Hvad er en Baker's cyste?
En Baker's cyste er en væskefyldt udposning i knæhasen – området lige bag knæleddet. Navnet stammer fra den engelske kirurg William Baker, der beskrev tilstanden i 1877. Du har måske også hørt den kaldt en popliteal cyste, som er det medicinske navn.
Cysten opstår når ledvæske fra knæet presses bagud og samler sig i en lille sæk bag knæet. Tænk på det som en ensrettet ventil: Når trykket i knæet stiger, presses væsken ud – men den løber ikke lige så let tilbage igen. Derfor kan cysten vokse over tid hvis irritationen i knæet fortsætter.
Baker's cyste er overraskende almindelig. Studier viser at op mod 20% af voksne med knægener har en Baker's cyste, og blandt løbere er tallet formentlig højere på grund af den gentagne belastning. De fleste cyster er små og giver ingen symptomer – mange ved slet ikke de har én.
Størrelsen varierer meget. Nogle cyster er så små, at du ikke kan mærke dem. Andre kan blive store som en tennisbold og give tydelig hævelse og ubehag. Hos børn opstår Baker's cyster ofte uden nogen årsag og forsvinder af sig selv. Hos voksne – og især hos løbere – er der næsten altid en underliggende irritation i knæet.
Det vigtigste at forstå er, at cysten er et symptom, ikke selve problemet. Den fortæller dig, at noget i knæet producerer mere ledvæske end normalt.
Tænk på det som en stueplante med gule blade. Du behandler ikke planten ved at male bladene grønne. Du undersøger om den får nok lys, vand og næring. Når betingelserne er rigtige, producerer planten selv nye, grønne blade. På samme måde forsvinder cysten, når knæet får de rette betingelser – ikke når du forsøger at fjerne cysten direkte.
Symptomer på Baker's cyste
Det mest karakteristiske symptom er en synlig eller mærkbar bule i knæhasen. Den sidder typisk på indersiden af knæhasen og ses lettest når knæet er helt strakt. Hvis du står op og strækker benet, kan du ofte mærke den som en blød, elastisk hævelse.
Mange beskriver det som en "fyldt" fornemmelse bag knæet. Det føles som om der er noget der ikke burde være der – en tæthed eller spænding der bliver tydeligere når du bøjer knæet helt. I bunden af en dyb squat eller når du sidder på hug kan du mærke at noget begrænser bevægelsen.
Du kan også opleve en diffus ømhed i området. Det er sjældent skarp smerte – mere en generel fornemmelse af ubehag eller irritation. Nogle beskriver det som en murren der er svær at lokalisere præcist.
Sådan føles det at løbe med en Baker's cyste. Under selve løbeturen mærker de fleste kun let stramhed bag knæet, især i starten. Det kan føles som om knæet skal "varmes op" lidt længere end normalt. Nogle oplever at fornemmelsen forsvinder helt efter 10-15 minutters løb, mens andre mærker den gennem hele turen.
Det er typisk bagefter at cysten gør sig bemærket. Efter løb – især efter længere eller hårdere ture – kan hævelsen være mere udtalt. Knæet kan føles stift og tungt, og du kan have svært ved at bøje det helt de første timer. Næste morgen er mange "stive som et bræt" og skal bruge tid på at få gang i knæet.
Lille cyste vs. stor cyste. En lille cyste på størrelse med en drue giver ofte kun minimal gene – måske bare en fornemmelse af at noget er anderledes. En stor cyste på størrelse med en golfbold eller tennisbold kan give konstant ubehag, synlig hævelse og mærkbar begrænsning i bevægeligheden. Størrelsen korrelerer dog ikke altid med symptomerne – nogle har store cyster uden problemer, mens andre er generet af små.
Symptomerne varierer ofte over tid. Cysten kan være større efter aktivitet og mindre efter hvile. Hos nogle forsvinder den i perioder for så at komme tilbage. Denne variation skyldes at mængden af væske i cysten ændrer sig afhængigt af irritationsniveauet i knæet.
Hvis cysten brister. I sjældne tilfælde kan cysten briste, så væsken løber ned i læggen. Hvis det sker, oplever du pludselig smerte og hævelse i læggen – ofte beskrevet som om nogen har sparket dig bagi. Huden kan blive rød og varm. Det er ubehageligt, men ikke farligt. Væsken absorberes af kroppen over nogle uger. Problemet er at symptomerne kan ligne en blodprop, så søg læge for at udelukke DVT hvis det sker.
