Kadence ved løb: optimal kadence og hvornår du bør ændre

Du tjekker kadencen på dit løbeur og ser at den ligger på 160-noget. Et sted har du læst at 180 skridt pr. minut er "det rigtige" - og at din lave kadence er årsagen til dine knæsmerter eller din langsomme tid. Så du prøver at tvinge den op. Det føles forceret, energikrævende og forkert.

Det er fordi præmissen er forkert. Din naturlige kadence er ikke et problem der skal rettes. Den er det udgangspunkt du arbejder ud fra. Kadenceøgning er ikke et universelt mål, men et præcist biomekanisk værktøj du bruger med en konkret grund, fra din egen baseline og ikke fra et vilkårligt tal.

Hvad er løbekadence - og hvad bestemmer din?

Løbekadence er antallet af skridt du tager pr. minut (spm), talt på begge fødder tilsammen. De fleste motionsløbere har en kadence mellem 160 og 170 spm ved roligt tempo. Optimal kadence afhænger af din hastighed, kropshøjde og biomekanik - ikke af et universelt tal som 180.

Det er en af de få løbestilsparametre dit ur måler automatisk, og derfor også en af dem løbere bekymrer sig mest om. Men kadence er ikke et mål i sig selv. Den er en indikator der afspejler din individuelle biomekanik.

De Ruiter et al. (2020) målte kadence hos 21 erfarne motionsløbere i forskellige tempi udendørs. Den foretrukne kadence lå i gennemsnit på 165 spm, og den energioptimale på 171 spm. Forskellen mellem de to svarede til et halvt ekstra pulsslag pr. minut. De fleste løbere vælger altså allerede en kadence tæt på deres personlige optimum. Det er et observationelt studie, ikke et træningsforsøg, men det tegner et tydeligt billede: kroppen finder selv en effektiv rytme.

Højere løbere vælger naturligt lavere kadence end kortere løbere ved samme hastighed. Det giver biomekanisk mening: længere ben har en længere pendul-arm, og det påvirker den naturlige svingfrekvens. Din kadence er altså ikke bare et tal du kan vælge frit. Den er delvist styret af din fysik.

For løbeøkonomien betyder det at der sjældent er noget at hente ved at tvinge kadencen mod et specifikt tal. Det interessante er hvad der sker når du laver en lille, målrettet ændring med en konkret grund.

Kadence stiger med hastighed - ikke omvendt

Kadence er hastighedsafhængig. Det lyder banalt, men det er en af de mest oversete pointer i kadence-debatten.

De Ruiter et al. (2020) fandt at kadencen stiger med ca. 3 spm for hver 15 % hastighedsøgning. Din kadence ved en rolig løbetur er derfor lavere end ved tempoløb i de højere træningszoner, og markant lavere end ved intervaltræning. Det er helt normalt.

Du kan ikke sammenligne din kadence ved 6:00/km-tempo med en eliteløbers kadence i en 10 km-finale. De løber i et tempo de fleste motionister aldrig rammer, og deres kadence afspejler det. 180 spm ved 3:00/km-tempo er noget helt andet end 180 spm ved 6:00/km-tempo.

Derfor er 180 skridt pr. minut en myte - ikke et mål

Tallet 180 stammer fra løbecoachen Jack Daniels' observation af 10.000 m-finalister ved OL i 1984. Daniels noterede at næsten alle eliteløberne løb med mindst 180 skridt pr. minut. Det var en observation af nogle få eliteatleter i fuld fart, ikke en anbefaling til alle ved alle tempi. Og det er aldrig blevet underbygget som optimal kadence for den brede løber (De Ruiter et al., 2020).

Alligevel er 180 blevet det mest gennemgående tal i løbecoaching, apps og YouTube-videoer. Det er blevet en af de mest sejlivede myter omkring løb. Og misforståelsen har konsekvenser: løbere der stresser over at ligge på 160-170 spm, forsøger at tvinge en kadence der ikke passer til deres tempo, og oplever at det føles forkert og tungt.

Det føles forkert fordi det er forkert. At tvinge 180 spm ved et lavt tempo giver kortere skridt end din krop naturligt vælger, uden dokumenteret gevinst.

