Lyskesmerter ved løb: årsager, øvelser og behandling

Lysken er et komplekst anatomisk område hvor mange strukturer mødes: muskler, sener, nerver, ledbånd og selve hofteleddet. Det gør lyskesmerter til en diagnostisk udfordring, men også til et område hvor en præcis afgrænsning gør en stor forskel for behandlingen. Hos langt de fleste løbere er synderen den samme: adduktorerne, musklerne på indersiden af låret. Men netop fordi så meget ligger tæt sammen, betaler det sig at kunne skelne adduktorerne fra hoftebøjeren, fra selve hofteleddet og fra de få tilfælde der kræver en anden faglig vurdering.

For løbere er lyskesmerter sjældnere end knæ- og underbensskader, men når de rammer, kan de være sejlivede. Denne artikel fokuserer på den hyppigste årsag, adduktor-relateret lyskesmerte, og giver dig samtidig værktøjerne til at afgøre hvornår det sandsynligvis er noget andet.

Hvad er adduktortendinopati?

Adduktortendinopati er irritation eller degeneration i senerne fra adduktormusklerne, den gruppe muskler der sidder på indersiden af låret og trækker benet ind mod midten (adduktion).

De vigtigste adduktorer er:

• Adductor longus er den mest udsatte, hæfter på skambenet og er involveret i langt de fleste adduktor-relaterede lyskeskader
• Adductor brevis ligger dybere og skades sjældnere
• Adductor magnus er den største og går helt ned til knæet
• Gracilis er den mest overfladiske og krydser både hofte og knæ
• Pectineus ligger øverst og er også en hoftebøjer

Når disse sener overbelastes, særligt der hvor de hæfter på skambenet, kan de blive irriterede og smertefulde. Det er kernen i adduktortendinopati. De fleste tendinopatier hos løbere følger samme grundlogik, som vi gennemgår i vores guide til behandling af løbeskader.

Doha-klassifikationen: hvordan kategoriseres lyskesmerter?

I 2015 mødtes 24 internationale eksperter i Doha for at skabe en fælles terminologi for lyskesmerter hos atleter. Resultatet, Doha-konsensus (Weir et al., 2015), er nu den anerkendte standard.

Lyskesmerter inddeles i fire kliniske kategorier:

Hertil kommer hofte-relateret lyskesmerte fra selve hofteleddet (artrose, labrumskade, FAI) og andre årsager (nerveproblemer, referred pain fra ryg, brok). Vil du forstå hofteleddets rolle nærmere, har vi en grundig gennemgang af hofteimpingement (FAI) og løb og af slidgigt og løb.

Et multidisciplinært studie af 100 atleter med lyskesmerter fandt at adduktor-relateret smerte var langt den hyppigste, og at 44% havde flere samtidige årsager (Taylor et al., 2018). Det understreger hvorfor en grundig afgrænsning betaler sig, før du går i gang.

Symptomer på adduktor-relateret lyskesmerte

Du genkender adduktortendinopati på nogle ret tydelige tegn:

Smerten sidder på indersiden. Højt oppe på indersiden af låret, tæt på lysken, dér hvor adductor longus hæfter på skambenet.

Det gør ondt at trykke på. Direkte tryk på tilhæftningen ved skambenet giver en genkendelig "av"-fornemmelse.

Smerte når du presser sammen. Pres knæene mod hinanden. Gør det ondt på indersiden? Det peger mod adduktorerne.

Stræk provokerer også. At føre benet ud til siden kan trigge smerten.

Det kom snigende. De fleste kan ikke pege på én konkret hændelse. Smerten byggede op over tid.

Sådan føles det under og efter løb

Løbere med adduktorproblemer genkender typisk dette mønster:

• Smerten melder sig tidligt i løbet, men letter måske når du er varm
• Den vender tilbage efter løb, ofte værst næste morgen
• Sprint, acceleration og retningsskift gør det værre
• Roligt, jævnt tempo er lettere at holde ud

Differentiering: er det adduktor, hoftebøjer, hofte eller sportsbroker?

