"Du har slidgigt i knæet."
For mange løbere føles den besked som en dom. En besked om at leddet er slidt op, at løb har ødelagt noget, og at det nu er tid til at stoppe.
Men selve ordet "slidgigt" er misvisende, og forskningen viser noget andet end det de fleste frygter. Motionsløbere har lavere forekomst af artrose end folk der ikke løber (Alentorn-Geli et al., 2017). Og hvis du allerede har artrose i knæet, er løb hverken forbundet med mere smerte eller hurtigere nedbrydning af leddet (Lo et al., 2018).
Denne artikel gennemgår hvad evidensen siger om løb og artrose, hvorfor "slidgigt" er et dårligt ord, og hvordan du lægger en plan så du kan blive ved med at løbe - også med artrose.
Hvad er slidgigt, og hvorfor er navnet misvisende?
Slidgigt, eller artrose på fagsprog, er en tilstand hvor brusken i et led gradvist forandres, og hvor der sker forandringer i knoglen og de omkringliggende strukturer.
Problemet med ordet "slidgigt" er at det antyder slid. At du har brugt leddet for meget, og at det nu er slidt op som bremseklodser på en bil. Det billede passer ikke på det forskningen viser.
Artrose er primært en aldersrelateret forandring, ikke en slidsygdom. Næsten alle udvikler tegn på artrose hvis de lever længe nok, og halvdelen af alle 70-årige har det. Belastning spiller en rolle, men ikke på den måde mange tror: moderat belastning vedligeholder brusken, mens inaktivitet og meget store mængder over mange år er de problematiske yderpunkter. Læs mere om hvordan belastning er behandling.
Artrose på en scanning er ikke det samme som smerte
Forandringer på en scanning siger ikke noget sikkert om hvorvidt du har ondt. I en gennemgang af 63 studier med knæ-MR hos voksne uden symptomer og uden tidligere skade havde 43% af de over 40-årige bruskdefekter, og 19% havde menisk-forandringer - alt sammen uden smerter (Culvenor et al., 2019).
Det betyder at du kan have betydelige forandringer på et billede og leve et aktivt liv uden gener. Og omvendt: du kan have ondt med kun beskedne forandringer på scanningen. Din funktion og dine symptomer fortæller mere end billedet. Se også vores guide til hofteimpingement (FAI).
Giver løb slidgigt i knæ og hofter?
Det store spørgsmål: øger løb risikoen for at udvikle artrose? Svaret fra forskningen er nej - tværtimod.
Motionsløbere har lavest forekomst
Alentorn-Geli og kolleger samlede i 2017 data fra 25 studier med i alt 125.810 personer og sammenlignede forekomsten af artrose i knæ og hofte hos løbere og ikke-løbere (Alentorn-Geli et al., 2017).
| Gruppe | Forekomst af artrose | Visualisering |
|---|---|---|
| Motionsløbere | 3,5% | |
| Ikke-løbere (stillesiddende) | 10,2% | |
| Konkurrenceløbere (elite) | 13,3% |
Kilde: Alentorn-Geli et al. 2017, meta-analyse af 125.810 personer
Resultaterne var klare:
- Motionsløbere: 3,5% forekomst af artrose
- Ikke-løbere (stillesiddende): 10,2% forekomst af artrose
- Konkurrenceløbere (elite): 13,3% forekomst af artrose
Motionsløbere havde altså den laveste forekomst - næsten tre gange lavere end stillesiddende.
En nyere systematisk gennemgang fra 2023 bekræfter billedet: på tværs af 17 studier med 7.194 løbere og 6.947 ikke-løbere fandt man ingen øget forekomst af røntgen- eller MR-tegn på knæartrose hos løbere, og løberne havde faktisk mindre knæsmerte. Et af studierne fandt endda højere risiko for knæprotese blandt ikke-løbere (Dhillon et al., 2023).
Hvad med eliteløbere?
Konkurrenceløbere havde en højere forekomst end motionsløbere. Det tyder på en "sweet spot" af belastning: for lidt er dårligt (stillesiddende), passende er godt (motionsløb), og meget store mængder over mange år kan øge risikoen.
