Pes anserinus tendinopati: Smerter på indersiden af knæet ved løb

Pes anserinus tendinopati er irritation af de tre sener der mødes på indersiden af skinnebenet lige under knæet. Den opstår når belastningen overstiger senernes kapacitet, typisk ved hurtig øgning af løbemængde eller intensitet. Smerten er et tegn på at senerne har fået mere end de var klar til, ikke på at noget er gået i stykker. Behandlingen handler ikke om hvile, men om at finde den belastning du kan tolerere lige nu og gradvist bygge kapacitet op gennem styrketræning af hofte, baglår og inderlår. De fleste er tilbage til normal løbetræning inden for 6-12 uger, når de bruger smerteresponsen som guide og prioriterer fundamentet før øvelser, sko og passive behandlinger.

Ondt på indersiden af knæet ved løb: er det pes anserinus tendinopati?

Pes anserinus tendinopati sidder typisk cirka 4-5 cm under knæleddet, på indersiden af skinnebenet, og ikke oppe i selve knæet. Mange beskriver en murrende smerte der er værst i starten af løbet og på trapper, særligt ned ad.

Hvis det mønster lyder bekendt, kan du have pes anserinus tendinopati. Det er ikke den mest kendte løbeskade (som fx plica syndrom), men den er hyppigere end mange tror, og den forveksles ofte med meniskproblemer eller ondt i knæet generelt. Knæet er det område der oftest rammes hos løbere, og en smule hyppigere hos kvinder end hos mænd (Francis et al., 2019; Kakouris et al., 2021). Den gode nyhed er at irritationen sjældent skyldes strukturel skade, og at de fleste kommer sig med den rette belastningsstyring.

Hvad er pes anserinus?

Pes anserinus betyder "gåsefod" på latin. Navnet skyldes at tre sener mødes på indersiden af skinnebenet i en formation der minder om en gåsefod.

De tre muskler er:

• Sartorius, der løber fra hoften diagonalt ned over forsiden af låret
• Gracilis, der kommer fra inderlåret (en af adduktorerne)
• Semitendinosus, en af de tre baglårsmuskler

De tre har forskellige funktioner, men de deler én ting: de hæfter alle på samme sted, cirka 4-5 cm under knæledlinjen på skinnebenets inderside. Mellem senerne og knoglen ligger en lille slimsæk (bursa) der reducerer friktion.

Når området bliver irriteret, enten senerne, bursaen eller begge, kalder vi det pes anserinus syndrom eller pes anserinus tendinopati. Den underliggende mekanisme er ofte gentagne mikrobelastninger ved senernes hæfte, som over tid kan føre til degenerative forandringer fremfor egentlig betændelse (Rowicki et al., 2014).

Hvorfor pes anserinus er en hofte-historie lige så meget som en knæ-historie

De tre muskler bag pes anserinus krydser alle sammen både hoften og knæet. Smerten sidder ved knæet, men belastningen styres oppefra, fra hofte og bækken. Det er grunden til at genoptræningen aldrig kun handler om knæet.

Hver af de tre muskler gør noget forskelligt gennem løbeskridtet:

Læg mærke til hvad de tre muskler dækker tilsammen: forside, bagside og inderside af hoften. De er ikke tre tilfældige muskler der mødes ved knæet. De er repræsentanter for hele hoftekæden, og de hæfter alle på det samme lille punkt på skinnebenets inderside. Når én del af kæden ikke trækker sit læs, lander mere af belastningen netop dér.

Adduktorerne holder knæet på plads

Inderlårets muskler, adduktorerne, gør mere end at føre benet ind mod midten. Når du står på ét ben, et halvt sekund i hvert eneste skridt, arbejder de sammen med hoftens udadførende muskler, særligt gluteus medius, om at stabilisere i frontalplanet. Gluteus medius er den primære vagt mod at knæet og bækkenet kollapser indad mod midtlinjen, og adduktorerne bidrager som medspillere på indersiden. Falder knæet indad under landingen, øges trækket på de mediale strukturer, og pes anserinus sidder lige i den zone.