Fire tilstande giver smerte i samme region, men kræver forskellig håndtering. At kunne skelne dem er det der adskiller en plan der virker fra måneders gætteri. Her er de fire mest relevante for løbere, side om side.

Bemærk mønsteret: squeeze-testen og palpation ved skambenet er det der adskiller adduktorerne fra resten. Gør det ondt at presse knæene sammen, og er der tydelig ømhed på adductor longus' tilhæftning, peger det stærkt mod adduktor-relateret smerte. Er begge negative, er det værd at kigge bredere.

Hoftebøjeren: dyb, foran og provokeret af at løfte benet

Hoftebøjeren (iliopsoas) giver smerte længere fremme og dybere i lysken. Den provokeres når du løfter benet mod modstand, på trapper og i bakker, ikke når du presser benene sammen. Den følger ofte med en stigning i løbevolumen. Peger symptomerne den vej, så læs vores artikel om ondt i hoftebøjeren.

Hofteleddet: dyb smerte ved bøjning og rotation

Kommer smerten fra selve hofteleddet (FAI eller labrum), sidder den dybt og fremkaldes typisk af bøjning kombineret med rotation, dyb squat eller lang tid siddende. Mange beskriver et "C-greb" hvor de tager om hoften med tommel og pegefinger. Start eventuelt med vores hovedartikel om ondt i hoften ved løb for at placere smerten.

Sportsbroker (inguinal disruption): den der har et rødt flag

Det mange kalder en sportsbroker er ikke en rigtig brok. Den britiske konsensus fra Manchester foreslog termen inguinal disruption netop fordi der ikke findes en egentlig brok, men snarere en overbelastning af bagvæggen i lyskekanalen og rectus abdominis' tilhæftning (Sheen et al., 2014). Den ses oftest i sportsgrene med kraftige vrid, spark og acceleration, og giver diffus smerte lige over lyskekanalen der forværres ved sprint og mavepres (Elattar et al., 2016).

Det vigtige for dig som løber: visse tegn hører ikke hjemme i en almindelig adduktortendinopati og skal vurderes af en læge. En synlig eller følbar bule i lysken, eller smerte der provokeres ved hoste, nys eller når du presser på toilettet, peger mod en brok eller inguinal disruption. Det er et rødt flag, ikke noget du skal forsøge at træne væk på egen hånd.

Bonus-undtagelsen handler om knogle. En stressreaktion i skambenet eller lårbenshalsen kan også sidde i lyskeregionen, og her gælder smerte-som-guide IKKE. Mistænker du knoglestress (vedvarende, lokaliseret smerte der forværres af belastning og ikke letter med opvarmning, evt. natlige smerter eller risikofaktorer for lav energitilgængelighed), skal belastningen ned og vurderingen op, ikke trænes igennem.

Hvordan stilles diagnosen?

Adduktor-relateret lyskesmerte stilles primært klinisk, altså baseret på symptomer og fysiske tests. Et standardiseret klinisk undersøgelsesprotokol er rygraden i Doha-tilgangen (Weir et al., 2015), og de samme tests bruges til at skelne adduktorerne fra hoftebøjer og hofte.

De vigtigste kliniske tests

Squeeze-test (adduktionstest): Lig på ryggen med bøjede knæ. Placer en bold eller knytnæve mellem knæene. Pres knæene sammen så hårdt du kan. Smerte på indersiden af låret/lysken er positiv og peger mod adduktorerne.

Palpation: Tryk direkte på adductor longus' tilhæftning lige ved siden af skambenet. Sammenlign med den anden side. Tydelig ømhed på den påvirkede side støtter diagnosen.

Stræk-test: Lig på ryggen. Før det påvirkede ben ud til siden (abduktion) indtil du mærker stræk på indersiden. Smerte ved strækket eller ømhed bagefter støtter diagnosen.

Modstand i abduktion: Lig på ryggen med strakt ben. Før benet ud til siden mens en anden holder imod. Smerte på indersiden af låret ved denne bevægelse kan også indikere adduktorproblemer.

Er scanning nødvendig?

