Løbeøkonomi: Sådan forbedrer du den effektivt

Hvorfor kan din løbemakker slå dig på halvmaraton, selvom I har næsten samme kondital?

Svaret er ofte løbeøkonomi.

Løbeøkonomi handler om, hvor effektivt din krop omsætter ilt til fremadrettet bevægelse. Tænk på det som brændstofeffektivitet: To biler kan have samme motorstørrelse, men den ene kører 18 km/l, mens den anden kun kører 14. Begge har samme motor, men den ene udnytter brændstoffet bedre.

For løbere er det præcis det samme. Din VO2max sætter loftet for, hvor meget ilt du kan optage. Men din løbeøkonomi afgør, hvor langt du kommer på den ilt. Faktisk forudsiger løbeøkonomi distancepræstation bedre end VO2max blandt eliteløbere, der har næsten samme iltoptagelse (Saunders et al., 2004).

Og her er den gode nyhed. Mens VO2max rammer et genetisk plateau efter nogle års træning, kan løbeøkonomi forbedres næsten ubegrænset. Det er ofte her, erfarne løbere finder de sidste procenter.

I denne artikel får du en komplet gennemgang af løbeøkonomi: hvad det er, hvordan det måles, hvad der faktisk forbedrer den, og en plan du kan starte på i denne uge.

Hvad er løbeøkonomi?

Løbeøkonomi (på engelsk: running economy) er et mål for, hvor meget energi du bruger ved en given løbehastighed. Jo mindre energi du bruger, jo bedre er din løbeøkonomi (Saunders et al., 2004).

I praksis måles løbeøkonomi som ml ilt per kg kropsvægt per kilometer (ml/kg/km). En typisk motionsløber bruger måske 210-220 ml/kg/km, mens eliteløbere ofte ligger omkring 180-190 ml/kg/km.

Forskellen lyder måske lille, men over en hel maraton svarer det til adskillige minutter.

Et eksempel: Forestil dig to løbere med samme VO2max på 55 ml/kg/min og samme udnyttelsesgrad på 85%. Den ene har en løbeøkonomi på 210 ml/kg/km, den anden på 190 ml/kg/km. Forskellen i sluttid på et maratonløb? Omkring 15-20 minutter.

Løbeøkonomi er én af tre fysiologiske faktorer

Din løbepræstation hviler på tre fysiologiske ben. Løbeøkonomi er det ene. De to andre er:

• VO2max - hvor meget ilt din krop maksimalt kan optage og bruge per minut. Det sætter det absolutte loft for, hvor hårdt du kan arbejde aerobt.
• Udnyttelsesgrad (laktattærskel) - hvor stor en procentdel af din VO2max du kan holde over længere tid, uden at træthed vælter dig.

De tre faktorer ganges sammen og bestemmer tilsammen, hvor hurtigt du kan løbe en given distance. VO2max og udnyttelsesgrad afgør, hvor meget ilt du har til rådighed. Løbeøkonomi afgør, hvor langt den ilt rækker. Vil du forstå, hvordan de tre faktorer spiller sammen, kan du læse vores artikel om de tre fysiologiske faktorer bag din løbepræstation.

Pointen er, at de tre faktorer ikke er lige nemme at rykke. VO2max har et genetisk loft, du nærmer dig efter nogle års træning. Løbeøkonomi har ikke det samme loft, og det er derfor, den ofte er den hurtigste vej til bedre tider for erfarne løbere.

Hvordan måles løbeøkonomi?

Den mest præcise måling foregår i et fysiologisk laboratorium. Her løber du på et løbebånd ved en fast hastighed (typisk under din laktattærskel), mens du har en maske på, der måler din iltoptagelse.

Efter nogle minutter stabiliserer iltoptagelsen sig, og det tal, divideret med hastigheden, giver din løbeøkonomi. Målingen er stabil nok til at fange relativt små ændringer fra træning, hvis man standardiserer sko, tidspunkt og ernæringstilstand omhyggeligt (Saunders et al., 2004).

I praksis har de fleste løbere ikke adgang til laboratorietests. Her kan du i stedet bruge en simpel indikator: puls ved et givet tempo.

Hvis du løber den samme rute i det samme tempo, og din gennemsnitspuls falder over tid, er det et tegn på forbedret løbeøkonomi. Du bruger mindre energi på at opretholde samme hastighed.

