Før løbet
Monthly Meet Up x Training Camp – tirsdag 9/9
Vi varmer op til løbet med en særlig træningsaften, hvor vi kombinerer fællesskab, teknik og god energi.
Du får mulighed for at møde nogle af trænerne, stille spørgsmål til strategi, ernæring og udveklse gode råd med nogle af de andre løbere.
Måske vil det hjælpe dig med at få lidt styr på nerverne!
Der vil være event i både København og Aarhus - Mere info følger.
Saysky Shakeout Run – fredag 12/9
I samarbejde med Saysky og To Øl inviterer vi til et socialt shakeout run i roligt tempo – perfekt til at løsne benene inden race day. Mere info følger.
Eventet her er i københavn men alle LøberLabs medlemmer er velkomne.
Mangler du de sidste detaljer til dit race-kit skal du huske, at du via dine kundefordele får 20% rabat hos vores gode venner SAYSKY.
Under løbet (14/9)
Cheer Zone – Hillerødgade 30B
På selve løbsdagen finder du vores cheer zone foran LøberLab, Hillerødgade 30B. Her skaber vi høj energi for løberne – med forfriskninger fra Dansevand og Ebeltoft Gårdbryggeri til alle heppende.
Skal du løbe? Så glæd dig til at vi er klar til at give dig lidt medvind når det begynder at gøre ondt på det sidste stykke. Og så skal du endelig sørge for at sende familie, venner og bekendte med til vores Cheer zone. Så tager vi os godt af dem.Der er mulighed for at komme på toilet ligesom vi kan gå lidt i læ hvis vejret viser tænder - hvilket det naturligvis ikke gør.
Fra vores studio er der ikke langt til metroen som kan tage heppere op til fælledparken. De er også velkomne til at vente på Hillerødgade hvor løberne støder til.
.png)
Efter løbet
Fejring i Fælledparken
Når du har krydset målstregen og fået din medalje, skal du humpe hen til vores lille fejringsstation i Fælledparken (Se lokation på kortet herunder).
Vi står klar med highfives, hjælp til kramper og lidt at drikke samt snacks

After-party hos LøberLab
Fra kl. 12:00 åbner vi dørene til et brag af en fest på Hillerødgade 30B. Det Fedtede Hjørne sørger for maden, Dansevand og Ebeltoft Gårdbryggeri for drikkevarerne, og LøberLab-teamet for den gode stemning.
Det er altså alle tiders mulighed for at få fyldt lidt energi på kroppen uanset om turen går mod jylland eller Søpavillonen senere på aftenen.
Arrangementet er åbent for alle! Det vil sige medlemmer, medlemmers familie og venner, tidligere medlemmer og venner af huset.
Vi håber at se rigtig mange til en fejlring af af alle løberne og en masse PR i bogen!
Vi glæder os meget, og regner med at det bliver mindst lige så sjovt som til marathon.
Du kan fornemme stemningen i opslaget her!