Fat pad syndrom: Når fedtpuden i hælen gør ondt

Hælsmerter er frustrerende. Du har måske prøvet stræk, rullet med en bold, fået lavet indlæg, men smerten sidder stadig dybt midt i hælen. Hvis smerten ikke passer med det typiske billede af hælspore eller plantar fasciitis, kan forklaringen være din fedtpude.

Fedtpuden under hælen er kroppens naturlige støddæmper. Når den bliver tynd, overbelastet eller beskadiget, mister du den beskyttelse, og hælknoglen mærkes ved hvert skridt. Det kaldes fat pad syndrom, hælpudesyndrom eller på folkemunde en "udtrådt hælpude".

Den gode nyhed er, at din krop ikke er gået i stykker. Fedtpuden har reageret på mere belastning, end den var klar til. Med de rette betingelser (aflastning, støddæmpning og tid) kan den restituere. Og du kan komme tilbage til løb.

Fat pad syndrom er sandsynligvis den næsthyppigste årsag til smerter under hælen efter plantar fasciitis, men den er stærkt underbelyst i forskningen og forveksles konstant med svangsenen (Chang et al., 2022). Det betyder, at mange løbere bliver behandlet for den forkerte tilstand. I denne artikel gennemgår vi, hvad fat pad syndrom er, hvordan du skelner det fra plantar fasciitis og hælspore, og hvad der faktisk hjælper. Læs også om de mest udbredte løbemyter.

Fedtpuden: Din hæls naturlige støddæmper

Din hæl er bygget til stød. Under hælknoglen (calcaneus) ligger en specialiseret fedtpude, på latin corpus adiposum, der fungerer som en hydraulisk støddæmper.

Fedtpuden består af fedtceller pakket i små kamre, holdt på plads af bindevævsvægge (septae). Hos raske voksne er den typisk omkring 15-20 mm tyk, og tykkelsen hænger sammen med både kropsvægt og højde (Maemichi et al., 2020).

Når du går, absorberer hælen omkring 110% af din kropsvægt. Når du løber, stiger det til cirka det dobbelte. Fedtpuden fordeler denne kraft, så hælknoglen og de underliggende strukturer beskyttes.

Men fedtpuden er ikke uopslidelig. Med alderen mister den elasticitet og tykkelse. I en ultralydsundersøgelse af 1126 personer fra 1 til 96 år blev fedtpuden tykkere frem til 30-44-årsalderen og derefter gradvist tyndere op gennem livet (Maemichi et al., 2020). Ved gentagne stød kan bindevævsstrukturerne beskadiges, og ved direkte traumer kan fedtpuden "briste", hvor fedtet skubbes ud til siderne i stedet for at absorbere stødene.

Udtrådt hælpude: Hvad betyder det egentlig?

"Udtrådt hælpude" og "bristet fedtpude" er folkelige udtryk for fat pad syndrom. De beskriver det samme: fedtpuden under hælen fungerer ikke optimalt som støddæmper.

Der er to hovedtyper:

Overbelastning og irritation: Fedtpuden er irriteret af gentagen belastning, men strukturen er intakt. Det svarer til en overbelastet sene, hvor vævet har brug for aflastning og tid til at restituere. Læs også om akillessenebetændelse.

Tynding eller bristning: Fedtpuden er blevet tynd (atrofi) eller bindevævsstrukturerne er beskadiget, så fedtet "flyder ud" til siderne. Det kan ses som en bredere, fladere hæl, og i svære tilfælde små "knuder" af fedt på siderne af hælen.

Den første type responderer godt på aflastning og tilpasset belastning. Den anden type kan kræve mere vedvarende kompensation med hælkopper, men du kan stadig løbe, så længe du har den rigtige støddæmpning.

Tre tilstande, tre forskellige steder: Sådan skelner du

Hælsmerter klumpes ofte sammen under én diagnose, men den specifikke placering af smerten peger som regel direkte på årsagen (Potocnik et al., 2019). Tre tilstande forveksles hyppigt:

Fat pad syndrom sidder midt under hælen, i selve fedtpudens område, og smerten føles dyb, som at træde på et blåt mærke (Tu, 2018).