Hvad forskningen faktisk siger om "optimal" kadence

Forskningen giver et klart svar: der er ikke ét optimalt kadencetal.

De Ruiter et al. (2020) fandt at erfarne motionsløberes foretrukne kadence ligger omkring 165 spm, og at den energioptimale ligger omkring 171 spm. Forskellen i energiforbrug mellem de to er ubetydelig. Du behøver altså ikke jage det "perfekte" tal.

Anderson et al. (2022) konkluderede i et systematisk review og meta-analyse af 37 studier at kadenceøgning på kort sigt øger opfattet anstrengelse og metabolisk energiforbrug. Først efter tilvænning over uger kan løbeøkonomien forbedres. Quinn et al. (2021) viste i et træningsstudie at veltrænede kvindelige løbere efter 10 dages kadencetræning reducerede deres iltforbrug med ca. 11 % ved alle testhastigheder - men det krævede tilvænning.

Du skal altså ikke jagte et bestemt tal. Kadence er en parameter du justerer når du har en konkret grund, og det kræver tid og gradvis tilvænning.

Hvornår kadenceøgning giver mening - og hvornår det er spild af tid

Kadenceøgning er et af de bedst dokumenterede biomekaniske værktøjer vi har til at ændre hvordan belastningen fordeles pr. skridt. I et biomekanisk laboratoriestudie reducerede en kadenceøgning på bare 5 % fra egen baseline energiabsorptionen i knæet målbart, og 10 % øgning reducerede den med 34 % (Heiderscheit et al., 2011). Det er store tal for en lille ændring.

En vigtig nuance: det meste af evidensen for kadence og belastningsreduktion kommer fra laboratorie- og modelleringsstudier, der måler kræfter og led i kontrollerede forhold. Det er stærk mekanistisk dokumentation. Den direkte kliniske evidens - at løbere faktisk får mindre ondt og kan løbe mere - er mest robust ved knæsmerter, og bygger her på mindre studier (Bramah et al., 2019; Neal et al., 2018). Vi er ærlige om den forskel.

Kadenceøgning er altså et værktøj med specifikke indikationer - ikke et generelt tip til alle løbere.

Kadenceøgning giver mening når:

• Du har knæsmerter, især patellofemorale smerter (løberknæ) eller patellofemoralt smertesyndrom
• Du har skinnebensproblemer eller tibiale stressreaktioner
• Du har en tydelig overstriding (foden lander langt foran tyngdepunktet)
• Du har høje stødkræfter eller loading rates målt ved en løbestilsanalyse
• Du har smerter på ydersiden af knæet (ITB-syndrom) eller Hoffas fedtpude-problemer

Kadenceøgning er spild af tid når:

• Din eneste grund er at din kadence er "under 180"
• Du løber smertefrit med en naturlig løbestil
• Du allerede har en effektiv kadence for dit tempo og din fysik
• Du forsøger at løbe hurtigere (kadence handler om belastningsreduktion, ikke om hastighed)

Forskellen er afgørende: kadenceøgning er noget du gør fordi du har et konkret problem at løse, ikke fordi et tal er "forkert".

Kadenceøgning ved knæsmerter: det siger evidensen

Kadenceøgning er en af de bedst dokumenterede interventioner ved løbeskader i knæet, især patellofemorale smerter.

Bramah et al. (2019) fulgte 12 løbere med patellofemorale smerter der øgede kadencen med 10 % via metronom og smartwatch. Efter 3 måneder var der signifikant smertereduktion, 13,8 km mere ugentlig løbevolumen og 6,8 km længere smertefri løbetur, og forbedringerne holdt. Det er en case-serie uden kontrolgruppe, så effekten kan ikke isoleres fuldstændigt. Men det illustrerer belastning som behandling i praksis: løberne ændrede en enkelt parameter og kunne løbe mere med mindre smerte.

