Ondt i hoftebøjeren: symptomer, øvelser og behandling

Hoftebøjeren, eller mere præcist iliopsoas-musklen, er en af kroppens mest kraftfulde muskler. Den starter helt oppe på lændesøjlen, løber gennem bækkenet og hæfter på indersiden af lårbenet. Hver gang du løfter knæet, arbejder iliopsoas. Og når du løber, arbejder den tusindvis af gange i træk. Den gode nyhed: når den protesterer, er det sjældent fordi noget er gået i stykker. Det er fordi den har fået mere belastning end den lige nu er bygget til. Og kapacitet kan trænes op.

Hvad er iliopsoas-tendinopati?

Iliopsoas-tendinopati er en belastningsreaktion i senen fra iliopsoas-musklen. Musklen består faktisk af to dele:

• Psoas major - udgår fra lændehvirvlerne (L1-L5)
• Iliacus - udgår fra indersiden af bækkenet (fossa iliaca)

De to muskler smelter sammen og danner én fælles sene der hæfter på trochanter minor, et lille knoglefremspring på indersiden af lårbenet.

Når belastningen på denne sene over tid overstiger dens kapacitet, reagerer den. Senen er ikke slidt op eller i stykker - den fortæller dig at den har fået for meget for hurtigt, og at den har brug for at blive bygget op igen (Anderson, 2016). Det er en vigtig skelnen: tendinopati er en reaktion der kan vendes, ikke en defekt der skal fikses udefra. Læs mere om mekanismen i vores guide til akillessenebetændelse.

Tendinopati vs. hoftebøjerfiberskade

Det er vigtigt at skelne mellem to forskellige tilstande:

Tendinopati: Gradvist indsættende smerte uden klar skadesmekanisme. Bygger sig op over tid og hænger typisk sammen med en ændring i træningen.

Muskelfiberskade (strain): Pludselig smerte ved en konkret hændelse, ofte ved kraftig acceleration eller spark. Akut tilstand med et tydeligt før og efter.

Denne artikel fokuserer primært på tendinopati, men principperne for genoptræning overlapper. Hammond et al. (2021) deler genoptræningen af hofte- og bækkenskader op i tre faser: akut håndtering, styrkeopbygning og tilbagevenden til sport. Det er den samme trappe vi følger længere nede, uanset om problemet kom snigende eller pludseligt.

Iliopsoas-relateret lyskesmerte: sådan defineres det

I Doha-konsensus fra 2015 er "iliopsoas-relateret lyskesmerte" én af fire definerede kliniske kategorier for lyskesmerter hos atleter (Weir et al., 2015). Kategorierne bygger på sygehistorie og fysisk undersøgelse, ikke på scanning, hvilket gør dem brugbare både i klinikken og til selv at danne sig et overblik.

Iliopsoas-relateret lyskesmerte kendetegnes ved:

1. Smerte i den forreste del af hoften eller lysken
2. Ømhed ved tryk på iliopsoas
3. Smerte ved hoftefleksion mod modstand og/eller ved stræk af hoftebøjeren

Hvor hyppig er den så? I et studie af 998 mandlige sub-elite fodboldspillere fulgt over en sæson var adduktor-relateret lyskesmerte den hyppigste kliniske kategori, og iliopsoas-relateret den næsthyppigste (Hölmich et al., 2014). Samme rangorden går igen på tværs af studier af atleter med lyskesmerter. Sidder smerten mere på indersiden af låret end forrest i lysken? Så læs vores artikel om lyskesmerter ved løb, der dækker adduktorproblemer.

Symptomer på iliopsoas-tendinopati

Du genkender hoftebøjerproblemer på nogle ret karakteristiske tegn:

Dyb smerte forrest i lysken. Smerten sidder typisk dybt. Mange beskriver det som "inde bag lysken" eller "foran på hoften". Et studie der kortlagde hvor atleter selv tegner deres smerte, fandt at iliopsoas-relateret smerte bredte sig mere mod midten end de andre kategorier (Serner et al., 2022). Det matcher følelsen af at det sidder dybt og fremadrettet, ikke ude på indersiden af låret.

Alt der kræver knæløft gør ondt. Trapper, bakkeløb, at løfte benet ind i bilen, at tage sokker på. Hvis det involverer at løfte knæet, mærker du det.