Plantar fasciitis (svangsene-irritation) sidder foran og på indersiden (medialt), hvor svangsenen fæster på hælknoglen. Smerten er typisk skarp og værst ved de første skridt om morgenen.

Hælspore er ikke en selvstændig smertekilde, men en lille knogletap, der dannes ved svangsenens fæste over tid. Den er et røntgenfund, ikke en diagnose. Mange med svære smerter har ingen spore, og mange uden smerter har én. Når folk siger "hælspore", mener de næsten altid plantar fasciitis. Vil du dykke ned i den tilstand, har vi en separat gennemgang af hælspore og plantar fasciopati.

Tåstræk-testen: Stå på ét ben og løft dine tæer mod skinnebenet mens du holder vægten på hælen. Ved plantar fasciitis spænder dette svangsenen, og det øger typisk smerten (Goff & Crawford, 2011). Ved fat pad syndrom ændrer det ingenting, fordi problemet sidder i fedtpuden, ikke i fascien. Testen er ikke et endeligt facit, men den er et af de mest brugbare tegn til at skelne de to.

Du kan have begge dele samtidig. Kronisk plantar fasciitis kan føre til sekundær overbelastning af fedtpuden, og det er en af grundene til, at de to tilstande er svære at adskille klinisk (Chang et al., 2022). Hvis du har symptomer fra begge, skal behandlingen adressere begge strukturer.

Et illustrativt eksempel: Mette og den dybe hælsmerte

Følgende er et illustrativt sammensat eksempel, ikke en konkret patient. Det viser et typisk forløb ved fat pad syndrom.

Mette er 48 år og har løbet i ti år. Hen over foråret skruede hun op fra tre til fem løbeture om ugen, primært på asfalt, fordi hun skulle træne op til en halvmaraton. Efter et par uger begyndte hun at mærke en dyb, murrende smerte midt under venstre hæl. Det føltes som at gå på et blåt mærke, og det var værst på fliserne i køkkenet om aftenen, ikke ved de første skridt om morgenen.

Hun fik at vide, at det var hælspore, og købte indlæg med svangstøtte. Det hjalp ikke. Tåstræk-testen, som hun fandt online, gjorde ingen forskel på smerten, og det var et fingerpeg om, at svangsenen ikke var problemet. Da hun trykkede direkte midt på hælpuden, gjorde det ondt, mens området foran ved svangsenens fæste var smertefrit.

Planen blev enkel og lå i bunden af genoptræningspyramiden. Hun lagde silikone-hælkopper i alle sine sko, også hjemmesko, og holdt op med at gå barfodet på fliserne. Hun byttede de tre uger med asfalt ud for grus og skovsti og skar løbet ned til korte intervaller af løb og gang, så hælen kunne tolerere belastningen. Tempoarbejdet blev parkeret midlertidigt. I mellemtiden holdt hun konditionen ved lige på cyklen.

De første to uger faldt smerten fra omkring 5 til 2 på en skala fra 0 til 10. Hun byggede gradvist løbevolumen op igen efter hvordan hælen reagerede, og introducerede asfalt sidst. Efter cirka tre måneder løb hun halvmaratonen, stadig med hælkopper i skoene. Fedtpuden var ikke "repareret" på rekordtid. Den havde bare fået de betingelser, den skulle bruge for at tolerere belastningen igen.