Adduktorerne arbejder også i bevægelsesretningen, ikke kun ind mod midten. Afhængigt af hoftens vinkel gennem skridtet skifter de rolle: ved en bøjet hofte hjælper de med at strække den, og ved en strakt hofte hjælper de med at bøje den. De bidrager altså direkte til fremdriften, ikke bare til at holde benet ind. Det er en af grundene til at inderlåret tåler, og har brug for, reel træning og ikke kun lette klem-øvelser.

Derfor træner vi hele hoftekæden

Når forside, bagside og inderside af hoften alle har kapacitet til at gøre deres del af arbejdet, deler den kinetiske kæde belastningen. Når én del er underdimensioneret, samles regningen et andet sted, og ved pes anserinus er det andet sted indersiden af knæet. Derfor træner vi ikke kun det punkt der gør ondt. Vi bygger kapacitet i hele hoften, så det mediale knæ slipper for at bære for meget alene.

At hofte- og lårtræning hjælper netop pes anserinus tendinopati er biomekanisk ræsonnement, ikke RCT-bevist for denne specifikke diagnose. Men koblingen mellem proksimal styrke og det mediale knæ er undersøgt ved beslægtede knæsmerter. I en systematisk gennemgang med metaanalyse reducerede træning af hofte- og bækkenmuskulatur smerte og forbedrede funktion ved knæskalssmerter (patellofemoralt smertesyndrom), og reducerede samtidig svingningen i dynamisk knævalgus under løb (Lack et al., 2015). Mekanismen, at proksimal kapacitet aflaster det mediale knæ, er den samme. Vi overfører den med åbne øjne, ikke som bevis.

Begrebsafklaring: tendinopati, bursitis eller syndrom?

Den præcise betegnelse betyder mindre for behandlingen end forståelsen af hvad der driver problemet. Du vil støde på flere navne for det samme:

I denne artikel bruger vi primært "pes anserinus tendinopati", da det bedst beskriver hvad de fleste løbere oplever. Men diagnosen er indgangen, ikke svaret. To løbere med samme betegnelse kan have brug for forskellige tilgange, afhængigt af hvor irritabelt området er, og hvad der driver belastningen.

Hvorfor opstår pes anserinus tendinopati hos løbere?

Som de fleste løbeskader (fx springerknæ) handler det om forholdet mellem belastning og kapacitet. Tendinopatien opstår når belastningen på senerne overstiger det de kan håndtere lige nu. Det er summen af mange små belastninger over tid, ikke én enkelt stor, der skaber problemet.

De typiske udløsere

For hurtig progression er klassikeren. Løberen der øger fra 25 til 45 km om ugen på få uger, eller tilføjer bakkesprints uden gradvis tilvænning. Musklerne tilpasser sig hurtigt, men senerne har brug for længere tid. Det er en del af forklaringen på at skader ofte føles "pludselige": musklen er stærk, mens senen stadig er sårbar.

Mere belastning ved indadfald af knæet. Når knæet falder indad under landingen (dynamisk valgus), kan trækket på de mediale strukturer øges. Det er en plausibel biomekanisk medvirkende faktor fremfor en bevist enkeltårsag, og den optræder hos mange forskellige løbere uden at give problemer. Pointen er ikke at noget er "galt" med dit knæ, men at kapaciteten til at kontrollere bevægelsen kan bygges op.

Lavere kapacitet i hofte og lår. Når hofte- og lårmuskulaturen ikke kan kontrollere lårbenets og bækkenets stilling, lægges mere af arbejdet over på de mediale knæstrukturer. Det gør hofte- og lårtræning til en central del af genoptræningen. Se også gluteal tendinopati.

Risikofaktorer

Risikofaktorerne nedenfor er beskrevet i forskningen, primært i populationer med samtidig knæartrose. De øger sandsynligheden, men de er ikke fejl der skal "rettes" udefra. De fleste kan kompenseres ved at øge kapacitet.

Symptomer på pes anserinus tendinopati

Det klassiske symptom er punktømhed på indersiden af skinnebenet cirka 4-5 cm under knæleddet, kombineret med igangsætningssmerter ved løb og smerter på trapper.