Nyere løbeure med wattmålere (som Stryd) giver også et estimat af din løbeøkonomi ved at måle forholdet mellem watt og tempo. Det er ikke et laboratoriemål, men det fjerner nogle af de variable, der forstyrrer en ren pulsmåling.

Hvad påvirker din løbeøkonomi?

Løbeøkonomi er ikke én ting, men summen af mange faktorer, der tilsammen afgør, hvor effektivt du bevæger dig.

Neuromuskulær effektivitet: Hvor godt dine muskler koordinerer bevægelsen. Erfarne løbere aktiverer præcis de muskler, der er nødvendige, og ikke flere. Det kræver tusindvis af kilometer at udvikle.

Seners elasticitet: Dine sener fungerer som fjedre, der lagrer og frigiver energi ved hvert skridt. Jo bedre denne elastiske energi udnyttes, jo mindre muskelarbejde kræves. Stivere muskler og sener gør, at mere energi genbruges i stedet for at gå tabt (Saunders et al., 2004).

Biomekanik: Hvordan du bevæger dig. Vertikal oscillation (hvor meget du hopper op og ned), benstivhed ved landing og hvor meget energi der spildes på bremsekræfter. Små justeringer kan have betydning, men de fleste enkeltparametre forklarer overraskende lidt hver for sig (Van Hooren et al., 2024).

Erfaring og løbevolumen: Løbere med mange års erfaring og højt ugentligt kilometertal har generelt bedre løbeøkonomi. Din krop bliver simpelthen bedre til at løbe, når du løber mere (Barnes & Kilding, 2015).

Kropsvægt og kropsbygning: Længere, slankere ben med let underkrop kræver mindre energi at svinge frem. Det er én af grundene til, at østafrikanske løbere ofte har fremragende løbeøkonomi.

Myten om 180 skridt i minuttet

Du har sikkert hørt det før: "Den optimale kadence er 180 skridt i minuttet."

Det er en forenkling, der stammer fra observationer af eliteløbere. Men forskningen tegner et mere nuanceret billede. Vi har samlet hele baggrunden i vores artikel om kadence og 180-myten.

En stor meta-analyse fra 2024 undersøgte sammenhængen mellem løbebiomekanik og løbeøkonomi på tværs af 51 studier med i alt 1.115 deltagere. Konklusionen? Biomekanik forklarer samlet kun 4-12% af variationen i løbeøkonomi mellem løbere, når man kigger på parametrene hver for sig (Van Hooren et al., 2024).

De faktorer, der havde størst sammenhæng med god løbeøkonomi, var:

• Lavere vertikal oscillation (mindre hop op og ned)
• Højere benstivhed (mere "fjeder" i landingen)
• Højere vertikal stivhed (effektiv energioverførsel)

Kadence havde en lille, men reel sammenhæng: højere kadence var forbundet med lidt bedre økonomi (Van Hooren et al., 2024). Men forskellen var beskeden.

Hvad betyder det for dig?

Drop idéen om ét magisk tal. Du behøver ikke tvinge dig selv op på præcis 180 skridt i minuttet. Løbere finder over tid selv en kadence tæt på deres optimum. Hvis din kadence er meget lav (under 160), kan det være værd at eksperimentere med kortere, hurtigere skridt. Men hvis du ligger omkring 165-175, er der sandsynligvis vigtigere ting at fokusere på.

Sådan forbedrer du din løbeøkonomi

Nu til det vigtige. Hvad kan du konkret gøre for at forbedre din løbeøkonomi?

Forskningen peger på fire hovedstrategier. De er rangordnet, så fundamentet kommer først.

1. Løb mere (og løb længe)

Den mest basale, og ofte oversete, metode er simpelthen at løbe flere kilometer over mange år.

Løbere med høj ugentlig træningsmængde har bedre løbeøkonomi end løbere med lavere volumen, og endurance-træning er den klassiske vej til forbedret økonomi (Barnes & Kilding, 2015). Det er ingen hurtig løsning, men det virker. Den samme mekanisme ligger bag, at det at løbe hurtigere i høj grad handler om at bygge volumen tålmodigt over tid.

Hvorfor? Fordi din krop gradvist optimerer bevægelsesmønstret. Nervesystemet lærer at aktivere musklerne mere effektivt. Senerne tilpasser sig og bliver bedre til at lagre elastisk energi. Koordinationen forfines.

