Kollagen til løbere: Hvad virker – og hvad er hype?

Kollagen er overalt. På Instagram, i løbebutikker, i din løbeklubs omklædningsrum. Alle taler om det. Producenterne lover stærkere sener, hurtigere heling og færre skader.

Men hvad siger forskningen egentlig? Er kollagen den game-changer, som markedsføringen påstår – eller er det bare endnu et dyrt kosttilskud uden reel effekt?

Svaret er mere nuanceret end begge lejre vil have dig til at tro. Der er faktisk interessant evidens for kollagen – men det kræver, at du forstår hvornår, hvordan og til hvem det giver mening.

I denne guide giver vi dig den ærlige, evidensbaserede sandhed om kollagen til løbere. Ingen salgstaler, ingen overdrivelser – bare det du har brug for at vide.

Hvad er kollagen – og hvorfor er det relevant for løbere?

Kollagen er det mest udbredte protein i din krop. Det udgør cirka 30% af al dit protein og er den primære byggesten i sener, ledbånd, brusk, knogler og hud. Tænk på det som det "lim", der holder dit bindevæv sammen.

For løbere er kollagen særligt relevant, fordi det er hovedkomponenten i de strukturer, der udsættes for gentagen belastning: akillessenen, knæets ledbånd, plantarfascien, og alle de andre sener og ledbånd, der holder dig kørende.

Din krop producerer selv kollagen ved at kombinere aminosyrerne glycin, prolin og hydroxyprolin. Denne proces kræver C-vitamin som cofaktor – uden C-vitamin kan kroppen ikke danne nyt kollagen.

Problemet: Kollagensyntesen i sener er langsom. Meget langsom. Sener har en omsætningstid på måneder til år, og de tilpasser sig belastning langsommere end muskler. Det er en af grundene til, at seneskader tager så lang tid at hele.

Spørgsmålet: Kan et kollagentilskud booste denne langsomme proces og hjælpe dine sener med at blive stærkere og hele hurtigere?

Kollagentilskud til sener: Hvad siger forskningen?

Her bliver det interessant. Et landmarksstudie fra 2017 – ofte kaldet "Baar-studiet" efter hovedforskeren Keith Baar – undersøgte, om kollagentilskud kunne øge kollagensyntesen.

Forskerne gav raske mænd enten 5g, 15g eller placebo af gelatine (som er kollagen i en anden form) beriget med C-vitamin. En time efter indtag lavede deltagerne seks minutters sjipning for at stimulere kollagensyntesen i sener og ledbånd.

Resultatet: Gruppen der fik 15g gelatine med C-vitamin havde dobbelt så høj kollagensyntese som placebogruppen, målt på PINP-markøren i blodet. Derudover viste forsøg på kunstige ledbånd i laboratoriet, at serum fra deltagerne efter kollagenindtag forbedrede ledbåndenes styrke og kollagenindhold.

Det er et bemærkelsesværdigt fund. Men – og det er et vigtigt "men" – studiet målte kollagensyntese i blodet, ikke direkte i senerne. Og det var raske personer, ikke personer med seneskader.

Kollagen ved achillestendinopati

Et studie fra Australian Institute of Sport i 2019 undersøgte specifikt effekten af kollagenpeptider hos patienter med kronisk achillestendinopati. 20 patienter fik enten 5g kollagenpeptider eller placebo dagligt i kombination med et struktureret genoptræningsprogram.

Resultatet: Efter 3 måneder var VISA-A-scoren (et valideret mål for smerte og funktion ved achillesproblemer) steget med 12.6 point i kollagengruppen mod kun 5.3 point i placebogruppen. Det er en statistisk signifikant og klinisk relevant forskel.

Interessant nok fortsatte forbedringen efter crossover – da placebogruppen skiftede til kollagen, så de samme forbedring.

Kollagen ved aktivitetsrelateret ledsmerte

Et stort studie fra Penn State University fulgte 147 atleter med aktivitetsrelateret ledsmerte (uden diagnosticeret ledsygdom) i 24 uger. Halvdelen fik 10g kollagenhydrolysat dagligt, halvdelen placebo.