Symptomer: Dyb smerte midt under hælen

Fat pad syndrom præsenterer sig typisk sådan:

Smertemønster:

• Dyb, murrende smerte midt under hælen
• Føles som at træde på et blåt mærke (Tu, 2018)
• Forværres ved gang og løb på hårde underlag
• Tydelig forværring ved barfodet gang (fliser, beton, trægulve)
• Bedre med bløde underlag og støddæmpende sko

Fysiske fund:

• Ømhed ved tryk midt på fedtpuden, ikke foran ved svangsenefæstet
• Eventuelt synlig udflydning af fedtpuden til siderne
• Hælen kan virke fladere eller bredere end normalt

Hvornår smerten typisk opstår:

• Efter længere gang eller stående arbejde
• På hårde underlag, især beton og fliser
• Ved løb, særligt på asfalt
• Barfodet i hjemmet

Smerten er typisk ikke værst om morgenen, i modsætning til klassisk plantar fasciitis. Det morgenmønster er et af de stærkeste tegn på, at det handler om svangsenen og ikke fedtpuden (Chang et al., 2022). Er du i tvivl om, hvad der ellers kan ligge bag, kan du orientere dig bredt i vores oversigt over ondt i foden ved løb.

Årsager til fat pad syndrom hos løbere

Fedtpuden påvirkes, når belastningen overstiger dens kapacitet til at restituere. Det sker typisk ved:

Gentagen overbelastning

Løb og spring, især på hårde underlag, akkumulerer mikrobelastning. Det er summen af mange små belastninger over tid, ikke ét enkelt løb, der skaber problemet. Belastningsfaktorer inkluderer meget løb på asfalt, en hurtig stigning i træningsmængde og langvarigt stående arbejde.

Alder

Fedtpuden bliver tyndere og mister elasticitet fra omkring 30-44-årsalderen og frem (Maemichi et al., 2020). Bindevævsseptaene bliver svagere. Det gør fedtpuden mere sårbar, men det betyder ikke, at du ikke kan løbe som 50- eller 60-årig. Det betyder, at du måske har brug for mere støddæmpning i dine sko. Det er i øvrigt langt fra den eneste ting, der ændrer sig, hvis du fortsætter med at løbe efter 40.

Akut traume

Et direkte slag mod hælen, for eksempel en landing på en sten eller et fald fra højde, kan beskadige bindevævsstrukturerne akut.

Uhensigtsmæssigt fodtøj

Løb i slidte sko, minimalistiske sko uden tilstrækkelig tilvænning eller barfodet gang på hårde gulve i hjemmet er hyppige medvirkende faktorer. Læs mere om valg af løbesko.

Steroidinjektioner

Det fremhæves ofte i lærebøger, at gentagne steroidinjektioner i hælområdet kan give tynding af fedtpuden, og at man derfor skal være varsom (Lim et al., 2016). Billedet er dog ikke entydigt: i en dansk opfølgningsstudie over 5 til 15 år havde patienter, der havde fået ultralydsvejledte steroidinjektioner, ikke tyndere fedtpude end dem, der ikke havde (9,0 mod 9,4 mm, ingen signifikant forskel) (Hansen et al., 2018). Pointen er ikke, at injektioner er ufarlige, men at de ikke løser den underliggende belastningsubalance, og at de hører til langt nede i prioriteringen.

Højere kropsvægt

Højere kropsvægt øger den mekaniske belastning ved hvert skridt og hænger sammen med tykkere, men også mere belastet fedtpude (Maemichi et al., 2020).

Baxter-neuropati: En vigtig differential

Hvis du har brændende, stikkende eller snurrende smerte, især på indersiden af hælen, kan det være Baxter-neuropati: en inklemmelse af en nerve (første gren af den laterale plantarnerve, også kaldet den inferiore calcaneusnerve), der løber under hælen.

Baxter-neuropati kan optræde sammen med både fat pad syndrom og plantar fasciitis og bliver ofte overset (Kaur et al., 2024). Tegn der peger mod nerveinklemmelse:

• Brændende eller elektrisk smertekvalitet
• Udstråling mod lilletåsiden af foden
• Føleforstyrrelser (prikken, snurren)
• Smerte der forværres ved direkte tryk på indersiden af hælen

Ved kronisk Baxter-neuropati kan en MR-scanning vise fedtomdannelse af den lille muskel under foden (abductor digiti minimi), som nerven forsyner, og det bruges til at bekræfte diagnosen (Kaur et al., 2024). Har du disse symptomer, er det værd at få en vurdering hos en specialist, fordi behandlingen kan være anderledes end ved rent fat pad syndrom. Se også Mortons neurom.

