HYROX er en udholdenhedskonkurrence med funktionelle styrkeindslag - ikke omvendt. Løb udgør 59% af konkurrencetiden, og aerob kapacitet er den stærkeste præstationsprediktor. Styrketræning skal tjene løbet, og intelligent programmering - ikke mere træningstid - er det der adskiller dem der klarer sig godt fra dem der rammer muren på de sidste stationer.
De fleste HYROX-programmer ligner CrossFit med lidt ekstra løb. Det afspejler en grundlæggende misforståelse af hvad konkurrencen kræver. Det første fysiologiske studie af HYROX (Brandt et al., 2025) fandt at VO₂max og udholdenhedstræningsvolumen var de stærkeste præstationsprediktorer - mens maksimal styrke korrelerede minimalt med slutresultatet. Så hvis du har meldt dig til HYROX med en solid løbebaggrund og begrænset styrkeerfaring, har du faktisk et forspring. Nøglen er ikke at skifte fokus til styrkerummet, men at tilføje styrke der gør dig til en bedre løber under udmattelse - og programmere det intelligent nok til at begge kapaciteter vokser.
Derfor afgør din løbetræning dit HYROX-resultat
Der er en grund til at de bedste HYROX-tider sættes af atleter med stærk aerob motor. Løb udgør 59% af den samlede konkurrencetid, og de fysiologiske faktorer bag løbepræstation er de samme der afgør dit HYROX-resultat: VO₂max, laktattærskel og evnen til at opretholde effektivt løb over tid.
Hvad de fysiologiske data fortæller om HYROX
Brandt et al. (2025) undersøgte 11 rekreative HYROX-atleter og målte præcis hvad kroppen gennemgår under konkurrencen. Tallene er tydelige:
- Total gennemførelsestid: 86,5 minutter
- Løb: 51,2 minutter (59% af total tid)
- Stationer: 32,8 minutter (41%)
- 79,5% af konkurrencen foregik ved “very hard” intensitet
- Højeste hjertefrekvens, blodlaktat og RPE blev målt ved den sidste station (wall balls)
Hurtigere gennemførelse korrelerede signifikant med højere VO₂max og større udholdenhedstræningsvolumen. Maksimal styrke viste minimal korrelation med slutresultatet.
Løb udgør 59% af den samlede HYROX-konkurrencetid, og VO₂max samt udholdenhedstræningsvolumen er de stærkeste præstationsprediktorer - ikke maksimal styrke (Brandt et al., 2025).
Hvad det betyder for din træningsprioritering
En løber med god aerob base og moderat styrke slår en stærk atlet med middelmådig udholdenhed. Det er ikke en filosofi - det er hvad data viser. Og det betyder at din løbetræning er fundamentet. Intervaltræning, tempoløb og zone 2 træning er ikke bare supplement til HYROX-forberedelsen. De er kernen.
Tommelfingerreglen: 60-70% af din træningstid bør bruges på løb og aerob kapacitet. 30-40% på styrke og stationsspecifik træning. Hvis din uge har 5 træningsdage, er det 3-4 løbeture og 1-2 styrketræningssessioner - ikke omvendt.
Vidste du det? Du kan få testet din aerobe kapacitet med en VO₂max-test hos LøberLab. Aerob kapacitet er den stærkeste præstationsprediktor for HYROX - en test giver dig et konkret udgangspunkt og en baseline at måle fremgang mod. En kombineret VO₂max- og tærskeltest koster 1.979 kr og giver dig det komplette billede af dine træningszoner.
Styrketræning der gør dig hurtigere under udmattelse
Hvis løb er fundamentet, er styrketræning det der gør fundamentet holdbart. Og ikke bare stærkere ben i et styrkerum - styrketræning for løbere forbedrer løbeøkonomien under de betingelser HYROX faktisk stiller: 75-90 minutters løb mellem udmattende stationer.
Løbeøkonomi-effekten: 35% længere tid til udmattelse
Et studie med 28 veltrænede løbere viste at 10 ugers tung styrketræning kombineret med plyometri forbedrede løbeøkonomien efter 90 minutters løb og øgede tid til udmattelse med 35% (Zanini et al., 2025). Kontrolgruppen, der kun løb, oplevede en forringelse på 8%.