Det typiske billede

• Punktømhed når du trykker på området
• Trapper er ofte det værste, særligt ned ad
• Igangsætningssmerter: ondt i starten af løbet, ofte bedre undervejs, værre bagefter
• Squats og knæbøjninger kan provokere
• Morgenstivhed der letter efter bevægelse

Er det overhovedet pes anserinus tendinopati?

Smerter på knæets inderside kan have flere årsager (til forskel fra fx ITB-syndrom, der rammer ydersiden). Lokationen er det vigtigste pejlemærke:

Pes anserinus tendinopati og meniskproblemer forveksles ofte. Forskellen er nogle få centimeter, men det er de centimeter der afgør behandlingen. Er du i tvivl, eller passer dit billede ikke på tabellen, så få det vurderet af en fysioterapeut.

Hvad siger forskningen om pes anserinus tendinopati?

Evidensen er begrænset og bygger på små studier, men den peger konsekvent på at diagnosen stilles klinisk, og at strukturel skade er sjælden. I et lille ultralydsstudie af 26 patienter med klinisk diagnosticeret pes anserinus tendinit eller bursitis og samtidig knæartrose havde kun cirka 9% reel bursitis på ultralyd (Yoon et al., 2005).

Det fortæller os to ting: billeddiagnostik er sjældent nødvendigt for at stille diagnosen, og de fleste har senet irritation fremfor strukturel skade. Studiet var lille og i en artrose-population, så tallet skal læses som en indikation, ikke en præcis prævalens for løbere.

For de mere langvarige forløb undersøgte et studie 33 patienter med kroniske smerter i pes anserinus-området, der fik PRP-injektioner (platerigt plasma). 28 af dem (84,8%) opnåede total eller næsten total smertelindring inden for 6 måneder, og responsen var dårligere ved mere udtalt slidgigt (Rowicki et al., 2014). Det er en lille, ukontrolleret undersøgelse uden sammenligningsgruppe, så den kan ikke stå alene som dokumentation for PRP, men den understreger to ting: tilstanden er reversibel for de fleste, og samtidig artrose forlænger forløbet.

Hvad forskningen samlet trækker frem:

1. Diagnosen stilles klinisk. Scanning tilføjer sjældent noget.
2. Strukturel skade er sjælden. De fleste har reversibel senet irritation.
3. Konservativ behandling med belastningsstyring og styrketræning er førstevalg.
4. Injektioner er andenlinjebehandling og virker bedst ved de få med reel betændelse på ultralyd.

En typisk løber vi ser i klinikken

Følgende er et illustrativt eksempel, ikke en konkret patient, men det mønster vi ser igen og igen.

En kvinde i starten af 40'erne træner op til sin første halvmaraton. Hun går fra tre til fem løb om ugen på en måned og lægger to bakkesessioner ind. Efter et par uger melder en murrende smerte sig på indersiden af venstre knæ, et par centimeter under leddet. Den er værst på trappen ned til parkeringskælderen og i de første kilometer. Hun er bange for at det er menisken og overvejer at stoppe helt.

I praksis gør vi sjældent noget dramatisk. Vi finder hendes nuværende tolerance, typisk en reduktion i distance og en pause fra bakker, og vi bygger kapacitet i hofte, baglår og inderlår to gange om ugen. Vi bruger smerteresponsen som guide, så hun bliver ved med at løbe i et omfang hun kan tåle. Det her er ikke en kur, men et typisk forløb: de fleste i den situation er tilbage på fuld træning i løbet af 6-12 uger.

Behandling: sådan kommer du tilbage til løb

Du behøver sjældent at stoppe med at løbe. Du skal finde den dosis din krop kan tolerere lige nu, og bygge op derfra. Det vigtigste i hele forløbet er fundamentet: passende løbetræning og restitution. Styrketræning er næstvigtigst. Sko, indlæg og passive behandlinger er supplementer.