Praktisk: Øg dit ugentlige kilometertal gradvist. Prioritér konsistens over intensitet, og læg mange lette kilometer i benene. Hvis du er i tvivl om, hvor stor en del af træningen der bør være rolig, så læs vores guide til zone 2-træning og overblikket over de fem træningszoner.

2. Styrketræning med tunge belastninger

Her er evidensen stærk. En meta-analyse fra 2024 gennemgik effekten af forskellige styrketræningsmetoder på løbeøkonomi hos mellem- og langdistanceløbere. Tung styrketræning (belastninger på 80%+ af 1RM) gav små, men statistisk sikre forbedringer i løbeøkonomi (Llanos-Lagos et al., 2024).

Effekten var særligt tydelig hos løbere med høj VO2max og ved højere løbehastigheder (Llanos-Lagos et al., 2024). En tidligere systematisk gennemgang af allerede trænede løbere fandt samme billede: styrketræning forbedrede løbeøkonomi uden at øge kropsvægten eller give tegn på overtræning (Alcaraz-Ibañez & Rodríguez-Pérez, 2018).

Hvorfor virker det? Styrketræning forbedrer din neuromuskulære effektivitet, altså evnen til at producere kraft hurtigt og koordineret, og lader musklerne udnytte mere elastisk energi og spilde mindre på bremsekræfter (Saunders et al., 2004). Det gør hvert skridt mere effektivt.

Praktisk program:

• 2-3 sæt af 3-6 gentagelser
• Øvelser: squat, dødløft, lunges, step-ups
• 2 gange om ugen
• Minimum 6 ugers varighed

Du behøver ikke blive stor. Løbere, der styrketræner, bygger sjældent markant muskelmasse, fordi løbetræningen modvirker hypertrofi (Alcaraz-Ibañez & Rodríguez-Pérez, 2018). Men du bliver stærkere, og det gør dit løb mere effektivt. Vil du have et komplet bud på opbygning og øvelsesvalg, så se vores guide til styrketræning for løbere.

3. Plyometrisk træning (hop og spring)

Plyometrisk træning (hop, hink, spring, boksspring) forbedrer løbeøkonomien ved at træne musklernes evne til at udnytte elastisk energi.

Meta-analysen fra 2024 viste, at plyometrisk træning forbedrede løbeøkonomien, særligt ved lavere hastigheder (op til omkring 12 km/t) (Llanos-Lagos et al., 2024). En meta-analyse af hoptræning hos udholdenhedsløbere fandt desuden en moderat forbedring i tidskørsler over 2-5 km, drevet blandt andet af bedre løbeøkonomi og hurtigere kraftudvikling (Ramirez-Campillo et al., 2021).

Hvorfor virker det? Plyometrik træner stræk-forkortnings-cyklussen, altså den hurtige overgang fra excentrisk (bremsende) til koncentrisk (fremdrivende) muskelarbejde. Det er præcis det, der sker ved hvert løbeskridt.

Praktisk program:

• Hop på stedet, hink, boksspring, trappehop
• 2-3 sæt af 8-10 gentagelser per øvelse
• 1-2 gange om ugen
• Start forsigtigt, da plyometrik er belastende

4. Bakkeintervaller

Bakkeløb er en bevægelsesspecifik form for styrketræning. Du løber mod tyngdekraften, hvilket tvinger musklerne til at arbejde hårdere.

Et randomiseret studie fra 2013 undersøgte effekten af fem forskellige bakkeinterval-programmer på løbeøkonomi hos veltrænede løbere. De hårdeste intervaller (højeste intensitet) gav den største forbedring i løbeøkonomi, på 2,4% (Barnes et al., 2013).

Samtidig forbedrede alle grupper deres 5 km-tid med gennemsnitligt 2%, uanset intervaltype (Barnes et al., 2013).

Praktisk program:

• Find en bakke på 6-10% stigning
• 6-10 x 30-60 sekunder i høj intensitet
• Gå eller jog ned som pause
• 1 gang om ugen

Vil du sætte bakkeintervaller ind i en større sammenhæng, kan du se, hvordan de spiller sammen med andre former for hård træning i vores guide til intervaltræning til løb.

Bemærk, at procenttallene er gennemsnit fra studier på trænede løbere. Din egen respons afhænger af dit udgangspunkt, din træningshistorik og hvor konsekvent du holder ved. Tallene er retningsgivende, ikke et løfte.