Det er ikke bare “stærkere ben.” Det er bedre løb når det tæller mest. Og det er præcis den kapacitet HYROX kræver: du skal løbe 1 km, lave en station, løbe 1 km igen - otte gange. Din evne til at opretholde løbeøkonomi under stigende udmattelse er det der afgør om du holder tempoet eller falder fra.
Ti ugers tung styrketræning og plyometri forbedrede løbeøkonomien efter 90 minutters løb og øgede tid til udmattelse med 35% hos veltrænede løbere (Zanini et al., 2025).
Hvilke styrkeøvelser der virker - og hvilke der er spild af tid
Ikke al styrketræning er lige effektiv. En meta-analyse af Denadai et al. (2017) viste at eksplosiv træning og tung styrketræning forbedrer løbeøkonomi signifikant - med forbedringer på henholdsvis 4,8% og 3,7%. Isometrisk træning viste ingen signifikant effekt.
Det betyder i praksis: squats, lunges, hip hinge og plyometri (hop, afsæt, box jumps) er evidensbaserede valg. Bodyweight-øvelser med mange gentagelser er bedre end ingenting, men de forbedrer ikke løbeøkonomien i samme grad som tung og eksplosiv træning.
Og en bekymring du kan lægge fra dig: du bliver ikke tungere. Beattie et al. (2017) dokumenterede at 40 ugers styrketræning forbedrede løbeøkonomi og hastighed ved VO₂max hos konkurrenceløbere - uden ændringer i kropsvægt eller sammensætning. Kreatin kan være et relevant supplement for HYROX-atleter med tungt styrkekomponent.
Konkrete øvelser til HYROX-atleter:
- Tunge compound-øvelser (3-5 reps): Squat, Bulgarian split squat, Romanian deadlift, barbell hip thrust
- Moderate sæt (8-12 reps): Stående single-leg calf raise, walking lunges med vægt, step-ups
- Eksplosive elementer: Box jumps, broad jumps, hurdle hops, kettlebell swings
- HYROX-specifikt: Wall balls, farmers carry med tungt greb, slæde push/pull
Interference-effekten: Hvorfor løb og styrke kræver smart programmering
Løb og styrke vokser ikke automatisk godt sammen. Når du kombinerer de to, konkurrerer de om de samme tilpasningsressourcer - og den ene kan bremse den anden. Det hedder interference-effekten, og den er veldokumenteret. Men den er også håndterbar, hvis du programmerer intelligent.
Styrke før løb - ikke omvendt
To meta-analyser (Murlasits et al., 2018; Eddens et al., 2018) viser entydigt: styrke-før-udholdenhed i samme session giver signifikant bedre underkropsstyrke - 6,91% forbedring ifølge Eddens et al. - uden at påvirke den aerobe udvikling. Omvendt rækkefølge giver dårligere styrkeresultater uden at forbedre udholdenheden.
Styrke-før-udholdenhed i samme session giver signifikant bedre underkropsstyrke (6,91% forbedring) uden at påvirke aerob kapacitetsudvikling (Eddens et al., 2018).
Reglen er simpel: lav din styrketræning før du løber, ikke efter. Hvis du kun har én session til rådighed den dag, start med vægtene.
Minimum 6 timers adskillelse mellem hårde sessioner
Wilson et al. (2012) dokumenterede i en meta-analyse af 21 studier at interference-effekten er dosis-respons: jo mere udholdenhedstræning du tilføjer, jo mere bremses styrketilpasningerne. Og løb interfererer mere med styrke end cykling, fordi løb har en højere excentrisk komponent der forårsager mere muskelskade.
Det giver dig en praktisk regel: når du kører hård styrketræning og hårdt løb samme dag, bør der være minimum 6 timer imellem. Morgen-styrke og aften-løb er en velafprøvet kombination. Og du bør aldrig lægge to tunge styrke- eller slædesessioner i træk - Gabbett & Oetter (2025) dokumenterer at sener kræver 48 timers restitution og excentrisk muskelskade 72+ timer.
Kvinder og mænd responderer forskelligt
En vigtig nuance: interference-effekten rammer ikke alle lige hårdt. Huiberts et al. (2024) fandt i en meta-analyse af 59 studier at mænd oplevede reducerede underkropsstyrkegevinster ved kombinationstræning - kvinder gjorde ikke.
Det betyder ikke at kvinder kan ignorere programmeringen. Men det betyder at mænd potentielt skal være mere opmærksomme på at beskytte deres styrkegevinster med korrekt rækkefølge og tilstrækkelig adskillelse.
