Smerter på indersiden af anklen: Tibialis posterior tendinopati

Du kommer hjem fra en løbetur, og der er den igen: En dyb, trækkende smerte langs indersiden af anklen. Den starter bag den indre ankelkno og strækker sig ned mod svangen. Du har ignoreret den i uger, men nu er den der hver gang du løber.

Måske har du også bemærket noget andet. Din fod føles anderledes. Fladere. Dine sko slides mere på indersiden. Og når du står på ét ben, vakler du mere end du plejer.

Det er ikke tilfældigt. Det hænger sammen.

Her er det vigtigste: Din sene er ikke ødelagt. Kroppen er ikke gået i stykker, men har reageret på mere belastning, end den var klar til lige nu. Det er et signal, du kan handle på. Og med den rette tilgang kan de fleste træne sig tilbage til smertefri løb. I et klassisk studie med struktureret konservativ behandling blev 83% raske uden operation (Alvarez et al., 2006).

Hvad forårsager smerter på indersiden af anklen?

Når det gør ondt bag den indre ankelkno hos løbere, er tibialis posterior tendinopati en af de hyppigste årsager. Det er en overbelastning af senen til tibialis posterior-musklen, den muskel der har hovedansvaret for at støtte din fodsvang og kontrollere pronation. Mange løbere støder også på betegnelsen tibialis posterior syndrom eller "PTTD" (posterior tibial tendon dysfunction), som dækker over den samme tilstand. I nyere forskning samles de tidlige stadier under betegnelsen tibialis posterior tendinopati netop for at flytte fokus fra "dysfunktion" til en sene, der kan trænes (Rhim et al., 2022).

Tænk på det som et simpelt regnestykke:

Belastning > Kapacitet = Smerte

Løsningen er ikke at stoppe med at bevæge dig. Den er at finde den rette balance og gradvist øge senens kapacitet, så den igen kan klare det, du gerne vil bruge den til.

Fodens vigtigste svangstøtte

Tibialis posterior er en muskel, der gemmer sig dybt i læggen. Den udspringer fra bagsiden af skinnebenet og lægbenet, og dens sene løber ned bag den indre ankelkno for at hæfte på flere knogler i mellemfoden, primært bådbenet.

Hver gang du tager et skridt, arbejder denne sene. Den holder din fodsvang oppe, bremser fodens indadrotation og stabiliserer bagfoden ved afsæt. Uden tibialis posterior ville din fod flade ud ved hvert skridt.

Når senen bliver overbelastet, mister foden noget af sin dynamiske støtte. Svangen kan begynde at synke. Og belastningen flyttes til strukturer, der ikke er bygget til at håndtere den alene.

Tenosynovitis vs. tendinopati: To forskellige tilstande

Det er vigtigt at skelne mellem to beslægtede, men forskellige tilstande:

Tenosynovitis er irritation af seneskeden, det tynde hylster senen glider i. Det giver ofte akut hævelse, varme og ømhed langs senens forløb. Tenosynovitis responderer typisk hurtigt på aflastning og kan bedres markant inden for 2-4 uger.

Tendinopati er en degenerativ forandring i selve senen. Den udvikler sig over længere tid og kræver aktiv genoptræning, ikke bare hvile. Det er her styrketræning bliver afgørende.

Mange løbere starter med tenosynovitis, der, hvis den ignoreres, kan udvikle sig til egentlig tendinopati. Det er endnu en grund til, at tidlig indsats betaler sig.

Har du en hævet ankel på indersiden? En hævet, varm og øm ankel lige bag den indre ankelkno er det klassiske tegn på tenosynovitis, den akutte irritation af seneskeden omkring tibialis posterior. Hævelsen følger ofte senens forløb fra bag ankelknoen og ned mod svangen, og den er typisk værst efter aktivitet. Det er et godt tegn at handle på tidligt, for netop denne fase responderer hurtigt på aflastning og svangstøtte.

Stadier: Fra smerte til erhvervet platfod

Tibialis posterior dysfunktion beskrives traditionelt i fire stadier. Det lyder måske skræmmende, men her er den vigtige pointe: De fleste løbere, der søger hjælp, befinder sig i stadie I eller II, hvor prognosen er god ved konservativ behandling.

Et studie fra 2024 viste, at løbere i stadie I har minimale gangforandringer sammenlignet med raske, mens stadie II viser markante biomekaniske ændringer (Dami et al., 2024). Jo tidligere du handler, jo mindre når tilstanden at udvikle sig.