Stræk provokerer. At strække hoften bagud, som i lange skridt eller udfaldsøvelser, kan trigge smerten.

Klik eller snappen. Nogle oplever et hørbart "snap" når hoften går fra bøjet til strakt. Det hedder internt snapping hip syndrom og skyldes at senen glider over et knoglefremspring (Anderson, 2016). Irriterende, men ikke farligt.

Værre efter sidden. Mange mærker at smerten stivner efter længere tids sidden med bøjede hofter.

Smertemønster ved løb

For løbere viser smerten sig typisk ved:

• Bakkeløb og trapper (øget hoftefleksion)
• Sprint og acceleration
• Høje knæløft i fartleg eller intervalløb
• Umiddelbart efter løb eller næste morgen

Roligt, fladt løb tolereres ofte bedre end kuperet terræn. Det er en vigtig pointe: at fladt løb går an, mens bakker gør ondt, er ikke et tegn på at du skal stoppe. Det er information om hvilken belastning senen kan håndtere lige nu.

Iliopsoas-tendinopati vs. andre hoftetilstande

Smerter foran på hoften eller i lysken kan have mange årsager. Her er de vigtigste differentialdiagnoser:

Den vigtigste at skelne fra er hofteleddet selv. Hvor iliopsoas-relateret smerte sidder i selve senen og provokeres af at løfte benet, kommer hofterelateret lyskesmerte fra leddet og forværres typisk ved dyb bøjning kombineret med rotation. Warwick-konsensus fra 2016 understreger at en diagnose som femoroacetabulært impingement (FAI) syndrom kræver alle tre dele samtidig: passende symptomer, positive kliniske tegn OG forandringer på scanning (Griffin et al., 2016). Et tilfældigt fund på en scanning er altså ikke nok til at forklare din smerte, og det er en god grund til ikke at scanne for tidligt.

Læs mere om gluteal tendinopati, hofteimpingement (FAI) og hoftedysplasi.

Har du smerter flere steder i hoften, eller er du usikker på diagnosen? Læs vores hovedartikel om ondt i hoften ved løb for at finde den rette behandling baseret på din smertelokation.

Hvordan stilles diagnosen?

Iliopsoas-tendinopati diagnosticeres primært klinisk ud fra symptomer og fysiske tests, ikke ud fra scanning (Weir et al., 2015).

De vigtigste kliniske tests

Modstandstest for hoftefleksion: Sid på en stol eller brikskant med hoften bøjet 90 grader. Løft knæet op mod loftet mens en anden presser imod. Smerte dybt i lysken er positiv.

Thomas' test: Lig på ryggen på kanten af en briks. Træk det ene knæ op til brystet og hold det. Lad det andet ben hænge frit ned. Hvis låret ikke kan hvile vandret, eller hvis der provokeres smerte, kan det tyde på stram eller irriteret iliopsoas.

Stræk-test for iliopsoas: Lig på ryggen med den ene hofte ud over kanten af briksen. Træk det andet knæ til brystet. Lad det frie ben synke ned og stræk hoften bagud. Smerte i lysken støtter diagnosen.

Palpation: Iliopsoas kan palperes (trykkes på) dybt i lysken, lateralt for femoralarterien. Ømhed ved tryk sammenholdt med symptomerne støtter diagnosen. Palpation kræver dog erfaring.

Er scanning nødvendig?

De fleste tilfælde af iliopsoas-tendinopati kan diagnosticeres klinisk. MR- eller ultralydscanning kan være relevant hvis:

• Symptomerne ikke passer det typiske mønster
• Der er mistanke om iliopsoas-bursitis (væskeansamling)
• Behandlingen ikke virker efter 3-4 måneder
• Der er klik/snappen der overvejes behandlet

Husk at scanninger ofte viser forandringer hos folk uden smerter. En scanning skal fortolkes sammen med dine symptomer og kliniske fund, aldrig alene (Griffin et al., 2016).

Årsager: hvorfor opstår problemer med hoftebøjeren?