Årsager til Baker's cyste hos løbere
Hos løbere er der typisk tre årsager til at cysten opstår – og de handler alle om at knæet er blevet irriteret.
Overbelastning er den hyppigste årsag hos løbere. Når belastningen på knæet overstiger hvad det er klar til, reagerer kroppen med inflammation og øget væskeproduktion. Denne væske kan ende som en Baker's cyste.
Det sker typisk når du øger din træning for hurtigt. De klassiske fejl kender du sikkert: Du løber flere kilometer end ugen før. Du tilføjer bakketræning eller intervaller. Du skifter til hårdere underlag. Du kommer tilbage efter en pause og vil hurtigt op på dit gamle niveau. Eller du kombinerer flere af disse ændringer på én gang.
Kroppen tilpasser sig belastning – men det tager tid. Dine muskler tilpasser sig på dage til uger. Sener og ledbånd tager uger til måneder. Brusk og knogler endnu længere. Problemet opstår når du øger belastningen hurtigere end vævets tilpasningsevne. Du føler dig måske stærk og klar, men strukturerne i knæet er ikke fulgt med.
Tænk på det som kapacitet versus belastning. Din kapacitet er hvad dit knæ kan håndtere uden at blive irriteret. Din belastning er summen af al den stress du udsætter det for – kilometer, tempo, terræn, underlag, men også ting som søvnmangel, stress på arbejdet og anden træning. Når belastningen overstiger kapaciteten, opstår problemer. Cysten er kroppens måde at sige fra på.
Tidlig slidgigt er den hyppigste årsag hos voksne generelt. Ved slidgigt – også kaldet artrose – er der kronisk lav-niveau irritation i knæleddet. Brusken er slidt, og kroppen producerer mere ledvæske som reaktion. Denne væske kan samle sig som en Baker's cyste.
Mange løbere over 40 har begyndende slidgigtsforandringer uden at vide det. Det lyder skræmmende, men det behøver ikke betyde at du skal stoppe med at løbe. Faktisk viser forskning at kontrolleret løbetræning kan være gavnligt for knæ med slidgigt – det styrker musklerne omkring leddet og kan bremse udviklingen. Nøglen er gradvis progression og at lytte til kroppen.
Meniskirritation kan også udløse væskeproduktion. Menisken er bruskskiven i knæet der fungerer som stødabsorbent. Irritation eller mindre skader her kan få knæet til at producere ekstra væske.
Meniskforandringer er ekstremt almindelige. Studier viser at halvdelen af alle over 45 har forandringer i menisken på MR-scanning – ofte helt uden symptomer. En scanning der viser "meniskskade" betyder altså ikke nødvendigvis at du har et problem der kræver behandling. Mange mindre meniskirritationer heler fint med gradvis belastning og tid.
Fælles for alle tre årsager er at cysten er sekundær. Den er kroppens reaktion på irritation i knæet – ikke selve problemet. Derfor giver det ikke mening at fokusere på at fjerne cysten. Fjern irritationen, og cysten forsvinder af sig selv.
Kan du løbe med en Baker's cyste?
Ja, de fleste kan fortsætte med at løbe – men ofte i modificeret form i en periode.
Det er et af de mest almindelige spørgsmål vi får, og svaret overrasker mange: Komplet hvile er sjældent den bedste løsning. Kroppen tilpasser sig bedst gennem gradvis belastning, ikke gennem inaktivitet. At stoppe helt med at løbe kan faktisk gøre det sværere at komme tilbage, fordi din kapacitet falder mens du hviler.
Nøglen er at finde en belastning dit knæ kan tolerere og bygge op derfra. Det kræver at du lytter til kroppen og justerer undervejs.
Brug lyskrydsmodellen til at styre din træning:
Gul zone er okay under genoptræning. Målet er ikke altid smertefrihed – det er funktionel fremgang. Det afgørende spørgsmål er: Er symptomerne tilbage til baseline næste dag? Hvis ja, var belastningen passende. Hvis nej, var den for høj.
Konkrete tilpasninger der ofte hjælper:
Start med at reducere din ugentlige distance med 30-50%. Hvis du normalt løber 40 km om ugen, så prøv 20-25 km. Behold frekvensen – det er bedre at løbe 4x5 km end 2x10 km, fordi kortere ture giver mindre akkumuleret belastning per session.
Hold dig til roligt tempo. Løb i et tempo hvor du kan holde en samtale uden at blive forpustet. Intervaller, tempoløb og bakketræning kan vente til knæet er faldet til ro.