Symptomer: Sådan føles smerter bag indre ankelkno

Den klassiske beskrivelse er en dyb, murrende smerte bag den indre ankelkno. Den er der ikke hele tiden, men når du løber, bliver den tydeligere. Især mod slutningen af turen, eller når du løber op ad bakke.

Typiske symptomer

Hvor sidder smerten? Bag den indre ankelkno, ofte med udstråling ned langs fodens inderside mod svangen. Nogle mærker den helt frem til bådbenet midt på foden.

Hvornår gør det ondt?

• Ved løb, især længere ture og bakker
• Når du går på trapper eller ujævnt terræn
• Ved tågang eller hælløft på ét ben
• Ved direkte tryk på senen bag indre ankelkno

Karakteristisk mønster: Morgenstivhed de første skridt. Bedring efter opvarmning. Gradvis forværring under længere aktivitet.

To kliniske tests du kan prøve selv

Hælløft-testen: Stå på ét ben og hæv dig op på tå 10-15 gange. Sammenlign siderne. Tegn på problem: Du kan ikke lave lige så mange på den ene side, hælen drejer ikke indad når du hæver, eller du mærker smerte/svaghed. Nedsat hælløft-udholdenhed er et af de mest konsistente kliniske fund ved tilstanden (Ross et al., 2018).

"Too many toes"-tegnet: Stå afslappet og bed nogen kigge på dig bagfra. Ved tibialis posterior dysfunktion kan man ofte se flere tæer på den syge side, fordi bagfoden vipper udad og forfoden drejer ud.

Husk for selve senen: Smerte op til et tåleligt niveau, der falder igen til næste dag, er acceptabelt under genoptræning. Vil du forstå hele logikken bag det, så har vi en gennemgang af løb som behandling af løbeskader.

Årsager: Pronation, overvægt og overbelastning

Som alle overbelastningsskader handler det om forholdet mellem belastning og kapacitet. Din sene har en vis tolerance. Når du gentagne gange overskrider den uden tilstrækkelig restitution, reagerer senen.

Hvem rammes typisk?

Forskningen tegner et ret tydeligt billede:

• Kvinder over 40 år (klart hyppigst)
• Overvægt (forhøjet BMI øger risikoen)
• Udtalt pronation eller eksisterende flad fod
• Tidligere ankelskader

Et scoping review fra 2022 fandt, at 86% af studierne primært inkluderede kvinder over 40, og at langt de fleste deltagere havde et BMI i overvægtskategorien (Rhim et al., 2022). Det betyder ikke, at yngre løbere er immune, men den typiske patient er middelaldrende kvinde med pronationstendens.

Har du tidligere vrikket om, kan du læse mere om, hvordan en forstuvet ankel genoptrænes.

Pronation og senens arbejdsbyrde

Hver gang du lander under løb, absorberer tibialis posterior-senen en del af pronationskraften. Det er dens job som fodens primære "anti-pronator".

Men hvis pronationen er overdreven, eller hvis senen i forvejen er svækket, kan belastningen overstige kapaciteten. Det er derfor svangstøtte ofte er en del af behandlingen: Den reducerer senens arbejde udefra, mens styrketræning øger dens kapacitet indefra. En vigtig nuance: vi ser ikke pronation som en "fejl" der skal korrigeres. Det er en normal bevægelse, der her bare er blevet mere belastning, end senen kan klare lige nu. Vil du forstå hvordan din fods pronation hænger sammen med belastningen på senen, så har vi en hel guide til hvordan pronation påvirker løb.

Andre risikofaktorer

Træningsrelaterede: Pludselig øgning i ugentlige kilometer, mere bakketræning end vanligt, skift til sko med mindre støtte, løb på skrånende underlag.

Systemiske: Diabetes og hypertension, kortikosteroid-medicin, inflammatoriske ledsygdomme, lav energitilgængelighed.

Behandling: Hvad virker ved smerter på indersiden af anklen?

Den gode nyhed først: Konservativ behandling virker for langt de fleste.

Et klassisk studie fra 2006 fulgte 47 patienter med stadie I og II gennem en struktureret protokol af svangstøtte og styrketræning. 83% blev behandlet succesfuldt, og kun 11% endte med at have brug for kirurgi (Alvarez et al., 2006). En britisk landsdækkende kortlægning fra 2024 bekræfter, at kombinationen af information, fodindlæg og målrettet plus generel træning i dag er klinisk førstevalg (Miller et al., 2024).

