Akillessenen forbinder dine lægmuskler til hælbenet og er kroppens stærkeste sene. Den kan tåle op til 12 gange din kropsvægt under løb. Men når belastningen over tid overstiger senens kapacitet, kan der opstå en tilstand vi kalder akillestendinopati.
Har du morgenstivhed i senen, smerter ved opstart af løb der letter undervejs, eller ømhed når du trykker på senen? Så læs videre. Denne artikel giver dig en evidensbaseret plan for at komme tilbage til smertefrit løb.
Hvad er akillestendinopati?
Akillestendinopati er en degenerativ tilstand i senevævet, der opstår når senen belastes mere end den kan nå at restituere. Tilstanden udvikler sig gradvist over uger til måneder. Senevævet undergår strukturelle forandringer: kollagenfibrene bliver uorganiserede, der kan opstå små områder med nedsat vævskvalitet, og senen kan blive fortykket og øm.
Der findes to hovedtyper:
Midportion tendinopati rammer det midterste af senen, typisk 2-6 cm over hælbenet. Dette er den mest almindelige type hos løbere og responderer generelt godt på styrketræning.
Insertional tendinopati rammer der hvor senen hæfter på hælbenet. Denne type kan være mere genstridig og kræver ofte en modificeret træningstilgang, hvor man undgår maksimal dorsalfleksion (at bøje foden opad) i starten.
Akillessenebetændelse eller akillestendinopati?
Mange søger på "akillessenebetændelse" – og det er det samme som akillestendinopati. Men "betændelse" er faktisk misvisende. Den forskning vi har i dag viser, at der sjældent er inflammatoriske celler til stede i selve senevævet. Derfor foretrækker vi fagtermet "tendinopati" (senelidelse) frem for "tendinitis" (senebetændelse).
Hvad betyder det i praksis? At antiinflammatorisk medicin (ibuprofen, voltaren) ikke behandler årsagen. Det kan dæmpe smerter kortvarigt, men det ændrer ikke på den underliggende vævstilstand. Det der virker, er progressiv belastning – at træne senen stærkere.
Hvorfor opstår akillestendinopati?
Akillestendinopati er en overbelastningsskade. Det betyder, at senen over tid har modtaget mere belastning end den kunne håndtere og tilpasse sig til.
Belastningen kommer fra mange kilder: løbemængde, tempo, terræn, underlag – men også fra faktorer som søvn, stress og generelt energiniveau. Når summen af belastninger overstiger senens kapacitet til at restituere og tilpasse sig, begynder problemerne.
De hyppigste udløsende faktorer er hurtige stigninger i løbemængde eller intensitet, nyt terræn som bakker eller ujævnt underlag, og overgang til mere minimalistiske sko. Men også perioder med dårlig søvn, høj stress eller nedsat generel træningstilstand efter en pause kan være medvirkende.
Det er værd at bemærke, at senen ikke "går i stykker" af belastning. Den reagerer på mere, end den var forberedt på. Og den gode nyhed er, at sener kan trænes til at tolerere mere – det tager bare tid.
Ondt i akillessenen ved løb: Sådan genkender du symptomerne
De klassiske symptomer følger et karakteristisk mønster:
Morgenstivhed er ofte det første tegn. Du mærker stivhed i senen, når du står ud af sengen, som letter efter nogle minutters gang. Denne igangsætningsstivhed kan vare fra få minutter til en halv time.
Smerter ved opstart der letter undervejs. Typisk gør det ondt i starten af løbeturen, hvorefter smerten aftager eller forsvinder helt, mens du løber. Bagefter kan smerten vende tilbage.
Lokal ømhed når du trykker på senen, ofte kombineret med let fortykkelse af senevævet.
Forværring efter hvile – særligt efter længere tids stillesiddende position.
Smertens intensitet svinger ofte med belastningen. En hård træningsuge giver mere smerte, mens en roligere periode giver lindring. Dette mønster er vigtigt at forstå: smerten afspejler senens aktuelle følsomhed, ikke nødvendigvis graden af vævsskade.