Iliopsoas-tendinopati opstår når belastningen på senen over tid overstiger dens kapacitet. Det er sjældent én enkelt ting, men oftere en ændring i hvad senen bliver bedt om at lave. Læs mere i vores oversigt over behandling af løbeskader. For løbere er der nogle typiske drivere:

Træningsrelaterede faktorer

Pludselig øgning i bakkeløb. Løb op ad bakke kræver betydeligt mere hoftefleksion end fladt løb. En hurtig stigning i mængden af bakketræning kan overbelaste iliopsoas.

Øget intervaltræning. Sprint og fartleg med høje knæløft belaster hoftebøjeren mere intenst end roligt løb.

Lange skridt (overstriding). At lande langt foran kroppen kræver kraftigere hoftefleksion i svingfasen.

Monoton belastning. At løbe samme rute, tempo og distance gang efter gang giver ikke senen variation.

Personlige faktorer

Meget siddende arbejde. Langvarig sidden med bøjede hofter betyder at iliopsoas tilbringer meget af dagen i en forkortet stilling, hvilket kan øge den oplevede belastning når du så skal bruge den fuldt ud under løb.

Tidligere lyskeskade og alder. I studiet af sub-elite fodboldspillere var både stigende alder og tidligere lyskeskade selvstændige risikofaktorer for at få en ny (Hölmich et al., 2014). NCAA-data på over 770 hoftebøjerskader fandt desuden at omkring 10% var tilbagefald (Eckard et al., 2017). Det betyder ikke at du er dømt til gentagelse, men at en god genoptræning også skal bygge senen stærkere end den var før, ikke bare slukke smerten.

Behandling af iliopsoas-tendinopati: hvad virker?

Den primære behandling er enkel: tilpasset løbetræning og styrketræning. Ikke komplet hvile. Ikke massage. Ikke strækøvelser alene. Førstevalget på tværs af reviews er konsekvent konservativt: aktivitetstilpasning, fysioterapi og progressiv belastning (Anderson, 2016; Hammond et al., 2021).

Komplet hvile er sjældent svaret, og ofte kontraproduktivt. NCAA-data viser at over 80% af hoftebøjerskader resulterer i under én uges træningspause (Eckard et al., 2017). Det fortæller os at de fleste tilfælde er milde og kan håndteres med tilpasninger fremfor komplet stop. Når en sene aflastes helt, mister den kapacitet, og så er du dårligere stillet når du vender tilbage.

Tilpas løbet, stop det ikke

De første 1-2 uger handler om at finde det niveau hvor du kan løbe uden at grave dig dybere:

• Flade ruter, ingen bakker
• Roligt tempo, ingen sprint eller knæløft
• Kortere ture end normalt
• Smerte max 3-4/10 under og efter

Det her er ikke en mindre vigtig del af behandlingen end øvelserne. Tilpasset løb er selve fundamentet: det holder senen i gang med en belastning den kan klare, mens du bygger kapacitet ovenpå.

Styrketræning: hjørnestenen i behandlingen

Styrketræning af hoftebøjeren er det der bygger senens kapacitet op. Formålet er at gøre senen stærkere end den belastning løbet kræver. Styrketræning har samtidig en dokumenteret smertelindrende effekt under genoptræning af senebesvær (Anderson, 2016). Vil du forstå principperne bag progressiv belastning, har vi samlet dem i guiden til styrketræning for løbere.

Faserne nedenfor er en typisk progression, ikke en fast opskrift. To løbere med samme diagnose kan have brug for forskelligt tempo gennem trinene. Brug smerten som guide og ryk videre når et trin føles roligt.

Fase 1: Isometrisk (uge 1-2)

Isometrisk hoftefleksion i siddende: Sid på en stol med hoften bøjet 90 grader. Placer hænderne på låret. Pres knæet op mod hænderne uden at bevæge benet. Hold 30-45 sekunder. 4-5 gentagelser.

Isometrisk hoftefleksion i stående: Stå ved en væg for balance. Løft det ene knæ til 90 grader. Hold positionen i 30-45 sekunder. 4-5 gentagelser pr. ben.

Fase 2: Isotonisk (uge 3-6)

Siddende knæløft: Sid på kanten af en stol. Løft det ene knæ op mod brystet. Sænk kontrolleret. 3 sæt x 12-15 gentagelser.

Stående knæløft med modstand: Stå med en elastik omkring foden. Løft knæet op mod modstand fra elastikken. Sænk kontrolleret. 3 sæt x 12-15 gentagelser.