Som regel ikke. Diagnosen kan næsten altid stilles klinisk. MR-scanning kan vise forandringer i senen, men ændrer sjældent behandlingen. Den er relevant hvis:

• Symptomerne ikke passer det typiske mønster
• Der er mistanke om andre tilstande (fx stressreaktion i skambenet eller en sportsbroker)
• Behandlingen ikke bider efter 3-4 måneder

Er du i tvivl om afgrænsningen, eller vil du have en professionel vurdering, hjælper vi hos LøberLab med at finde ud af præcis hvad der driver smerten og lægge en plan derfra.

Årsager: hvorfor opstår adduktorskader?

Det handler, som så ofte, om balancen mellem belastning og kapacitet. Når du beder adduktorsenerne om mere end de kan levere, protesterer de.

Risikofaktorer for løbere

For hurtig progressionsstigning. Den klassiker. Du føler dig stærk, skruer op for kilometerne, og så melder lysken sig. Senerne har ikke haft tid til at tilpasse sig. En struktureret tilgang til træningsmængde og intervaltræning reducerer risikoen.

Sprint og fartleg. Acceleration og deceleration rammer adduktorerne hårdere end jævnt tempo. Det er derfor lyskesmerter er så udbredte i fodbold.

Skift i underlag. Fra blød skovsti til hård asfalt, eller omvendt, ændrer belastningen på adduktorerne mere end du måske tror.

Lav adduktorstyrke. Forskning peger på at forholdet mellem adduktor- og abduktorstyrke har betydning. Er adduktorerne svage i forhold til resten, øges risikoen. Målrettet styrketræning for løbere er derfor central.

Stiv hofte. Nedsat bevægelighed i hoften kan ændre biomekanikken og skubbe mere belastning over på adduktorerne.

Behandling af adduktortendinopati: hvad siger forskningen?

Behandlingen af lyskesmerter har historisk været en udfordring, men forskningen har gjort fremskridt, og retningen er klar: aktiv træning slår passiv behandling.

Styrketræning er behandlingen, ikke hvile. Allerede et dansk randomiseret studie viste at et aktivt træningsprogram rettet mod adduktorerne var markant mere effektivt end passiv fysioterapi uden træning ved langvarig adduktor-relateret lyskesmerte (Hölmich et al., 1999). 23 ud af de 34 i træningsgruppen kom tilbage til sport uden lyskesmerter, mod kun 4 i gruppen uden aktiv træning. Komplet pause fra løb kan tværtimod gøre problemet værre ved at reducere senens kapacitet. Det er samme princip vi anvender på tværs af tendinopatier, fx ved akillessenebetændelse.

Copenhagen Adduction: øvelsen der ændrede alt

Copenhagen Adduction-øvelsen (også kaldet Copenhagen Plank) er den bedst dokumenterede øvelse til både forebyggelse og behandling af lyskesmerter.

Et stort norsk cluster-randomiseret studie testede et simpelt program baseret på øvelsen hos 652 fodboldspillere (Harøy et al., 2019). Resultaterne:

• 41% reduktion i risikoen for lyskeproblemer
• Prævalensen faldt fra 21,3% til 13,5%
• Effekten kom fra kun én øvelse udført 3 gange om ugen i opvarmningen

EMG-studier har vist at Copenhagen Adduction aktiverer adductor longus med over 100% af maksimal frivillig kontraktion, altså en ekstremt høj og specifik belastning (Serner et al., 2014).

Sådan udføres Copenhagen Adduction

Startposition: Din makker står på knæ og holder dit øverste ben under knæet. Du ligger på siden med albuen under skulderen. Det nederste ben er frit.

Bevægelse: Løft hoften op fra gulvet ved at presse det øverste ben ned mod din makkers hænder. Dit nederste ben hænger frit. Hold positionen i 2-3 sekunder. Sænk kontrolleret.

Progressioner:

1. Let: Kort holdetid, knæ tættere på overkrop
2. Moderat: Længere holdetid, knæ længere fra overkrop
3. Svær: Ankel holdes i stedet for knæ, fuld kroplængde

Solo-version: Placer det øverste ben på en bænk eller stol. Udfør samme bevægelse. Mindre effektiv, men fungerer når du træner alene.

