Løb om vinteren: påklædning, opvarmning og træning i kulde, mørke og frost

Kulde er sjældent det, der begrænser en motionsløber: i 1.258 eliteløb var forholdene bedst ved ca. 10-17,5 °C, og på den kolde side kostede hver grad kun omkring 0,1 % i maraton (Mantzios et al., 2022). Det, du selv styrer om vinteren, er tøj, der holder dig tør og i læ, opvarmning før de hårde pas, og hvor du lægger intensiteten. Rolige ture kan løbes ude også i frost, mens hårde pas i hård frost belaster luftvejene mest (Gavrielatos et al., 2022; Stenfors et al., 2022). Mørke og glat føre løser du med lys, refleks på led i bevægelse, greb under skoen eller løbebåndet.

De fleste vinterguides til løbere starter med tøj og slutter med en advarsel om kulden. Begge dele rammer ved siden af. Kølige forhold er gode løbeforhold, og i et klimakammer holdt trænede løbere længst ved temperaturer omkring frysepunktet. Det, der koster om vinteren, er de ture, der bliver aflyst, fordi det er mørkt, glat eller svært at vide, hvad man skal have på. De rolige ture kan du løbe ude, også i frost. De hårde pas i hård frost er dem, dine luftveje mærker, og dem placerer du med omtanke. Resten handler om tøj, synlighed og fodfæste.

Er det hårdere at løbe i kulde? Hvad frost og vind faktisk koster dig

For en rask løber koster selve kulden meget lidt.

Kølige forhold er gode løbeforhold

I en analyse af 1.258 eliteløb var præstationen bedst ved 7,5-15 °C WBGT, et mål for varmebelastning, der svarer til ca. 10-17,5 °C lufttemperatur, og på den kolde side faldt præstationen kun ca. 0,1 % pr. grad i maraton og 0,2 % på 5.000 m (Mantzios et al., 2022). Varmen koster typisk lidt mere, og den side af året finder du i artiklen om løb i varme.

I et klimakammer løb ni mandlige udholdenhedsatleter til udmattelse ved temperaturer fra 20 til -14 °C med en vind på 5 m/s. De holdt længst ved -4 og 1 °C, og først ved -9 og -14 °C faldt præstationen (Sandsund et al., 2012). Hos ni kvindelige atleter fandt et forsøg med samme opsætning ingen målbar forskel ned til -14 °C (Renberg et al., 2014), men begge forsøg er for små til at sige noget sikkert om køn.

Tallene kommer fra eliteløbere og små forsøg i tyndt konkurrencetøj, og data på motionsløbere ude om vinteren mangler næsten helt.

Derfor er dine vintersplits langsommere

Mange oplever, at tempoet falder om vinteren, og tager det som tegn på, at formen forsvinder. Med så lille et tab pr. grad er tøj, underlag og vind sandsynligvis større forklaringer end temperaturen. Præstationen falder, når kulde, vind og væde sænker muskeltemperaturen mere, end kroppens varmeproduktion kan kompensere for (Gatterer et al., 2021). Sammenlign derfor dine vinterture med ture i lignende vejr, og vurder kvalitetspas på, om de føltes som planlagt.

Forbrænder du mere, når du løber i kulde?

Forskellen er lille, så længe du holder varmen. Når kernetemperaturen holdes, og du ikke ryster af kulde, var iltomkostningen ved submaksimalt arbejde den samme ved -20 °C som ved 20 °C, og først kulderystelser øger iltforbruget mærkbart (Gatterer et al., 2021). Løbeøkonomi, altså hvor meget energi du bruger ved en given fart, var desuden dårligere i varme end i kølige forhold (Sandsund et al., 2012). Kulden er ingen genvej til vægttab. Det, der rykker, finder du i artiklen om løb og vægttab.

Sådan holder du træningen kørende om vinteren: rolige ture ude, hårde pas med omtanke

Når kulden koster så lidt, bliver vinterens vigtigste opgave at holde rytmen. Konsistent løbetræning er fundamentet i LøberLabs træningspyramide, og efter vores erfaring er vinteren den periode, hvor den oftest går tabt. Underlag, mørke, vind og kulde ændrer, hvad en tur koster, og det giver dig mulighed for at justere en tur frem for at aflyse den.