Behandling af fat pad syndrom: Hvad virker?

Behandlingen følger en klar logik: Reducer belastningen på fedtpuden, beskyt den med ekstern støddæmpning, og giv den tid til at restituere. Det er den samme grundtanke, som ligger bag hele vores tilgang til behandling af løbeskader, hvor passende belastning er selve behandlingen.

En vigtig ærlighed først: der findes endnu ingen randomiserede forsøg, der dokumenterer effekten af de mest anbefalede tiltag som hælkopper og tape specifikt ved fat pad syndrom (Chang et al., 2022). Vi anbefaler dem, fordi de er lavrisiko, billige og giver mening mekanisk, ikke fordi forskningen har afgjort sagen. Det er en vigtig forskel.

Tænk på det som en stueplante med et gult blad. Du kan ikke massere bladet grønt igen. Du undersøger om planten får nok lys, vand og næring, og når betingelserne er rigtige, vil planten selv producere nye, grønne blade. Sådan er det også med fedtpuden: vi skaber betingelser for heling, vi kan ikke tvinge den.

Genoptræningspyramiden ved fat pad syndrom

Ved fat pad syndrom ser prioriteringen sådan ud:

Niveau 1, højeste prioritet: Passende belastning. Find en belastning din fedtpude kan tolerere. Det kan betyde kortere løbeture, bløde underlag eller en periode med gang i stedet for løb.

Niveau 2: Ekstern støddæmpning. Hælkopper, støddæmpende sko, undgå barfodet gang. Det er her de fleste får størst effekt ved fat pad syndrom.

Niveau 3: Restitution. Søvn, ernæring, stresshåndtering. Kroppen heler bedst med gode rammer.

Niveau 4-6: Sekundære tiltag. Styrketræning af foden, tape, løbestilsændringer. Kan hjælpe, men er ikke fundamentet.

Fase 1: Beskyt fedtpuden (uge 1-4)

Hælkopper i alle sko. En god hælkop samler fedtpuden under hælknoglen og tilfører ekstra støddæmpning. Brug dem i alle sko, både løbesko, hverdagssko og hjemmesko. Konsistens er afgørende.

Støddæmpende fodtøj. Skift til sko med god hældæmpning. Undgå barfodet gang på hårde gulve, slidte løbesko, flade sko og sandaler uden støddæmpning.

Aktivitetsmodifikation. Reducer midlertidigt aktiviteter, der belaster hælen. Det betyder ikke komplet hvile, det betyder at finde en dosis din krop kan tolerere.

Fase 2: Gradvis genoptræning (uge 4-12)

Når de akutte smerter er under kontrol, begynder den gradvise tilbagevenden til aktivitet.

Trafiklysmodellen:

🟢 Grøn zone (0-2/10 smerte): Fortsæt som planlagt.

🟡 Gul zone (3-5/10 smerte): Acceptabelt under genoptræning, hvis smerten er tilbage til udgangspunktet næste dag.

🔴 Rød zone (over 5/10 smerte): Reducer belastning.

Løbeprogram ved fat pad syndrom:

Programmet er en skabelon, ikke en lov. Vi bruger ikke en fast 10%-regel, fordi den rette progression afhænger af din kapacitet og dit symptomrespons, ikke af et tal. Start på bløde underlag. Asfalt og beton introduceres gradvist fra uge 5-6, og du styrer tempoet efter trafiklysmodellen.

Øvelser ved fat pad syndrom

Ved fat pad syndrom er styrketræning mindre centralt end ved seneskader, fordi fedtpuden ikke er en kontraktil struktur, der kan "trænes stærkere". Men generel fodstyrke kan hjælpe med belastningsfordeling, og det indgår naturligt i bredere styrketræning for løbere:

Short foot (svangløft): Træk svangen op uden at krølle tæerne. Hold 10 sekunder. 3 sæt af 10 gentagelser.

Tåspredning: Spred tæerne aktivt fra hinanden. Hold 5 sekunder. 3 sæt af 10 gentagelser.