Den vigtigste indsigt

Tænk på en stueplante med gule blade. Du behandler den ikke ved at massere bladene grønne. Du undersøger, om planten får nok lys, vand og næring. Når betingelserne er rigtige, producerer planten selv nye, grønne blade.

Sådan er det også med din sene. Vi kan ikke massere den rask. Men vi kan skabe de betingelser (passende belastning, styrketræning, restitution, tid) der tillader kroppen at hele sig selv.

Passende belastning er behandlingen, ikke bare målet. Din sene skal i sidste ende kunne håndtere løb, og det lærer den gennem gradueret eksponering, ikke ved at hvile.

I genoptræningspyramiden ligger fundamentet i bunden: Passende løbetræning og optimeret restitution. Dernæst styrketræning. Svangstøtte er et supplement, der aflaster senen mens du bygger kapacitet.

Øvelser og styrketræning ved tibialis posterior

Fase 1: Smertekontrol og aflastning (uge 1-2)

Mål: Reducér smerte til acceptabelt niveau. Find den belastning, du kan tolerere.

Svangstøtte fra dag 1: Start med et svangstøttende indlæg. Færdigkøbte kan være nok i milde tilfælde; individuelt tilpassede anbefales ved udtalt pronation. Brug dem i hverdagssko OG løbesko.

Løb: Reducer volumen med 50% som udgangspunkt. Hold dig til fladt, jævnt underlag. Undgå bakker i begge retninger.

Start styrketræning tidligt: Isometriske øvelser tåles ofte bedst i starten. Pres fodbuen op mod gulvet uden at krølle tæerne, hold 30-45 sek × 4 sæt.

Fase 2: Byg kapacitet (uge 2-8)

Mål: Gradvist øge senens styrke og fodens stabilitet.

Her er styrketræning afgørende. Et studie fra 2009 viste, at et 10-ugers progressivt belastningsprogram forbedrede symptomer og funktion markant, selvom senen ikke nødvendigvis så anderledes ud på scanning (Kulig et al., 2009). Forbedringen sker funktionelt: senen bliver mere belastningstolerant, selvom billedet er det samme. Vil du have det store overblik over, hvordan du strukturerer styrketræning ved siden af løb, så se vores guide til styrketræning for løbere.

De vigtigste øvelser:

Hælløft på ét ben (progressivt tungere): Stå på et trin med hælen fri. Løft dig op på tå med fokus på at "skrue" hælen indad, det aktiverer tibialis posterior specifikt. Sænk langsomt (3 sek ned). Start med 3 × 12-15 gentagelser. Progression: tilføj vægt (5-20 kg i rygsæk eller håndvægt).

Resisted inversion med elastik: Sid med elastik rundt om forfoden. Drej forfoden indad og opad mod modstanden. Langsomt tempo: 3 sek ind, 3 sek tilbage. 3 × 15 gentagelser. Progression: stærkere elastik, derefter stående udførelse.

Short foot / aktiv svang: Stå barfodet og forsøg at "forkorte" foden ved at løfte svangen uden at krølle tæerne. Hold 10 sek × 10 gentagelser. Progression: på ét ben, med lukkede øjne, under bevægelse.

Tåspredning: Spred tæerne så bredt som muligt, hold 5 sek × 10 gentagelser. Styrker de små fodmuskler, der støtter svangen.

Step-down fremad: Stå på et trin, sænk den fri fod langsomt fremad mod gulvet. Fokus på kontrol af knæ og ankel. 3 × 10 pr. side med 3 sek ned. Progression: højere trin, tilføj vægt.

Frekvens: Start med 3× ugentligt. Short foot og tåspredning kan udføres dagligt.

Løb i fase 2: Gradvis øgning på fladt terræn. Følg symptomrespons med lyskrydsmodellen. Progressionsrækkefølge: Frekvens → Volumen → Intensitet.

Fase 3: Tilbage til fuld funktion (uge 8-12+)

Mål: Genopbyg robusthed til dit normale træningsniveau.

Styrketræning: Tungere belastninger: 4 × 8-10 gentagelser med vægt. Tilføj eksplosive elementer: hop på ét ben, drop jumps, agility.

Løb: Gradvis genintroduktion af bakker, start med korte sektioner. Øg mod normalt volumen. Intervaller og fart kommer sidst.