Hvad siger forskningen om behandling?
Den videnskabelige litteratur er efterhånden rimelig klar på ét punkt: progressiv belastning er førstevalgsbehandling ved akillestendinopati.
En stor systematisk review fra 2023 (Pavlova et al., BJSM) gennemgik 110 studier med knap 4.000 deltagere og fandt konsistent evidens for, at højere intensitet (tung belastning med ekstra vægt) giver bedre resultater end let belastning med høj volumen. Samtidig viste lavere frekvens (ikke daglig træning) bedre outcomes end højfrekvente protokoller.
Det internationale konsensus fra ICON 2023 (de Vos et al., BJSM) anbefaler at vurdere fremgang via VISA-A spørgeskemaet (der måler smerte og funktion), single-leg heel rise test (antal hælløft på ét ben), og smertescore efter belastende aktivitet.
Nyere forskning har også vist, at den klassiske excentriske protokol (Alfredson-protokollen med 180 gentagelser dagligt) ikke nødvendigvis er overlegen. Heavy Slow Resistance (HSR) træning med tungere vægte og færre gentagelser giver sammenlignelige resultater – ofte med bedre patienttilfredshed, fordi træningen tager kortere tid.
Behandlingsplan: Sådan kommer du tilbage til løb
Den vigtigste indsigt i moderne genoptræning af akillestendinopati er denne: Løb er ikke bare tilladt – det er en central del af behandlingen.
Muskel-sene-komplekset omkring akillessenen tilpasser sig specifikt til de krav, det udsættes for. Styrketræning alene gør senen stærkere i gym'et. Men for at blive robust til løb, skal senen trænes med løb. Det er den mest specifikke stimulus, du kan give den.
Det betyder ikke, at du skal løbe igennem smerte. Det betyder, at genoptræningen handler om at finde et løbeniveau din sene tolererer – og så systematisk bygge op derfra.
Progressionens rækkefølge
Når du øger løbebelastningen, følger du denne rækkefølge:
- Frekvens først – flere korte ture per uge
- Volumen derefter – længere ture
- Intensitet så – tempo, intervaller
- Terræn til sidst – bakker, ujævnt underlag
Hver parameter øger belastningen på senen. Ved at tage dem én ad gangen, giver du senen tid til at tilpasse sig.
Styrketræningens rolle
Styrketræning er ikke primærbehandlingen – den understøtter løbet. Tung, langsom styrketræning (Heavy Slow Resistance) øger senens kapacitet, så den kan tolerere mere løbebelastning. Tænk på styrketræning som det fundament, der gør dig i stand til at øge løbet hurtigere og mere sikkert.
Oversigt over de tre faser:
Fase 1: Etablér tolerance (uge 1-4)
Mål: Find et løbeniveau din sene kan tolerere, og etablér en stabil baseline.
I denne fase handler det om at dæmpe senens reaktivitet og finde ud af, hvor meget løb du faktisk kan klare. De fleste kan fortsætte med at løbe – bare i reduceret omfang.
Løb i fase 1:
Dit mål er at finde den løbemængde, der holder dig i grøn-gul zone. Det kan betyde:
- Halvér din normale distance
- Sænk tempoet til roligt, samtalbart løb
- Undgå bakker og hårdt underlag (asfalt)
- Løb hyppigere men kortere (fx 4×3 km i stedet for 2×6 km)
En let øgning af kadencen med 5-10% kan også reducere belastningen per skridt. Mange oplever, at det hjælper.
Lyskrydsmodellen er dit styringsredskab:
Styrketræning i fase 1:
Start med isometriske øvelser eller lette koncentriske øvelser. Isometrisk arbejde kan have en smertedæmpende effekt og er et godt udgangspunkt.
Øvelse: Isometrisk hælløftStå på tæer på begge ben og hold positionen i 30-45 sekunder. Gentag 4-5 gange med kort pause. Kan udføres 2-3 gange dagligt.