Fase 1: find dit niveau (uge 1-2)

Start her:

• Reducer distancen til cirka 30-50% af normalt
• Kør rolige løb og hold pause fra intervaller og bakker midlertidigt
• Lidt kortere skridt kan hjælpe (øg kadencen 5-10%)

Brug derefter smerteresponsen som guide. Det her gælder pes anserinus tendinopati, hvor smerten kommer fra senet væv. Det gælder ikke hvis der er mistanke om en knoglestressskade (stressfraktur i skinnebenet). Stressfraktur giver typisk en mere fokuseret knoglesmerte, der bliver værre jo længere du løber, og som kan gøre ondt om natten eller ved hop på ét ben. Ved den mistanke skal du ikke "løbe på smerten", men have det udredt. Læs mere om stressfraktur hos løbere.

Målet er funktionel fremgang, ikke smertefrihed fra dag ét. Lidt smerte under genoptræning er acceptabelt, så længe den ikke forværres dagen efter.

Alternativ træning: cykling og svømning (undgå brystsvømning, der belaster inderlåret) holder konditionen ved lige uden at provokere området.

Fase 2: byg kapacitet (uge 2-8)

Her sker det egentlige arbejde. Styrketræning er ikke et supplement, men selve kernen i behandlingen. Sener tilpasser sig den belastning de udsættes for, og tung, langsom styrketræning er en effektiv stimulus for senet adaptation.

Prioritering:

1. Hofte først, fordi kontrollen af knæets stilling ofte starter her
2. Baglår, fordi semitendinosus er direkte involveret
3. Inderlår, fordi gracilis overses
4. Forlår som generel støtte

Gradvis øgning af løb: frekvens før volumen, volumen før intensitet. Øg ikke efter en fast procentregel, men efter hvordan senen reagerer fra uge til uge. En øgning der passer for én løber, kan være for meget for en anden.

Fase 3: tilbage til fuld træning (uge 8-12)

Når du kan løbe smertefrit på dine normale distancer, tilføjer du gradvist:

• Bakketræning
• Intervaller og tempo
• Længere ture

Bliv ved styrketræningen. To gange om ugen er din forsikring mod tilbagefald.

Tidslinjen er en typisk ramme, ikke en garanti. Milde tilfælde går hurtigere, og langvarige forløb med samtidig slidgigt tager længere.

Øvelser mod pes anserinus tendinopati

Effektiv genoptræning dækker hele hoftekæden, ikke bare det punkt der gør ondt. Programmet rammer fire ting: forsiden af hoften og låret, bagsiden, inderlårets adduktorer og kontrollen af knæet i frontalplanet. Logikken er den samme hele vejen: når knæet ikke falder indad, og hofte og adduktorer kan kontrollere bevægelsen, aflastes det mediale knæ, og pes anserinus slipper for at bære for meget alene. Brug lyskrydsmodellen også til øvelserne: lidt ubehag under og lige efter er ok, så længe det ikke forværres næste dag.

Hoften: kontroller knæet oppefra

Mindre kontrol i hoftemuskulaturen er en hyppig medvirkende faktor. Når hoften ikke kan holde bækken og lårben stabilt, lægges mere af arbejdet over på senerne ved knæet. Enbensøvelser er centrale her, fordi det er præcis i enbensstanden at knæet og bækkenet skal holdes på plads.

Baglåret: semitendinosus og hofte-ekstension

Semitendinosus er en af de tre sener i pes anserinus. Den bøjer knæet og strækker hoften. Træn både knæbøjningen direkte og hofte-ekstensionen sammen med ballemusklerne, så bagsiden af kæden kan drive fra og aflaste indersiden af knæet.

Inderlåret: gracilis og adduktorerne

Gracilis er en adduktor der krydser både hofte og knæ, og den overses næsten altid i genoptræning af pes anserinus tendinopati. Adduktorerne stabiliserer indersiden af knæet i enbensstand og bidrager til fremdriften gennem skridtet, så de skal trænes med reel modstand, ikke kun lette klem-øvelser. Læs mere om lyskesmerter ved løb.

Forsiden: forlår og hoftebøjere

Quadriceps støtter knæleddet, og hoftebøjerne, herunder sartorius, hører til forsiden af kæden. En forside med kapacitet bærer sin del af belastningen, så indersiden af knæet ikke skal kompensere.