Øvelser mod lyskesmerter: det komplette program

Copenhagen Adduction er hovedøvelsen, men den suppleres med øvelser der træner adduktorerne fra forskellige vinkler. Her er et tre-faset program. Brug smerten som guide undervejs (mere om det længere nede), og husk at en stressreaktion i knoglen er undtagelsen hvor du ikke skal træne igennem.

Fase 1: isometrisk (uge 1-2)

Squeeze med bold: Lig på ryggen med bøjede knæ. Placer en bold mellem knæene. Pres sammen og hold i 30-45 sekunder. 4-5 gentagelser.

Isometrisk adduktion i sideleje: Lig på siden med det påvirkede ben nederst. Placer et sammenrullet håndklæde under anklen. Pres anklen ned mod håndklædet uden at løfte hoften. Hold 30-45 sekunder. 4-5 gentagelser.

Fase 2: isotonisk (uge 3-6)

Sideleje adduktion: Lig på siden med det påvirkede ben nederst. Bøj det øverste ben og placer foden foran dig. Løft det underste (strakte) ben op mod loftet. Sænk kontrolleret. 3 sæt x 12-15 gentagelser.

Stående adduktion med elastik: Stå på ét ben med elastik omkring det andet ben. Før benet ind foran standbenet mod modstand fra elastikken. Kontrollér bevægelsen tilbage. 3 sæt x 12-15 gentagelser.

Goblet squat: Generel styrkeøvelse der også aktiverer adduktorerne. Stå med fødderne i hoftebredde. Hold en vægt foran brystet. Squat ned med knæene ud over tæerne. 3 sæt x 10-12 gentagelser.

Fase 3: funktionel styrke (uge 7+)

Copenhagen Adduction (fuld version): Progrediér til fuld længde med ankelgreb. 3 sæt x 8-12 gentagelser pr. side.

Lateral lunges: Stå bredt. Tag et stort skridt ud til siden og bøj i det ben du træder ud på. Pres dig tilbage til start. 3 sæt x 10-12 gentagelser pr. ben.

Sumo dødløft: Bred stand med tæerne pegende ud. Grib en vægt mellem benene. Løft ved at strække hofter og knæ samtidig. 3 sæt x 8-10 gentagelser.

Et illustrativt forløb: Mette og de snigende lyskesmerter

Mette er 38, løber tre-fire gange om ugen og er i gang med at bygge op til sit første halvmaraton. Hen over seks uger gik hun fra 25 til 40 kilometer om ugen og lagde to bakkeintervaller ind ugentligt. Først mærkede hun bare en murren på indersiden af venstre lår efter de hårde pas. Tre uger senere meldte den sig allerede i opvarmningen.

Afgrænsningen. Smerten sad højt på indersiden, tæt på skambenet. Den blev værre når hun pressede knæene sammen, og der var tydelig ømhed da hun trykkede på tilhæftningen. Ingen bule, ingen smerte ved hoste, ingen udstråling ned i benet. Squeeze-test positiv, palpation positiv. Billedet pegede entydigt mod adduktor-relateret lyskesmerte, ikke hoftebøjer, hofte eller sportsbroker.

Planen. Hun stoppede ikke med at løbe. I stedet skruede hun ned: tilbage til tre rolige ture, halv distance, ingen bakker og ingen intervaller. Smerten holdt sig i gul zone (3-4/10) og var tilbage til baseline næste morgen. Hun startede fase 1 med isometriske squeezes og gik efter to uger videre til Copenhagen Adduction i let version.

Forløbet. Uge 4 kunne hun øge distancen igen. Uge 7 lagde hun forsigtige stigningsløb ind og progredierede til fuld Copenhagen Adduction. Omkring uge 10 var hun tilbage på fuld volumen med intervaller, stort set smertefri. Hun beholdt Copenhagen Adduction to gange om ugen i opvarmningen som forsikring. Pointen er ikke at alle har præcis dette forløb, men at en klar afgrænsning plus belastningsstyring plus progressiv styrke er det der får løbere tilbage.

Lyskesmerter og løb: kan du fortsætte med at løbe?

Ja, som regel. Komplet løbepause er sjældent svaret, og det kan faktisk gøre problemet værre ved at senen mister kapacitet. Tricket er at finde det niveau hvor du kan træne uden at forværre tingene.