Liggende benløft (regression): Lig på ryggen med strakte ben. Løft begge ben 15-20 cm fra gulvet. Hold 5 sekunder. Sænk kontrolleret. 3 sæt x 10-12 gentagelser.

Fase 3: Funktionel styrke (uge 7+)

Step-downs: Stå på et trin eller forhøjning. Tag et skridt ned og frem med det ene ben. Pres dig op igen. 3 sæt x 10-12 pr. ben.

Step-ups med knæløft: Træd op på en kasse. Løft det andet knæ op mod brystet i toppen. Træd ned. 3 sæt x 10-12 pr. ben.

Split squats: Stå i split-stilling med den ene fod foran. Sænk kroppen ved at bøje begge knæ. Det bageste knæ går mod gulvet. 3 sæt x 10-12 pr. ben.

Et eksempel: Mette og bakketræningen

Følgende er et illustrativt sammensat eksempel, ikke en konkret patient. Det viser hvordan et typisk forløb kan se ud.

Mette er 41 år og træner til sit første halvmaraton. Otte uger før løbet flytter hendes klub torsdagstræningen ud i et kuperet skovområde, og hun lægger samtidig en ekstra bakkesession ind selv. Tre uger inde mærker hun en dyb, gnavende smerte forrest i højre lyske, værst når hun løber opad og når hun løfter benet ind i bilen. På flade ture er den næsten væk.

Hendes første tanke er at tage to ugers total pause. I stedet lægger vi en plan: hun beholder tre løbeture om ugen, men flytter dem til flade ruter i roligt tempo og dropper bakker og fartleg midlertidigt. Smerten holdes under 4/10 og skal være tilbage til udgangspunktet næste morgen. Hun starter isometriske knæløft fra dag ét og går efter to uger over til siddende og stående knæløft med elastik.

Efter cirka tre uger er morgensmerten væk, og hun genintroducerer én kort bakke ad gangen. I uge syv er hun tilbage på fuld bakketræning med step-ups og split squats som fast del af ugen. Hun misser aldrig mere end en enkelt nøgletræning. Pointen er ikke at hendes forløb er en garanti, men at det at tilpasse fremfor at stoppe holdt hende i gang mod sit mål, samtidig med at senen blev bygget stærkere end før.

Ondt i hoftebøjeren og løb: kan du fortsætte?

Ja, som regel. Komplet pause er sjældent svaret, og kan faktisk gøre problemet værre ved at senen mister kapacitet. Tricket er at finde det niveau hvor du kan træne uden at grave dig dybere ned i hullet. Læs mere i artiklen om de største myter løbere lever efter.

Lyskrydsmodellen: hvor meget smerte er okay?

Grøn zone (0-2/10): Kør på som planlagt. Lidt mærken er helt fint.

Gul zone (3-5/10): Acceptabelt under genoptræning, så længe smerten er tilbage til udgangspunktet næste dag. Hold øje med udviklingen.

Rød zone (>5/10 eller forværring): Skru ned. Hvis du halter eller smerten eskalerer, er du gået for langt.

Tilpasninger der hjælper

Vælg flade ruter. Bakker kræver mere hoftefleksion. Gem dem til senere.

Drop sprint og fartleg. Hurtige knæløft rammer hoftebøjeren hårdere end roligt løb. Bare rolig, du kan nå det hele senere.

Kortere skridt. Overstriding tvinger hoftebøjeren til at arbejde hårdere. Øg kadencen 5-10% for automatisk kortere skridt.

Én ting ad gangen. Når smerten aftager, genintroducér bakker og intensitet gradvist, ikke alt på én gang.

Løbestil ved hoftebøjerproblemer

Løbestilsændringer her handler ikke om at finde den "rigtige" teknik, men om at flytte belastning væk fra en irriteret sene. Visse træk presser hoftebøjeren ekstra:

Overstriding. Lander du langt foran kroppen, skal hoftebøjeren arbejde hårdere for at svinge benet frem til næste skridt. Øg kadencen lidt.

Lav kadence. Langsom kadence giver længere skridt og mere tid i svingfasen, hvilket betyder mere arbejde for iliopsoas. Vil du vide hvor meget du faktisk bør justere, så læs vores gennemgang af kadence og løb.