Resultatet: Kollagengruppen oplevede signifikant mindre smerte ved gang, stående, i hvile og ved løft sammenlignet med placebo. Effekten var mest udtalt hos deltagere med knæsmerter.

Et lignende studie med 139 unge atleter med funktionel knæsmerte fandt, at 5g kollagenpeptider dagligt i 12 uger førte til signifikant forbedring i aktivitetsrelateret smerte sammenlignet med placebo.

Hvad viser metaanalyser?

En stor systematisk gennemgang fra British Journal of Sports Medicine i 2018 samlede evidensen for kosttilskud ved slidgigt. Kollagenhydrolysat viste "large effect size" (>0.80) på smertereduktion på kort sigt – en af de højeste effektstørrelser blandt alle undersøgte kosttilskud.

Dog: Effekten på mellemlang og lang sigt var mindre overbevisende, og kvaliteten af studierne varierede.

Dansk forskning: Team Danmark og Bispebjerg

Danmark er faktisk med fremme i kollagenforskningen. Team Danmark samarbejder med Institut for Idrætsmedicin ved Bispebjerg Hospital om at undersøge, om kollagentilskud kan fremskynde heling af seneskader hos eliteatleter.

Forskere ved Aarhus Universitet og Bispebjerg har bidraget til den internationale forskning på området, og der arbejdes løbende med at optimere protokoller for danske atleter. Team Danmarks ernæringsfysiologer følger evidensen tæt og anvender kollagen som del af en samlet strategi – ikke som enkeltstående løsning.

Det interessante er, at selv i elitesportssammenhæng betragtes kollagen som et supplement til god træning og genoptræning – ikke en erstatning.

Sådan doserer og timer du kollagen rigtigt

Det mest interessante ved kollagen-forskningen er ikke bare om det virker, men hvordan det skal tages. Her skiller evidensen sig markant fra, hvad de fleste kollagenprodukter anbefaler.

Baar-protokollen er baseret på forskningen fra Keith Baar's laboratorium og ser sådan ud:

Dosis: 15g kollagen eller gelatine (svarer til cirka 1-2 spsk kollagenpulver)

C-vitamin: 50mg C-vitamin sammen med kollagenet. C-vitamin er essentielt for kollagensyntesen – uden det kan kroppen ikke indbygge kollagenet i vævene.

Timing: 30-60 minutter før træning eller belastning af det væv, du vil påvirke. Dette er afgørende. Kollagenet skal være optaget og cirkulere i blodet, når du stimulerer vævene med belastning.

Belastning: Kort, målrettet belastning af det relevante væv. For sener: 5-10 minutter med isometriske øvelser, sjipning eller let løb. Ikke lang, udmattende træning.

Frekvens: Én gang dagligt er sandsynligvis tilstrækkeligt. Nyere forskning tyder på, at kollagensyntesen i sener stimuleres bedst med korte belastninger med 6-8 timers hvile imellem.

Hvorfor er timingen så vigtig?

Sener er metabolisk "langsomme" væv. De har relativt lav blodgennemstrømning og langsom omsætning sammenlignet med muskler. For at kollagenet skal nå senerne og blive indbygget i vævet, skal det være tilgængeligt i blodet, når senen stimuleres af belastning.

Belastningen "åbner op" for senevævet og stimulerer fibroblasterne (de celler der producerer kollagen) til at være aktive. Hvis kollagenet allerede cirkulerer i blodet på det tidspunkt, er byggestenene til stede, når cellerne er mest modtagelige.

At tage kollagen om aftenen før sengetid – som mange produkter anbefaler – giver sandsynligvis ikke samme effekt, fordi du ikke stimulerer vævene med belastning.

Kollagen ved achillestendinopati og andre seneskader

Hvis du har en specifik seneskade, er spørgsmålet: Hvornår i forløbet giver kollagen mest mening?