Selv eliteløbernes 13,3% skal dog ses i perspektiv. Det er ikke dramatisk højere end baggrundsbefolkningen, og det kan være påvirket af tidligere skader, som er hyppigere i elitesport. Det var ikke muligt at afgøre om sammenhængen var årsag eller bare fulgte med andre risikofaktorer (Alentorn-Geli et al., 2017).
For langt de fleste løbere - dem der løber for sundhed og glæde - er løb forbundet med lavere, ikke højere, risiko for artrose. Læs mere om de største myter om løb.
Kan du løbe med eksisterende slidgigt i knæet?
Løb giver altså ikke artrose. Men hvad hvis du allerede har det? Skal du så stoppe? Nej.
Løb forværrer hverken smerter eller nedbrydning
Et studie fra Osteoarthritis Initiative fulgte 1.203 personer over 50 år med dokumenteret artrose i mindst ét knæ over 48 måneder og sammenlignede løbere (11,5% af gruppen) med ikke-løbere (Lo et al., 2018):
- Løb var ikke forbundet med forværring af smerter
- Løb var ikke forbundet med strukturel progression (målt på røntgen)
- Løbere havde større sandsynlighed for at deres knæsmerter blev bedre (odds ratio 1,7)
Forskernes konklusion var direkte: selv-valgt løb behøver ikke at blive frarådet hos personer med knæartrose (Lo et al., 2018).
Hvad sker der med brusken, når du løber?
En systematisk gennemgang og meta-analyse fra 2022 samlede 43 studier af hvad der sker med brusk i underekstremiteterne ved løb (Khan et al., 2022).
Der sker midlertidige forandringer lige efter et løb: brusken komprimeres en smule, og visse MR-værdier ændrer sig. Men forandringerne er forbigående og afspejler sandsynligvis bare normal væskebevægelse i brusken. Vigtigere endnu var der ingen evidens for at løb fører til nye bruskskader. Forskerne konkluderede at brusk kommer sig godt efter en enkelt løbetur og tilpasser sig gentagen belastning (Khan et al., 2022).
Løb sænker inflammation i selve leddet
Et pilotstudie fra 2016 målte ledvæsken i knæet før og efter 30 minutters løb. Efter løbet faldt koncentrationen af pro-inflammatoriske cytokiner i leddet (Hyldahl et al., 2016).
Løb ser altså ud til at have en anti-inflammatorisk effekt på selve leddet - det modsatte af hvad mange frygter. Studiet var lille (seks løbere), så det skal læses som et fingerpeg, ikke som endegyldigt bevis.
Hvorfor er løb godt for led med slidgigt?
Hvis løb ikke slider leddene op, hvad forklarer så de positive fund?
1. Brusk tilpasser sig belastning
Brusk er ikke et passivt materiale der bare slides ned. Det er levende væv, der tilpasser sig de krav det udsættes for - ligesom muskler og knogler.
Tænk på brusken som en svamp. Når du belaster den, presses væske ud. Når du aflaster, suger den næringsstoffer ind. Den cyklus af belastning og aflastning holder brusken sund. Uden belastning "sulter" brusken.
En ekspertgennemgang argumenterer for at den samlede belastning over tid (cumulative load) betyder mere end spidsbelastningen (peak load), og at løb faktisk har en overraskende lav kumulativ belastning sammenlignet med fx gang over samme distance - fordi du tager færre, men kraftigere skridt (Miller, 2017).
2. Styrke beskytter leddet
Løb og styrketræning gør muskulaturen omkring leddet stærkere. Stærke muskler fungerer som støddæmpere, der aflaster brusken og forbedrer leddets stabilitet. Læs mere i vores guide til styrketræning for løbere.
3. Vægtkontrol
Løb hjælper med at holde vægten nede. Overvægt er en af de stærkeste risikofaktorer for artrose. Hvis vægttab er et mål for dig, kan du læse mere om hvad der faktisk virker i vores guide til løb og vægttab.
4. Lavere systemisk inflammation
Regelmæssig motion sænker den lavgradige inflammation i kroppen. Kronisk lavgradig inflammation er forbundet med progression af artrose, så det er en af de indirekte veje hvor løb gavner leddet.