Kriterier for at gå videre til fase 2:Du er klar til fase 2 når du kan gennemføre daglige aktiviteter med smerte under 3/10, når morgenstivheden varer under 10 minutter, og når du kan løbe let i 20-30 minutter uden forværring dagen efter.
Fase 2: Opbyg kapacitet (uge 4-12)
Mål: Øg løbemængden systematisk mens styrketræning bygger senens kapacitet.
Dette er hovedfasen i genoptræningen. Nu skal du gradvist øge løbebelastningen, mens styrketræning understøtter ved at gøre senen stærkere.
Løb i fase 2 – systematisk progression:
Følg progressionsrækkefølgen: frekvens → volumen → intensitet.
Uge 4-6: Øg frekvens
- Tilføj flere løbedage per uge
- Hold den enkelte tur kort
- Eksempel: Fra 3 til 4-5 ture/uge, samme distance per tur
Uge 6-8: Øg volumen
- Forlæng de enkelte ture gradvist
- Maks 10% øgning per uge i samlet distance
- Hold tempoet roligt
Uge 8-12: Introducér intensitet
- Tilføj korte perioder med højere tempo
- Start med strides (korte accelerationer på 80-100 meter)
- Gradvist længere tempo-intervaller
Øvelser til akillessenen – Heavy Slow Resistance:
Forskningen peger på, at sener har brug for "strain" – at blive strakt under tung belastning – for at tilpasse sig. Derfor er tunge øvelser med fuldt bevægeudslag mere effektive end lette øvelser med mange gentagelser.
Øvelse: Standing heel raise (strakt knæ)
- Stå med forfoden på et trin
- Løft dig op på tå over 3 sekunder
- Sænk dig ned under hælniveau over 3 sekunder
- 3-4 sæt af 8-12 gentagelser
- Tilføj vægt via håndvægte eller vægtvest når det bliver for let
Øvelse: Seated heel raise (bøjet knæ)
- Sid på en stol eller bænk med forfoden på en vægtskive
- Placer vægt på låret (vægtstang eller håndvægte)
- Løft og sænk langsomt som ovenfor
- Denne øvelse målretter soleus-musklen
Progressionsregel: Når du kan gennemføre alle sæt med kontrol og smerte under 4/10, øger du vægten med 5-10% næste gang.
Træningsfrekvens: 3-4 gange ugentligt. Daglig tung træning er ikke nødvendig og kan faktisk være kontraproduktivt. Sener har brug for restitution mellem træningspas.
Kriterier for at gå videre til fase 3:Du er klar til fase 3 når du kan udføre 3×15 single-leg heel raises med god kontrol, når du kan løbe din ønskede ugentlige distance med smerte under 2/10, og når smerten ikke forværres fra dag til dag.
Fase 3: Return to performance (uge 12+)
Mål: Introducér de sidste belastningskrav: bakker, terræn og eksplosiv træning.
Når du kan løbe din normale mængde med minimal smerte og har genopbygget styrken, er det tid til de mest krævende belastninger. Dette er den sidste test af, om muskel-sene-komplekset er robust nok.
Løb i fase 3 – terræn og bakker:
Bakkeløb øger belastningen på akillessenen markant. Derfor kommer det sidst i progressionen.
Uge 12-14: Introducér let kuperet terræn
- Vælg ruter med små bakker
- Hold roligt tempo på stigningerne
- Undgå lange, stejle bakker endnu
Uge 14-16: Øg bakkevolumen
- Længere bakker, mere total stigning
- Kan inkludere korte bakkeintervaller med roligt tempo
Uge 16+: Fuld terræn og bakkeintervaller
- Normal rutevariation
- Bakkesprints og bakkeintervaller hvis relevant for din træning
Pliometrisk progression:
Senen skal også vænne sig til hurtig, eksplosiv belastning – ikke kun langsom belastning fra styrketræning og roligt løb.
Start med simple øvelser som skiftende fod-hop på stedet. Progreder til enkeltbens-hop, drop jumps og til sidst løbespecifikke øvelser som accelerationer og bakkesprints.