Akut fase (0-2 uger): I den helt akutte fase efter en skade er fokus på at dæmpe overreaktion og finde en tolerabel belastning. Kollagen er sandsynligvis ikke prioriteten her – men det skader heller ikke.

Subakut fase (2-6 uger): Her begynder genopbygningen af vævet for alvor. Teoretisk set er dette et godt tidspunkt at tilføje kollagen, da kroppen aktivt producerer nyt væv.

Kronisk fase (>3 måneder): Ved langvarige seneskader som kronisk achillestendinopati har studierne vist bedst effekt af kollagen. Praet-studiet med achillestendinopati-patienter viste signifikant forbedring efter 3 måneders kollagentilskud kombineret med øvelser.

Ved specifikke diagnoser:

• Achillestendinopati: Direkte evidens fra Praet-studiet. [Link til achillestendinopati-artikel]
• Springerknæ (patellar tendinopati): JUMPFOOD-studiet undersøger aktuelt effekten – resultater afventes. [Link til springerknæ-artikel]
• Plantarfasciitis: Ingen direkte studier, men teoretisk relevant da plantarfascien er kollagenrigt væv. [Link til plantarfasciitis-artikel]

Bemærk: Links til specifikke skadesartikler skal indsættes manuelt.

Kollagentyper: Type I vs Type II

Du vil ofte se kollagenprodukter markedsført som "Type I", "Type II" eller "Type I & III". Det er værd at forstå forskellen.

Type I kollagen er det mest udbredte og findes primært i sener, ledbånd, hud og knogler. Hvis dit mål er at støtte sener – fx ved achillestendinopati eller plantarfasciitis – er Type I mest relevant.

Type II kollagen findes primært i brusk og ledvæv. Hvis dit mål er at støtte ledbrusk – fx ved knæsmerter relateret til bruskslid – er Type II teoretisk mere relevant.

I praksis: Når du indtager kollagen, nedbrydes det til aminosyrer og små peptider i tarmen. Kroppen bruger derefter disse byggesten, hvor den har brug for dem. Teorien om "type-specifik" kollagen er derfor ikke fuldt understøttet af evidensen – kroppen laver sit eget kollagen af de aminosyrer, den får.

De fleste studier har brugt Type I kollagen (fra kvæg eller fisk) eller gelatine, og det er her evidensen primært stammer fra.

Gelatine vs. kollagenpeptider: Er der forskel?

Gelatine er kogt kollagen. Det er det, der giver geleagtig konsistens til fx vingummi og aspic. Gelatine opløses dårligt i koldt vand og kan klumpe.

Kollagenpeptider (også kaldet hydrolyseret kollagen) er kollagen, der er blevet enzymatisk nedbrudt til mindre peptidkæder. Det opløses let i både koldt og varmt vand.

Er der forskel i effekt? Sandsynligvis ikke væsentligt. Baar-studiet brugte gelatine og viste klar effekt. Andre studier har brugt kollagenpeptider med lignende resultater. Begge nedbrydes til aminosyrer og små peptider i tarmen.

Praktisk: Kollagenpeptider er nemmere at arbejde med (opløses bedre), men gelatine er billigere. Begge kan bruges.

Kollagen vs. glucosamin og chondroitin: Hvad skal du vælge?

Hvis du har stået i kosttilskudshylden, har du sikkert også set glucosamin og chondroitin – to klassikere inden for "ledtilskud". Hvad er forskellen, og hvad giver mest mening for løbere?

Glucosamin er en aminosukker, der er en byggesten i brusken. Chondroitin er en glycosaminoglycan, der også findes i brusk og hjælper med at holde på vand og elasticitet.

Målvæv: Glucosamin og chondroitin er primært undersøgt ved slidgigt (bruskslid i led), mens kollagen har vist effekt på både led og sener. For løbere med seneskader (achillestendinopati, springerknæ, plantarfasciitis) er kollagen derfor mere relevant, da sener er kollagenrigt væv.