Lyskrydsmodellen: hvor meget smerte er okay?

Brug smerten som guide. Denne model gælder for adduktor-relateret smerte og andre belastningsrelaterede bløddelssmerter. Den gælder IKKE ved mistanke om knoglestress eller ved de røde flag ovenfor, hvor smerte ikke er en pålidelig guide.

Grøn zone (0-2/10): Kør på som planlagt. Lidt mærken er fint.

Gul zone (3-5/10): Acceptabelt under genoptræning, så længe smerten er tilbage til baseline næste dag. Hold øje med udviklingen.

Rød zone (>5/10 eller forværring): Skru ned. Smerten skal ikke eskalere eller give dig haltefornemmelse.

Tilpasninger under genoptræning

Skru ned for volumen og intensitet. Kortere ture i roligere tempo er ofte fint. Mange oplever at smerten faktisk aftager når de er varme.

Drop sprint og fartleg. Acceleration og deceleration rammer adduktorerne hårdere end jævnt tempo. Gem det til senere.

Vælg forudsigelige ruter. Skovstier med skarpe sving og ujævnt underlag kræver mere af adduktorerne. Flade, lige strækninger er din ven lige nu.

Varm ordentligt op. 10-15 minutter gradvis opvarmning gør en reel forskel. Vi gennemgår hvad der virker i vores guide til opvarmning til løb.

Løbestil ved lyskesmerter

Visse løbestilstræk kan presse adduktorerne ekstra. Løbestilsændringer er et belastningsstyringsværktøj, ikke jagten på en "perfekt" teknik.

For lange skridt. Lander du langt foran kroppen, skal adduktorerne bremse mere. Prøv at øge kadencen lidt (5-10%), det giver automatisk kortere skridt. Vi har en hel artikel om kadence og løb.

Fødder på én linje. Hvis dine fødder lander på (eller krydser over) en imaginær midterlinje, arbejder adduktorerne hårdere. Tænk på at løbe på to parallelle spor.

Meget bækkenrotation. Stor rotation i hofterne ved hvert skridt øger belastningen. Fokusér på en rolig, stabil overkrop. Hvis du vil dykke dybere, så læs hvad en løbestilsanalyse faktisk kan ændre.

Passive behandlinger: hvad virker, og hvad er spild af tid?

Et systematisk review gennemgik evidensen for konservativ behandling af langvarig adduktor-relateret lyskesmerte (Bisciotti et al., 2021). Konklusionen?

Styrketræning er fundamentet. Passive behandlinger kan være et fint supplement hvis de hjælper dig til at udføre træningen, men de løser ikke problemet alene.

Hvornår kan du forvente bedring?

Lyskesmerter kan være sejlivede. Her er hvad du realistisk kan forvente:

Milde tilfælde: 4-8 uger med systematisk styrketræning. De fleste kan løbe igennem med tilpasninger.

Moderate tilfælde: 8-12 uger. Tålmodighed og konsekvent træning er nøglen.

Langvarige tilfælde (>3 måneder): 3-6 måneder er ikke usædvanligt. Kan kræve mere intensiv genoptræning og evt. tværfaglig vurdering.

I det danske træningsstudie havde deltagerne haft smerter i median 40 uger, før de overhovedet startede, og selv da var aktiv træning klart overlegen (Hölmich et al., 1999). Det understreger to ting: det er aldrig for sent at starte rigtigt, men jo tidligere du tager fat med den rette tilgang, jo kortere bliver vejen.

Forebyggelse: sådan undgår du at det vender tilbage

Når du er kommet over lyskesmerterne, gælder det om at holde dem væk:

Bliv ved med Copenhagen Adduction. Inkludér øvelsen 1-2 gange om ugen i din opvarmning, også når du har det fint. Det var præcis den tilgang der gav 41% færre lyskeproblemer i det norske studie (Harøy et al., 2019).

Styrketræn hele året. Mange løbere stopper styrketræningen når de har travlt. Adduktorerne skal holdes stærke året rundt.