Intelligent programmering kræver mere end en generisk plan fra nettet. At balancere interference-effekten, periodisere omkring dit mål og justere baseret på din individuelle respons er præcis det Perform leverer. En personlig coach der forstår begge verdener - løb og styrke - med dit program leveret direkte til dit smartwatch. Samme setup som elitesport, tilpasset dit liv.
Blokperiodisering slår “lidt af alt hver uge”
De fleste HYROX-programmer kører den samme blanding af løb og styrke uge efter uge. Det er intuitivt, det er nemt at planlægge, og det virker - nogenlunde. Men der er en bedre model.
Styrkeblok → udholdenhedsblok → specifik forberedelse
Rønnestad et al. (2019) sammenlignede blokperiodisering med traditionel blandet programmering i et RCT med identisk volumen og intensitet. Blokperiodisering producerede overlegne forbedringer i både styrke (+6,6%) og VO₂max (+5,1%). Den traditionelle gruppe forbedrede VO₂max med bare 1,1% og tabte faktisk styrke (-4,2%).
Blokperiodisering - veksling mellem styrke- og udholdenhedsfokuserede blokke - producerer overlegne forbedringer i både styrke (+6,6%) og VO₂max (+5,1%) sammenlignet med traditionel blandet programmering, trods identisk volumen (Rønnestad et al., 2019).
For en 12-ugers HYROX-forberedelse ser det sådan ud:
Princippet er at fokusere på færre kvaliteter ad gangen, så kroppen får et stærkere adaptationssignal. Og for travle motionister der har 4-5 træningsdage om ugen er det både mere effektivt og enklere at planlægge.
Fulde simulationer er kontraproduktive - træn delene i stedet
Det virker logisk at den bedste forberedelse til HYROX er at simulere hele konkurrencen. Men hyppige fulde simulationer akkumulerer udmattelse uden at bygge specifikke kapaciteter. Du bliver bedre til at være træt - ikke bedre til at løbe eller trække slæde.
Træn delene med kvalitet i stedet. Stationsspecifik teknik ét sted i ugen. Kompromitteret løb (løb umiddelbart efter stationstræning) et andet sted. Tungt slædearbejde et tredje. Og lad konkurrencen samle dem. Maksimalt 2-3 fulde simulationer i de sidste uger inden race er nok til at teste din pacing og dit setup.
Restitution og programmeringsregler for HYROX-atleter
Styrketræning og løb belaster forskellige væv med forskellige restitutionstidslinjer. Når du programmerer begge dele i samme uge, er det afgørende at respektere de tidslinjer - ellers akkumulerer du træthed i stedet for at bygge kapacitet.
Forskellige væv, forskellige tidslinjer
Gabbett & Oetter (2025) dokumenterer vævs-specifikke restitutionstidslinjer der giver en klar ramme for programmering:
- Aerob løbetræning: Kan genoptages inden for 24 timer
- Sener (fx ved tungt slædearbejde, tunge hælhæv): Kræver 48 timers restitution
- Excentrisk muskelskade (fx efter tung styrketræning): 72+ timer
Aerob løbetræning kan genoptages inden for 24 timer, sener kræver 48 timers restitution, og excentrisk muskelskade kræver 72+ timer (Gabbett & Oetter, 2025).
Det betyder at du kan løbe let dagen efter et tungt styrketræningspas - men du bør ikke lægge to tunge styrke- eller slædesessioner to dage i træk. Restitution og søvn er ikke fravær af træning. Det er den del af programmeringen hvor adaptationen rent faktisk sker.
En konkret ugestruktur der respekterer restitutionen
Her er et eksempel på en ugestruktur i udholdenhedsblokken (uge 5-10) for en HYROX-atlet med 5-6 træningsdage:
Søvn, ernæring og kulhydrater og protein til restitution er ikke bonuspunkter - de er en del af programmet. En HYROX-atlet der træner 5-6 gange om ugen men sover 6 timer om natten underminerer sin egen adaptation. 7-9 timer er ikke et luksustal. Det er et minimumskrav.
HYROX-pacing: Derfor skal du løbe langsommere end du tror
Pacing er den færdighed der oftest afgør forskellen mellem en god og en dårlig HYROX-oplevelse. Og fejlen er næsten altid den samme: for hurtigt de første rundinger.