Introducér plyometri 1-2 gange ugentligt, gerne på samme dag som styrketræning, så du har rene restitutionsdage imellem.
Styrketræning i fase 3:
Reducer til vedligeholdelse (2 gange/uge) og tilføj eventuelt power-elementer som hurtige heel raises eller hop-variationer.
Øvelser til akillessenen: De vigtigste i overblik
Her er en samlet oversigt over de centrale øvelser i genoptræningen af akillestendinopati:
Isometrisk hælløft (fase 1)Stå på tæer på begge ben, hold 30-45 sekunder. Gentag 4-5 gange. Kan bruges til smertedæmpning tidligt i forløbet.
Standing heel raise – strakt knæ (fase 2-3)Forfod på trappetrin, løft op over 3 sek, sænk ned under hælniveau over 3 sek. 3-4 sæt × 8-12 reps. Målretter gastrocnemius.
Seated heel raise – bøjet knæ (fase 2-3)Sid med forfod på vægtskive, vægt på lår. Samme tempo. 3-4 sæt × 8-12 reps. Målretter soleus.
Single-leg heel raise (fase 2-3)Når du kan 3×15 på ét ben med god kontrol, er du klar til fase 3.
Pliometriske øvelser (fase 3)Skiftende fod-hop → enkeltbens-hop → drop jumps → accelerationer.
Ved insertional tendinopati: Undgå drop-øvelser i starten. Hold hælen over eller i niveau med forfoden indtil symptomerne tillader progression.
Midportion vs. insertional: Vigtige forskelle i tilgang til styrketræning
De to typer akillestendinopati kræver forskellige tilgange. Her er de vigtigste forskelle:
Ved insertional tendinopati er det særligt vigtigt at undgå øvelser der komprimerer senen mod hælbenet – altså positioner med maksimal dorsalfleksion. Start med øvelser på flad grund hvor hælen ikke kommer under nulpunktet, og progreder først til drop-øvelser når symptomerne tillader det.
Progressionen er den samme – fra let til tung belastning – men udgangspunktet er mere konservativt for at undgå at provokere smerterne.
Løbestil og akillesbelastning
Din løbestil påvirker hvor meget belastning akillessenen modtager per skridt. Det betyder, at ændringer i løbeteknik kan bruges som et midlertidigt redskab til at reducere senens belastning under genoptræning.
Tre faktorer har størst betydning for akillesbelastningen. Den første er fodisættet: Forfodslanding kræver mere arbejde fra akillessenen end hælisæt, fordi senen skal absorbere og kontrollere en større del af landingskraften. Den anden er kadence: Højere kadence (flere skridt per minut) giver kortere skridtlængde og dermed lavere peak forces per skridt. Den tredje er dorsalfleksion: Jo mere foden bøjes opad under landingen, jo større strain påføres senen – særligt relevant ved insertional tendinopati.
I praksis kan du som midlertidig tilpasning øge din kadence med 5-10%, undgå bevidst forfodslanding hvis du normalt løber sådan, og vælge flade ruter frem for bakker. Sko med lidt hælløft (drop) kan også reducere belastningen på senen.
Det er vigtigt at understrege, at løbestilsændringer ikke er en varig løsning. De flytter belastning fra én struktur til en anden – de fjerner den ikke. Målet er at bruge disse tilpasninger midlertidigt, mens du opbygger muskel-sene-kompleksets kapacitet gennem progressiv løbe- og styrketræning.
Hvad med massage, shockwave og andre passive behandlinger?
Du har måske hørt om massage, akupunktur, shockwave-terapi, injektioner eller andre behandlinger. Hvad siger evidensen?
Passive behandlinger kan give kortvarig lindring, men ingen af dem har vist langvarig effekt som selvstændig behandling. De kan ikke erstatte den progressive belastning der er nødvendig for at gøre senen stærkere. Hvis en behandling hjælper dig med at tolerere styrketræningen bedre eller giver dig pause fra smerten, kan den have sin plads som supplement. Men fundamentet skal altid være aktiv genoptræning.