Skil let og hårdt ad efter vejret. De rolige ture i zone 2 og det lange løb bærer det meste af volumen og kan løbes ude i næsten al slags vejr. Intervaltræning og tempopas flytter du til den mildeste dag, et lysere tidspunkt eller løbebåndet. Fordelingen mellem let og hård træning tilpasser du i forvejen til dit liv, og om vinteren tilpasser du den også til vejret. Bevar restitution mellem de hårde pas, når du flytter rundt, og læg hellere et pas over i næste uge end at stable to hårde dage oven på hinanden.

Hvad kold luft gør ved dine luftveje

Kold vinterluft er tør, og luftvejene skal varme og fugte den. Fra omkring 30 liter luft i minuttet skifter man fra næse- til mundånding, og derfra belastes luftvejene mere (Gatterer et al., 2021).

Derfor afgør intensiteten, hvad luftvejene mærker. I et randomiseret forsøg med 18 raske, udholdenhedstrænede personer gav 90 minutters roligt løb (60 % af VO2max) ved -15 °C ikke målbart fald i lungefunktionen sammenlignet med 30 minutter (Gavrielatos et al., 2022). En maksimal løbetest ved -15 °C gav derimod et forbigående fald på 2,7 % i FEV1, den luftmængde du kan puste ud på ét sekund, og en markør i blodet for påvirkning af luftvejenes slimhinde steg med 121 % (Stenfors et al., 2022). Brænden i brystet efter et hårdt pas i frost kommer fra luftveje, der har arbejdet hårdt, og den er et reelt signal om at justere de næste hårde pas.

Nuancen hører med. Slimhindemarkøren steg også efter de rolige ture, lige meget efter 30 og 90 minutter, og deltagere med allergisk disposition (atopi) havde flere symptomer fra de nedre luftveje efter 90 minutter. Forfatterne skriver, at løb ved -15 °C kan påvirke luftvejene og give symptomer, også ved moderat intensitet (Gavrielatos et al., 2022). Har du allergisk disposition og hoster efter en lang tur i hård frost, så gør de lange ture kortere på de koldeste dage, og tal med din læge, hvis det fortsætter.

Den langsigtede risiko samler sig dér, hvor der trænes hårdest i kold luft i flest år: 21 % af konkurrenceskiløbere har lægediagnosticeret astma (Mäki-Heikkilä et al., 2020). De træner langt mere og hårdere i kulde end en motionsløber, så tallet kan ikke overføres direkte.

Hvor koldt er for koldt til at løbe?

Der findes ingen fast temperaturgrænse for raske løbere. ACSM sætter grænsen for skærpet opmærksomhed for forfrysninger ved -27 °C vindafkølet temperatur. For luftvejene tæller intensiteten mest: rolige ture i frost er forsvarlige for raske, så flyt eller beskyt de hårde pas i hård frost.

Grænsen fra ACSM, den amerikanske organisation for idrætsmedicin, handler om forfrysninger på huden (Castellani et al., 2006). Kig derfor efter den vindafkølede temperatur, som vejr-apps ofte viser som "føles som". Ligger den under -27 °C, så dæk huden, forkort turen, eller tag den på løbebåndet. Mistænker du forfrysninger eller nedkøling, så afbryd turen og søg lægehjælp, og ring 112, hvis det er alvorligt.

For luftvejene findes ingen tilsvarende grænse. Forsøgene er lavet ved -15 °C, og den typiske danske vinterdag omkring frysepunktet er ikke undersøgt. Brug intensiteten som rettesnor: jo hårdere passet og jo koldere luften, jo mere taler for at flytte passet eller beskytte luftvejene.

Buff eller maske for munden: til de hårde pas i hård frost

En varme- og fugtvekslende maske opvarmer og fugter den luft, du trækker ind. I den maksimale test ved -15 °C var faldet i FEV1 0,5 % med maske mod 2,7 % uden, slimhindemarkøren steg 27 % mod 121 %, og deltagerne havde færre symptomer (Stenfors et al., 2022). Prisen var 1,4 % kortere distance ved samme oplevede anstrengelse og 2,7 slag i minuttet højere puls ved submaksimal fart (Tutt et al., 2021). Den amerikanske ATS-guideline giver en betinget anbefaling af sådan en maske i kulde ved anstrengelsesudløst bronkokonstriktion, hvor luftvejene trækker sig sammen ved anstrengelse (Parsons et al., 2013).