Høje knæløft. Nogle løbere, især ved lavt tempo, løfter knæene højere end nødvendigt. Afslappet og effektiv teknik er målet.

Vil du have øjne på din løbestil? Hos LøberLab laver vi videoanalyse og hjælper dig med at finde de justeringer der giver mening for netop din krop.

Snapping hip syndrom: når hoften klikker

Nogle løbere med hoftebøjerproblemer oplever et hørbart "klik" eller "snap" i hoften. Det hedder internt snapping hip syndrom, og det lyder værre end det er.

Hvad sker der egentlig?

Klikket opstår når iliopsoas-senen glider over et knoglefremspring, typisk den iliopektineale kant på bækkenet eller selve lårbenshovedet. Det sker oftest når hoften går fra bøjet til strakt position fra en vinkel på mere end 90 grader (Ilizaliturri & Camacho-Galindo, 2010).

Er det farligt?

Nej. Mange mennesker har klikkende hofter uden at vide det og uden gener. Det er først et problem hvis:

• Klikket gør ondt
• Det hæmmer din funktion
• Det generer dig i hverdagen

Behandling af klikkende hofte

Den konservative tilgang fokuserer på:

• Styrketræning af hoftemuskulaturen
• Stræk og mobilisering
• Tilpasning af aktivitet

Kirurgi (artroskopisk forlængelse af senen) er sjældent nødvendigt, men kan overvejes hvis den konservative behandling ikke virker. I et studie af 55 patienter der fik foretaget indgrebet, oplevede 82% at det smertefulde klik forsvandt (El Bitar et al., 2014). Det er værd at bemærke at de fleste i den slags studier også havde forandringer inde i selve leddet der blev behandlet samtidig, så tallet gælder en udvalgt gruppe, ikke alle med en klikkende hofte (Ilizaliturri & Camacho-Galindo, 2010).

Passive behandlinger: hvad virker, og hvad er spild af tid?

Anderson (2016) opsummerer behandlingshierarkiet for iliopsoas-problemer:

Førstevalg: Aktivitetstilpasning og styrketræning. Det er her tingene faktisk rykker.

Andenlinje: Kortikosteroid-injektion i iliopsoas-bursa. Kan give midlertidig lindring ved vedvarende symptomer, men løser ikke det underliggende problem.

Tredjelinje: Kirurgi. Sjældent nødvendigt. Kun ved manglende effekt efter måneders konservativ behandling.

For langt de fleste løbere med hoftebøjerproblemer er tilpasset løb og styrketræning rigeligt. Injektioner kan købe tid, men bygger ikke kapacitet.

Stræk af hoftebøjeren, med forsigtighed

Stræk kan indgå, men skal håndteres forsigtigt:

Knælende hoftebøjerstræk: Stå på det ene knæ med det andet ben foran. Skyd hoften forsigtigt frem. Hold 30-60 sekunder. Gentag 2-3 gange.

Vigtigt: Aggressivt stræk af en irriteret sene kan forværre tingene. Start let og se hvordan den reagerer. Prioritér styrketræning over stræk. Hvis du er i tvivl om hvad stræk egentlig kan og ikke kan, har vi gennemgået evidensen i artiklen om udstrækning for løbere.

Hvornår kan du forvente bedring?

Her er de realistiske tidshorisonter. De er vejledende, ikke garantier, og afhænger af hvor længe du har haft det, og hvor godt du rammer belastningen:

Milde tilfælde: 2-4 uger. De fleste hoftebøjerskader falder i denne kategori. Over 80% kræver under én uges pause (Eckard et al., 2017).

Moderate tilfælde: 4-8 uger med systematisk styrketræning. De fleste kan løbe igennem med tilpasninger.

Svære eller langvarige tilfælde: 2-4 måneder. Snapping hip eller bursitis kan trække ud.

Efter kirurgi: 3-6 måneder for fuld restitution.

Forebyggelse: sådan undgår du at det vender tilbage

Når du er kommet over problemet, gælder det om at holde det væk. Da både tidligere lyskeskade og alder er kendte risikofaktorer (Hölmich et al., 2014), er en god genoptræning og vedligehold ekstra vigtig hvis du har haft det før:

Styrketræn regelmæssigt. 1-2 gange om ugen med step-ups, lunges og knæløft. Det behøver ikke tage lang tid, bare vær konsekvent.