Sådan kommer du i gang: en uge med løbeøkonomi

Du behøver ikke lægge alt om. De fire metoder kan ligge oven på en helt almindelig løbeuge. Her er, hvad en uge kan se ud, hvis du løber tre til fire gange:

Det er ikke mere end de fleste motionsløbere allerede laver. Forskellen er, at styrke, bakker og lidt plyometrik nu er sat ind med vilje, og at de rolige ture får lov at være rolige. Start med den uge, du faktisk kan følge i flere måneder, ikke den perfekte uge du holder i to.

Et illustrativt eksempel: Mette finder de sidste minutter

Det følgende er et illustrativt, sammensat eksempel og ikke en konkret person.

Mette er 41, har løbet i seks år og har kørt tre halvmaratoner omkring 1:52. Hun træner fire gange om ugen, primært roligt, og har længe troet, at hendes loft var nået. En fysiologisk test viste en VO2max, der lå pænt, og en udnyttelsesgrad, der allerede var høj. Hendes løbeøkonomi var derimod i den tunge ende for hendes niveau.

Det gav retning. I stedet for at jagte mere VO2max, som var tæt på sit loft, lagde hun vægt på de faktorer, der kunne flytte hendes økonomi. To styrkepas om ugen med tunge squats og dødløft. Én bakkeintervalsession. Lidt hop som opvarmning. Resten af træningen forblev, som den var: overvejende rolige kilometer.

Efter omkring tre måneder løb hun den samme testrute i det samme tempo med en gennemsnitspuls, der var faldet med flere slag. Det er den simple hjemmemarkør for bedre løbeøkonomi: samme tempo, lavere puls. Til sit næste halvmaraton løb hun 1:48, uden at det føltes hårdere undervejs.

Mettes historie illustrerer mønsteret, vi ser igen og igen: når VO2max er tæt på loftet, ligger gevinsten i økonomien. Og den gevinst kommer ikke fra at jagte den perfekte løbestil, men fra at blive stærkere og løbe konsekvent.

Løbeteknik: Hvad kan du faktisk ændre?

Løbeteknik er et populært emne, men evidensen for, at bevidste teknikændringer forbedrer løbeøkonomi, er overraskende svag.

Meta-analysen fra 2024 fandt, at de fleste enkelte biomekaniske parametre (kontakttid, skridtlængde, fodlandingstype) ikke havde nogen klar sammenhæng med løbeøkonomi (Van Hooren et al., 2024).

De faktorer, der havde sammenhæng, var:

• Vertikal oscillation: mindre hop op og ned hænger sammen med bedre økonomi
• Benstivhed: højere stivhed ved landing hænger sammen med bedre økonomi

Det væsentlige: disse faktorer forbedres primært gennem styrketræning og plyometrik, ikke gennem bevidst fokus på teknik. Vi går mere i dybden med, hvad du reelt kan ændre, i vores artikel om løbestilsanalyse.

Hvornår giver teknikændringer mening?

Hos LøberLab arbejder vi med løbeteknik i to situationer:

1. Ved skader: Teknikjusteringer kan flytte belastning væk fra skadet væv. Det handler ikke om optimering, men om midlertidig aflastning.
2. Ved ekstreme afvigelser: Hvis din teknik er markant anderledes end normen (fx meget lav kadence, voldsomt armsving), kan små justeringer være relevante.

Men for de fleste løbere gælder: din krop finder selv den mest effektive måde at løbe på. Fokusér på at løbe mere, styrketræne, og lad teknikken udvikle sig naturligt.

Hvad med løbesko?

Carbon-pladesko har fået meget opmærksomhed for deres evne til at forbedre løbeøkonomi. Og evidensen er reel: i gennemsnit forbedrer avanceret skoteknologi løbeøkonomien sammenlignet med traditionelle konkurrencesko (Knopp et al., 2023).

Men gennemsnittet skjuler en vigtig pointe: responsen varierer voldsomt fra løber til løber. I et studie af både eliteløbere og amatører spændte effekten af samme sko fra omkring 11% forringelse til omkring 11% forbedring i løbeøkonomi (Knopp et al., 2023). Nogle løbere får meget ud af skoene. Andre får ingenting eller bliver endda lidt mindre økonomiske.