De testede masker er specialprodukter, og en almindelig buff eller halsedisse er ikke testet. Ved roligt løb og omkring frysepunktet er gevinsten heller ikke dokumenteret. Brug masken som et bevidst valg til de hårde pas i hård frost, især hvis du hoster efter dem.

Flyt passet, behold planen. I Perform får du programmet leveret direkte til dit ur, det justeres løbende ud fra dine data, og dit team er altid en besked væk, når frost eller glatføre vender op og ned på ugen.

Løbetøj til vinter: klæd dig på efter vejret og din egen krop

Når intensiteten er placeret, er tøjet det næste, du styrer, og det er den faktor, du kan ændre mest (Gatterer et al., 2021).

1. Vælg et inderste lag, der transporterer sved væk og tørrer hurtigt.
2. Tag et vindtæt yderlag på, når det blæser.
3. Tag handsker og hue på, og dæk ansigt og hals i hård frost med vind.
4. Vær lidt kold de første minutter.
5. Notér, hvad der virkede.

ACSM anbefaler, at tøj vælges individuelt efter den enkeltes behov (Castellani et al., 2006). Derfor får du ingen tabel med "ved 0 grader: to lag". Den findes ikke i forskningen, og vind, væde, tempo og din egen varmeproduktion ændrer behovet fra tur til tur.

Tørt tøj holder varmen: vælg lag, der flytter sveden

Svedvådt tøj mister isolering og køler dig. Med passende tøj var den oplevede anstrengelse ved løb under -15 °C den samme som ved 0 °C, og stof til vintertræning bør transportere fugt væk, tørre hurtigt og bevare isoleringen, når det bliver vådt (Gatterer et al., 2021).

Rådet om at klæde sig på, som om det var 10 grader varmere, har fat i noget rigtigt: sved køler, så det betaler sig ikke at overklæde sig. Selve tallet er bare aldrig testet. Er du lidt kold, når du lukker døren, er du som regel klædt rigtigt på. Vælg lag, du kan regulere undervejs, som en lynlås i halsen og handsker og hue, der kan ryge i lommen.

Vindafkøling og væde: derfor føles 0 grader så forskelligt

Udholdenhed følger en omvendt U-kurve med toppen omkring 10-13 °C lufttemperatur, og vind og væde gør afkølingen større (Gatterer et al., 2021). En stille, tør frostdag og en blæsende dag med slud omkring 0 grader er derfor to forskellige ture. Tjek både temperaturen, den vindafkølede temperatur og vinden før turen. I vind over 5 m/s ved -10 °C eller koldere kan det forbedre komforten at dække kinder, pande, næse og hals (Gatterer et al., 2021).

Byg din egen påklædningstabel

Den påklædningstabel, du kan stole på, er din egen. Notér efter hver tur:

• temperatur og vindafkølet temperatur
• vind, regn eller sne
• turtype og tempo
• hvad du havde på, fra hue til sokker
• hvordan det føltes ved start, efter 15 minutter og til sidst

Efter en håndfuld ture i forskelligt vejr slår du op i dine egne noter i stedet for at gætte. Måske viser det sig, at langturen i lavt tempo kræver et lag mere end intervaldagen.

Opvarmning i kulde: længere før hårde pas, kortere pause før start

Tøjet holder på varmen, og opvarmningen skaber den. Ved kortvarigt arbejde stiger muskelpræstationen 2-5 % for hver grad højere muskeltemperatur (Racinais & Oksa, 2010), og muskeltemperaturen falder hurtigt igen, når du stopper (Gatterer et al., 2021). Kold luft og vind sænker muskeltemperaturen, og i kulde påvirkes også nervesystemets styring af musklerne (Racinais & Oksa, 2010). Den generelle opbygning af en opvarmning finder du i guiden sådan varmer du op inden løb.