Symptomer: Hvordan føles slidgigt i knæet?
Har du artrose, vil du ofte opleve et karakteristisk mønster af symptomer.
Det U-formede smerteforløb
Det typiske U-formede smerteforløb ved slidgigt
Det U-formede forløb er typisk for artrose:
- Smerte og stivhed ved igangsætning (fx de første skridt om morgenen)
- Bedring efter lidt bevægelse ("det løsner op")
- Forværring igen ved langvarig eller intens aktivitet
Andre typiske symptomer
- Morgenstivhed: typisk under 30 minutter (længere stivhed kan tyde på inflammatorisk gigt)
- Hævelse: kan komme og gå, ofte efter aktivitet
- Knasende lyde: knagen og knirken i leddet (krepitation)
- Nedsat bevægelighed: svært at bøje eller strække leddet fuldt
Læs mere i vores guide til ondt i knæ ved løb.
Hvad udløser typisk symptomerne?
- Trapper (især ned)
- At rejse sig fra en stol
- Længere gang eller løb
- Langvarig siddende stilling efterfulgt af bevægelse
Risikofaktorer: Hvad øger risikoen for slidgigt?
| Risikofaktor | Forklaring | Type |
|---|---|---|
| Alder | Artrose er primært en aldersrelateret forandring. Halvdelen af alle 70-årige har artrose. | Ikke påvirkelig |
| Tidligere skade | Korsbåndsskade, meniskskade eller bruskskade øger risikoen markant. | Ikke påvirkelig |
| Genetik og køn | Arvelig disposition spiller en rolle, især ved tidlig debut. Kvinder har højere risiko, især efter menopausen. | Ikke påvirkelig |
| Overvægt | Både mekanisk belastning og systemisk inflammation. Et kilo tabt sænker knæbelastningen ca. fire kilo per skridt (Messier et al., 2005). | Påvirkelig |
| Muskelsvaghed | Svage muskler omkring leddet reducerer leddets stabilitet og beskyttelse. | Påvirkelig |
| Inaktivitet | Stillesiddende livsstil er forbundet med højere forekomst af artrose. | Påvirkelig |
Pointen i tabellen er den vigtige: de faktorer der vejer tungest på risikoen - alder, tidligere skade, genetik - kan du ikke ændre. Men de faktorer du kan påvirke (vægt, styrke, aktivitetsniveau) trækker alle i samme retning, og løb og styrketræning rammer dem alle tre på én gang.
Læs mere om korsbåndsskade og meniskskade.
Behandling af slidgigt: Hvad virker bedst?
Behandlingen følger samme logik som al anden genoptræning: start i bunden med det der virker, og læg kun mere til når det giver mening. Niveauerne nedenfor er rangordnet efter hvor meget de flytter.

Niveau 1: Bevægelse og belastning
Det vigtigste og samtidig mest undervurderede er passende bevægelse. Belastning er ikke bare målet - det er behandlingen.
For dig som løber betyder det:
- Du må gerne løbe, men tilpas til din nuværende kapacitet
- Start lavt og byg gradvist op
- Brug lyskrydsmodellen til at styre belastningen (se nedenfor)
Niveau 2: Styrketræning
Styrketræning er sandsynligvis den mest effektive enkeltstående behandling mod slidgigt. Ikke fordi det "reparerer" brusken, men fordi stærke muskler omkring leddet aflaster, stabiliserer og beskytter.
Ved knæartrose er det især quadriceps (den forreste lårmuskel), der ofte er svækket - nogle gange allerede før symptomerne starter. Ved hofteartrose er gluteus og hofteudadrotatorer centrale. Men hele kæden arbejder sammen: hofte, knæ og ankel. En svaghed ét sted skaber overbelastning et andet.
Hvad siger forskningen?
En Cochrane-gennemgang af 54 studier med over 3.500 deltagere fandt at træning sænker smerte, forbedrer fysisk funktion og øger livskvalitet hos personer med knæartrose - med en effekt på højde med gigtmedicin (Fransen et al., 2015). En meta-analyse fra 2023 viste desuden at tung styrketræning er lige så sikker som let træning, også hos personer med moderat til svær artrose (Hua et al., 2023).