Evidensen: En stor systematisk gennemgang fra 2024 konkluderede, at glucosamin og chondroitin er "generally effective and well-tolerated, particularly for managing osteoarthritis and joint pain", med over 90% af studierne der viste positive resultater. GAIT-studiet fra 2006 fandt, at kombinationen af glucosamin + chondroitin var mere effektiv end enkeltstofferne alene ved knæslidgigt.

Et direkte sammenligningsstudie fandt, at 10g kollagenhydrolysat var mere effektivt end 1,5g glucosaminsulfat målt på smerte og funktion (WOMAC-index) efter 3 måneder.

Hvornår vælge hvad:

• Seneproblemer (achilles, patella, plantar): Kollagen er bedst dokumenteret
• Ledsmerte/slidgigt (knæ, hofte): Glucosamin/chondroitin har solid evidens – kan kombineres med kollagen
• Kombineret problem: Nogle løbere har både sene- og ledproblemer. Her kan en kombination teoretisk give mening, men evidensen for at kombinere alle tre er sparsom

Praktisk: Glucosamin/chondroitin kræver ikke samme timing som kollagen – de tages typisk morgen/aften. Kollagen kræver derimod specifik timing (30-60 min før belastning) for optimal effekt.

Virker kollagen til forebyggelse af løbeskader?

Her er den ærlige vurdering baseret på den tilgængelige evidens:

Sandsynligvis nyttigt

Ved aktiv seneskade (tendinopati): Hvis du har achillestendinopati, springerknæ, plantarfasciitis eller anden senerelateret smerte, er der rimelig evidens for, at kollagen kombineret med et genoptræningsprogram kan accelerere forbedringen. Det erstatter ikke genoptræningen – det supplerer den.

Ved aktivitetsrelateret ledsmerte: Hvis du oplever smerter i led (særligt knæ) ved aktivitet, uden at der er tale om egentlig ledsygdom, kan kollagen muligvis hjælpe på smerterne.

Ved genoptræning efter seneskade: Hvis du er i genoptræningsfasen efter en seneskade og følger et struktureret belastningsprogram, kan kollagen teoretisk understøtte genopbygningen af vævet.

Begrænset eller ukendt effekt

Til forebyggelse af skader: Der er ingen overbevisende evidens for, at kollagen forebygger skader hos raske løbere. Studierne har primært undersøgt personer med eksisterende problemer.

Til generel "senestyrke" hos raske: Hvis du ikke har problemer med sener eller led, er der ingen god evidens for, at kollagen gør dig mere robust. Gradvis træningsprogression og styrketræning er langt bedre dokumenteret.

Til hurtigere restitution: Påstanden om at kollagen fremmer restitution efter almindelig træning er ikke godt understøttet.

Sandsynligvis ikke nyttigt

Som erstatning for styrketræning: Kollagen bygger ikke kapacitet på samme måde som progressiv belastning. Tung styrketræning er stadig den mest effektive måde at styrke sener på.

Uden samtidig belastning: At tage kollagen uden at belaste det væv, du vil påvirke, giver sandsynligvis minimal effekt. Timingen med træning er afgørende.

Kollagen i genoptræningspyramiden: Hvor hører det til?

Her er det vigtigt at sætte kollagen i kontekst med vores grundlæggende tilgang til genoptræning.

Hos LøberLab arbejder vi med genoptræningspyramiden, hvor interventioner prioriteres efter dokumenteret effekt. Kollagen hører til i kategorien sekundære tiltag – på niveau med sko, indlæg og recovery-gadgets. Det er ikke fundamentet i genoptræning.

Pyramidens niveauer:

1. Passende løbetræning (højeste prioritet)
2. Optimeret restitution (søvn, ernæring, stress)
3. Styrketræning
4. Løbestilstilpasninger
5. Sko og indlæg
6. Kollagen og andre tilskud (laveste prioritet)

Vores kerneprincip er, at passende belastning er behandlingen. En sene bliver stærkere af at blive brugt – ikke af at blive skånet. Og ingen tilskud kan erstatte den stimulus, som progressiv belastning giver.