Hælhævninger: Langsom hævning og sænkning. 3 sæt af 15 gentagelser.

Tape kan bruges til at samle fedtpuden under hælknoglen efter samme princip som en hælkop. Hvis smerten reduceres markant med tape, understøtter det diagnosen. Effekten er ikke dokumenteret i randomiserede forsøg ved fat pad syndrom (Chang et al., 2022), og tape er upraktisk til daglig brug, men det er et lavrisiko-redskab du kan teste.

Cross-training: Hvad kan du lave i stedet for løb?

Mens fedtpuden restituerer, kan du vedligeholde din kondition med aktiviteter, der aflaster hælen:

Cykling: Minimal belastning af hælen. God mulighed.

Svømning: Ingen stødbelastning. Velegnet til akutte faser.

Crosstrainer/ellipse: Lavere stødbelastning end løb. Test om det tolereres.

Roergometer: Ingen hælbelastning. God konditionstræning.

Løb i vand (aquajogging): Bevarer løbebevægelsen uden stød. Kræver adgang til dybt bassin.

Målet er at vedligeholde så meget aktivitet som muligt frem for at stoppe helt. Passende belastning er behandlingen, også når det betyder alternative aktiviteter i en periode.

Hælkopper og løbesko: Konkrete anbefalinger

Hælkopper

Vælg en hælkop med:

• Høje sidekanter (6-8 mm) der cupper og samler fedtpuden
• Blød, støddæmpende kerne (silikone eller gel)
• Fast nok til at holde formen, for blødt materiale giver ingen støtte

Silikone-hælkopper er ofte mest holdbare. Brug dem i alle sko, også hjemmesko. Hvis du overvejer egentlige indlægssåler til løb, er det værd at kende evidensen, før du investerer i dyre specialsåler.

Løbesko ved fat pad syndrom

Se efter sko med:

• God hældæmpning, ikke minimalistisk
• Stack height 25-35 mm under hælen
• Drop 8-12 mm (højdeforskel hæl-forfod)
• Ikke udslidt, skift hver 500-800 km

Undgå minimalistiske sko, racersko med tynd mellemsål og slidte løbesko. Et stort randomiseret forsøg med 848 motionsløbere fandt, at løbere i de hårdere, mindre dæmpede sko havde højere skadesrisiko end dem i de bløde, og den beskyttende effekt af dæmpning var tydeligst hos de lettere løbere (Malisoux et al., 2019). Det er ikke specifikt for fat pad syndrom, men det understøtter, at god dæmpning er en fornuftig forsikring, når hælen er sårbar.

Kan jeg bruge minimalistiske sko igen?

Ja, potentielt, men først når fedtpuden er fuldt restitueret, og kun med gradvis tilvænning. Start med korte ture og øg langsomt. Mange med tidligere fat pad syndrom vælger dog at holde sig til mere støddæmpende sko permanent.

Løbestil: Hæl eller forfod?

Mange spørger, om de skal ændre løbestil for at aflaste hælen. Svaret er nuanceret:

Forfodslanding flytter stødbelastningen væk fra hælen, men over på forfod og læg, hvilket kan give andre problemer, hvis du ikke er vant til det.

Hællanding med støddæmpende sko og hælkopper er ofte den mest realistiske løsning. De fleste løbere lander naturligt på hælen, og det fungerer fint med den rette støddæmpning.

Vi anbefaler ikke drastiske løbestilsændringer under genoptræning. Fokuser på de ting, der giver størst effekt: hælkopper, gode sko, gradvis progression. Vil du forstå, hvad du faktisk kan ændre, har vi en grundig artikel om løbestilsanalyse, og hvis det er landingen, der optager dig, kan du læse om kadence og løb.

Ultralyd og MR: Hvornår er scanning relevant?