Det interessante er at du ikke behøver træne til udmattelse. Moderat-til-tung belastning 2-3 gange om ugen giver bedre resultater end let træning med mange gentagelser. Det vigtige er progression - at du faktisk bliver stærkere over tid, ikke bare gentager de samme øvelser med samme vægt i månedsvis.
Hvor skal du starte?
Fokusér på de store muskelgrupper omkring det påvirkede led: quadriceps, hamstrings, gluteus og core. Squat, lunges, dødløft og step-ups er gode udgangspunkter, tilpasset dit niveau. Har du brug for et konkret program, så læs vores guide til styrketræning for løbere, hvor vi gennemgår øvelser, sæt, gentagelser og progression.
Niveau 3: Vægttab (hvis relevant)
Er du overvægtig, kan vægttab have markant effekt. Hvert kilo tabt sænker belastningen på knæet med ca. fire kilo per skridt under gang - over tusindvis af skridt om dagen er det en klinisk betydelig forskel (Messier et al., 2005).
Vigtigere endnu: fedtvæv producerer inflammatoriske stoffer, der påvirker leddet systemisk. Vægttab sænker derfor både den mekaniske belastning og inflammationen.
Niveau 4: Medicin og injektioner
- Paracetamol: første valg, men begrænset effekt
- NSAID (ibuprofen mv.): bedre ved hævelse, men ikke til langvarig brug
- Kortison-injektioner: kan give kortvarig lindring, men gentagne injektioner frarådes
- Hyaluronsyre-injektioner: blandede resultater i forskningen
- Glucosamin: ingen overbevisende effekt i nyere studier
Niveau 5: Kirurgi
Kirurgi er sidste udvej, når konservativ behandling ikke er tilstrækkelig:
- Knæprotese: ved svær artrose, typisk hos ældre
- Delprotese: hvis kun én del af leddet er påvirket
- Osteotomi: stillingskorrektion, kan være relevant hos yngre
Til gengæld er kikkertoperation (artroskopi) for at "rense" et slidgigt knæ uden klinisk betydende effekt. En meta-analyse af ni randomiserede forsøg fandt en lille, kortvarig smerteforskel der var væk efter 1-2 år, mens indgrebet samtidig medfører reelle risici som blodpropper og infektion (Thorlund et al., 2015). Det støtter ikke artroskopi for det slidgigtramte knæ.
Løb med slidgigt: Praktiske råd
Du behøver ikke være smertefri for at løbe. Du skal kende din grænse og styre efter den. Det værktøj hedder lyskrydsmodellen.
Brug lyskrydsmodellen
| Zone | Smerte | Handling |
|---|---|---|
| 🟢 Grøn | 0-2/10, ingen forværring efter løb | Fortsæt som planlagt, overvej gradvis progression |
| 🟡 Gul | 3-5/10, tilbage til baseline inden 24-48 timer | Acceptabelt, men monitorer tæt. Øg ikke volumen |
| 🔴 Rød | over 5/10, forværring der varer over 48 timer, hævelse | Reducer belastning. Overvej gang/løb-intervaller |
Smerte under og efter løb er din guide. Gul zone er acceptabel - du behøver ikke være smertefri for at løbe. Men juster efter hvordan knæet reagerer dagen efter, ikke kun under selve løbet.
Start lavt, byg gradvist op
Har du holdt pause eller lige fået diagnosen, så start forsigtigt:
- Begynd med korte distancer (fx 10-15 minutter)
- Løb i roligt tempo på fladt underlag
- Brug gang/løb-intervaller hvis nødvendigt
- Lad symptomerne styre tempoet i opbygningen frem for en fast procentregel
Skal du bygge en helt ny grundform op, kan et struktureret forløb som vores 5 km løbeprogram give en rolig og overskuelig ramme at starte i.