Halvmaratontempo - ikke 5 km-tempo
79,5% af HYROX-konkurrencen foregår ved “very hard” intensitet (Brandt et al., 2025). Det er en konkurrence der varer 75-90 minutter med konstant høj fysiologisk belastning. Der er ingen plads til at brænde af tidligt.
HYROX-pacing ligger tæt på halvmaratontempo - 79,5% af konkurrencen foregår ved “very hard” intensitet, og for aggressiv start fører konsekvent til kollaps i de sene stationer (Brandt et al., 2025).
I praksis: løb dine 1 km-intervaller cirka 30 sekunder langsommere per km end dit 10 km-racetempo. Hvis du løber 10 km på 50 minutter (5:00/km), er dit HYROX-løbetempo omkring 5:30/km. Det føles langsomt i starten - og det er meningen.
De sidste stationer afgør dit resultat
Brandt et al. (2025) målte de højeste værdier for hjertefrekvens, blodlaktat og RPE ved den sidste station: wall balls. Det skyldes ikke at wall balls er den hårdeste øvelse isoleret set, men at den kommer efter 7 km løb og 7 andre stationer. Akkumuleret udmattelse gør alt hårdere.
Negative splits - at løbe de sidste km hurtigere end de første - er den strategi der giver de bedste resultater. Ikke fordi du sparer energi, men fordi du undgår at grave et hul du ikke kan komme op af. En løber der har overskud ved station 6 kan accelerere. En løber der brændte af ved station 3 kan ikke.
Slæden er hårdere end du tror - og det handler om gulvet
Slæde push og sled pull er to af de otte stationer, og de er konsekvent dem der overrasker førstegangsdeltagere. Ikke fordi vægten er umulig - men fordi HYROX-gulvet (Roxzone-tæppet) giver markant mere friktion end det underlag du træner på i dit fitnesscenter.
Cahill et al. (2020) viste at slædetræning med tunge belastninger (75% hastighedsreduktion) producerede de største forbedringer i acceleration. Slædetræning med tunge belastninger producerer de største forbedringer i accelerationspræstation, men HYROX-gulvets høje friktion gør stationen hårdere end den føles i træning (Cahill et al., 2020). Det giver to konkrete træningsanbefalinger: træn med tungere belastning end racevægt (mindst 20-30% over), og træn på overflader med mere friktion når det er muligt - kunststofgulv, gummimåtter eller græs giver bedre HYROX-transfer end et glat trægulv.
Slæden er også et godt eksempel på forskellen mellem generel styrke og stationsspecifik færdighed. Du kan have en stærk squat og stadig kæmpe med slæden, fordi bevægemønsteret er unikt: lavt tyngdepunkt, kort kontakttid, konstant fremdrift mod modstand. Øv teknikken specifikt.
HYROX er ikke CrossFit - og forskellen er afgørende
Mange behandler HYROX som en variant af CrossFit. Det er en myte om løb og træning der fortjener at blive korrigeret. De to konkurrencer har fundamentalt forskellige fysiologiske krav.
CrossFit-workouts varer typisk 5-20 minutter og inkluderer tekniske olympiske løft (snatch, clean and jerk). HYROX kræver 80-90 minutters sustained effort med 59% løb og standardiserede stationer - ingen olympiske løft, ingen teknisk kompleksitet (Villarroel López et al., 2025). Metabolisk fleksibilitet, evnen til at skifte mellem aerobe og anaerobe systemer over lang tid, er central for HYROX.
HYROX kræver 80-90 minutters sustained effort med 59% løb og standardiserede stationer - fundamentalt anderledes end CrossFit, der typisk varer 5-20 minutter og inkluderer tekniske olympiske løft (Brandt et al., 2025; Villarroel López et al., 2025).
CrossFit-atleter der melder sig til HYROX uden at tilpasse deres træning klarer sig konsekvent dårligt - fordi den aerobe motor simpelthen ikke kan holde til 8 km løb mellem stationerne. Omvendt har løbere der tilføjer målrettet styrke en markant fordel, fordi fundamentet allerede er på plads.
En note om skadesrisiko: Rodríguez et al. (2022) fandt i en systematisk gennemgang at funktionel fitness med høj intensitet har en gennemsnitlig skadesprævalens på 35,3%, med skulder og ryg som de hyppigst ramte områder. HYROX har lavere teknisk kompleksitet end CrossFit (ingen olympiske løft), men de funktionelle stationer kræver stadig god teknik under udmattelse. Træn stationerne med kvalitet - ikke bare med hastighed.