Vælg blødt underlag når det er muligt. Grusstier og skovbund er mere skånsomme end asfalt og beton. Undgå meget kuperet terræn i starten – både op- og nedadgående bakker belaster knæet ekstra.
Vær opmærksom på hvordan knæet reagerer de første 10-15 minutter. Hvis det føles bedre efter opvarmning, er det et godt tegn. Hvis det føles værre jo længere du løber, er distancen for lang.
Behandling af Baker's cyste
Behandlingen handler om at adressere den underliggende irritation – ikke om at fjerne cysten. En Baker's cyste forsvinder typisk af sig selv når knæet falder til ro. Vores opgave er at skabe de rette betingelser for at det kan ske.
De første 1-2 uger handler om at finde det rette belastningsniveau. Det første skridt er at identificere en mængde løb dit knæ kan tolerere uden at symptomerne eskalerer. For nogle betyder det at halvere kilometertallet. For andre er det nok at droppe de hårde intervaller og holde sig til rolige ture. Lyt til kroppen og juster undervejs.
Du behøver ikke stoppe helt med at løbe – faktisk fraråder vi det i de fleste tilfælde. Let aktivitet er bedre end komplet hvile. Det fremmer blodcirkulation, holder musklerne aktive og forhindrer at din kapacitet falder. Gang og cykling er gode alternativer de dage du ikke løber.
Fra uge 2-8 handler det om at bygge kapacitet. Når du har fundet et belastningsniveau dit knæ tolererer, begynder du gradvist at øge igen. Progressionsrækkefølgen er: Først frekvens (flere løbeture), så volumen (længere ture), til sidst intensitet (hurtigere tempo). Gå langsomt frem – en stigning på 10-15% per uge er rigeligt.
Samtidig skal du styrketræne. Stærke muskler omkring knæet aflaster leddet og øger din kapacitet til at håndtere belastning. Det er ikke noget du gør i stedet for at løbe – det er noget du gør ved siden af. Mere om øvelser længere nede.
Restitution er mindst lige så vigtig som træning. Søvn er kroppens primære reparationsmekanisme. Hvis du sover dårligt, heler du langsommere. Prioritér 7-9 timers søvn, især i genoptræningsperioden.
Stress påvirker også heling. Kronisk stress øger kortisol, som hæmmer vævsreparation. Vi ved godt det er lettere sagt end gjort, men hvis du kan reducere stressniveauet i en periode, vil det hjælpe.
Sørg for at spise tilstrækkeligt. Kroppen har brug for energi til at hele og tilpasse sig. En periode med kalorieunderskud – bevidst eller ubevidst – er ikke det rette tidspunkt for genoptræning.
Passive behandlinger har begrænset effekt. Der er ingen evidens for at massage, ultralyd eller lignende kan fjerne eller reducere en Baker's cyste. Det kan føles rart og give kortvarig lindring, men det adresserer ikke årsagen og bygger ikke kapacitet.
Is efter aktivitet kan lindre hvis knæet er hævet. Det er ufarligt, så brug det hvis det hjælper – men det er symptomkontrol, ikke behandling. Samme gælder kompression og elevation.
Aspiration – at tømme cysten med en kanyle – kan give midlertidig lindring hvis cysten er stor og generende. Men studier viser at cysten ofte kommer tilbage inden for uger til måneder hvis den underliggende årsag ikke er behandlet. Det er som at tømme vand op fra gulvet uden at lukke for vandhanen. Aspiration kan dog være relevant som midlertidig løsning hvis cysten er så stor at den forhindrer dig i at træne.
Kirurgi er sjældent nødvendig. Operation overvejes kun hvis cysten er meget stor, trykker på nerver eller blodkar, eller ikke responderer på konservativ behandling over længere tid. De fleste Baker's cyster kan behandles uden operation.
Hvad siger forskningen om Baker's cyste?
Forskningen er ret klar: Konservativ behandling virker for de fleste, og fokus bør være på den underliggende årsag.
Konservativ behandling er førstevalg.
Et systematisk review fra 2016 konkluderede at de fleste Baker's cyster kan behandles uden operation. Nøglen er at identificere og behandle den underliggende knæpatologi – hvad enten det er overbelastning, slidgigt eller meniskirritation. Når irritationen i knæet reduceres, forsvinder cysten ofte af sig selv.
Aspiration har høj recidivrate.