Byg bakkeløb op gradvist. Pludselige hop i mængden af bakketræning er en klassisk trigger.

Variér din træning. Samme rute, samme tempo, samme distance gang efter gang er en opskrift på overbelastning. Bland kortene.

Bevæg dig i løbet af dagen. Sidder du ved et skrivebord, hjælper regelmæssige pauser og lidt mobilitet.

Varm op før det hårde. Dynamiske knæløft og lunges inden interval eller bakketræning forbereder hoftebøjeren på arbejdet. Vil du have en grundigere rutine, så se vores guide til opvarmning til løb.

Hvornår skal du søge læge?

De fleste hoftebøjerproblemer kan du håndtere selv. Men visse tegn bør få dig til lægen. Hold især øje med de røde flag herunder:

Et særligt forbehold om unge løbere og pludselig opstået, knogle-nær smerte: Hos voksne er en belastningsreaktion i selve senen langt det mest sandsynlige. Men hos teenagere og helt unge løbere, og ved smerte der sidder mere knogle-nært end i selve senen, kan en belastningsrelateret knoglereaktion (apofyse-irritation eller i sjældne tilfælde en stress-relateret knogleskade i bækkenet) ligne et hoftebøjerproblem. Hvis smerten er punktformig over knoglen, ikke responderer på de sædvanlige tilpasninger, eller forværres trods aflastning, bør den vurderes af en fagperson fremfor blot at trænes igennem.

Hvornår giver en specialist mening?

Professionel hjælp kan spare dig tid og frustrationer hvis:

• Du er i tvivl om det er hoftebøjeren, adduktorerne eller noget helt tredje
• Du har klikkende eller snappende hofte der generer dig
• Du har haft hoftebøjerproblemer før og vil undgå gentagelser
• Du vil have et program tilpasset din situation fremfor generelle råd
• Du har brug for hjælp til at justere din løbestil

Hos LøberLab hjælper vi løbere med hoftebøjersmerter hver uge. Vi finder ud af præcis hvad der er galt og lægger en plan så du kommer tilbage til smertefri løb.

Hovedpointer: det vigtigste om ondt i hoftebøjeren

• Iliopsoas arbejder hårdt - hver gang du løfter knæet, og det er tusindvis af gange per løbetur
• Symptomerne er ret tydelige - dyb smerte forrest i lysken, værre ved bakker, trapper og knæløft
• De fleste er milde - over 80% kræver under én uges pause (Eckard et al., 2017). Du behøver sandsynligvis ikke stoppe helt
• Styrketræning og tilpasset løb slår hvile - komplet pause gør faktisk ofte problemet værre
• Brug smerten som guide - grøn, gul og rød zone hjælper dig med at navigere
• Forebyggelse virker - regelmæssig styrketræning og gradvis progression af bakkeløb holder problemet væk

FAQ: ofte stillede spørgsmål om hoftebøjersmerter

Kan jeg løbe med ondt i hoftebøjeren?

Som regel ja, bare med tilpasninger. Vælg flade ruter, drop sprint og bakkeløb, og hold smerten under cirka 3-4/10 både under og efter løb. Over 80% af hoftebøjerskader er milde og kræver under én uges pause (Eckard et al., 2017). Komplet hvile er sjældent svaret og kan faktisk gøre problemet værre, fordi senen mister kapacitet når den aflastes helt.

Hvad er forskellen på tendinopati og en fiberskade?

Tendinopati bygger sig op over tid uden nogen klar hændelse. En fiberskade (strain) opstår akut: du ved præcis hvornår det skete, ofte ved sprint eller kraftigt spark. Behandlingen overlapper og følger de samme tre faser, men akutte skader kræver mere forsigtig opstart i begyndelsen.

Hvorfor klikker min hofte når jeg løfter benet?

Klikket skyldes at iliopsoas-senen glider over et knoglefremspring i hoften. Det hedder internt snapping hip syndrom. Det lyder værre end det er, og mange mennesker har det helt uden gener. Du behøver kun gøre noget ved det hvis klikket gør ondt eller hæmmer dig.