Kollagen kan ses som et supplement – bogstaveligt talt. Det kan understøtte den proces, som belastningen sætter i gang. Men uden belastningen er kollagenet sandsynligvis virkningsløst.

Praktisk: Hvis du har en seneskade og overvejer kollagen, så sørg først for, at du har et godt genoptræningsprogram med gradvis belastning. Tilføj derefter kollagen som supplement – ikke som erstatning.

De 5 mest almindelige fejl med kollagentilskud

Mange løbere tager kollagen uden at få effekt – ofte fordi de gør det forkert. Her er de typiske fejl:

1. Forkert timingAt tage kollagen om morgenen til morgenmad eller om aftenen før sengetid giver sandsynligvis minimal effekt på senerne. Kollagenet skal cirkulere i blodet, når du belaster vævene. Uden efterfølgende træning mangler stimulansen.

2. Ingen målrettet belastningKollagen alene bygger ikke stærkere sener. Du skal kombinere det med belastning af det væv, du vil påvirke. At tage kollagen og så sidde stille er spild af penge.

3. For kort tidshorisontMange giver op efter 4-6 uger uden effekt. Sener tilpasser sig langsomt – forvent minimum 3 måneder før du kan vurdere, om det virker.

4. Manglende C-vitaminC-vitamin er essentielt for kollagensyntesen. Uden det kan kroppen ikke indbygge kollagenet i vævet. Sørg for 50-100mg sammen med kollagenet.

5. Erstatning i stedet for supplementKollagen kan ikke erstatte et godt genoptræningsprogram. Hvis du tager kollagen i stedet for at lave dine øvelser, får du ikke resultater.

Sådan bruger du kollagentilskud rigtigt

Hvis du beslutter dig for at prøve kollagen, er her den evidensbaserede fremgangsmåde:

1. Vælg et simpelt produkt. Kollagenpeptider eller gelatine. Du behøver ikke dyre specialprodukter med fancy navne. Billig gelatine fra supermarkedet virker sandsynligvis lige så godt som dyre kollagenpulvere.

2. Sørg for C-vitamin. Tag 50-100mg C-vitamin sammen med kollagenet. Det kan være fra en tablet eller fra mad (et glas appelsinjuice, en håndfuld jordbær).

3. Tim det rigtigt. Tag kollagenet 30-60 minutter før du belaster det væv, du vil påvirke. Ikke om aftenen, ikke til morgenmad uden efterfølgende træning.

4. Beløst målrettet. Efter kollagenindtag: 5-10 minutters målrettet belastning af det relevante væv. For achillessenen: hælhævninger eller let løb. For knæ: squats eller lunges.

5. Vær tålmodig. Sener tilpasser sig langsomt. Forvent ikke resultater før efter 3-6 måneder. Hvis du ikke mærker forskel efter 6 måneder, virker det sandsynligvis ikke for dig.

6. Kombiner med et godt program. Kollagen uden et struktureret genoptræningsprogram er sandsynligvis spild af penge. Sørg for, at fundamentet er på plads.

Er kollagentilskud sikkert?

Kollagen er generelt sikkert og veltolereret. De mest almindelige bivirkninger er milde mave-tarm-gener som oppustethed eller mæthedsfornemmelse.

Allergi: Kollagen kommer typisk fra kvæg, gris eller fisk. Hvis du er allergisk over for disse kilder, skal du vælge et produkt fra en anden kilde eller undgå kollagen helt.

Graviditet og amning: Der er ingen kendte problemer, men evidensen er begrænset. Tal med din læge hvis du er i tvivl.

Interaktioner: Ingen kendte interaktioner med lægemidler. Kollagen er et protein og omsættes som andre proteiner.

Kvalitet: Kollagenprodukter er kosttilskud og reguleres ikke lige så strengt som lægemidler. Vælg produkter fra etablerede producenter.