Varier belastningen
- Undgå at løbe hver dag - giv leddet tid til at restituere
- Kombiner med andre aktiviteter (cykling, svømning, styrketræning)
- Varier underlag og terræn
Læs mere i vores guide til restitution for løbere.
Overvej sko og underlag - men jagt ikke det perfekte
- Blødt underlag (grus, skovstier) kan føles bedre end asfalt
- Sko med god støddæmpning hjælper nogle
- Der er ingen "perfekt" sko - det handler om hvad der føles godt for dig
Sko og underlag er finjustering, ikke fundament. Er du i tvivl om skovalg, er der mere nuanceret hjælp i vores evidensbaserede guide til løbesko.
Et eksempel: Lene, 54, med knæartrose
Dette er et illustrativt, sammensat eksempel - ikke en konkret patient. Det viser hvordan principperne i artiklen kan se ud i praksis.
Lene har løbet i ti år, da hun får konstateret artrose i højre knæ efter et halvår med stivhed om morgenen og smerter ned ad trapper. Røntgen viser "moderate slidgigtforandringer". Hendes første tanke: så er det slut med at løbe.
Hun fik to råd fra forskellige sider. Det ene: stop med at løbe, skift til cykling, skån knæet. Det andet, fra LøberLab: lad os finde ud af hvor meget du kan løbe, og bygge op derfra.
Vi startede med at skrue ned, ikke slukke. Lenes 35 km om ugen blev til tre korte ture på 15 minutter i roligt tempo, på grus. Smerten lå i gul zone - 3-4/10 under løb, tilbage til baseline dagen efter. Det var acceptabelt. Samtidig lagde vi to ugentlige styrkepas ind med squat, step-ups og hofteøvelser, moderat-til-tung belastning.
De første uger var stivheden om morgenen uændret. Det er normalt - styrke tager tid at bygge. Efter seks uger kunne Lene gå ned ad trapper uden at tænke over det, og hun havde øget til 25 minutters løb tre gange om ugen, stadig i gul zone. Efter tre måneder var hun tilbage på fire løbeture om ugen og havde tilføjet et let bakkeinterval.
Knæet er der stadig. Artrosen forsvandt ikke - den forsvinder ikke. Men Lene løber, smerterne er faldet til grøn zone de fleste dage, og hun har fået styringen tilbage. Det vigtigste skift var ikke et øvelsesprogram. Det var at forstå at bevægelse var behandlingen, ikke faren.
GLA:D: Godt startpunkt, men nok ikke nok for løbere
GLA:D (Good Life with osteoArthritis in Denmark) er et dansk udviklet træningsprogram for personer med artrose i knæ eller hofte. Det består af patientuddannelse (2 sessioner) og superviseret træning (12 sessioner over 6-8 uger) med fokus på neuromuskulær kontrol og styrke, og det har et nationalt kvalitets- og outcome-register knyttet til sig (Skou et al., 2021).
Programmet har hjulpet mange mennesker med artrose, og patientuddannelsen er værdifuld. At forstå at bevægelse er behandlingen og ikke problemet, er afgørende.
Men her er nuancen: forskningen viser at GLA:D ikke er bedre end anden træning. Sundhedsstyrelsens gennemgang konkluderer at specifikke knæøvelser ikke var bedre end andre former for træning, når det gælder smerte.
Og et nært beslægtet spørgsmål: giver højere intensitet bedre resultater? Et Cochrane-review fandt ingen klinisk vigtig fordel ved høj-intensitet sammenlignet med lav-intensitet træning (Regnaux et al., 2015). Et randomiseret forsøg fra 2022 med 177 deltagere nåede samme konklusion: høj-intensitet styrketræning var ikke bedre end lav-intensitet på smerte og funktion, men det blev godt tolereret (de Zwart et al., 2022).
Hvad betyder det for dig som løber?
På den ene side er det betryggende: du behøver ikke køre dig selv i gulvet for at få effekt på smerte og funktion.
På den anden side er der en risiko der sjældent diskuteres: underbelastning. GLA:D's øvelser er designet til den brede befolkning med artrose, ikke til aktive løbere der vil tilbage til 30-50 km om ugen. Intensiteten er bevidst moderat, og progressionen er forsigtig.