Konteksten er også vigtig:

• Effekten er størst ved højere hastigheder (konkurrencetempo)
• Skoene slider hurtigt og er dyre
• De erstatter ikke træning, og den enkelte løber kan ikke regne med gennemsnittet

For de fleste motionsløbere er carbon-sko et nice-to-have til konkurrencer, ikke en erstatning for god træning. Gevinsten fra styrketræning og volumen er ikke afhængig af, hvilken løber du er, og den holder resten af livet. Vil du have hele baggrunden for valg af sko, så læs vores evidensbaserede guide til løbesko.

Det vigtigste: gør og undgå

Løbeøkonomi og skader

Her kommer en vigtig pointe, der ofte overses.

Løbeøkonomi kan midlertidigt forværres under og efter en skade. Det er normalt.

Når du har ondt, ændrer kroppen bevægelsesmønstret for at aflaste det område, der gør ondt. Det er en beskyttelsesmekanisme. Resultatet er ofte et mindre effektivt løb, men det er ikke et problem, der skal "fixes".

Når skaden heler, og du gradvist øger belastningen igen, vil løbeøkonomien typisk vende tilbage til det tidligere niveau, eller blive bedre, hvis du bruger genoptræningen til at styrketræne. Den tankegang ligger til grund for hele vores tilgang til behandling af løbeskader, hvor løb selv er en del af behandlingen.

Fokusér ikke på løbeøkonomi, når du er skadet. Fokusér på at komme tilbage til løb.

Sådan tracker du fremgang

Du behøver ikke laboratorieudstyr for at følge din løbeøkonomi over tid.

Metode 1: Puls ved fast tempo

Løb den samme rute i det samme tempo en gang om måneden. Noter din gennemsnitspuls. Over tid bør pulsen falde, hvis din løbeøkonomi forbedres.

Husk at kontrollere for:

• Temperatur (varme øger pulsen)
• Søvn og stress
• Koffein og væskeindtag

Metode 2: Tempo ved fast puls

Alternativt kan du løbe i en fast pulszone og se, om dit tempo stiger over tid. Det forudsætter, at du kender dine zoner, fx ud fra din laktattærskel. Bland aldrig de to markører i samme måling: hold enten pulsen fast og se på tempo, eller hold tempoet fast og se på puls.

Metode 3: Wattmåler

Hvis du har en wattmåler (fx Stryd), kan du følge forholdet mellem watt og tempo direkte. Det fjerner mange af de variable faktorer, der forstyrrer en ren pulsmåling.

Vil du arbejde med din løbeøkonomi?

Løbeøkonomi er en af de faktorer, vi kan hjælpe dig med hos LøberLab.

Med en løbestilsanalyse får du et detaljeret billede af din biomekanik: vertikal oscillation, kontakttid, kadence og benstivhed. Vi filmer dit løb udendørs i dit naturlige tempo og analyserer data fra sensorer og video.

Baseret på analysen kan vi vurdere, om der er områder, hvor målrettet træning kan gøre en forskel. Måske har du høj vertikal oscillation, der kunne reduceres med styrketræning. Måske er din kadence lav nok til, at små justeringer ville hjælpe. Resultatet hænger også sammen med din løberprofil, altså om du er mere eksplosiv eller udholdende af type.

Kombinerer du analysen med et velstruktureret løbeprogram og styrketræning, har du de bedste forudsætninger for at forbedre din løbeøkonomi og løbe hurtigere ved samme anstrengelse. Hvis du vil have hele sæsonen til at spille sammen, hjælper det at have styr på periodisering af løbetræning og på din restitution.

Book en løbestilsanalyse hos LøberLab og få indsigt i dit løb.

FAQ

Hvad er løbeøkonomi?

Løbeøkonomi er et mål for, hvor effektivt du bruger ilt, når du løber. Det måles typisk som ml ilt per kg kropsvægt per kilometer. Jo lavere tal, jo bedre. Du bruger mindre energi på at løbe samme hastighed.

Kan man træne sin løbeøkonomi?

Ja. I modsætning til VO2max, som har et genetisk loft, kan løbeøkonomi forbedres gennem hele livet. De mest effektive metoder er tung styrketræning, plyometrisk træning, bakkeintervaller og øget løbevolumen over tid.

Hvad er en god løbeøkonomi?