Pris og praktiske spørgsmål om kollagen

Hvad koster kollagen?Prisen varierer enormt. Simpel gelatine fra supermarkedet koster under 50 kr for flere måneders forbrug. Specialiserede kollagenpulvere kan koste 300-600 kr for en måneds forbrug. Der er ingen evidens for, at dyrere produkter virker bedre.

Kan jeg få kollagen fra kosten?Ja, til dels. Hudbouillon, ben-bouillon, og gelatineholdige fødevarer (fx grisehud, kyllingefødder) indeholder kollagen. Men det er svært at kontrollere mængden og time det til træning. Tilskud giver mere præcis dosering.

Skal jeg tage kollagen hver dag?Ved aktiv skade: ja, dagligt i kombination med belastning. Til vedligeholdelse efter en skadesperiode: sandsynligvis 2-3 gange ugentligt tilstrækkeligt.

Marine kollagen vs. kvægkollagen – er der forskel?Marine kollagen (fra fisk) optages muligvis lidt hurtigere på grund af lavere molekylvægt. Men der er ingen overbevisende evidens for, at det giver bedre kliniske resultater. Vælg efter præference og eventuelle allergier.

Hvornår skal du søge hjælp?

Kollagen er et supplement – ikke en behandling i sig selv. Hvis du har vedvarende sene- eller ledsmerter, er det vigtigt at få en ordentlig vurdering og et struktureret genoptræningsprogram.

Søg hjælp hvis du har smerter, der ikke bedres efter 2-3 uger med aflastning, smerter der forværres gradvist over tid, hævelse eller varme omkring et led, eller hvis smerten påvirker din daglige funktion.

Hvornår skal du søge hjælp hos LøberLab?

Hos LøberLab kan vi hjælpe med at vurdere din sene- eller ledproblematik, udarbejde et individuelt genoptræningsprogram med gradvis belastning, og rådgive om, hvorvidt kollagen giver mening i netop din situation.

Vi fokuserer på det, der faktisk virker: passende belastning som behandling, styrketræning der bygger kapacitet, og en helhedsvurdering af din træning og restitution. Kollagen kan være et supplement – men fundamentet kommer først.

Book en tid hvis du vil have hjælp til at komme tilbage til smertefri løb.

FAQ

Virker kollagentilskud til sener?

Der er moderat evidens for, at kollagen kombineret med C-vitamin og målrettet belastning kan øge kollagensyntesen og forbedre symptomer ved seneskader som achillestendinopati. Et studie viste, at 15g gelatine med C-vitamin fordoblede kollagensyntesen. Ved aktive seneskader kan det give mening at prøve i 3-6 måneder som supplement til et genoptræningsprogram – ikke som erstatning.

Hvordan skal jeg tage kollagen for bedst effekt?

Tag 10-15g kollagenpeptider eller gelatine sammen med 50mg C-vitamin, 30-60 minutter før du træner eller belaster det væv, du vil påvirke. Timingen er afgørende – kollagenet skal cirkulere i blodet, når vævene stimuleres. At tage kollagen om aftenen uden efterfølgende belastning giver sandsynligvis ikke samme effekt.

Kan kollagen forebygge løbeskader?

Der er ingen overbevisende evidens for, at kollagen forebygger skader hos raske løbere. Studierne har primært vist effekt hos personer med eksisterende sene- eller ledproblemer. Gradvis træningsprogression, styrketræning og tilstrækkelig restitution er langt bedre dokumenteret til skadeforebyggelse end kollagentilskud.

Hvad er forskellen på kollagen type I og type II?

Type I kollagen findes primært i sener, ledbånd og hud. Type II findes primært i brusk. I praksis nedbrydes begge typer til aminosyrer i tarmen, og kroppen bruger byggestenene efter behov. De fleste studier har brugt Type I kollagen eller gelatine. Teorien om type-specifik effekt er ikke fuldt understøttet af evidensen.

Hvor lang tid tager det før kollagen virker?