Rolige ture: de første minutter er din opvarmning

På en rolig tur er en langsom start opvarmning nok, også i frost. Løb de første 5-10 minutter i et tempo, hvor du sagtens kan tale, og lad tempoet finde sit leje derefter.

Intervaller og fartleg i kulde: 10-15 minutter og en varm overgang

Muskeltemperaturen stiger gradvist og når 38-39 °C inden for ca. 20 minutters arbejde (Gatterer et al., 2021). Kroppen er altså ikke helt varm, når opvarmningen slutter, og derfor tæller overgangen til første interval også. Før intervaller, tempoløb og bakker:

1. Løb 10-15 minutter roligt, og lad de sidste minutter blive moderate.
2. Tilføj et par stigningsløb.
3. Hold pausen før første interval kort, og behold vindjakke og handsker på, til du starter.

Ved anstrengelsesudløst bronkokonstriktion er interval- eller kombineret opvarmning en stærk anbefaling i ATS-guidelinen (Parsons et al., 2013), og 10-15 minutter ved moderat intensitet giver en periode med færre symptomer bagefter (Gatterer et al., 2021). Du ved, at opvarmningen virker, når første interval ligger i samme tempo og føles som resten af sættet.

Løb i mørke: refleks på led, der bevæger sig, og lys, der gør dig synlig

Kulden kan du klæde dig til. Mørket kræver, at bilister ser dig, og at du kan se underlaget. Lygter, blinklys og refleks øger bilisters evne til at opdage og genkende fodgængere i mørke, og om dagen virker fluorescerende gul, rød og orange (Kwan & Mapstone, 2006). Fundene stammer fra et Cochrane-review, hvis søgning sluttede i 2005.

Placér refleksen på ankler og knæ

Refleks placeret på led, der bevæger sig, som ankler og knæ, gør det lettere for bilister at genkende en fodgænger i mørke end refleks på kroppen alene, men ingen forsøg har målt effekten på ulykker (Kwan & Mapstone, 2006). Princippet kaldes biomotion. Sæt refleksbånd om begge ankler eller underben, gerne også ved knæene, og tag lys på foran og gerne et blinklys bagpå.

Vælg en rute, hvor du kan se underlaget

Vælg ruter med fortov eller sti og gadebelysning til hverdagsturene i mørke, og gem mørke skovstier og smalle veje uden fortov til weekendens lyse timer. Til intervaller i mørke er en oplyst, kendt rute eller løbebåndet det sikre valg. Se, hvordan du kan planlægge en løberute efter lys og underlag.

Løb på is og sne: greb under skoen, eller flyt turen

Glat føre løser du med greb, en ryddet rute eller båndet.

Anti-slip og spikes: hvad vi ved, og hvad vi mangler at vide

I et randomiseret forsøg med 109 faldtruede ældre var risikoen for fald udendørs på sne og is 58 % lavere med anti-slip under skoen (RR 0,42), og 12 af 19 fald i gruppen skete, når anordningen ikke blev brugt (McKiernan, 2005). Det er det eneste forsøg af sin slags, og det er lavet på ældre, der går. Princippet om greb under foden har evidens, mens løbespikes og studs er utestede. Greb under skoen kan gøre det muligt at løbe ude på glatte dage. Er uheldet ude, og du vrider om, så læs om forstuvet ankel.

Løbesko om vinteren: greb, komfort og hvornår båndet er bedre

Komfort er stadig udgangspunktet for valget af løbesko, også om vinteren, og det generelle skovalg finder du i vores guide til at vælge løbesko. Løber du på stier med mudder og sne, så læs om trailsko med greb til løst underlag. Når underlaget er blankt, og ingen rute er ryddet, er båndet et bedre valg end at lede efter den perfekte sko.

Løbebånd om vinteren: rigtig træning, når du justerer zonerne

Løbebåndet er plan B for dage med is, mørke eller hård frost, og det er rigtig træning. Det fjerner risikoen for fald og trafik og gør kvalitetspas mulige på glatte dage.

Det samme iltoptag, en anden puls

En meta-analyse af 34 crossover-studier fandt samme iltoptag på løbebånd som udendørs ved submaksimal fart, både ved 0 og 1 % stigning, mens udholdenhedspræstationen var lavere på motoriseret løbebånd (Miller et al., 2019). Puls og oplevet anstrengelse afveg med farten: de var højere på båndet ved hurtigere fart og lavere ved langsommere fart.