Fat pad syndrom diagnosticeres primært klinisk, altså ud fra symptomer og undersøgelse (Chang et al., 2022). Men scanning kan være relevant i visse situationer:

Ultralyd kan måle fedtpudens tykkelse, hvor en tynd fedtpude understøtter diagnosen (Chang et al., 2022). Ultralyd kan samtidig vurdere svangsenen, som er fortykket ved plantar fasciitis, mens fedtpuden er tyndere (Çatal et al., 2025). Det er billigt, hurtigt og uden stråling.

MR kan vise både fedtpude og omgivende strukturer. Det er især relevant ved mistanke om Baxter-neuropati, hvor man kan se fedtomdannelse af den lille fodmuskel abductor digiti minimi, eller ved andre differentialdiagnoser (Kaur et al., 2024).

Hvornår scanning giver mening:

• Diagnosen er uklar efter klinisk undersøgelse
• Behandlingen virker ikke efter 6-8 uger
• Mistanke om nerveinklemmelse eller anden patologi
• Behov for at vurdere graden af tynding

Massage, shockwave og kortison: Virker det?

Lad os være ærlige om evidensen:

Massage og bløddelsbehandling: Ingen dokumenteret effekt på fedtpudens struktur. Manuel terapi kan i visse studier reducere svangsene-relateret smerte på kort sigt (Khammas et al., 2023), men det adresserer fascien, ikke fedtpuden, og det bygger ikke kapacitet.

Shockwave: Der findes ingen studier specifikt på fat pad syndrom. Det kan potentielt forværre tilstanden ved at irritere allerede overbelastet væv.

Steroidinjektioner: Hører til langt nede i prioriteringen. Lærebøger advarer om risiko for tynding af fedtpuden (Lim et al., 2016), selvom dansk opfølgningsdata ikke bekræftede den sammenhæng ved ultralydsvejledte injektioner (Hansen et al., 2018). Uanset hvad løser en injektion ikke den underliggende belastningsubalance, og den bør ikke være førstevalg ved hælsmerter.

Fedtpude-augmentation: Ved svær, behandlingsresistent tynding kan injektion af hyaluronsyre eller fedttransplantation overvejes. Det er specialistbehandling og sjældent nødvendigt.

Passive behandlinger hører til nederst i genoptræningspyramiden. De kan bruges som supplement, hvis de hjælper dig til at udføre aktiv træning, men de er aldrig fundamentet.

Frygt for smerte: Når bekymring holder dig tilbage

Kroniske hælsmerter kan føre til, at man begynder at undgå aktivitet af frygt for at gøre skaden værre. Det er forståeligt, men det kan blive en ond cirkel:

Frygt → undgåelse → dårligere form → mere smerte → mere frygt

Vigtige pointer:

Smerte betyder ikke nødvendigvis skade. Smerte i gul zone (3-5/10) under genoptræning er acceptabel og betyder ikke, at du ødelægger noget.

Gradvis eksponering er trygt. Ved at starte med lav belastning og øge langsomt giver du fedtpuden mulighed for at tilpasse sig.

Bevægelse er godt. Passende belastning fremmer heling, hvor komplet hvile ikke gør det.

Hvis bekymringen for smerten fylder meget, kan det hjælpe at arbejde med en fysioterapeut, der kan guide dig trygt tilbage til aktivitet.

Hvor lang tid tager det at hele?

Fat pad syndrom varierer betydeligt i varighed:

Til sammenligning er svangsene-relaterede hælsmerter ofte mere langtrukne, end mange tror: i en dansk opfølgning over 5 til 15 år havde 46% af patienter med plantar fasciitis stadig symptomer efter cirka 10 år (Hansen et al., 2018). Det er ikke for at skræmme, men for at sætte forventningerne: hælsmerter belønner tålmodighed og konsistens, ikke quick fixes.

Alder påvirker prognosen. Yngre løbere har typisk hurtigere restitution og bedre fedtpude-elasticitet. Ældre løbere kan have brug for længere tid og mere konsistent brug af hælkopper (Maemichi et al., 2020).

Væv tager tid at tilpasse sig, og det er der ingen vej udenom. Tålmodighed kombineret med systematisk genoptræning er ofte det mest effektive.