Test dig selv før fuld tilbagevenden: 25+ hælløft på ét ben uden smerte. Hælen inverterer tydeligt ved hælløft. 30 min løb på varieret terræn i grøn zone.

Et illustrativt forløb: Mette, 44, halvmaraton om 14 uger

Det følgende er et illustrativt, sammensat eksempel. Det er ikke en konkret patient, men et typisk forløb bygget af mønstre vi ser ofte. Det illustrerer hvordan principperne ser ud i praksis.

Mette løber tre-fire gange om ugen og har meldt sig til et halvmaraton om 14 uger. For at nå målet skruer hun op: flere kilometer, mere bakketræning, et par tempopas oveni. Efter en måned dukker en dyb murren op bag den indre ankelkno på højre fod. Den varmer op i starten af turen, men kommer igen mod slutningen. Hendes højre løbesko er begyndt at slides skævt på indersiden.

Da hun står på ét ben foran spejlet, ser hun det selv: højre svang synker mere, og hun kan kun lave 8 hælløft på højre ben mod 16 på venstre. Smerten er 4/10 under løb og væk dagen efter. Det er gul zone, ikke rød. Vigtigst: ømheden sidder over senen bag ankelknoen, ikke som et punkt på selve skinnebenet, og hun har ingen smerte i hvile eller om natten. Det peger på senen, ikke på knoglestress.

Uge 1-2: Mette halverer sit løb og lægger det på fladt, jævnt underlag. Bakketræning og tempo ryger ud midlertidigt. Hun køber et svangstøttende indlæg og bruger det i både hverdagssko og løbesko. Hun starter isometriske hold for fodbuen og hælløft på trin.

Uge 3-7: Smerten falder til 2/10. Hun bygger hælløft på ét ben op med vægt i rygsæk, tilføjer resisted inversion og short foot, og øger sit løb forsigtigt efter lyskrydsmodellen. Frekvens først, så volumen. Hun bliver på samme uge, hvis en tur trækker hende op i gul zone.

Uge 8-12: Hælløft-asymmetrien er væk: 20 på hver side. Hun genintroducerer korte bakkesektioner og lægger lidt fart på. Hun justerer halvmaraton-målet til at gennemføre roligt frem for at jagte en tid, fordi de første uger gik med opbygning.

Pointen i Mettes forløb: hun stoppede aldrig med at løbe. Hun fandt den dosis, senen kunne klare, og byggede op derfra. Og hun tjekkede aktivt det ene tegn, der ville have ændret hele planen: knoglesmerte.

Løbeprogram: Tilbage til løb med ankelsmerter

Her er et konkret 6-ugers program til gradvis genopbygning. Tilpas efter din symptomrespons, det er vigtigere end kalenderen.

Vigtige regler: Brug altid svangstøtte under løb. Bliv på samme uge hvis du er i gul/rød zone. Gå tilbage én uge ved forværring. Bakker introduceres først efter uge 6, gradvist.

Kan jeg fortsætte med at løbe?

Ja, i de fleste tilfælde. Men det kræver tilpasning.

Husk: Passende belastning er behandlingen. Din tibialis posterior-sene skal kunne håndtere løb, og det lærer den gennem gradueret eksponering, belastning der udfordrer uden at overbelaste, ikke gennem komplet hvile.

Lyskrydsmodellen: Din guide til belastningsstyring

Vigtigt: Gul zone er okay under genoptræning af senen. Målet er ikke altid smertefrihed, men funktionel fremgang. Undtagelsen er knoglestress, hvor selv lav smerte over knoglen ikke skal trænes igennem (George et al., 2024).

Løbestil ved pronationssmerter

Løbestilsjusteringer kan midlertidigt reducere belastningen på tibialis posterior-senen. De erstatter ikke styrketræning, men kan gøre det muligt at fortsætte med at løbe under genoptræningen.

Kadence: En højere kadence (flere skridt pr. minut) reducerer belastningen pr. skridt. Prøv at øge med 5-10% fra din normale kadence. Læs mere om kadence og løb.

Fodisæt: Undgå at oversride, det øger pronationskraften. Land med foden tættere på under kroppen.

Sko: Brug sko med god svangstøtte. Stabilitetsko kan hjælpe ved udtalt pronation. Sørg for at dine indlæg passer i skoene. Se også vores guide til valg af løbesko.