Skal jeg strække min hoftebøjer?

Let stræk kan indgå, men gå forsigtigt til værks. Aggressivt stræk af en irriteret sene kan faktisk forværre tingene. Prioritér styrketræning over stræk, for det er kapaciteten der løser problemet, ikke fleksibiliteten.

Hvor lang tid tager det at komme sig?

Milde tilfælde tager typisk 2-4 uger, og de fleste tilfælde er milde. Moderate tilfælde tager 4-8 uger med systematisk styrketræning. Svære eller langvarige tilfælde kan tage 2-4 måneder. Over 80% af hoftebøjerskader kræver under én uges pause (Eckard et al., 2017), så statistikken er på din side.

Kan smerter i hoftebøjeren komme fra ryggen?

Ja. Iliopsoas udgår fra lændehvirvlerne, og problemer i lænden kan give udstrålende smerte til lyskeområdet. Tegn der peger mod ryggen: smerten forværres ved lændebevægelser, stråler ned i benet, eller der er føleforstyrrelser. Hvis standardbehandling ikke bider, er ryggen værd at undersøge. Læs mere i vores artikel om ondt i lænden ved løb og om piriformis syndrom.

Hvordan ved jeg om det er hoftebøjeren og ikke hofteleddet (FAI)?

Iliopsoas-relateret smerte sidder i senen og provokeres af at løfte benet mod modstand eller strække hoften bagud. Hofterelateret smerte (fx FAI) kommer fra selve leddet og forværres typisk ved dyb bøjning kombineret med rotation, ofte med en følelse af låsning eller begrænset bevægelighed. En FAI-diagnose kræver både symptomer, kliniske tegn og forandringer på scanning, så et tilfældigt scanningsfund alene er ikke nok (Griffin et al., 2016). Er du i tvivl, kan en fysioterapeut adskille de to med målrettede tests.

Kilder

1. Weir A, Brukner P, Delahunt E, et al. Doha agreement meeting on terminology and definitions in groin pain in athletes. Br J Sports Med. 2015;49(12):768-74. https://doi.org/10.1136/bjsports-2015-094869
2. Hölmich P, Thorborg K, Dehlendorff C, et al. Incidence and clinical presentation of groin injuries in sub-elite male soccer. Br J Sports Med. 2014;48(16):1245-50. https://doi.org/10.1136/bjsports-2013-092627
3. Serner A, Reboul G, Lichau O, et al. Digital body mapping of pain quality and distribution in athletes with longstanding groin pain. Sci Rep. 2022;12(1):9789. https://doi.org/10.1038/s41598-022-13847-1
4. Eckard TG, Padua DA, Dompier TP, et al. Epidemiology of Hip Flexor and Hip Adductor Strains in National Collegiate Athletic Association Athletes, 2009/2010-2014/2015. Am J Sports Med. 2017;45(12):2713-2722. https://doi.org/10.1177/0363546517716179
5. Anderson CN. Iliopsoas: Pathology, Diagnosis, and Treatment. Clin Sports Med. 2016;35(3):419-433. https://doi.org/10.1016/j.csm.2016.02.009
6. Hammond KE, Kneer L, Cicinelli P. Rehabilitation of Soft Tissue Injuries of the Hip and Pelvis. Clin Sports Med. 2021;40(2):409-428. https://doi.org/10.1016/j.csm.2021.01.002
7. Griffin DR, Dickenson EJ, O'Donnell J, et al. The Warwick Agreement on femoroacetabular impingement syndrome (FAI syndrome): an international consensus statement. Br J Sports Med. 2016;50(19):1169-76. https://doi.org/10.1136/bjsports-2016-096743
8. El Bitar YF, Stake CE, Dunne KF, et al. Arthroscopic Iliopsoas Fractional Lengthening for Internal Snapping of the Hip: Clinical Outcomes With a Minimum 2-Year Follow-up. Am J Sports Med. 2014;42(7):1696-703. https://doi.org/10.1177/0363546514531037
9. Ilizaliturri VM, Camacho-Galindo J. Endoscopic treatment of snapping hips, iliotibial band, and iliopsoas tendon. Sports Med Arthrosc Rev. 2010;18(2):120-7. https://doi.org/10.1097/JSA.0b013e3181dc57a5