Mekanismen er understøttet af modelleringsstudier. Lenhart et al. (2014) viste at 10 % kadenceøgning reducerede den patellofemorale ledkraft med 14 %. Bonacci et al. (2018) målte 16-19 % reduktion i patellofemoral stress og ledreaktionskraft alene ved at øge kadencen 10 %. Neal et al. (2018) rapporterede store effektstørrelser for smertereduktion (d = 1,7-2,0) i en lille feasibility-undersøgelse - lovende, men på et begrænset deltagerantal.

Mekanismen er enkel: højere kadence giver kortere skridt. Kortere skridt giver mindre knæfleksion i standfasen. Mindre knæfleksion giver lavere tryk på knæskallen. Din fod lander tættere på kroppen, og det ændrer hele belastningsprofilen.

Har du ondt i knæet ved løb, er kadenceøgning en af de første parametre der er værd at eksperimentere med - sammen med styrketræning og belastningsstyring.

Belastningen flyttes ikke bare - den reduceres overalt

Den mest udbredte bekymring er at øget kadence "bare flytter belastningen fra knæet til akillessenen". Det lyder logisk: kortere skridt, mere arbejde for lægmuskulaturen, mere stress på senen.

Men det passer ikke.

Van Hooren et al. (2024) undersøgte kadenceøgningens effekt på kumulativ belastning i tre væv: patellofemoralleddet, tibia og akillessenen. Øget kadence reducerede den kumulative belastning på alle tre. Ikke bare knæet. Alle tre.

Lyght et al. (2016) bekræftede det med en anden tilgang: 5 % kadenceøgning reducerede peak akillessenestress uanset om løberen landede på forfoden eller hælen.

Du behøver altså ikke vælge mellem at aflaste knæet og beskytte akillessenen. Korrekt implementeret kadenceøgning reducerer den samlede belastning pr. skridt - og det er hele pointen.

Vil du vide præcis hvordan du løber? En løbestilsanalyse hos LøberLab vurderer din individuelle biomekanik - kadence, overstriding, vertikalt hop - og giver dig 1-3 prioriterede anbefalinger. Ikke et generisk "løb med 180", men et konkret udgangspunkt baseret på hvordan du faktisk bevæger dig. Læs mere om hvad en løbestilsanalyse indebærer.

Kadenceøgning og styrketræning løser forskellige ting

Kadenceøgning og tung styrketræning for løbere er begge relevante ved knæproblemer - men de løser forskellige ting.

De har distinkte mekanismer: kadence reducerer den totale belastning pr. skridt, mens styrketræning forbedrer fordelingen af kræfterne i leddet. Lenhart et al. (2015) viste i et modelleringsstudie at 10 % kadenceøgning reducerede de gennemsnitlige kontaktpres på knæbrusken med 10,4 %. Styrketræning af vastus medialis (den inderste del af forsiden af låret) ændrede ikke presset størrelse, men forskød det medialt - altså en mere jævn fordeling.

De to interventioner supplerer hinanden. Kadenceøgning reducerer det samlede tryk. Styrketræning forbedrer fordelingen af trykket. Har du knæproblemer, giver begge mening - men de erstatter ikke hinanden.

I praksis: kadence er noget du justerer i din løbetræning. Styrke er noget du bygger uden for den. Begge dele kan køre parallelt fra dag 1.

Sådan øger du din kadence gradvist - uden at det føles forceret

De fleste studier viser at kadenceændringer integreres i naturlig løbeform efter 4-12 uger, og at løbere opretholder ændringerne uden metronom efter interventionsperioden (Willy et al., 2016; Wang et al., 2020). Det kræver ikke en omlægning af din løbestil. Det kræver en metronom-app, dit løbeur og tålmodighed.

Figueiredo et al. (2025) bekræftede i en systematisk gennemgang af 18 studier at en moderat øgning (typisk 5-10 %) giver konsistente biomekaniske forbedringer uden at koste løbeøkonomi, og at auditive cues - typisk en metronom-app - er den mest tilgængelige metode til kadence-retraining. Musgjerd et al. (2021) viste desuden at effekten holder udendørs: en kadenceøgning på 7,3 % gav 5,6 % reduktion i gennemsnitlig peak force under rigtige løbeforhold, ikke kun på løbebånd.