Terræn: Undgå skrånende vejsider, der tvinger foden i vedvarende pronation. Løb midt på stien eller veksle side.

Fodindlæg og svangstøtte

Fodindlæg er en central del af behandlingen. De aflaster tibialis posterior-senen ved at støtte svangen udefra, så senen ikke skal arbejde lige så hårdt. I praksis er fodindlæg det mest brugte enkeltstående tiltag blandt klinikere, der behandler tilstanden (Miller et al., 2024).

Hvilke typer indlæg?

Færdigkøbte svangstøttende indlæg: Fås i sportsbutikker og apoteker. Kan være tilstrækkelige i milde tilfælde (stadie I). Billigere at prøve.

Individuelt tilpassede indlæg: Fremstilles af bandagist eller fodterapeut. Anbefales ved udtalt pronation eller stadie II. Mere præcis støtte, dyrere.

Hvor længe?

I den akutte fase: Brug dem konsekvent, i hverdagssko, arbejdssko og løbesko.

Når du er rask: Gradvis nedtrapning er mulig. Mange vælger at fortsætte med indlæg i løbesko forebyggende.

Vigtig pointe: Indlæg er ikke en krykke, du bliver afhængig af. De er et redskab, der aflaster senen mens du bygger styrke. Styrketræning og indlæg supplerer hinanden. Vil du vide hvilke typer der findes, og hvornår færdigkøbte er nok kontra individuelt tilpassede, så har vi en samlet gennemgang af indlægssåler til løb.

Restitution ved smerter på indersiden af anklen

I genoptræningspyramiden ligger optimeret restitution lige under passende belastning. Din sene heler ikke under træning, den heler mellem træning. Vil du grave dybere, så læs vores guide til restitution for løbere.

Søvn

Under dyb søvn frigives væksthormon, der er afgørende for vævsheling. Søvnmangel hæmmer restitution og øger smerteoplevelsen. Prioritér 7-9 timers søvn med konsistent sengetid.

Ernæring

Din krop kan ikke reparere væv uden de rette materialer. 1.6-2.0 g protein pr. kg kropsvægt dagligt. Tilstrækkelig energiindtag, underspis ikke under genoptræning.

Vægt

Overvægt er en dokumenteret risikofaktor (Rhim et al., 2022). Hvis du er overvægtig, kan selv et moderat vægttab reducere belastningen på senen. Men fokuser på sundhed, ikke tal, styrketræning og løb er i sig selv gavnligt.

Frygt for smerte: Sådan bryder du den onde cirkel

Tibialis posterior tendinopati kan være en frustrerende tilstand. Den er progressiv hvis den ignoreres. Den kan ændre din fods udseende. Og den er tæt forbundet med identitet: hvem er du, hvis du ikke kan løbe? Et systematisk review fandt netop, at løbere med tilstanden rapporterer mere stivhed, funktionsbegrænsning og sociale restriktioner end raske, ud over de lokale symptomer i foden (Ross et al., 2018).

Psykologiske faktorer påvirker forløbet ved tendinopatier:

Fear-avoidance: Frygt for smerte fører til undgåelse, som fører til at musklen bliver svagere, som fører til mere smerte. En ond cirkel.

Katastrofetænkning: "Min fod er ødelagt. Det bliver aldrig godt igen." Disse tanker hænger sammen med dårligere forløb, uanset den faktiske skadesgrad.

Hvad kan du gøre?

Gradvis eksponering: Start med det, du kan, og byg op. Succesoplevelser bygger tillid til kroppen.

Fokus på funktion, ikke smerte: Mål fremgang i hælløft, distance, aktiviteter, ikke kun smerteniveau.

Acceptér usikkerhed: Du ved ikke præcis, hvornår du er 100% rask. Det er okay. Systematisk progression virker alligevel.

MR og ultralyd: Hvornår er scanning nødvendig?

De fleste tilfælde af tibialis posterior tendinopati kan diagnosticeres klinisk, uden scanning.

Ultralyd er førstevalg hvis billeddiagnostik ønskes, og det er da også den hyppigst brugte indledende scanning i klinisk praksis (Miller et al., 2024). Den kan vise fortykkelse af senen, væske i seneskeden (tenosynovitis), og tegn på degeneration.

MR-scanning bruges ved mistanke om ruptur, ved usikker diagnose, eller hvis kirurgi overvejes. MR er også nyttig, hvis der er mistanke om knoglestress i skinnebenet, som ikke altid kan ses på almindeligt røntgen tidligt i forløbet (Reshef & Guelich, 2012).