Kopiér derfor ikke dit udendørstempo én til én. Brug dine træningszoner som ramme, styr de rolige ture efter fornemmelse, og acceptér, at pulszoner og tempo ikke flugter præcist med udeturene. Til intervaller: start i det tempo, der føles som dit udendørs intervaltempo, og justér efter første gentagelse.

0 eller 1 procents stigning?

Begge dele er fine til rolige ture: iltoptaget ved submaksimal fart var det samme som udendørs ved både 0 og 1 % stigning (Miller et al., 2019). 1 % er en udbredt konvention, som du kan bruge, hvis det gør dine ture lettere at sammenligne.

Ude eller inde, samme opbygning. I Perform bruger vi dine data til at justere planen løbende, så turene på båndet tæller med i din opbygning, og du har et helt hold i ryggen gennem vinteren.

Løb i kulde med astma, hoste eller hjertesygdom: sådan tilpasser du træningen

Har du astma, hoster du efter hårde pas, eller har du en kendt hjertesygdom, skal planen tilpasses, og din læge er en del af den. ACSM vurderer, at personer med astma og hjerte-kar-sygdom kan træne i kulde, men bør følges tæt (Castellani et al., 2006).

Hoste og trykken i brystet efter hårde pas i frost

Hoster du eller strammer det i brystet i timerne efter et hårdt pas i frost, så flyt de næste hårde pas til en mildere dag eller båndet, eller beskyt luftvejene, og tal med din læge, hvis det fortsætter. Det samme gælder lange, rolige ture i hård frost, hvis du har allergisk disposition (Gavrielatos et al., 2022). Anstrengelsesudløst bronkokonstriktion kan udredes og behandles. Opvarmning er en stærk guideline-anbefaling ved tilstanden, mens forebyggende medicin er lægens område (Parsons et al., 2013). Har du astma, så løb gerne i kulde, varm grundigt op, og følg din plan fra lægen (Castellani et al., 2006; Parsons et al., 2013).

Vedvarende vejrtrækningsbesvær og hoste, der ikke går over, hører hos lægen, og ved akut åndenød ringer du 112. Hoste efter et hårdt pas i frost er noget andet end hoste, fordi du er syg. Har du feber eller føler dig syg, så læs om at løbe, når du er syg.

Kendt hjertesygdom: opvarmning, intensitet og din læge

Kulde plus træning øger hjertets arbejde mere end træning i neutral temperatur hos personer med kranspulsåresygdom, og nedsat blodforsyning til hjertemusklen kan give brystsmerter tidligere (Ikäheimo, 2018). Der mangler kontrollerede studier, og den bedste opvarmning og intensitet i kulde er ikke fastlagt for denne gruppe. Afklar derfor begge dele med din læge. ACSM anbefaler tæt opfølgning frem for pause (Castellani et al., 2006). Får du brystsmerter, trykken i brystet eller usædvanlig åndenød under en tur, så stop og søg lægehjælp, og ring 112 ved akutte symptomer.

Din vinterplan: i morgen, denne uge og frem mod foråret

ACSM konkluderer, at træning kan udføres sikkert i de fleste kolde miljøer, når risikoen styres systematisk (Castellani et al., 2006). Sådan gør du det i en hverdag med arbejde og familie.

I morgen

• Tjek temperaturen, den vindafkølede temperatur og vinden i vejr-appen før turen.
• Klæd dig på, så du er lidt kold de første minutter: et inderste lag, der flytter sveden, og et vindtæt yderlag, hvis det blæser.
• Sæt refleks på ankler eller underben, og tag lys på, hvis du løber i mørke.
• Løb de første 5-10 minutter roligt. Det er opvarmningen på en let tur.

Denne uge

• Placér ugens ture efter vejret: de rolige ture ude, også i frost, og det hårde pas på den mildeste dag, på et lysere tidspunkt eller på båndet, hvis det er hård frost eller glat.
• Før intervaller: 10-15 minutters opvarmning, et par stigningsløb og en kort, varm overgang til første interval.
• Start påklædningsloggen, og skriv i den efter hver tur.
• Ises dine ruter til, så skaf greb under skoen eller find en ryddet, oplyst rute, og hav båndet som plan B.