Shockwave-terapi (ESWT) har været brugt i mange år, men evidensen er svagere end tidligere antaget. Et nyligt RCT fra 2025 (Alsulaimani et al.) med 76 deltagere viste, at radial shockwave ikke var bedre end sham-behandling for insertional akillestendinopati på hverken kort eller lang sigt. Begge grupper fik samme øvelser og edukation – og begge grupper forbedrede sig lige meget. Det tyder på, at det er øvelserne og tiden der gør arbejdet, ikke shockwave-behandlingen i sig selv.
Kortikosteroid-injektioner anbefales generelt ikke ved tendinopati. De kan give kortvarig lindring, men der er bekymring for langsigtede negative effekter på senevævet.
Psykologiske faktorer og prognose: Hvad viser forskningen?
Et relevant spørgsmål for mange løbere er: Betyder min bekymring, bevægelsesfrygt eller hvor længe jeg har haft ondt noget for mine chancer for at blive rask? Her giver nyere forskning et nuanceret – og faktisk ret opløftende – svar.
Bevægelsesfrygt forhindrer ikke recovery
Et studie fra 2024 (Smitheman & Hanlon et al.) undersøgte 116 personer med midportion akillestendinopati og opdelte dem efter grad af kinesiophobia (bevægelsesfrygt). Efter 8 ugers behandling med Silbernagel-protokollen var der ingen forskel i recovery mellem grupperne – uanset om deltagerne startede med lav, moderat eller høj bevægelsesfrygt.
Endnu mere interessant: De med moderat og høj bevægelsesfrygt reducerede faktisk deres frygt markant under behandlingsforløbet. Selve det at træne senen – og opleve at det fungerer – reducerer frygten.
Forskellige udgangspunkter, men alle forbedrer sig
Et 6-måneders follow-up studie (Hanlon, Pohlig & Silbernagel, 2023) identificerede fire forskellige subgrupper blandt 114 personer med akillestendinopati baseret på deres profil ved behandlingsstart. Én gruppe – den "psykosocialt dominerede" – scorede dårligere på livskvalitet og symptombyrde gennem hele forløbet.
Men den vigtige pointe er: Alle fire grupper forbedrede sig med behandling. Psykosociale faktorer kan altså påvirke din oplevelse og livskvalitet undervejs, men de forhindrer ikke at du responderer på korrekt behandling.
Symptomvarighed betyder mindre end du tror
Det samme forskerhold (Hanlon et al., 2023) undersøgte også om det betyder noget, hvor længe man har haft symptomer. 127 deltagere blev fulgt i 16 uger – nogle havde haft ondt i 2 uger, andre i over 20 år. Resultatet? Ingen forskel i behandlingsrespons mellem grupperne.
Det er aldrig "for sent" at starte behandling. Selvom langvarige symptomer kan føles demotiverende, viser forskningen, at senen stadig responderer på progressiv belastning.
Hvad betyder det i praksis?
Forskningen – særligt Hanlons arbejde fra University of Delaware – giver et håbefuldt budskab. Du kan godt være bekymret eller bange for at bevæge dig og stadig blive rask. Selve behandlingen reducerer faktisk ofte bekymring og bevægelsesfrygt. Og det er aldrig for sent at starte – symptomvarighed forudsiger ikke dårligere resultater. Den psykologiske faktor med størst betydning er self-efficacy: din tro på at du kan håndtere situationen (Murakawa et al., 2024).
Fokusér på det du kan kontrollere: konsistent træning, god søvn, og en realistisk tidshorisont. Hvis du føler dig fastlåst eller bekymret, kan det hjælpe at få sparring med en fagperson – ikke fordi bekymringen forhindrer helbredelse, men fordi det kan gøre processen lettere at navigere.
Restitution og livsstilsfaktorer
Sener heler ikke i et vakuum. Din generelle livsstil påvirker hvor hurtigt og hvor godt senen tilpasser sig.
Søvn er kroppens primære reparationstid. Hvis du konstant får for lidt søvn, kompromitterer du din evne til at restituere mellem træningspas. Prioritér 7-9 timers søvn.