Trin 1 - Find dit udgangspunkt

Tjek din kadence på dit næste lette løb. De fleste løbeure viser gennemsnitlig kadence automatisk, og mange viser den i realtid. Har du intet ur, kan du tælle hvor mange gange din højre fod rammer jorden på 30 sekunder og gange med 4. Skriv tallet ned.

Det er dit udgangspunkt. Du behøver ikke ændre noget endnu. Du skal bare vide hvor du er.

Typiske tal: 155-175 spm er helt normalt for motionsløbere ved let tempo. Ligger du i det interval, er der ikke noget "galt".

Trin 2 - Beregn +5 % og brug en metronom

Beregn 5 % over din nuværende kadence. Eksempler:

• 160 spm + 5 % = 168 spm
• 165 spm + 5 % = 173 spm
• 170 spm + 5 % = 179 spm

Download en metronom-app (fx MetroTimer, Run Tempo eller lignende). Sæt den til dit nye tal. Løb 5-10 minutter af dit lette løb med det nye tempo. Ikke hele turen - kun korte blokke midt i løbet.

Det skal føles lidt anderledes. Lidt mere "travlt" i benene. Men ikke forceret og ikke udmattende. Gør det 2-3 gange om ugen.

Forvent at det føles lidt tungt og unaturligt de første 1-2 uger. Det er normalt og går over. Willy et al. (2016) viste i et randomiseret studie at løbere opretholder de biomekaniske ændringer 30 dage efter intervention - uden metronom. Kroppen lærer det.

Trin 3 - Integrér over 6-12 uger

Uge 1-3: Korte blokke (5-10 min) med metronom på lette løbeture. 2-3 gange om ugen. Resten af løbet med din naturlige kadence.

Uge 4-6: Forlæng blokkene gradvist. 15-20 minutter, stadig kun lette ture. Du begynder at mærke at det nye tempo føles mindre fremmed. Metronomen kan skiftes til musik med den rigtige BPM som alternativ.

Uge 7-12: Integrér den højere kadence i størstedelen af dine lette løbeture. Prøv at slukke metronomen og mærk om du holder kadencen naturligt. Når det nye tempo føles normalt på lette ture, kan du begynde at eksperimentere med det på tempoture.

Wang et al. (2020) fulgte mandlige motionsløbere i 12 uger og fandt vedvarende reduktioner i impact peak, vertikal loading rate og peak knæfleksion. Ændringerne holdt over hele perioden.

Du ved det virker når: Det nye tempo føles naturligt, ikke forceret. Din kadence ligger stabilt 5-8 spm over udgangspunktet uden at du tænker over det. Og hvis du har smerter, bør de være reduceret eller uændrede - aldrig forværrede.

Hvornår er +10 % relevant? Evidensen for 10 % kadenceøgning er stærkest ved patellofemorale smerter (Bramah et al., 2019). Hvis du har knæsmerter og 5 % ikke giver mærkbar effekt efter 3-4 uger, er det rimeligt at øge til 10 %. Gør det i samme gradvise tempo som de første 5 %.

Et eksempel: fra tvunget 180 til en plan der virkede

Teorien bliver konkret når man ser den anvendt. Eksemplet nedenfor er sammensat for at illustrere fremgangsmåden - det er ikke en bestemt person, men et typisk forløb vi ser igen og igen.

Det vigtige i eksemplet er ikke tallene, men logikken: en konkret grund (knæsmerter og overstriding), en ændring fra hendes egen baseline (+5 %, ikke jagt på 180), gradvis tilvænning, og kadencen som én del af en samlet plan med styrke og belastningsstyring.

Det vigtigste er stadig din løbetræning - ikke din kadence

Kadence er niveau 4 i pyramiden: løbeøkonomi og teknik. Det er et justeringsværktøj - ikke fundamentet. Konsistent, passende løbetræning er og bliver det vigtigste for både performance og skadeshåndtering.

Kadence ligger ovenpå et fundament af konsistent løbetræning og tung styrketræning - de to interventioner der har størst dokumenteret effekt på løbepræstation. En løber der løber regelmæssigt, bygger gradvist op og supplerer med styrketræning, er allerede godt på vej - uanset kadencetal.