Ugentlig struktur

Kør minimum to styrketræningspas om ugen, og sørg for at begge dage rammer forside, bagside og inderlår. Et eksempel:

• Dag A: standing hip hike, hip thrust, Copenhagen plank, goblet squat
• Dag B: single-leg Romanian deadlift, Nordic hamstring curl, sideliggende adduktion, split squat

Tag clamshell, hamstring curl med elastik, adduktor squeeze og step-up med som ekstra øvelser eller tidligt i forløbet, hvor de tungere varianter endnu er for meget.

Løbestil: midlertidige justeringer

Løbestilsændringer er et belastningsstyringsværktøj, ikke jagten på en perfekt teknik. De kan reducere belastningen midlertidigt, men de løser ikke det underliggende kapacitetsproblem.

Øg kadencen 5-10%. Kortere skridt reducerer belastningen på flere af benets strukturer. I et biomekanisk studie reducerede en højere kadence den beregnede belastning på både knæ, skinneben og akillessene (Van Hooren et al., 2024). Læs mere om hvordan kadence faktisk virker.

Hold fokus på knæets retning. Hvis dit knæ har tendens til at falde indad, kan et bevidst fokus på at "føre knæet udad" hjælpe undervejs. Det bliver først automatisk når hofte- og lårstyrken er på plads, så se det som et supplement til styrketræningen.

Undgå skråt underlag midlertidigt. At løbe der hvor det ene ben altid lander lavere end det andet stresser de mediale strukturer ekstra. I samme studie øgede nedadgående underlag den beregnede belastning på knæskals-leddet (Van Hooren et al., 2024), hvilket passer med hvorfor trapper ned ofte gør mest ondt.

Massage og andre passive behandlinger

Passive behandlinger kan lindre, men de bygger ikke senens kapacitet. De ligger derfor i toppen af genoptræningspyramiden, aldrig i bunden.

Hvad med is?

Is giver måske kortvarig smertelindring via afkøling, men der er ikke evidens for at det fremskynder helingen. PEACE & LOVE-tilgangen anbefaler at undgå rutinemæssig anti-inflammatorisk behandling i den akutte fase, fordi en vis inflammation er en del af kroppens helingsproces. Ved pes anserinus tendinopati er der desuden sjældent egentlig betændelse. Læs mere om PEACE & LOVE-tilgangen til akutte skader.

Injektioner

Kortikosteroidinjektioner kan give kortvarig lindring. I ultralydsstudiet responderede netop de få patienter, der havde reel bursitis på ultralyd, bedst på steroidinjektion (Yoon et al., 2005). PRP-injektioner gav i et lille, ukontrolleret studie smertelindring hos de fleste over 6 måneder, med dårligere respons ved udtalt slidgigt (Rowicki et al., 2014). Begge dele er andenlinjebehandling, der kan overvejes ved langvarige forløb der ikke responderer på belastningsstyring og styrketræning.

Massage, ultralydsbehandling og shockwave

Der er ikke overbevisende evidens for langtidseffekt. De kan føles rare og give kortvarig lindring, og det er fint. Brug dem som supplement hvis de hjælper dig til at gennemføre din aktive træning, ikke som erstatning for den.

Restitution og livsstil

Genoptræningen sker når du restituerer, ikke kun når du træner. Træning giver stimulus, restitution giver tilpasning. Læs mere om restitution for løbere.

Søvn er ikke til forhandling. Sigt efter 7-9 timer, og prioritér konsistens over perfekte tal. Søvn påvirker både vævsreparation og hvor følsomt smertesystemet er.

Spis nok. Din krop bygger nyt væv, og det kræver energi og byggesten. Undgå store kalorieunderskud under genoptræning. Læs også om protein til løbere og kollagen til løbere.

Stress tæller med. Det er ikke kun træningsbelastningen der belaster, men den samlede belastning fra arbejde, søvn og livssituation.

Do og don't ved pes anserinus tendinopati

Hvor lang tid tager det at komme sig over pes anserinus tendinopati?

De fleste er tilbage til normal løbetræning inden for 6-12 uger med den rette tilgang. Tidshorisonten afhænger af hvor længe du har haft det, hvor hurtigt du starter styrketræningen, og om der er samtidig slidgigt.