Fra november til februar

Målet er en ubrudt rytme: de ture, du planlægger, bliver løbet, ude, på en anden rute eller på båndet. Når en tur bliver aflyst, så løs årsagen: mørke med refleks, lys og rute, is med greb eller båndet, tvivl om tøjet med loggen.

Bygger du op mod et forårsløb, er december til februar din opbygningsperiode. Det er LøberLabs træningslogik, og den bygger på vores erfaring: let volumen i al slags vejr og de hårde pas placeret efter vejret. Uanset om foråret står på halvmaratontræning eller maratontræning, hjælper periodisering af løbetræningen dig med at lægge ugerne i den rigtige rækkefølge. Blev vinteren alligevel til en pause, så læs, hvordan du kommer tilbage til løb efter en pause.

Du ved, at planen virker, når de fleste planlagte ture bliver løbet, og når du ved, hvad du skal have på, uden at gætte. Ved udgangen af februar har du et påklædningssystem, der passer til din krop, et sæt vinterruter og en plan B på båndet.

Opbygningen mod foråret starter nu. Vil du have hjælp til at holde retningen mod dit forårsløb, mens vejret skifter fra uge til uge, så se, hvordan Perform fungerer. Programmet leveres direkte til dit ur og justeres løbende ud fra dine data, og du kan blive hos os hele vejen fra vinterens rolige kilometer til startstregen.

Ofte stillede spørgsmål om løb om vinteren

Hvad skal man have på, når man løber om vinteren? Vælg tøj efter dit eget behov frem for en fast regel: et inderste lag, der transporterer sved væk og tørrer hurtigt, et vindtæt yderlag, når det blæser, samt handsker og hue. Svedvådt tøj mister isolering og køler, så det er bedre at være lidt kold de første minutter end at svede igennem (Gatterer et al., 2021). ACSM anbefaler, at påklædning vælges efter den enkeltes behov (Castellani et al., 2006).

Hvor koldt er for koldt til at løbe? Der er ingen fast temperaturgrænse for raske løbere, og ACSM vurderer, at træning kan udføres sikkert i de fleste kolde miljøer, når risikoen styres. Ved vindafkølet temperatur under -27 °C er risikoen for forfrysninger skærpet (Castellani et al., 2006). For luftvejene er intensiteten afgørende, så læg hårde pas i hård frost på en mildere dag eller på løbebåndet.

Er det farligt for lungerne at løbe i frost? For raske løbere er rolige ture i frost forsvarlige: 90 minutters roligt løb ved -15 °C gav ikke målbart fald i lungefunktionen, selv om en markør for påvirkning af luftvejenes slimhinde steg (Gavrielatos et al., 2022). Hårde pas i hård frost kan give forbigående hoste og sammentrækning af luftvejene, fordi de skal varme og fugte store mængder kold, tør luft (Stenfors et al., 2022). Hoster du efter hårde pas, så flyt eller beskyt de næste, og tal med din læge, hvis det fortsætter.

Kan man godt løbe i regnvejr og slud om vinteren? Ja, men væden gør det koldere: præstationen falder, når kulde, vind og væde sænker muskeltemperaturen mere, end kroppens varmeproduktion kan kompensere for (Gatterer et al., 2021). Vælg stof, der bevarer isoleringen, når det bliver vådt, og et yderlag, der tager vinden, og skift til tørt tøj hurtigt efter turen.

Forbrænder man mere, når man løber i kulde? Forskellen er lille, så længe du holder varmen. Når kernetemperaturen holdes, og du ikke ryster af kulde, er iltomkostningen ved submaksimalt arbejde den samme ved -20 °C som ved 20 °C, og først kulderystelser øger forbruget mærkbart (Gatterer et al., 2021).

Er løbebånd lige så godt som at løbe udenfor om vinteren? Til rolige ture og pas i submaksimal fart, ja: her er iltoptaget det samme på løbebånd som udendørs (Miller et al., 2019). Puls og oplevet anstrengelse ved samme fart afviger dog, og udholdenhedspræstationen er lavere på båndet, så styr efter fornemmelse og justér zonerne i stedet for at kopiere dit udendørstempo.