Kadence er aldrig en erstatning for at løbe nok, ofte nok, over lang nok tid. En løber med 3 ugentlige løbeture og en kadence på 160 spm er bedre stillet end en løber med 1 ugentlig løbetur og en kadence på 180 spm. Fundamentet slår altid det eksotiske.

Vil du forstå de fysiologiske faktorer bag din løbepræstation, er løbetræning, styrke og restitution det der virkelig rykker. Når fundamentet er på plads, og du har en konkret grund, er kadenceøgning et af de mest effektive og lavpraktiske værktøjer du kan bruge.

Vil du vide hvordan du faktisk løber hurtigere? Det starter med konsistent træning, styrketræning og smart belastningsstyring. Kadencearbejde kan være en del af det billede - men det er aldrig hele billedet.

Find ud af præcis hvor du er. LøberLab Perform giver dig en personlig træningsplan bygget på dine data - med løbetræning, styrke og belastningsstyring der passer til dit liv og dine mål. Du kan også starte med en løbestilsanalyse for at se præcis hvordan du løber, og om kadencearbejde giver mening for dig.

Ofte stillede spørgsmål om kadence og løb

Er 180 skridt pr. minut den optimale kadence for alle løbere?

Nej. 180 spm stammer fra en observation af eliteløbere ved OL i 1984 og er aldrig blevet underbygget som universel optimal kadence. Erfarne motionsløberes foretrukne kadence er ca. 165 spm og energioptimal kadence ca. 171 spm (De Ruiter et al., 2020). Optimal kadence afhænger af din hastighed, kropshøjde og individuelle biomekanik.

Hvad betyder kadence ved løb?

Kadence er antallet af skridt du tager pr. minut, talt på begge fødder tilsammen (forkortet spm). Det kaldes også skridtfrekvens og er en af de få løbestilsparametre dit løbeur måler automatisk. De fleste motionsløbere ligger mellem 160 og 170 spm ved roligt tempo, og det er helt normalt. Der findes ikke ét rigtigt kadencetal: din optimale kadence afhænger af din hastighed, kropshøjde og biomekanik.

Hvordan måler jeg min kadence uden løbeur?

Tæl hvor mange gange din højre fod rammer jorden på 30 sekunder, mens du løber i roligt tempo, og gang tallet med 4. Tæller du 42 landinger på den højre fod, er din kadence cirka 168 spm. Du ganger med 4, fordi 30 sekunder er et halvt minut, og fordi du kun talte den ene af to fødder. Mål gerne over 2-3 ture og tag gennemsnittet, så en enkelt dag ikke bestemmer dit udgangspunkt.

Hvad er en normal kadence for en motionsløber?

De fleste motionsløbere har en kadence mellem 160 og 170 spm ved roligt tempo, og det er helt normalt. Erfarne motionsløberes foretrukne kadence ligger i gennemsnit omkring 165 spm og den energioptimale omkring 171 spm (De Ruiter et al., 2020). Ligger du i dette interval, er der ikke noget galt: din krop har sandsynligvis allerede fundet en effektiv rytme for dit tempo og din fysik.

Gør en højere kadence mig hurtigere?

Nej, ikke i sig selv. Din hastighed er kadence ganget med skridtlængde. Øger du kadencen, men forkorter skridtene tilsvarende, løber du i samme tempo med flere, kortere skridt. Kadenceøgning er derfor et belastningsværktøj: kortere skridt giver mindre belastning pr. skridt ved samme tempo. Selve farten kommer fra konsistent træning, aerob kapacitet og styrke.

Hvad er en god kadence for begyndere?

Som ny løber behøver du ikke jagte et bestemt kadencetal. Ligger du mellem 160 og 170 spm ved roligt tempo, er du præcis hvor du skal være. Det vigtigste i begyndelsen er at løbe regelmæssigt og bygge roligt op, så kroppen selv finder sin rytme. Kadence er et finjusteringsværktøj for løbere med en konkret grund som knæsmerter eller tydelig overstriding.

Hvilke ure og apps måler kadence?