Kan fat pad syndrom komme igen?

Ja, især hvis de underliggende belastningsfaktorer ikke adresseres. Forebyggelse handler om:

Vedligehold støddæmpning: Fortsæt med gode løbesko og eventuelt hælkopper i hverdagssko. Udskift løbesko hver 500-800 km.

Gradvis progression: Øg træningsmængden efter hvordan kroppen responderer, ikke i ryk. Undgå pludselige spring i volumen eller skift til hårdere underlag.

Undgå barfodet gang på hårde underlag: Hav altid sko eller hjemmesko med støddæmpning indenfor.

Vær opmærksom på tidlige tegn: Hvis den velkendte smerte midt i hælen vender tilbage, reager tidligt med aflastning og hælkopper.

Hvornår skal du søge læge?

Søg læge, hvis:

• Smerten opstod efter et akut traume
• Du har hævelse, rødme eller varme i hælen
• Du har natlige smerter, der vækker dig
• Smerten forværres trods 6-8 ugers konsistent behandling
• Du har føleforstyrrelser (snurren, prikken, følelsesløshed)
• Du har diabetes eller nedsat blodcirkulation

Tænk særligt på stressfraktur, hvis smerten er kommet snigende efter en stigning i træningen, forværres jævnt ved hver belastning og gør ondt, selv når du står stille eller om natten. En knoglerelateret stressreaktion responderer ikke på hælkopper på samme måde som fat pad syndrom og kræver en anden tilgang. Mistænker du det, kan du læse mere om stressfraktur i foden. Disse symptomer kan også indikere nerveinklemmelse, infektion eller andre tilstande, der kræver yderligere udredning (Tu, 2018). Se også om hælsmerter hos børn og unge i vækst i vores artikel om Severs syndrom.

Hvornår bør jeg søge hjælp hos LøberLab?

Hvis hælsmerterne har stået på i flere uger uden bedring, og især hvis du er i tvivl om diagnosen, kan en grundig undersøgelse give afklaring og en plan.

Hos LøberLab hjælper vi dig med at:

• Skelne mellem fat pad syndrom, plantar fasciitis og andre årsager til hælsmerter
• Lave en individuel genoptræningsplan, der passer til dit niveau
• Finde den rette kombination af hælkopper, sko og træning
• Komme tilbage til løb på en tryg og systematisk måde

Vi tror på, at passende belastning er behandlingen, også ved fat pad syndrom. Det handler ikke om at stoppe med at løbe, men om at finde den rette dosis og bygge op derfra. Læs også om Corpus Hoffa.

Læs mere om vores tilgang til løbeskader, eller book en tid til Rehab.

FAQ

Er fat pad syndrom det samme som hælspore?

Nej. Fat pad syndrom skyldes problemer med fedtpuden midt under hælen og giver en dyb, murrende smerte. "Hælspore" bruges i daglig tale om plantar fasciitis, der skyldes irritation af svangsenen foran og på indersiden af hælen og giver skarp smerte, især ved de første skridt om morgenen. Selve hælsporen er blot en knogletap, der ses på røntgen, og den er sjældent årsagen til smerten. De tre ting kan forveksles, og fat pad syndrom og plantar fasciitis kan optræde samtidig.

Hvad er forskellen på udtrådt hælpude og fat pad syndrom?

Det er to navne for samme tilstand. "Udtrådt hælpude" og "bristet fedtpude" er folkelige udtryk for det, der klinisk kaldes fat pad syndrom eller hælpudesyndrom: fedtpuden under hælen fungerer ikke optimalt som støddæmper.

Kan fedtpuden hele sig selv?

Ved overbelastning kan fedtpuden restituere med aflastning og tid. Ved egentlig tynding (atrofi) eller bristning kan strukturen ikke fuldt genoprettes, men du kan stadig løbe med den rette støddæmpning fra hælkopper og sko. Fedtpuden bliver naturligt tyndere med alderen fra omkring 30-44-årsalderen, så ældre løbere kan have brug for mere vedvarende dæmpning.