Et studie fra 2015 fulgte patienter der fik tømt deres Baker's cyste med ultralydsvejledt aspiration. Selvom proceduren gav umiddelbar lindring, kom cysten tilbage hos 12,7% inden for få måneder. Andre studier rapporterer endnu højere recidivrater på op til 50%. Konklusionen er at aspiration kan være en midlertidig løsning, men den fjerner ikke problemet permanent hvis årsagen ikke behandles.
Kirurgisk fjernelse har gode resultater – men er sjældent nødvendig. En meta-analyse af kirurgisk behandling viste succesrater på 96-98% for artroskopisk fjernelse af Baker's cyste. Men kirurgi er kun relevant for de få patienter hvor konservativ behandling har fejlet over længere tid, eller hvor cysten giver alvorlige komplikationer som nervekompression.
Styrketræning er understøttet af evidens.
Selvom der ikke findes studier specifikt på styrketræning og Baker's cyste, ved vi fra forskning i knæartrose og andre knæproblemer at styrketræning reducerer smerte og forbedrer funktion. Mekanismen er logisk: Stærkere muskler aflaster leddet og øger kapaciteten til at håndtere belastning.
Bundlinjen: Start med konservativ behandling – belastningsstyring, styrketræning og tid. De fleste cyster forsvinder af sig selv. Aspiration kan bruges hvis cysten er meget generende. Kirurgi er en sidste udvej.
Øvelser til Baker's cyste
Styrketræning er en vigtig del af behandlingen, og der er en god grund til at vi prioriterer det højt.
Når du styrketræner musklerne omkring knæet, sker der to ting. For det første øger du musklernes evne til at absorbere stød og stabilisere leddet. Det betyder at mindre af belastningen overføres til brusk, menisk og ledkapsel. For det andet øger du din samlede kapacitet – altså hvor meget dit knæ kan håndtere før det bliver irriteret.
Fokus er på tre muskelgrupper: Forlåret (quadriceps), baglåret (hamstrings) og hoftemuskulaturen. Forlåret er den primære stabilisator af knæet og den vigtigste at styrke. Baglåret arbejder sammen med forlåret om at kontrollere knæet. Hoftemuskulaturen sikrer at bækkenet er stabilt, så knæet ikke belastes skævt.
Træn 2-3 gange om ugen. Det tager typisk 6-8 uger før du mærker effekt, så vær tålmodig. Øvelserne må gerne udfordre dig, men de skal ikke provokere kraftig smerte i knæet.
Hvor lang tid tager det at komme sig efter en Baker's cyste?
De fleste oplever betydelig bedring inden for 4-8 uger med korrekt håndtering. Det betyder ikke at cysten nødvendigvis er helt væk – men at den er mindre, mindre generende, og at du kan træne tilnærmelsesvis normalt igen.
Selve cysten kan tage længere tid at forsvinde helt. For nogle er den væk efter et par måneder. For andre – især hvis der er underliggende slidgigt – kan den blive en tilbagevendende gæst der dukker op i perioder med øget belastning. Det er ikke nødvendigvis et problem, så længe den ikke begrænser dig væsentligt.
Faktorer der påvirker hvor hurtigt bakers cyste forbedres
Cystens størrelse spiller en rolle. En lille cyste på størrelse med en drue forsvinder hurtigere end en på størrelse med en golfbold. Større cyster indeholder mere væske der skal absorberes.
Den underliggende årsag er afgørende. Hvis cysten skyldes en enkeltstående overbelastningsepisode – for eksempel at du løb et maraton uden tilstrækkelig optræning – kan den forsvinde relativt hurtigt når knæet får ro. Hvis den skyldes kronisk slidgigt, er forløbet ofte længere og mere svingende.
Hvor hurtigt du handler. Jo tidligere du justerer belastning og starter styrketræning, jo hurtigere går det typisk. At ignorere symptomerne og "løbe igennem" forlænger forløbet.
Din restitution. God søvn, lav stress og tilstrækkelig energiindtag giver kroppen de bedste betingelser for at hele.
Vigtig pointe: Du behøver ikke vente på at cysten er helt væk før du træner normalt. Mange løbere genoptager fuld træning mens cysten stadig er mærkbar – bare mindre og mindre generende. Så længe knæet tolererer belastningen og symptomerne ikke eskalerer, er det fint at fortsætte.
Forvent ikke mirakler på en uge. Kroppen har brug for tid til at falde til ro og tilpasse sig. Tålmodighed kombineret med systematisk progression er den mest effektive strategi.
Hvornår skal du søge læge med en Baker's cyste?
De fleste Baker's cyster er ufarlige og kan håndteres på egen hånd. Men der er situationer hvor du bør søge professionel vurdering.