For en 45-årig kontoransat der vil kunne gå på trapper uden smerter, er det måske fint. For en løber der vil tilbage til intervaltræning og lange ture, er det sandsynligvis for lidt.
Vores anbefaling:
- GLA:D kan være et godt startpunkt, især for patientuddannelsen
- For løbere bør det følges op med tungere, mere sportsspecifik styrketræning
- Målet er ikke bare "mindre smerte" - det er at bygge kapacitet til den belastning løb kræver
- Det kræver typisk højere intensitet end GLA:D tilbyder
Hvad siger forskningen om andre aktiviteter?
Et studie fra Osteoarthritis Initiative fulgte 415 overvægtige og svært overvægtige personer over 48 måneder og målte strukturel progression af knæartrose på MR ved forskellige aktivitetstyper (Schiro et al., 2021):
- Crosstrainer (elliptical): lavest progression af strukturelle forandringer
- Løb/jogging: ingen øget progression sammenlignet med de øvrige
- Boldspil og ketsjersport: højest progression
Det tyder på at lavbelastningsaktiviteter er særligt skånsomme, men at løb i moderat mængde ikke er skadeligt. Studiet er observerende, så det viser sammenhæng, ikke årsag.
Frygten er ofte større end tilstanden
En af de største udfordringer ved artrose er ikke selve tilstanden, men frygten for den. Mange stopper med at bevæge sig fordi de er bange for at "slide endnu mere". Det skaber en ond cirkel:
- Frygt for bevægelse
- Undgåelse af aktivitet
- Tab af muskelstyrke og kondition
- Øgede symptomer
- Mere frygt
Smerte er kroppens alarmsystem, men alarmen er ikke altid proportional med skaden. Ved artrose betyder smerte ikke at leddet bliver ødelagt af at du bevæger dig - det viser dataene fra Lo et al. (2018) tydeligt. At forstå at bevægelse er behandlingen, ikke problemet, er afgørende for at bryde cirklen.
Dine forventninger påvirker også hvad du får ud af genoptræningen. Tror du at løb vil skade dig, er der større sandsynlighed for at du oplever det negativt. Den viden er ikke en opfordring til at "tænke positivt" - den er en grund til at få fakta på plads, så du ved hvad der faktisk sker i leddet.
Tidshorisonter: Hvad kan du forvente?
Artrose er en kronisk tilstand. Den går ikke over. Men i mange tilfælde kan du lave ændringer der giver væsentlig bedring af symptomer og livskvalitet. Belastningsstyring, styrketræning og sund livsstil har dokumenteret positiv effekt.
Hvad du kan forvente med aktiv behandling:
- Forbedring af smerte og funktion over uger til måneder
- Øget kapacitet til aktivitet
- Bedre livskvalitet
- Perioder med opblussen, som kan håndteres med justeringer
Hvad behandling ikke kan:
- Genskabe brusk der er væk
- "Helbrede" artrose
- Garantere at du aldrig får symptomer
Med den rette tilgang kan langt de fleste fortsætte med at være aktive - herunder at løbe - i mange år. Det gælder også når kroppen ændrer sig med alderen, noget vi går mere i dybden med i vores guide til løb efter 40.
Røde flag: Hvornår skal du søge læge?
Lyskrydsmodellen og smerte-som-guide gælder ved almindelig artrose. Men nogle symptomer skal udredes, ikke løbes igennem. Søg læge hvis du oplever:
- Akut, kraftig hævelse i leddet (kan tyde på infektion eller gigt-opblussen)
- Låsning af leddet - det "sætter sig fast"
- Natlige smerter der vækker dig regelmæssigt
- Feber kombineret med ledsmerter
- Pludselig forværring uden klar årsag
- Rødme og varme over leddet
- Manglende effekt af 6-8 ugers konsekvent træning
Hvornår søge hjælp til løb med slidgigt?