Vigtig pointe: Scanning viser struktur, ikke funktion. Mange mennesker har "unormale" fund på scanning uden at have symptomer. Behandlingen styres af symptomer og funktion, ikke billeder.

Andre årsager til smerter på indersiden af anklen

Smerter på indersiden af anklen kan have flere årsager. Her er de vigtigste at kende:

Tibialis posterior vs. stressfraktur og skinnebensbetændelse: den vigtigste skelnen

De to differentialdiagnoser, det er mest afgørende at få ret, er medial tibial stress-fraktur og skinnebensbetændelse. De ligner tibialis posterior tendinopati ved at sidde på indersiden af underbenet, men de håndteres anderledes, og det ene af dem er en undtagelse fra hele smerte-som-guide-logikken.

Hvor sidder smerten? Tibialis posterior-smerten sidder bag den indre ankelkno og langs svangen. Skinnebensbetændelse (medialt tibialt stress-syndrom, MTSS) giver derimod diffus ømhed over flere centimeter langs skinnebenets nederste inderkant, altså højere oppe på benet end ankelknoen (Reshef & Guelich, 2012). En stressfraktur giver typisk punktømhed: ét sted på knoglen, du kan pege på.

Hvordan opfører den sig? Senesmerte og skinnebensbetændelse varmer ofte op og bedres i starten af en tur. En stressfraktur gør det modsatte: den forværres skridt for skridt, gør ondt i hvile og kan vække dig om natten (Rajasekaran & Finnoff, 2016). Det er præcis derfor knoglestress er undtagelsen fra lyskrydsmodellen. Ved en sene kan du træne i gul zone. Ved en knogle skal du ikke træne igennem smerten, men aflaste og søge vurdering, fordi knoglen helt konkret kræver en periode med reduceret belastning for at hele (George et al., 2024).

Er du i tvivl, så læs vores guide til stressfraktur i foden og søg vurdering, for en knoglestress håndteres anderledes end en sene. Og se vores gennemgang af skinnebensbetændelse, der ligesom tibialis posterior involverer indersiden af underbenet, men sidder højere oppe langs skinnebenets inderkant.

Har du smerter på ydersiden af anklen i stedet? Det kan være peroneus tendinopati, en helt anden tilstand, der rammer senerne på modsatte side af foden. Læs om peroneus tendinopati her. Se også vores guide til akillessenebetændelse, en anden hyppig senetilstand hos løbere.

Tibialis posterior vs. plantar fasciitis og hælspore

Fordi begge tilstande involverer fodens svangstruktur, forveksles de ofte, men smerten sidder forskellige steder, og det afgør hvad du skal gøre.

Tibialis posterior tendinopati giver smerte bag den indre ankelkno og langs svangens overside, og foden kan synligt flade ud. Plantar fasciitis og hælspore giver derimod smerte under hælen og fodsålen, klassisk værst ved de første skridt om morgenen, og uden ændring i fodens form. De to kan eksistere samtidig, fordi en kollapsende svang øger trækket på plantarfascien. Hvis dine værste smerter sidder under hælen snarere end bag ankelknoen, så læs vores gennemgang af hælspore: symptomer, behandling og øvelser. Fælles for begge er princippet: senen og fascien bygger kapacitet gennem gradueret belastning, ikke gennem hvile.

Massage, shockwave og kortison: Virker det?

Lad os være ærlige om, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Massage og manuel behandling: Kan give kortvarig lindring. Bygger ikke kapacitet i senen. Ikke førstevalg.

Ultralyd og shockwave: Begrænset evidens. Kan prøves hvis andet ikke virker, men forvent ikke mirakler.

NSAID (ibuprofen): Kan bruges kortvarigt ved udtalt inflammation. Langvarig brug frarådes, det kan hæmme seneheling.

Kortikosteroid-injektion: Generelt frarådes ved tibialis posterior tendinopati. Risiko for at svække senen yderligere.

Hvor lang tid tager tibialis posterior at hele?

Væv tager tid at tilpasse sig. Det er der ingen vej udenom, og ingen intervention kan væsentligt accelerere biologi. Vores rolle er at sikre, at tiden bruges optimalt.

Det vigtigste: Jo tidligere du handler, jo bedre prognose. Tibialis posterior tendinopati er en progressiv tilstand, der bliver værre hvis den ignoreres (Dami et al., 2024).