Progrediér fornuftigt. Undgå pludselige hop i volumen eller intensitet. Det er i øvrigt en af de oftest oversete løbemyter.

Hold øje med styrkebalancen. En adduktorstyrke på 80-90% relativt til abduktorstyrken er associeret med lavere skaderisiko.

Hvornår skal du søge læge?

De fleste lyskesmerter kan du sagtens håndtere selv med de rette øvelser. Men visse ting bør få dig til lægen:

• Hævelse, varme eller misfarvning i lysken
• Smerte ved hoste, nysen eller på toilettet
• En bule du kan mærke i lysken (kan være brok eller sportsbroker)
• Smerten bider ikke efter 3-4 måneder trods træning
• Du vågner om natten af smerten
• Det bliver gradvist værre selvom du gør det rigtige

Hvornår giver det mening at søge en specialist?

Professionel hjælp kan spare dig tid og frustrationer hvis:

• Du er i tvivl om det er adduktorerne, hoftebøjeren, selve hofteleddet eller en sportsbroker
• Dine symptomer er atypiske
• Du vil sikre dig at du udfører øvelserne rigtigt
• Du vil have en plan målrettet din situation frem for generiske råd
• Du har haft lyskesmerter før og vil undgå at det gentager sig

Hos LøberLab hjælper vi løbere med lyskesmerter hver uge. Vi finder ud af hvad der driver smerten og lægger en plan så du kommer tilbage til smertefri løb.

Hovedpointer: det vigtigste om lyskesmerter ved løb

• Adduktorerne er næsten altid synderen. Ca. 61% af alle lyskesmerter hos atleter kommer derfra (Taylor et al., 2018)
• Squeeze-testen og palpation afgrænser det. Gør det ondt at presse knæene sammen, og er der ømhed ved skambenet? Så er det sandsynligvis adduktorerne
• Kend de røde flag. Bule i lysken eller smerte ved hoste peger mod sportsbroker eller brok og skal vurderes af en læge
• Copenhagen Adduction er hovedøvelsen. 41% færre lyskeproblemer ved regelmæssig brug (Harøy et al., 2019)
• Du behøver ikke stoppe med at løbe. Tilpas intensiteten og drop sprint indtil det er under kontrol
• Styrketræning slår hvile. Aktiv træning var klart overlegen i et randomiseret studie (Hölmich et al., 1999)
• Regn med 8-12 uger ved moderate tilfælde. Langvarige kan tage op til 6 måneder

FAQ: ofte stillede spørgsmål om lyskesmerter

Kan jeg løbe med lyskesmerter?

Som regel ja, bare med tilpasninger. Hold smerten i det acceptable niveau (under 3-4/10), drop sprint og fartleg, og skru ned for kilometerne. Mange løbere kan sagtens køre rolige ture mens de styrketræner ved siden af. Komplet pause er sjældent en god idé, det kan gøre problemet værre. Undtagelsen er hvis du har mistanke om knoglestress eller et af de røde flag (bule i lysken, smerte ved hoste), hvor du skal have det vurderet i stedet for at træne igennem.

Hvad er Copenhagen Adduction-øvelsen?

Det er en sideleje-øvelse hvor en makker holder dit øverste ben, og du løfter hoften fra gulvet ved at presse benet ned. Den rammer adduktorerne ekstremt hårdt, over 100% af maksimal styrke ifølge EMG-målinger. Et stort cluster-randomiseret studie viste 41% færre lyskeproblemer hos dem der brugte den regelmæssigt.

Hvordan ved jeg om det er adduktorerne eller hoftebøjeren?

Adduktorerne giver smerte på indersiden af låret tæt på skambenet, og det forværres når du presser knæene sammen (positiv squeeze-test). Hoftebøjeren giver smerte længere fremme og dybere i lysken, og den provokeres når du løfter benet mod modstand, på trapper og i bakker, ikke når du presser benene sammen. Squeeze-testen og palpation ved skambenet er det bedste enkeltværktøj til at skelne de to.

Hvad er en sportsbroker, og hvordan adskiller den sig?