Energitilgængelighed er afgørende. Hvis du spiser for lidt i forhold til din træningsmængde, nedprioriterer kroppen vævsheling. Gentagne sene- og knogleskader kan være et tegn på relativ energimangel (RED-S).
Stress påvirker hormonbalancen og kan hæmme vævsheling. Perioder med høj arbejdsmæssig eller privat stress er ikke det ideelle tidspunkt at presse genoptræningen.
Hvor lang tid tager det at komme over akillestendinopati?
Det er umuligt at give et præcist svar, da det afhænger af skadens sværhedsgrad, hvor længe du har haft symptomer, og din adhærens til træningsprogrammet.
Generelle retningslinjer:
Senevæv tilpasser sig langsommere end muskelvæv. Du kan føle dig stærkere længe før senen har opbygget tilsvarende kapacitet. Vær tålmodig og følg progressionen systematisk.
En vigtig pointe: Ingen intervention kan væsentligt accelerere biologien. Vores rolle er at sikre, at tiden bruges optimalt – ikke at forsøge at snyde naturens tidsrammer.
Røde flag: Hvornår det ikke er "almindelig" tendinopati
Akillestendinopati er en gradvis tilstand med langsom udvikling. Visse symptomer tyder på noget andet og kræver hurtig lægelig vurdering:
Pludseligt snap eller smæld i senen under aktivitet, særligt hvis det føles som at blive sparket bagi, kan være tegn på hel eller delvis ruptur. Søg læge samme dag.
Komplet krafttab hvor du ikke kan løfte dig op på tå eller har markant nedsat kraft, tyder på alvorlig seneskade.
Hurtig hævelse eller misfarvning der opstår inden for timer, særligt efter traume, kræver vurdering.
Symptomer der ikke passer mønsteret – for eksempel smerter der ikke lindres af opvarmning, natlige smerter i hvile, eller symptomer der forværres trods korrekt belastningsstyring – kan tyde på andre tilstande som stressfraktur, nervepåvirkning eller systemisk sygdom.
Hvis du er i tvivl, er det altid bedre at få en vurdering. De fleste tilfælde af akillessmerter er heldigvis ufarlige og kan håndteres med den tilgang denne artikel beskriver.
Hvornår skal du søge professionel hjælp?
Du kan sagtens håndtere en mild akillestendinopati selv med information fra denne artikel. Men overvej at søge hjælp hvis symptomerne ikke bedres efter 4-6 ugers selvbehandling, hvis du er usikker på diagnosen, eller hvis du har svært ved at finde det rette belastningsniveau. Det gælder også hvis du har haft gentagne episoder med akillesproblemer, eller hvis du ønsker en individuelt tilpasset træningsplan.
En fysioterapeut eller sportsfysioterapeut med erfaring i løbeskader kan hjælpe dig med at navigere genoptræningen mere effektivt.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om akillestendinopati
Skal jeg stoppe med at løbe hvis jeg har akillestendinopati?
Nej – tværtimod. Løb er en central del af genoptræningen, ikke bare noget du "må" ved siden af. Muskel-sene-komplekset skal trænes specifikt med løb for at blive robust til løb. Nøglen er at finde det niveau din sene tolererer (ofte en reduceret mængde i starten) og så systematisk bygge op: først frekvens, så volumen, derefter intensitet og til sidst bakker. Komplet hvile er faktisk kontraproduktivt – senen mister kapacitet ved inaktivitet.
Hvor lang tid tager det at blive rask fra akillestendinopati?
Typisk 3-6 måneder med konsistent styrketræning. Milde tilfælde kan bedres hurtigere (6-12 uger), mens langvarige, svære tilfælde kan tage op til 6 måneder eller længere. Senevæv tilpasser sig langsommere end muskelvæv, så tålmodighed er nødvendig.
Er excentrisk træning den bedste behandling?