Forebyggelse af smerter på indersiden af anklen

Når du er rask, handler det om at holde kapaciteten høj, så senen kan klare de krav, du stiller til den.

Vedligeholdelsestræning: Fortsæt med hælløft på ét ben og short foot-øvelser 2× ugentligt. Det tager 10 minutter og holder senen robust.

Gradvis progression: Øg din løbemængde, så senen kan følge med. Vi tror ikke på en fast 10%-regel: hvad der er passende afhænger af din kapacitet, søvn, stress og hvor du er i forløbet. Brug symptomrespons som din rettesnor.

Lyt til advarsler: Hvis de gamle symptomer vender tilbage, reagér hurtigt. Reducer belastning, genoptag øvelser.

Varier din træning: Monoton belastning er en risikofaktor. Skift terræn, tempo og sko regelmæssigt.

Røde flag: Hvornår skal du søge læge?

Søg undersøgelse hvis:

• Punktømhed direkte over skinnebenets knogle, smerte i hvile eller om natten: kan indikere stressfraktur, som kræver aflastning, ikke træning gennem smerten
• Pludselig smerte efter "knæk" eller snap: kan indikere ruptur
• Markant hævelse og misfarvning: akut inflammation
• Du kan ikke stå på tæer: tegn på fremskreden dysfunktion
• Synlig ændring i fodens form: akut svangskollaps
• Ingen bedring efter 8-12 ugers korrekt behandling
• Smerte og hævelse i flere led: kan indikere systemisk sygdom

Hvornår giver det mening at søge hjælp?

De fleste milde tilfælde kan du håndtere selv med fodindlæg, styrketræning og gradueret belastning.

Men nogle gange er professionel sparring vejen frem.

Vil du høre mere om LøberLabs tilgang til genoptræning, så udfyld formularen her på siden

Det kan give mening hvis:

• Du er usikker på diagnosen, særligt hvis du ikke kan udelukke knoglestress
• Du har prøvet selv i 6-8 uger uden fremgang
• Du har brug for individuelt tilpassede indlæg
• Din fod har ændret form (synligt svangskollaps)
• Du vil have en konkret plan tilpasset dit mål

Hos LøberLab hjælper vi løbere med netop denne type problemstillinger. Vi kan hjælpe med diagnostisk afklaring, individuel behandlingsplan og styrketræning med klar progression.

Vi tror på, at du kan blive din egen ekspert i din krop. Nogle gange kræver det bare lidt hjælp til at komme i gang.

Læs mere om andre årsager til fodsmerter ved løb.

FAQ

Hvad er tibialis posterior syndrom?

Tibialis posterior syndrom er en anden betegnelse for tibialis posterior tendinopati (også kaldet PTTD, posterior tibial tendon dysfunction). Det er en overbelastning af senen, der løber bag den indre ankelkno og støtter fodsvangen. Det giver typisk dyb smerte på indersiden af anklen, en fladere fod og synlig pronation. Det behandles med svangstøtte og gradvis styrketræning, ikke med hvile, og prognosen er god, når man handler tidligt.

Kan jeg løbe med tibialis posterior tendinopati?

I de fleste tilfælde ja, men med modifikationer. Reducer volumen til omkring halvdelen, undgå bakker, og brug fodindlæg i dine løbesko. Smerte op til 3/10, der er væk næste dag, er acceptabel under genoptræning. Løb er faktisk en del af behandlingen, når det doseres rigtigt. Den vigtige undtagelse er, hvis smerten sidder som et punkt over skinnebenets knogle eller gør ondt i hvile, da det kan være knoglestress, der ikke skal trænes igennem.

Hvor lang tid tager det at blive rask?

Tenosynovitis kan bedres på 2-4 uger. Stadie I tendinopati: 6-12 uger ved tidlig indsats. Stadie II: 3-6 måneder. Den vigtigste faktor er ikke tid, men konsekvent styrketræning og brug af fodindlæg. Jo tidligere du handler, jo kortere forløb.

Skal jeg bruge fodindlæg resten af livet?

Ikke nødvendigvis. Indlæg aflaster senen, mens du bygger styrke gennem træning. Mange kan trappe ned eller helt undvære indlæg, når de er raske og har opbygget tilstrækkelig kapacitet. Andre vælger at fortsætte forebyggende, især i løbesko.

Hvad er forskellen på tibialis posterior tendinopati og plantar fasciitis?