Væv tilpasser sig i sit eget tempo, og der findes ingen genvej. Men systematisk progression med den rette belastning giver dig de bedste odds for et hurtigt forløb. I oversigtslitteraturen er rapporteret bedring fra cirka 10 dage til op mod tre år, hvor de længste forløb typisk er dem med samtidig slidgigt (Helfenstein & Kuromoto, 2010).

Røde flag: hvornår skal du til lægen?

De fleste tilfælde af pes anserinus tendinopati kan håndteres med træning og belastningsstyring. Søg læge hvis du oplever et eller flere af følgende:

• Kraftig hævelse i selve knæleddet
• Låsninger, så du ikke kan strække eller bøje knæet helt
• Ustabilitet, hvor knæet giver efter
• Feber eller rødme der spreder sig
• Natlige smerter der ikke hænger sammen med aktivitet, eller smerter i hvile
• Fokuseret knoglesmerte der bliver værre jo længere du løber, som tegn på mulig stressfraktur
• Ingen bedring efter 6-8 uger med systematisk genoptræning

Hvornår skal du søge professionel hjælp?

Du behøver ikke klare det hele selv. Overvej at få hjælp hvis:

• Du er usikker på diagnosen
• Du har svært ved at finde det rette belastningsniveau
• Smerten ikke responderer på selvbehandling efter 3-4 uger
• Du har gentagne episoder
• Du vil have hjælp til at strukturere genoptræningen og undgå tilbagefald

Hos LøberLab hjælper vi løbere med at komme tilbage fra skader som pes anserinus tendinopati. Vi finder den rette belastning, bygger kapacitet gennem målrettet styrketræning, og sikrer at du kommer stærkere tilbage. Læs mere om vores Rehab-forløb.

Ofte stillede spørgsmål om pes anserinus tendinopati

Kan man løbe med pes anserinus tendinopati?

Ja, i de fleste tilfælde kan du fortsætte med at løbe i reduceret omfang. Find et belastningsniveau der ikke forværrer dine symptomer dagen efter. Det kan betyde kortere distancer, lavere tempo og en pause fra bakker. Komplet hvile er sjældent nødvendigt og kan faktisk forsinke genoptræningen, fordi senen har brug for belastning for at blive stærkere. Har du derimod tegn på en knoglestressskade, skal du ikke løbe på smerten, men have det udredt.

Hvor lang tid tager det at komme sig over pes anserinus tendinopati?

De fleste er tilbage til normal løbetræning inden for 6-12 uger med den rette tilgang. Milde tilfælde kan klares på 2-4 uger, mens langvarige tilfælde med underliggende slidgigt kan tage 3-6 måneder. Varigheden afhænger af sværhedsgrad, hvor hurtigt du starter styrketræning, og hvor god du er til at styre belastningen.

Hvad er forskellen på pes anserinus bursitis og tendinopati?

Bursitis betyder irritation af slimsækken, tendinopati irritation af senerne. I praksis er forskellen sjældent klinisk vigtig. I et lille ultralydsstudie af 26 patienter med klinisk diagnosticeret pes anserinus syndrom havde kun cirka 9% reel bursitis på ultralyd (Yoon et al., 2005). De fleste har altså senet irritation, ikke betændelse i slimsækken. Behandlingen er den samme: styrketræning og gradvis øgning af belastningen.

Hvilke øvelser er bedst mod pes anserinus tendinopati?

De vigtigste øvelser adresserer hoften, baglåret og inderlåret. Hofteøvelser som standing hip hike og clamshell forbedrer kontrollen af knæets stilling. Nordic hamstring curl styrker semitendinosus, der er en af de tre sener. Copenhagen plank træner gracilis i inderlåret, som ofte overses. Kombiner med generel benstyrke gennem goblet squat og step-up, og kør det minimum to gange om ugen.

Hjælper is mod pes anserinus tendinopati?

Is giver måske kortvarig smertelindring, men der er ikke evidens for at det fremskynder helingen. PEACE & LOVE-tilgangen anbefaler at undgå rutinemæssig anti-inflammatorisk behandling i den akutte fase, fordi en vis inflammation er en del af helingsprocessen. Ved pes anserinus tendinopati er der desuden sjældent egentlig betændelse. Det der bygger senen stærkere er belastning og styrketræning.