De fleste GPS-løbeure og løbe-apps måler kadence automatisk, blandt andre Garmin, Coros, Polar, Apple Watch, Suunto, Strava og Runna. De viser gennemsnittet efter hver tur og ofte også i realtid på displayet. Du finder tallet under kadence eller skridtfrekvens i din aktivitetsoversigt. Har du intet ur, kan du måle manuelt ved at tælle den ene fods landinger i 30 sekunder og gange med 4.

Kan øget kadence hjælpe mod knæsmerter ved løb?

Ja. Kadenceøgning er en af de bedst dokumenterede interventioner ved patellofemorale smerter (løberknæ). Modelleringsstudier viser at en øgning på 10 % reducerer belastningen på knæskallen med 14-19 % (Lenhart et al., 2014; Bonacci et al., 2018), og en klinisk case-serie viste vedvarende smertereduktion og længere smertefri løbedistance efter 3 måneder (Bramah et al., 2019). Det er belastning som behandling i praksis: en enkelt parameter ændres, og løberen kan løbe mere med mindre smerte.

Ændrer kadencen sig med løbehastighed?

Ja. Kadence stiger naturligt med hastigheden, cirka 3 spm pr. 15 % hastighedsøgning (De Ruiter et al., 2020). Din kadence på en rolig løbetur er derfor lavere end på et tempoløb, og det er helt normalt. Du kan ikke sammenligne din kadence ved let tempo med en eliteløbers kadence i et kapløb: de løber i et tempo de fleste motionister aldrig rammer.

Hvordan øger jeg min kadence uden at det føles forceret?

Start fra din egen baseline, ikke fra 180. Beregn 5 % over din nuværende kadence (fx 165 spm til 173 spm), brug en metronom-app, og løb 5-10 minutter ad gangen med det nye tempo på lette løbeture, 2-3 gange om ugen. Forvent at det føles lidt tungt de første uger; det går over. Studier viser at ændringen integreres i naturlig løbeform efter 4-12 uger og holder uden metronom (Willy et al., 2016; Wang et al., 2020).

Giver øget kadence skinnebensmerter eller akillesproblemer?

Nej, tværtimod. Et nyere modelleringsstudie viste at kadenceøgning reducerer den kumulative belastning på patellofemoralleddet, tibia og akillessenen samtidig (Van Hooren et al., 2024). Kadenceøgning flytter ikke bare belastningen fra ét væv til et andet. Den reducerer den samlede belastning pr. skridt, korrekt implementeret.

Skal høje løbere have lavere kadence end korte løbere?

Ja, der er en naturlig sammenhæng. Højere løbere vælger typisk en lavere kadence end kortere løbere ved samme hastighed (De Ruiter et al., 2020). Længere ben giver en længere vægtstang, og det påvirker den naturlige svingfrekvens. Din kropshøjde er en af de faktorer der er med til at bestemme din individuelle optimale kadence.

Er kadence det samme som fodfald (hæl vs. forfod)?

Nej. Kadence og fodfald er to uafhængige parametre. Du kan have høj kadence med hælisæt og lav kadence med forfodsisæt. Kadenceøgning reducerer primært overstriding, altså at foden lander langt foran kroppen, og ikke selve fodfaldet (Schubert et al., 2014). Kadence er den mest robuste og lettest justerbare løbestilsparameter.

Koster det mere energi at løbe med højere kadence?

På kort sigt kan opfattet anstrengelse og metabolisk energiforbrug stige (Anderson et al., 2022). Men efter tilvænning over uger forbedres løbeøkonomien hos mange løbere. Quinn et al. (2021) fandt at 10 dages kadencetræning reducerede iltforbruget med cirka 11 % ved alle testhastigheder hos veltrænede løbere. Du behøver altså ikke jage et bestemt tal, men en velintegreret kadenceøgning koster ikke energi på sigt.