Plantar fasciitis giver smerter under hælen og fodsålen, værst om morgenen. Tibialis posterior tendinopati giver smerter bag den indre ankelkno og langs svangen. De er beslægtede, begge involverer fodens svangstruktur, og kan eksistere samtidig.

Hvordan ved jeg, om det er tibialis posterior eller en stressfraktur i skinnebenet?

Tibialis posterior-smerte sidder bag den indre ankelkno og langs svangen, varmer typisk op i starten af en tur og falder igen til næste dag. En stressfraktur i skinnebenet giver punktømhed: ét sted på selve knoglen, du kan pege på, og den forværres skridt for skridt, gør ondt i hvile og kan vække dig om natten. Skinnebensbetændelse ligner, men giver diffus ømhed over flere centimeter langs knoglekanten, højere oppe end ankelknoen. Ved mistanke om knoglestress skal du ikke træne gennem smerten, men aflaste og søge vurdering.

Hvorfor er min ankel hævet på indersiden?

En hævet, varm og øm ankel lige bag den indre ankelkno er det klassiske tegn på tenosynovitis, akut irritation af seneskeden omkring tibialis posterior. Hævelsen følger ofte senens forløb ned mod svangen og er værst efter aktivitet. Det er den tidlige fase af tilstanden, og den responderer typisk hurtigt (2-4 uger) på aflastning og svangstøtte. Ved markant hævelse, misfarvning eller hævelse i flere led bør du dog søge læge.

Kan tilstanden føre til permanent platfod?

Ja, hvis den ignoreres over lang tid. Tibialis posterior-senen er fodens primære svangstøtte. Ved langvarig svækkelse eller komplet bristning kan svangen kollapse permanent (erhvervet platfod). Derfor er tidlig indsats så afgørende, de fleste kan undgå dette med konservativ behandling.

Hvornår er operation nødvendig?

Operation overvejes først ved stadie III (stiv platfod, der ikke kan korrigeres) eller efter 6+ måneders fejlslagen konservativ behandling. Ved stadie I og II blev 83% behandlet succesfuldt uden kirurgi i et struktureret konservativt forløb (Alvarez et al., 2006), så operation er sjældent nødvendig. Første skridt er altid fodindlæg og styrketræning.

Kilder

1. Alvarez RG, et al. Stage I and II posterior tibial tendon dysfunction treated by a structured nonoperative management protocol. Foot Ankle Int. 2006;27(1):2-8. DOI: 10.1177/107110070602700102
2. Kulig K, et al. Effect of eccentric exercise program for early tibialis posterior tendinopathy. Foot Ankle Int. 2009;30(9):877-85. DOI: 10.3113/FAI.2009.0877
3. Ross MH, et al. Self-reported social and activity restrictions accompany local impairments in posterior tibial tendon dysfunction: a systematic review. J Foot Ankle Res. 2018;11:49. DOI: 10.1186/s13047-018-0292-z
4. Wang J, et al. Gait alterations in posterior tibial tendonitis: A systematic review and meta-analysis. Gait Posture. 2020;76:28-38. DOI: 10.1016/j.gaitpost.2019.11.002
5. Rhim HC, et al. Characteristics and future direction of tibialis posterior tendinopathy research: A scoping review. Medicina (Kaunas). 2022;58(12):1858. DOI: 10.3390/medicina58121858
6. Dami A, et al. Lower limbs biomechanical deficits associated with stage 1 and 2 posterior tibialis tendon dysfunction during walking. Gait Posture. 2024;110:10-16. DOI: 10.1016/j.gaitpost.2024.03.004
7. Miller A, et al. Non-surgical management of posterior tibial tendon dysfunction - a UK survey. J Foot Ankle Res. 2024;17(2):e12033. DOI: 10.1002/jfa2.12033
8. George ERM, et al. Criteria and guidelines for returning to running following a tibial bone stress injury: A scoping review. Sports Med. 2024;54(9):2247-2265. DOI: 10.1007/s40279-024-02051-y
9. Rajasekaran S, Finnoff JT. Exertional leg pain. Phys Med Rehabil Clin N Am. 2016;27(1):91-119. DOI: 10.1016/j.pmr.2015.08.012
10. Reshef N, Guelich DR. Medial tibial stress syndrome. Clin Sports Med. 2012;31(2):273-90. DOI: 10.1016/j.csm.2011.09.008