Søg læge akut hvis du oplever:
Pludselig, kraftig smerte og hævelse i læggen. Det kan være tegn på en bristet cyste, men det kan også ligne symptomerne på en blodprop (DVT). De to tilstande kræver forskellig behandling, og en blodprop er alvorlig. Søg læge samme dag for at få afklaret hvad det er.
Rødme, varme og feber. Det kan tyde på infektion, som kræver behandling med antibiotika.
Føleforstyrrelser i fod eller underben. I sjældne tilfælde kan en stor cyste trykke på nerver. Det kræver vurdering.
Søg en fysioterapeut hvis:
Du er usikker på om det faktisk er en Baker's cyste. Andre tilstande kan give lignende symptomer, og det er vigtigt at få den rette diagnose.
Symptomerne ikke bedres efter 6-8 uger med korrekt håndtering. Så kan der være brug for en mere målrettet plan eller undersøgelse af andre årsager.
Du har svært ved at finde det rette belastningsniveau. Nogle gange hjælper det at have professionel sparring på hvordan du doserer din træning.
Du har haft gentagne episoder og vil forebygge fremtidige. Så kan det være relevant at kigge på din træning, styrke og løbestil for at identificere hvad der udløser problemet.
Hos LøberLab hjælper vi løbere med at komme tilbage fra knæskader. Vi tror på aktiv behandling, gradvis progression og realistiske forventninger. Kontakt os hvis du vil have hjælp til at vurdere din situation og lægge en plan.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om Baker's cyste
Kan en Baker's cyste forsvinde af sig selv?
Ja. De fleste Baker's cyster forsvinder af sig selv når irritationen i knæet falder til ro. Hos børn forsvinder cysten næsten altid spontant. Hos voksne afhænger det af om du behandler årsagen – typisk overbelastning, slidgigt eller meniskirritation. Fokusér på at reducere irritationen, så klarer kroppen resten.
Er det farligt at løbe med en Baker's cyste?
Nej. Cysten er et symptom på irritation, ikke en skade der forværres af bevægelse. Du kan fortsætte med at løbe så længe du tilpasser belastningen til hvad knæet kan tolerere. Komplet hvile er sjældent den bedste løsning – kroppen tilpasser sig bedst gennem gradvis belastning.
Kan man træne en Baker's cyste væk?
Ikke direkte – du kan ikke "træne cysten væk". Men styrketræning for musklerne omkring knæet reducerer belastningen på leddet og mindsker irritation. Over tid får det ofte cysten til at skrumpe. Træning behandler årsagen, ikke symptomet, og det er præcis det der virker.
Hvad er forskellen på Baker's cyste og vand i knæet?
"Vand i knæet" er en folkelig betegnelse for væskeansamling i selve knæleddet. En Baker's cyste er væske der er presset ud af leddet og samler sig i en sæk bag knæet. De hænger ofte sammen – irritation i knæet kan give både hævelse i leddet og en cyste bag det. Behandlingen er den samme: Reducer irritationen.
Skal en Baker's cyste opereres?
Sjældent. Operation er kun aktuel hvis cysten er meget stor, trykker på nerver eller blodkar, eller ikke responderer på konservativ behandling over længere tid. Langt de fleste Baker's cyster behandles uden operation med fokus på belastningsstyring og styrketræning.
Hvor lang tid tager det før en Baker's cyste forsvinder?
De fleste oplever betydelig bedring inden for 4-8 uger. Selve cysten kan tage længere tid at forsvinde helt – op til flere måneder i nogle tilfælde. Men du kan ofte genoptage normal træning mens cysten stadig er mærkbar, så længe knæet tolererer belastningen og symptomerne ikke eskalerer.
Kilder
- Zhou XN, Li B, Wang JS, Bai LH. Surgical treatment of popliteal cyst: a systematic review and meta-analysis. J Orthop Surg Res. 2016;11:22. DOI
- Smith MK, Lesniak B, Baraga MG, Kaplan L, Jose J. Treatment of Popliteal (Baker) Cysts With Ultrasound-Guided Aspiration, Fenestration, and Injection: Long-term Follow-up. Sports Health. 2015;7(5):409-14. DOI
- Fritschy D, Fasel J, Imbert JC, Bianchi S, Verdonk R, Wirth CJ. The popliteal cyst. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 2006;14(7):623-8. DOI
- Handy JR. Popliteal cysts in adults: a review. Semin Arthritis Rheum. 2001;31(2):108-18. DOI