• Anderson LM, Martin JF, Barton CJ, Bonanno DR (2022). What is the Effect of Changing Running Step Rate on Injury, Performance and Biomechanics? A Systematic Review and Meta-analysis. Sports Medicine - Open, 8(1), 112. DOI: 10.1186/s40798-022-00504-0
• Bonacci J, Hall M, Fox A, Saunders N, Shipsides T, Vicenzino B (2018). The influence of cadence and shoes on patellofemoral joint kinetics in runners with patellofemoral pain. Journal of Science and Medicine in Sport, 21(6), 574-578. DOI: 10.1016/j.jsams.2017.09.593
• Bramah C, Preece SJ, Gill N, Herrington L (2019). A 10% Increase in Step Rate Improves Running Kinematics and Clinical Outcomes in Runners With Patellofemoral Pain at 4 Weeks and 3 Months. American Journal of Sports Medicine, 47(14), 3406-3413. DOI: 10.1177/0363546519879693
• De Ruiter CJ, Van Daal S, Van Dieën JH (2020). Individual optimal step frequency during outdoor running. European Journal of Sport Science, 20(2), 182-190. DOI: 10.1080/17461391.2019.1626911
• Figueiredo I, Reis E Silva M, Sousa JE (2025). The Influence of Running Cadence on Biomechanics and Injury Prevention: A Systematic Review. Cureus, 17(8), e90322. DOI: 10.7759/cureus.90322
• Heiderscheit BC, Chumanov ES, Michalski MP, Wille CM, Ryan MB (2011). Effects of step rate manipulation on joint mechanics during running. Medicine & Science in Sports & Exercise, 43(2), 296-302. DOI: 10.1249/MSS.0b013e3181ebedf4
• Lenhart RL, Thelen DG, Wille CM, Chumanov ES, Heiderscheit BC (2014). Increasing running step rate reduces patellofemoral joint forces. Medicine & Science in Sports & Exercise, 46(3), 557-564. DOI: 10.1249/MSS.0b013e3182a78c3a
• Lenhart RL, Smith CR, Vignos MF, Kaiser J, Thelen DG (2015). Influence of step rate and quadriceps load distribution on patellofemoral cartilage contact pressures during running. Journal of Biomechanics, 48(11), 2871-2878. DOI: 10.1016/j.jbiomech.2015.04.036
• Lyght M, Nockerts M, Kernozek TW, Ragan R (2016). Effects of Foot Strike and Step Frequency on Achilles Tendon Stress During Running. Journal of Applied Biomechanics, 32(4), 365-372. DOI: 10.1123/jab.2015-0183
• Musgjerd T, Anason J, Rutherford D, Kernozek TW (2021). Effect of Increasing Running Cadence on Peak Impact Force in an Outdoor Environment. International Journal of Sports Physical Therapy, 16(4), 1076-1083. DOI: 10.26603/001c.25166
• Neal BS, Barton CJ, Birn-Jeffery A, Daley M, Morrissey D (2018). The effects & mechanisms of increasing running step rate: A feasibility study in a mixed-sex group of runners with patellofemoral pain. Physical Therapy in Sport, 32, 244-251. DOI: 10.1016/j.ptsp.2018.05.018
• Quinn TJ, Dempsey SL, LaRoche DP, Mackenzie AM, Cook SB (2021). Step Frequency Training Improves Running Economy in Well-Trained Female Runners. Journal of Strength and Conditioning Research, 35(9), 2511-2517. DOI: 10.1519/JSC.0000000000003206
• Schubert AG, Kempf J, Heiderscheit BC (2014). Influence of stride frequency and length on running mechanics: a systematic review. Sports Health, 6(3), 210-217. DOI: 10.1177/1941738113508544
• Van Hooren B, Van Rengs L, Meijer K (2024). Per-step and cumulative load at three common running injury locations: The effect of speed, surface gradient, and cadence. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 34(2), e14570. DOI: 10.1111/sms.14570
• Wang J, Luo Z, Dai B, Fu W (2020). Effects of 12-week cadence retraining on impact peak, load rates and lower extremity biomechanics in running. PeerJ, 8, e9813. DOI: 10.7717/peerj.9813
• Willy RW, Buchenic L, Rogacki K, Ackerman J, Schmidt A, Willson JD (2016). In-field gait retraining and mobile monitoring to address running biomechanics associated with tibial stress fracture. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 26(2), 197-205. DOI: 10.1111/sms.12413