Tre ting du kan gøre i morgen
Viden uden handling er underholdning. Her er tre konkrete greb der flytter din HYROX-forberedelse.
I morgen: Kør din normale løbetur. Hvis du allerede har en solid løbebase (3-4 ture om ugen), er det vigtigste fundament allerede på plads. Tilføj 15-20 minutters styrketræning efter løbet med fokus på squat, lunges og stående single-leg calf raises - gerne unilateralt. Tre sæt af hver, 8-12 gentagelser. Det tager under 20 minutter.
Denne uge: Strukturér din træningsuge med klar adskillelse. 3-4 løbeture, hvoraf mindst én med kvalitet (tempo eller intervaller). 2 styrketræningssessioner med tunge compound-øvelser: 3-5 reps i squat, lunges, hip hinge, plus eksplosive elementer som box jumps og kettlebell swings. Hvis du træner styrke og løb samme dag, lav styrke først - eller adskil med minimum 6 timer. Inkludér slædearbejde eller tungt push/pull hvis du har adgang. Det er stationsspecifik forberedelse der ikke kan erstattes af noget andet.
En evidensbaseret ugestruktur for HYROX-træning indeholder 3-4 løbesessioner (mindst én med kvalitet) og 2 styrketræningssessioner med tunge compound-øvelser (3-5 reps i squat, lunges, hip hinge) plus eksplosive elementer.
Over 3 måneder: Byg op i blokke. De første 4-6 uger: styrke-fokuseret blok med 3 styrke- og 3 løbesessioner, hvor løbet primært er lav-intensitet aerob base. De næste 4-6 uger: udholdenheds-fokuseret blok med 4 løbesessioner (inklusive intervaller og tempoløb) og 2 styrkevedligeholdelsessessioner. De sidste 2-4 uger: specifik HYROX-forberedelse med stationsspecifik træning, kompromitteret løb og pacing-øvelser. Hele perioden: søvn, restitution og ernæring som grundlag - ikke som eftertanke.
Vil du have en HYROX-specifik træningsplan der balancerer løb, styrke og restitution? Perform giver dig en personlig coach der forstår begge verdener - med dit program leveret direkte til dit smartwatch. Find ud af præcis hvor du er, og få en plan der er bygget til dig. Vil du løbe hurtigere? Start med at vide hvad du bygger på.
Ofte stillede spørgsmål om HYROX træning
Hvor mange uger skal jeg bruge på at træne til HYROX?
Regn med minimum 12 uger hvis du allerede har en solid løbebase. Opbygningen bør følge blokperiodisering: 4-6 uger med styrke-fokus, 4-6 uger med udholdenhedsfokus og 2-4 uger med specifik HYROX-forberedelse med stationstræning og kompromitteret løb. Har du ingen løbebaggrund, skal du lægge 3-6 måneders aerob base-building oveni.
Skal jeg fokusere mest på løb eller styrke til HYROX?
Løb er fundamentet. Brandt et al. (2025) viste at løb udgør 59% af konkurrencetiden, og at VO₂max og udholdenhedsvolumen er de stærkeste præstationsprediktorer. En god tommelfingerregel: 60-70% af din træningstid bør bruges på løb og aerob kapacitet, 30-40% på styrke og stationsspecifik træning.
Kan jeg forberede mig til HYROX med CrossFit?
CrossFit alene er utilstrækkeligt. HYROX kræver 80-90 minutters sustained effort, mens CrossFit-workouts typisk varer 5-20 minutter. Stationerne er standardiserede og kræver ingen olympiske løft. CrossFit-atleter der underprioriterer løbevolumen klarer sig konsekvent dårligt i HYROX, fordi den aerobe motor ikke kan holde til 8 km løb mellem stationerne.
Hvad er det rigtige tempo at løbe i under HYROX?
Løb dine 1 km-intervaller i halvmaratontempo - cirka 30 sekunder langsommere per km end dit 10 km-racetempo. 79,5% af HYROX-konkurrencen foregår ved “very hard” intensitet, så der er ingen plads til at starte for hurtigt. Negative splits - at løbe de sidste km hurtigere end de første - er den strategi der giver de bedste resultater.
Hvorfor er slæden så meget tungere til HYROX end i mit center?