Overvej at søge hjælp fra en fysioterapeut eller behandler med erfaring i løbeskader og artrose, hvis:
- Du er usikker på hvor meget du kan og bør løbe
- Du har svært ved at finde balancen mellem belastning og restitution
- Du har brug for et struktureret styrketræningsprogram
- Dine symptomer svinger meget, og du har svært ved at tolke dem
- Du er blevet frarådet at løbe og vil have en second opinion
Hos LøberLab hjælper vi løbere med at fortsætte med at løbe - også med artrose. Vi tror på evidensbaseret behandling, gradvis progression og realistiske forventninger.
Ofte stillede spørgsmål
Giver løb slidgigt i knæet?
Nej. Motionsløb er forbundet med lavere forekomst af artrose end en stillesiddende livsstil. Kun 3,5% af motionsløbere har artrose i knæ eller hofte mod 10,2% af ikke-løbere (Alentorn-Geli et al., 2017). Løb "slider" ikke leddene op - brusken tilpasser sig belastning ligesom muskler og knogler.
Må man løbe, hvis man har slidgigt?
Ja. Hos personer med eksisterende knæartrose forværrer løb hverken symptomer eller strukturel progression, og løbere er mere tilbøjelige til at opleve at deres knæsmerter bliver bedre (Lo et al., 2018). Tilpas belastningen til din kapacitet og brug lyskrydsmodellen. Søg dog læge ved røde flag som natlige smerter, låsning, feber eller akut kraftig hævelse.
Hvad er den bedste behandling mod slidgigt i knæet?
En kombination af styrketræning og passende bevægelse. Stærke muskler omkring leddet aflaster og beskytter, og træning sænker både smerte og forbedrer funktion på højde med gigtmedicin (Fransen et al., 2015). Vægttab (hvis relevant) og patientuddannelse er også vigtige elementer.
Er slidgigt det samme som at leddet er slidt op?
Nej. "Slidgigt" er et misvisende ord. Artrose er primært en aldersrelateret forandring, ikke en slidsygdom. Halvdelen af alle 70-årige har det. Forandringer ses ofte uden smerte: 43% af voksne over 40 uden symptomer har bruskdefekter på MR (Culvenor et al., 2019). Det handler ikke om at du har "brugt leddet op", men om naturlige aldersforandringer påvirket af mange faktorer.
Kan brusk vokse tilbage?
Væsentligt beskadiget brusk kan ikke genskabes. Men målet med behandling er ikke at "reparere" brusken - det er at optimere funktionen af leddet som helhed. Stærkere muskler, bedre bevægelighed og lavere inflammation kan alle forbedre symptomer markant.
Er GLA:D-træning bedre end at løbe?
Nej, og GLA:D er heller ikke bedre end anden træning - specifikke knæøvelser giver ikke bedre resultater end andre former for træning. GLA:D's styrke ligger i patientuddannelsen og den strukturerede tilgang. For løbere der vil tilbage til at løbe, er GLA:D sandsynligvis for lidt: intensiteten er bevidst moderat. Brug det eventuelt som startpunkt, men følg op med tungere, sportsspecifik styrketræning.
Hjælper kikkertoperation på et slidgigt knæ?
Nej. En meta-analyse af ni randomiserede forsøg fandt kun en lille, kortvarig smerteeffekt der var væk efter 1-2 år, mens indgrebet medfører reelle risici som blodpropper og infektion (Thorlund et al., 2015). Artroskopi for at "rense" et slidgigt knæ anbefales ikke.