Hjælper brodder eller spikes, når man løber på is? Greb under skoen virker på sne og is for gående: i et randomiseret forsøg var risikoen for fald udendørs 58 % lavere (RR 0,42) hos faldtruede ældre med anti-slip under skoen (McKiernan, 2005). Der findes ingen tilsvarende studier af løbere eller løbespikes, så på blank is er løbebåndet eller en ryddet rute det oplagte valg.

Hvordan bliver man set, når man løber i mørke? Brug lys og refleks, og sæt refleksen på led, der bevæger sig, som ankler og knæ. I forsøg øger lys og refleks bilisters evne til at opdage fodgængere i mørke, og refleks på led i bevægelse gør det lettere at genkende dem som mennesker (Kwan & Mapstone, 2006). Ingen studier har dog målt effekten på ulykker.

Kilder

Castellani et al. (2006). American College of Sports Medicine position stand: prevention of cold injuries during exercise. Medicine & Science in Sports & Exercise. DOI: https://doi.org/10.1249/01.mss.0000241641.75101.64

Gatterer et al. (2021). Practicing Sport in Cold Environments: Practical Recommendations to Improve Sport Performance and Reduce Negative Health Outcomes. International Journal of Environmental Research and Public Health. DOI: https://doi.org/10.3390/ijerph18189700

Gavrielatos et al. (2022). Influence of exercise duration on respiratory function and systemic immunity among healthy, endurance-trained participants exercising in sub-zero conditions. Respiratory Research. DOI: https://doi.org/10.1186/s12931-022-02029-2

Ikäheimo (2018). Cardiovascular diseases, cold exposure and exercise. Temperature. DOI: https://doi.org/10.1080/23328940.2017.1414014

Kwan & Mapstone (2006). Interventions for increasing pedestrian and cyclist visibility for the prevention of death and injuries. Cochrane Database of Systematic Reviews. DOI: https://doi.org/10.1002/14651858.CD003438.pub2

Mäki-Heikkilä et al. (2020). Asthma in Competitive Cross-Country Skiers: A Systematic Review and Meta-analysis. Sports Medicine. DOI: https://doi.org/10.1007/s40279-020-01334-4

Mantzios et al. (2022). Effects of Weather Parameters on Endurance Running Performance: Discipline-specific Analysis of 1258 Races. Medicine & Science in Sports & Exercise. DOI: https://doi.org/10.1249/MSS.0000000000002769

McKiernan (2005). A simple gait-stabilizing device reduces outdoor falls and nonserious injurious falls in fall-prone older people during the winter. Journal of the American Geriatrics Society. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1532-5415.2005.53302.x

Miller et al. (2019). A Systematic Review and Meta-Analysis of Crossover Studies Comparing Physiological, Perceptual and Performance Measures Between Treadmill and Overground Running. Sports Medicine. DOI: https://doi.org/10.1007/s40279-019-01087-9

Parsons et al. (2013). An official American Thoracic Society clinical practice guideline: exercise-induced bronchoconstriction. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. DOI: https://doi.org/10.1164/rccm.201303-0437ST

Racinais & Oksa (2010). Temperature and neuromuscular function. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1600-0838.2010.01204.x

Renberg et al. (2014). Effect of ambient temperature on female endurance performance. Journal of Thermal Biology. DOI: https://doi.org/10.1016/j.jtherbio.2014.06.009

Sandsund et al. (2012). Effect of ambient temperature on endurance performance while wearing cross-country skiing clothing. European Journal of Applied Physiology. DOI: https://doi.org/10.1007/s00421-012-2373-1

Stenfors et al. (2022). A breathing mask attenuates acute airway responses to exercise in sub-zero environment in healthy subjects. European Journal of Applied Physiology. DOI: https://doi.org/10.1007/s00421-022-04939-x

Tutt et al. (2021). A heat and moisture-exchanging mask impairs self-paced maximal running performance in a sub-zero environment. European Journal of Applied Physiology. DOI: https://doi.org/10.1007/s00421-021-04666-9