Hjælper det at rulle med en bold under foden?

Ved fat pad syndrom kan det faktisk forværre symptomerne ved at lægge ekstra tryk på den sårbare fedtpude. Rulning er primært rettet mod plantar fasciitis. Undgå hård massage direkte på hælpuden.

Kan jeg løbe med fat pad syndrom?

Ja, ofte. Det handler om at finde den rette dosis. Brug støddæmpende sko, løb på bløde underlag i starten, og følg trafiklysmodellen, hvor smerte under 3 på en skala fra 0 til 10 og tilbage til udgangspunktet næste dag er acceptabelt. Mange kan fortsætte med at løbe i reduceret omfang under genoptræningen.

Skal jeg have en scanning?

Scanning er sjældent nødvendig, fordi fat pad syndrom diagnosticeres primært ud fra symptomer og undersøgelse. Ultralyd kan dog bekræfte en tynd fedtpude ved at måle tykkelsen, og MR kan udelukke andre diagnoser som Baxter-neuropati, hvis behandlingen ikke virker efter 6-8 uger.

Kilder

1. Chang AH, Rasmussen SZ, Jensen AE, Sørensen T, Rathleff MS. What do we actually know about a common cause of plantar heel pain? A scoping review of heel fat pad syndrome. J Foot Ankle Res. 2022;15(1):60. https://doi.org/10.1186/s13047-022-00568-x
2. Tu P. Heel Pain: Diagnosis and Management. Am Fam Physician. 2018;97(2):86-93. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29365222/
3. Maemichi T, Tsutsui T, Matsumoto M, Iizuka S, Torii S, Kumai T. The relationship of heel fat pad thickness with age and physiques in Japanese. Clin Biomech (Bristol). 2020;80:105110. https://doi.org/10.1016/j.clinbiomech.2020.105110
4. Hansen L, Krogh TP, Ellingsen T, Bolvig L, Fredberg U. Long-Term Prognosis of Plantar Fasciitis: A 5- to 15-Year Follow-up Study of 174 Patients With Ultrasound Examination. Orthop J Sports Med. 2018;6(3):2325967118757983. https://doi.org/10.1177/2325967118757983
5. Çatal T, Sapmaz İE, Kaya MG, Bayrak A, Tıngır M, Kural C, Duramaz A. Plantar fascia thickness and fat-pad measurement at target points: A cost-beneficial and fast method in the diagnosis of plantar fasciitis. Foot Ankle Surg. 2025;32(1):33-39. https://doi.org/10.1016/j.fas.2025.06.001
6. Kaur H, Tiwari P, Bansal N. Plantar Fasciitis with Chronic Baxter's Neuropathy Causing Hindfoot Pain - A Case Report. J Orthop Case Rep. 2024;14(2):150-154. https://doi.org/10.13107/jocr.2024.v14.i02.4252
7. Malisoux L, Delattre N, Urhausen A, Theisen D. Shoe Cushioning Influences the Running Injury Risk According to Body Mass: A Randomized Controlled Trial Involving 848 Recreational Runners. Am J Sports Med. 2019;48(2):473-480. https://doi.org/10.1177/0363546519892578
8. Goff JD, Crawford R. Diagnosis and treatment of plantar fasciitis. Am Fam Physician. 2011;84(6):676-682. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21916393/
9. Potocnik P, Hochreiter B, Harrasser N, Meester J, Toepfer A. Differential diagnosis of heel pain. Orthopade. 2019;48(3):261-280. https://doi.org/10.1007/s00132-019-03690-0
10. Khammas ASA, Mahmud R, Hassan HA, Ibrahim I, Mohammed SS. Sonographic and clinical effects of manual physical therapy for plantar fasciitis: randomized prospective controlled trial. J Ultrasound. 2023;27(3):487-500. https://doi.org/10.1007/s40477-023-00833-0
11. Lim AT, How CH, Tan B. Management of plantar fasciitis in the outpatient setting. Singapore Med J. 2016;57(4):168-170. https://doi.org/10.11622/smedj.2016069