HYROX-gulvet (Roxzone-tæppet) giver markant mere friktion end de fleste træningsfaciliteter. Det er den mest gennemgående overraskelse blandt førstegangsdeltagere. Træn med tungere belastning end racevægt og på overflader med mere friktion for at simulere de reelle forhold.
Kan styrketræning gøre mig langsommere som løber?
Nej - tværtimod. Beattie et al. (2017) dokumenterede at 40 ugers styrketræning forbedrede løbeøkonomi og hastighed ved VO₂max uden ændringer i kropsvægt eller sammensætning. Styrketræning gør dig ikke tung. Den gør dig mere effektiv. Zanini et al. (2025) viste specifikt at tung styrke og plyometri øgede tid til udmattelse med 35%.
Hvad er interference-effekten, og hvordan undgår jeg den?
Interference-effekten er det fænomen at kombineret styrke- og udholdenhedstræning kan reducere styrketilpasninger sammenlignet med ren styrketræning (Wilson et al., 2012). Du minimerer den med tre greb: lav styrke før udholdenhed i samme session, adskil hårde sessioner med minimum 6 timer, og brug blokperiodisering i stedet for at blande alt hver uge.
Skal jeg lave fulde HYROX-simulationer i træningen?
Sjældent. Hyppige simulationer akkumulerer udmattelse uden at bygge specifikke kapaciteter effektivt. Blokperiodisering med fokuserede træningsblokke producerer overlegne resultater trods identisk volumen (Rønnestad et al., 2019). Træn delene med kvalitet - stationsspecifik teknik, kompromitteret løb, tungt slædearbejde - og lad konkurrencen samle dem. Maksimalt 2-3 fulde simulationer i de sidste uger inden race.
Kilder
- Brandt, J. et al. (2025). Acute physiological responses and performance determinants in Hyrox - a new running-focused high intensity functional fitness trend. Frontiers in Physiology. DOI: 10.3389/fphys.2025.1519240
- Zanini, D. et al. (2025). Strength Training Improves Running Economy Durability and Fatigued High-Intensity Performance in Well-Trained Male Runners: A Randomized Control Trial. Medicine & Science in Sports & Exercise. DOI: 10.1249/MSS.0000000000003685
- Wilson, J.M. et al. (2012). Concurrent training: a meta-analysis examining interference of aerobic and resistance exercises. Journal of Strength and Conditioning Research. DOI: 10.1519/JSC.0b013e31823a3e2d
- Rønnestad, B.R. et al. (2019). Block periodization of strength and endurance training is superior to traditional periodization in ice hockey players. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. DOI: 10.1111/sms.13326
- Gabbett, T.J. & Oetter, E. (2025). From Tissue to System: What Constitutes an Appropriate Response to Loading? Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-024-02126-w
- Denadai, B.S. et al. (2017). Explosive Training and Heavy Weight Training are Effective for Improving Running Economy in Endurance Athletes: A Systematic Review and Meta-Analysis. Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-016-0604-z
- Beattie, K. et al. (2017). The Effect of Strength Training on Performance Indicators in Distance Runners. Journal of Strength and Conditioning Research. DOI: 10.1519/JSC.0000000000001464
- Murlasits, Z. et al. (2018). The physiological effects of concurrent strength and endurance training sequence: A systematic review and meta-analysis. Journal of Sports Sciences. DOI: 10.1080/02640414.2017.1364405
- Eddens, L. et al. (2018). The Role of Intra-Session Exercise Sequence in the Interference Effect: A Systematic Review with Meta-Analysis. Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-017-0784-1
- Huiberts, E. et al. (2024). Concurrent Strength and Endurance Training: A Systematic Review and Meta-Analysis on the Impact of Sex and Training Status. Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-023-01943-9
- Cahill, M. et al. (2020). Influence of resisted sled-push training on the sprint force-velocity profile of male high school athletes. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. DOI: 10.1111/sms.13600
- Villarroel López, C. & Juárez Santos-García, D. (2025). High Intensity Functional Training in Hybrid Competitions: A Scoping Review of Performance Models and Physiological Adaptations. Journal of Functional Morphology and Kinesiology. DOI: 10.3390/jfmk10040365
- Rodríguez, M.A. et al. (2022). Injury in CrossFit: A Systematic Review of Epidemiology and Risk Factors. The Physician and Sportsmedicine. DOI: 10.1080/00913847.2020.1864675