Kilder
- Alentorn-Geli E, Samuelsson K, Musahl V, Green CL, Bhandari M, Karlsson J. The Association of Recreational and Competitive Running With Hip and Knee Osteoarthritis: A Systematic Review and Meta-analysis. J Orthop Sports Phys Ther. 2017;47(6):373-390. DOI: 10.2519/jospt.2017.7137
- Dhillon J, Kraeutler MJ, Belk JW, Scillia AJ, McCarty EC, Ansah-Twum JK, McCulloch PC. Effects of Running on the Development of Knee Osteoarthritis: An Updated Systematic Review at Short-Term Follow-up. Orthop J Sports Med. 2023;11(3):23259671231152900. DOI: 10.1177/23259671231152900
- Lo GH, Musa SM, Driban JB, Kriska AM, McAlindon TE, Souza RB, Petersen NJ, Storti KL, Eaton CB, Hochberg MC, Jackson RD, Kwoh CK, Nevitt MC, Suarez-Almazor ME. Running does not increase symptoms or structural progression in people with knee osteoarthritis: data from the osteoarthritis initiative. Clin Rheumatol. 2018;37(9):2497-2504. DOI: 10.1007/s10067-018-4121-3
- Khan MCM, O'Donovan J, Charlton JM, Roy JS, Hunt MA, Esculier JF. The Influence of Running on Lower Limb Cartilage: A Systematic Review and Meta-analysis. Sports Med. 2022;52(1):55-74. DOI: 10.1007/s40279-021-01533-7
- Miller RH. Joint Loading in Runners Does Not Initiate Knee Osteoarthritis. Exerc Sport Sci Rev. 2017;45(2):87-95. DOI: 10.1249/JES.0000000000000105
- Hyldahl RD, Evans A, Kwon S, Ridge ST, Robinson E, Hopkins JT, Seeley MK. Running decreases knee intra-articular cytokine and cartilage oligomeric matrix concentrations: a pilot study. Eur J Appl Physiol. 2016;116(11-12):2305-2314. DOI: 10.1007/s00421-016-3474-z
- Culvenor AG, Oiestad BE, Hart HF, Stefanik JJ, Guermazi A, Crossley KM. Prevalence of knee osteoarthritis features on magnetic resonance imaging in asymptomatic uninjured adults: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med. 2019;53(20):1268-1278. DOI: 10.1136/bjsports-2018-099257
- Messier SP, Gutekunst DJ, Davis C, DeVita P. Weight loss reduces knee-joint loads in overweight and obese older adults with knee osteoarthritis. Arthritis Rheum. 2005;52(7):2026-2032. DOI: 10.1002/art.21139
- Schiro S, Foreman SC, Joseph GB, Souza RB, McCulloch CE, Nevitt MC, Link TM. Impact of different physical activity types on knee joint structural degeneration assessed with 3-T MRI in overweight and obese subjects: data from the osteoarthritis initiative. Skeletal Radiol. 2021;50(7):1427-1440. DOI: 10.1007/s00256-020-03642-2
- Fransen M, McConnell S, Harmer AR, Van der Esch M, Simic M, Bennell KL. Exercise for osteoarthritis of the knee. Cochrane Database Syst Rev. 2015;1(1):CD004376. DOI: 10.1002/14651858.CD004376.pub3
- Regnaux JP, Lefevre-Colau MM, Trinquart L, Nguyen C, Boutron I, Brosseau L, Ravaud P. High-intensity versus low-intensity physical activity or exercise in people with hip or knee osteoarthritis. Cochrane Database Syst Rev. 2015;(10):CD010203. DOI: 10.1002/14651858.CD010203.pub2
- de Zwart AH, Dekker J, Roorda LD, van der Esch M, Lips P, van Schoor NM, Heijboer AC, Turkstra F, Gerritsen M, Hakkinen A, Bennell K, Steultjens MP, Lems WF, van der Leeden M. High-intensity versus low-intensity resistance training in patients with knee osteoarthritis: A randomized controlled trial. Clin Rehabil. 2022;36(7):952-967. DOI: 10.1177/02692155211073039
- Hua J, Sun L, Teng Y. Effects of High-Intensity Strength Training in Adults With Knee Osteoarthritis: A Systematic Review and Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Phys Med Rehabil. 2023;102(4):292-299. DOI: 10.1097/PHM.0000000000002088
- Thorlund JB, Juhl CB, Roos EM, Lohmander LS. Arthroscopic surgery for degenerative knee: systematic review and meta-analysis of benefits and harms. BMJ. 2015;350:h2747. DOI: 10.1136/bmj.h2747
- Zywiel M, Ellis K, Veillette CJH, Skou ST, McGlasson R. Implementation of the Good Life with osteoArthritis in Denmark (GLA:D) Program across Canada for the Management of Hip and Knee Osteoarthritis. Healthc Q. 2021;24(1):54-59. DOI: 10.12927/hcq.2021.26464