Typiske værdier for motionsløbere ligger omkring 200-220 ml/kg/km. Eliteløbere ligger ofte omkring 180-190 ml/kg/km. Men tallet afhænger af måleprotokol og hastighed, så sammenlign kun med dig selv over tid.

Er løbeøkonomi vigtigere end VO2max?

De hænger sammen. VO2max sætter det absolutte loft for din præstation, men løbeøkonomi afgør, hvor tæt du kommer på det loft. Blandt eliteløbere med næsten samme VO2max forudsiger løbeøkonomi faktisk præstationen bedre. For erfarne løbere, hvis VO2max allerede er tæt på maksimum, er forbedret løbeøkonomi ofte den hurtigste vej til bedre tider. Vil du arbejde direkte med loftet, så se, hvordan du øger din VO2max som løber.

Skal jeg løbe med 180 skridt i minuttet?

Ikke nødvendigvis. Forskning viser, at biomekaniske parametre som kadence kun forklarer en lille del af variationen i løbeøkonomi. De fleste løbere finder selv en kadence tæt på deres optimum. Hvis din kadence er meget lav (under 160), kan det være værd at eksperimentere. Ellers fokusér på andre faktorer.

Forbedrer styrketræning løbeøkonomi?

Ja. Meta-analyser viser, at tung styrketræning (80%+ af 1RM) forbedrer løbeøkonomi hos mellem- og langdistanceløbere, særligt ved højere hastigheder og hos løbere med høj VO2max. Effekten skyldes forbedret neuromuskulær effektivitet, hvor musklerne arbejder mere koordineret og udnytter mere elastisk energi.

Hvor lang tid tager det at forbedre sin løbeøkonomi?

Styrke- og plyometrik-programmer viser typisk målbare forbedringer over 6-12 uger. Forbedringer fra øget løbevolumen kommer gradvist over måneder og år. Løbeøkonomi er en langsigtet faktor, ikke en quick fix, men til gengæld bygger gevinsterne sig op over tid uden det samme genetiske loft som VO2max.

Kilder

1. Saunders PU, Pyne DB, Telford RD, Hawley JA. Factors affecting running economy in trained distance runners. Sports Medicine. 2004;34(7):465-485. DOI: 10.2165/00007256-200434070-00005
2. Van Hooren B, Jukic I, Cox M, Frenken KG, Bautista I, Moore IS. The Relationship Between Running Biomechanics and Running Economy: A Systematic Review and Meta-Analysis of Observational Studies. Sports Medicine. 2024;54(5):1269-1316. DOI: 10.1007/s40279-024-01997-3
3. Llanos-Lagos C, Ramirez-Campillo R, Moran J, Sáez de Villarreal E. Effect of Strength Training Programs in Middle- and Long-Distance Runners' Economy at Different Running Speeds: A Systematic Review with Meta-analysis. Sports Medicine. 2024;54(4):895-932. DOI: 10.1007/s40279-023-01978-y
4. Barnes KR, Kilding AE. Strategies to improve running economy. Sports Medicine. 2015;45(1):37-56. DOI: 10.1007/s40279-014-0246-y
5. Ramirez-Campillo R, Andrade DC, García-Pinillos F, Negra Y, Boullosa D, Moran J. Effects of jump training on physical fitness and athletic performance in endurance runners: A meta-analysis. Journal of Sports Sciences. 2021;39(18):2030-2050. DOI: 10.1080/02640414.2021.1916261
6. Barnes KR, Hopkins WG, McGuigan MR, Kilding AE. Effects of different uphill interval-training programs on running economy and performance. International Journal of Sports Physiology and Performance. 2013;8(6):639-647. DOI: 10.1123/ijspp.8.6.639
7. Knopp M, Muñiz-Pardos B, Wackerhage H, Schönfelder M, Guppy F, Pitsiladis Y, Ruiz D. Variability in Running Economy of Kenyan World-Class and European Amateur Male Runners with Advanced Footwear Running Technology: Experimental and Meta-analysis Results. Sports Medicine. 2023;53(6):1255-1271. DOI: 10.1007/s40279-023-01816-1
8. Alcaraz-Ibañez M, Rodríguez-Pérez M. Effects of resistance training on performance in previously trained endurance runners: A systematic review. Journal of Sports Sciences. 2018;36(6):613-629. DOI: 10.1080/02640414.2017.1326618