Skal man bruge indlæg ved pes anserinus tendinopati?

Indlæg kan overvejes som midlertidig aflastning hvis du har udtalt indadrulning af foden der bidrager til at knæet falder indad. Men indlæg løser ikke den underliggende årsag. De fleste har bedre gavn af styrketræning der forbedrer kontrollen af fod, knæ og hofte. I genoptræningspyramiden ligger indlæg som et muligt supplement, ikke som førstevalg.

Er pes anserinus tendinit farligt?

Nej, pes anserinus tendinit er ikke farligt. Det er en irritation af senerne på indersiden af knæet, ikke en skade på selve knæleddet, og det giver ikke varig skade når du håndterer det fornuftigt. Smerten er et tegn på at belastningen har oversteget hvad senerne var klar til, ikke på at noget er gået i stykker. Søg dog læge ved kraftig hævelse i selve leddet, låsninger, ustabilitet, feber eller natlige smerter uden sammenhæng med aktivitet.

Hvad er forskellen på gåsefodssyndrom, pes anserinus tendinit og tendinopati?

Det er i praksis tre navne for det samme. Pes anserinus betyder gåsefod på latin, fordi tre sener mødes på indersiden af skinnebenet i en formation der minder om en gåsefod. Pes anserinus tendinit er den ældre betegnelse, og pes anserinus tendinopati er den mest præcise moderne term. Forskellen ændrer ikke behandlingen: find den rette belastning og byg kapacitet op gennem styrketræning. Tendinopati foretrækkes fagligt, fordi der sjældent er egentlig betændelse.

Hjælper udspænding mod pes anserinus tendinit?

Udspænding af baglåret kan føles lindrende kortvarigt, men det bygger ikke den kapacitet der løser problemet. Pes anserinus tendinit opstår fordi belastningen har oversteget hvad senerne kan håndtere, og det rettes med progressiv styrketræning af hofte, baglår og inderlår. Brug gerne udspænding hvis det føles godt, men lad det aldrig erstatte den aktive træning.

Kilder

1. Yoon HS, Kim SE, Suh YR, Seo YI, Kim HA. Correlation between ultrasonographic findings and the response to corticosteroid injection in pes anserinus tendinobursitis syndrome in knee osteoarthritis patients. J Korean Med Sci. 2005;20(1):109-12. DOI: 10.3346/jkms.2005.20.1.109
2. Rowicki K, Płomiński J, Bachta A. Evaluation of the effectiveness of platelet rich plasma in treatment of chronic pes anserinus pain syndrome. Ortop Traumatol Rehabil. 2014;16(3):307-18. DOI: 10.5604/15093492.1112532
3. Algarni AD. Pes anserinus pain syndrome following total knee arthroplasty for degenerative varus: incidence and predictors. Int Orthop. 2020;44(6):1083-1089. DOI: 10.1007/s00264-020-04498-w
4. Helfenstein M, Kuromoto J. Anserine syndrome. Rev Bras Reumatol. 2010;50(3):313-27. PMID: 21125167
5. Van Hooren B, van Rengs L, Meijer K. Per-step and cumulative load at three common running injury locations: the effect of speed, surface gradient, and cadence. Scand J Med Sci Sports. 2024;34(2):e14570. DOI: 10.1111/sms.14570
6. Francis P, Whatman C, Sheerin K, Hume P, Johnson MI. The proportion of lower limb running injuries by gender, anatomical location and specific pathology: a systematic review. J Sports Sci Med. 2019;18(1):21-31. PMID: 30787648
7. Lack S, Barton C, Sohan O, Crossley K, Morrissey D. Proximal muscle rehabilitation is effective for patellofemoral pain: a systematic review with meta-analysis. Br J Sports Med. 2015;49(21):1365-76. DOI: 10.1136/bjsports-2015-094723
8. Kakouris N, Yener N, Fong DTP. A systematic review of running-related musculoskeletal injuries in runners. J Sport Health Sci. 2021;10(5):513-522. DOI: 10.1016/j.jshs.2021.04.001