Excentrisk træning (Alfredson-protokollen) har god evidens, men nyere forskning viser, at Heavy Slow Resistance (HSR) træning er lige så effektiv – ofte med bedre patienttilfredshed, fordi den kræver færre gentagelser. Det vigtigste er progressiv, tung belastning – ikke om den er excentrisk eller koncentrisk.
Hjælper massage og udstrækning på akillestendinopati?
Passive behandlinger som massage kan give midlertidig lindring, men bygger ikke senens kapacitet op. De kan bruges som supplement til styrketræning, men bør ikke være primær behandling. Overdreven udstrækning kan faktisk provokere smerterne, særligt ved insertional tendinopati.
Hvad er forskellen på akillestendinopati og akillessenebetændelse?
Det er i praksis det samme. "Akillessenebetændelse" er det folkelige udtryk, mens "akillestendinopati" er den korrekte fagterm. Forskning har vist, at der sjældent er egentlig inflammation (betændelse) til stede i senevævet, hvorfor tendinopati (senelidelse) er et mere præcist begreb.
Kan akillestendinopati komme igen efter jeg er blevet rask?
Ja, der er risiko for tilbagefald, særligt hvis du vender tilbage til samme træningsmønster der udløste skaden. Vedligeholdende styrketræning 1-2 gange ugentligt og gradvis progression af løbebelastning reducerer risikoen betydeligt.
Foreslået læsning
- Læs mere om løbeskader og overbelastning
- Løbestilsanalyse – kan det hjælpe?
- Book en konsultation hos LøberLab
CTA
Har du brug for hjælp til at komme tilbage til smertefrit løb?
Hos LøberLab hjælper vi løbere med akillestendinopati hver dag. Vi laver en grundig vurdering, hjælper dig med at finde det rette belastningsniveau, og guider dig gennem en individuelt tilpasset genoptræningsplan.
Book en konsultation – så finder vi sammen ud af, hvordan du kommer bedst videre.
Kilder og videnskabelig baggrund
Denne artikel bygger på følgende peer-reviewed forskning fra PubMed:
- Pavlova AV et al. (2023). Effect of resistance exercise dose components for tendinopathy management: a systematic review with meta-analysis. British Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1136/bjsports-2022-105754
- de Vos RJ et al. (2024). ICON 2023: International Scientific Tendinopathy Symposium Consensus - the core outcome set for Achilles tendinopathy. British Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1136/bjsports-2024-108263
- Hanlon SL, Pohlig RT, Silbernagel KG (2023). Differences in Recovery of Tendon Health Explained by Midportion Achilles Tendinopathy Subgroups: A 6-Month Follow-up. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. DOI: 10.2519/jospt.2023.11330
- Hanlon SL et al. (2023). Effect of Symptom Duration on Injury Severity and Recovery in Patients With Achilles Tendinopathy. Orthopaedic Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1177/23259671231164956
- Smitheman HP, Hanlon SL et al. (2024). Comparison of short term recovery in patients with midportion Achilles tendinopathy with varying degrees of kinesiophobia treated with the Silbernagel protocol. Physical Therapy in Sport. DOI: 10.1016/j.ptsp.2024.10.004
- Murakawa YAB et al. (2024). Psychological factors show limited association with the severity of Achilles tendinopathy. Physical Therapy in Sport. DOI: 10.1016/j.ptsp.2024.04.004
- Judd A et al. (2025). UK defence rehabilitation review of Achilles and patellar tendinopathy conservative management: a systematic review. BMJ Military Health. DOI: 10.1136/military-2024-002892
- Yeh CH et al. (2021). Maximum dorsiflexion increases Achilles tendon force during exercise for midportion Achilles tendinopathy. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. DOI: 10.1111/sms.13974
- Alsulaimani B, Malliaras P et al. (2025). Does radial shockwave therapy lead to immediate improvements in pain in people with insertional Achilles tendinopathy? A randomised controlled trial. Clinical Rehabilitation. DOI: 10.1177/02692155251394951
- Crowley L et al. (2022). Plantarflexor neuromuscular performance in Insertional Achilles tendinopathy. Musculoskeletal Science and Practice. DOI: 10.1016/j.msksp.2022.102671