Sener tilpasser sig langsomt. Forvent ikke mærkbar effekt før efter minimum 3 måneder. Studierne der viser effekt på smerte og funktion har typisk varet 3-6 måneder. Hvis du ikke mærker forskel efter 6 måneders konsekvent brug med korrekt timing og belastning, virker det sandsynligvis ikke for dig.

Er gelatine lige så godt som kollagenpeptider?

Sandsynligvis ja. Baar-studiet, der viste fordoblet kollagensyntese, brugte gelatine – ikke kollagenpeptider. Begge nedbrydes til aminosyrer og små peptider i tarmen. Kollagenpeptider er nemmere at opløse i væske, mens gelatine er billigere. Vælg efter praktiske hensyn og pris.

Kilder

1. Shaw G, Lee-Barthel A, Ross ML, Wang B, Baar K. Vitamin C-enriched gelatin supplementation before intermittent activity augments collagen synthesis. Am J Clin Nutr. 2017;105(1):136-143. DOI: 10.3945/ajcn.116.138594
2. Praet SFE, Purdam CR, Welvaert M, et al. Oral Supplementation of Specific Collagen Peptides Combined with Calf-Strengthening Exercises Enhances Function and Reduces Pain in Achilles Tendinopathy Patients. Nutrients. 2019;11(1):76. DOI: 10.3390/nu11010076
3. Clark KL, Sebastianelli W, Flechsenhar KR, et al. 24-Week study on the use of collagen hydrolysate as a dietary supplement in athletes with activity-related joint pain. Curr Med Res Opin. 2008;24(5):1485-96. DOI: 10.1185/030079908x291967
4. Zdzieblik D, Oesser S, Gollhofer A, König D. Improvement of activity-related knee joint discomfort following supplementation of specific collagen peptides. Appl Physiol Nutr Metab. 2017;42(6):588-595. DOI: 10.1139/apnm-2016-0390
5. Liu X, Machado GC, Eyles JP, Ravi V, Hunter DJ. Dietary supplements for treating osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med. 2018;52(3):167-175. DOI: 10.1136/bjsports-2016-097333
6. Lis DM, Jordan M, Lipuma T, Smith T, Schaal K, Baar K. Collagen and Vitamin C Supplementation Increases Lower Limb Rate of Force Development. Int J Sport Nutr Exerc Metab. 2022;32(2):65-73. DOI: 10.1123/ijsnem.2020-0313
7. Kviatkovsky SA, Hickner RC, Cabre HE, Small SD, Ormsbee MJ. Collagen peptides supplementation improves function, pain, and physical and mental outcomes in active adults. J Int Soc Sports Nutr. 2023;20(1):2243252. DOI: 10.1080/15502783.2023.2243252
8. Kviatkovsky SA, Hickner RC, Ormsbee MJ. Collagen peptide supplementation for pain and function: is it effective? Curr Opin Clin Nutr Metab Care. 2022;25(6):401-406. DOI: 10.1097/MCO.0000000000000870
9. Skov K, Oxfeldt M, Thøgersen R, Hansen M, Bertram HC. Enzymatic Hydrolysis of a Collagen Hydrolysate Enhances Postprandial Absorption Rate-A Randomized Controlled Trial. Nutrients. 2019;11(5):1064. DOI: 10.3390/nu11051064
10. Heaton LE, Davis JK, Rawson ES, et al. Selected In-Season Nutritional Strategies to Enhance Recovery for Team Sport Athletes: A Practical Overview. Sports Med. 2017;47(11):2201-2218. DOI: 10.1007/s40279-017-0759-2
11. Benito-Ruiz P, Camacho-Zambrano MM, Carrillo-Arcentales JN, et al. A randomized controlled trial on the efficacy and safety of a food ingredient, collagen hydrolysate, for improving joint comfort. Int J Food Sci Nutr. 2009;60 Suppl 2:99-113. DOI: 10.1080/09637480802498820
12. Osipczuk K, Jawień A. The Safety and Efficacy of Glucosamine and/or Chondroitin in Humans: A Systematic Review. Nutrients. 2024;16(24):4437. DOI: 10.3390/nu16244437