En sportsbroker (inguinal disruption) er trods navnet ikke en rigtig brok, men en overbelastning af bagvæggen i lyskekanalen. Den giver diffus smerte lige over lyskekanalen der forværres ved sprint, vrid og mavepres. Det vigtige tegn er at smerten ofte provokeres ved hoste eller nys, og at der nogle gange er en følbar bule. Det er et rødt flag der skal vurderes af en læge, ikke trænes væk på egen hånd.

Hvor lang tid tager det at komme sig?

Det kommer an på hvor slemt det er. Milde tilfælde: 4-8 uger. Moderate: 8-12 uger. Har du gået med det i mere end 3 måneder, kan du godt indstille dig på 3-6 måneder. Nøglen er konsekvent styrketræning, ikke bare at vente og håbe.

Er lyskesmerter og adduktortendinopati det samme?

Nej, lyskesmerter er symptomet, adduktortendinopati er én mulig årsag (og den hyppigste, ca. 61%). Andre muligheder inkluderer hoftebøjerproblemer, sportsbroker (inguinal disruption), pubis-relateret smerte og problemer i selve hofteleddet. Derfor er det vigtigt at afgrænse præcis hvad der driver smerten.

Skal jeg strække adduktorerne?

Let stræk som del af opvarmningen er fint. Men aggressivt stræk af en irriteret sene? Ikke en god idé. Forskningen er ret klar: det er styrke, ikke fleksibilitet, der afgør om du undgår lyskeskader. Prioritér Copenhagen Adduction over stræk. Den samme pointe gælder bredt, hvilket vi uddyber i artiklen om udstrækning for løbere.

Kan lyskesmerter komme fra ryggen?

Ja, referred pain fra lænden kan godt mærkes i lysken. Tegn på at det kommer fra ryggen: smerten stråler ned i benet, forværres ved lændebevægelser, eller du mærker føleforstyrrelser. Hvis dine symptomer ikke passer det typiske adduktor-mønster, er det værd at få ryggen tjekket. Læs mere om ondt i lænden ved løb.

Kilder

1. Weir A, Brukner P, Delahunt E, et al. Doha agreement meeting on terminology and definitions in groin pain in athletes. Br J Sports Med. 2015;49(12):768-74. DOI: 10.1136/bjsports-2015-094869
2. Taylor R, Vuckovic Z, Mosler A, et al. Multidisciplinary Assessment of 100 Athletes With Groin Pain Using the Doha Agreement: High Prevalence of Adductor-Related Groin Pain in Conjunction With Multiple Causes. Clin J Sport Med. 2018;28(4):364-369. DOI: 10.1097/JSM.0000000000000469
3. Hölmich P, Uhrskou P, Ulnits L, et al. Effectiveness of active physical training as treatment for long-standing adductor-related groin pain in athletes: randomised trial. Lancet. 1999;353(9151):439-43. DOI: 10.1016/S0140-6736(98)03340-6
4. Harøy J, Clarsen B, Wiger EG, et al. The Adductor Strengthening Programme prevents groin problems among male football players: a cluster-randomised controlled trial. Br J Sports Med. 2019;53(3):150-157. DOI: 10.1136/bjsports-2017-098937
5. Serner A, Jakobsen MD, Andersen LL, et al. EMG evaluation of hip adduction exercises for soccer players: implications for exercise selection in prevention and treatment of groin injuries. Br J Sports Med. 2014;48(14):1108-14. DOI: 10.1136/bjsports-2012-091746
6. Sheen AJ, Stephenson BM, Lloyd DM, et al. 'Treatment of the sportsman's groin': British Hernia Society's 2014 position statement based on the Manchester Consensus Conference. Br J Sports Med. 2014;48(14):1079-87. DOI: 10.1136/bjsports-2013-092872
7. Elattar O, Choi HR, Dills VD, Busconi B. Groin Injuries (Athletic Pubalgia) and Return to Play. Sports Health. 2016;8(4):313-23. DOI: 10.1177/1941738116653711
8. Bisciotti GN, Chamari K, Cena E, et al. The conservative treatment of longstanding adductor-related groin pain syndrome: a critical and systematic review. Biol Sport. 2021;38(1):45-63. DOI: 10.5114/biolsport.2020.97669