Du træner og træner, men kroppen vil ikke rigtig. Benene føles tunge, pulsen er høj, og du kan ikke forstå hvorfor.
Svaret kan ligge i noget så simpelt som jern. Eller rettere: manglen på det.
Jernmangel er en af de mest oversete årsager til nedsat præstation hos løbere. En systematisk gennemgang fra 2024 viser, at jernmangel reducerer udholdenheden med 3-4% – og at korrekt behandling kan forbedre den med op til 20%. Det er ikke marginaler. Det er forskellen mellem at nå dit mål og at gå i stå.
I denne guide gennemgår vi, hvorfor løbere er særligt udsatte for jernmangel, hvordan du opdager det, og hvad du konkret kan gøre. Uden salgstaler og uden quick-fixes – bare den viden du har brug for.
Hvorfor er jern vigtigt for løbere?
Jern er afgørende for din evne til at transportere ilt. Det indgår i hæmoglobin – det protein i de røde blodlegemer, der binder ilt og fragter den fra lungerne ud til dine arbejdende muskler. Uden tilstrækkeligt jern kan kroppen ikke producere nok funktionelle røde blodlegemer, og din iltkapacitet falder.
Men jern gør mere end det. Det indgår også i myoglobin, som lagrer ilt i muskelcellerne, og i de enzymer der driver energiproduktionen i mitokondrierne. Når jernlagrene er lave, rammes alle disse processer.
For dig som løber betyder det: Selv mild jernmangel – uden egentlig blodmangel – kan reducere din maksimale iltoptagelse og gøre træningen tungere end den burde være.
Hvor mange løbere har jernmangel?
Tallene er overraskende høje. Et studie fra 2017 fulgte eliteløbere og triatleter over seks år og fandt, at 60% af de kvindelige og 37% af de mandlige atleter oplevede jernmangel mindst én gang. Endnu mere bemærkelsesværdigt: 20-25% udviklede egentlig jernmangelanæmi – altså så lav jernstatus, at blodprocenten blev påvirket.
Blandt universitetsløbere viser et nyere studie fra 2022, at 57% af kvinderne og 35% af mændene havde jernmangel på et eller andet tidspunkt i løbet af to konkurrencesæsoner.
Til sammenligning har cirka 20% af kvinder i den generelle danske befolkning jernmangel. Løbere – både kvinder og mænd – er altså markant mere udsatte.
Hvorfor mister løbere mere jern end andre?
Der er flere mekanismer, der gør løbere særligt udsatte. Nogle er veldokumenterede, andre diskuteres stadig i forskningen.
Foot-strike hemolyse er den mest løberspecifikke mekanisme. Hver gang din fod rammer underlaget, knuses en lille del af de røde blodlegemer i fodsålen. Over tusindvis af fodslag akkumuleres dette jerntab. Et klassisk studie fra 1996 målte det præcist: Under normal træning tabte løbere jern svarende til 1,5 ml blod dagligt. Under intensiv træning eller konkurrence steg dette til 4,9-6,6 ml blod dagligt.
Gastrointestinalt blodtab er en anden veldokumenteret mekanisme. Hård løbetræning kan forårsage mikroskopiske blødninger i mave-tarm-kanalen. Det samme studie fandt, at dette var hovedårsagen til det negative jernregnskab hos løbere – ikke sved eller urin.
Svedtab bidrager også, men i mindre grad end mange tror. Du taber jern gennem sveden, men mængden er typisk ikke nok til at forårsage mangel i sig selv.
Menstruation er en væsentlig faktor for kvindelige løbere. Kombinationen af menstruationsblødning og de løberspecifikke jerntab gør kvinder særligt udsatte. Det forklarer også hvorfor jernmangel er så meget mere udbredt hos kvindelige atleter.
Lav energitilgængelighed spiller ind for løbere, der bevidst eller ubevidst spiser for lidt i forhold til deres træning. Når kalorierne er lave, er jernindtaget typisk også lavt. Det er en af grundene til, at jernmangel ofte ses sammen med andre tegn på RED-S (Relativ Energimangel i Sport). Læs mere om RED-S og de bredere konsekvenser af underernæring i vores artikel om RED-S hos løbere.
Symptomer på jernmangel hos løbere
Det snedige ved jernmangel er, at symptomerne er diffuse og gradvist indsættende. De fleste løbere lægger ikke mærke til dem, før de bliver udtalte.
Træthed og nedsat energi er det mest klassiske symptom. Du føler dig træt – ikke bare efter træning, men generelt. Hverdagen kræver mere end den plejer.
Tunge ben og nedsat udholdenhed er det, der typisk vækker mistanken hos løbere. Du træner som du plejer, men det føles tungere. Tiderne går ikke fremad – måske går de endda tilbage.
Høj puls ved givne belastninger er et objektivt tegn. Din krop kompenserer for den nedsatte iltkapacitet ved at øge pulsen. Hvis du bruger pulsur, kan du måske se, at pulsen er højere end normalt ved samme tempo.
Langsom restitution kan også være et tegn. Du kommer dig langsommere efter hårde træningspas og føler dig ikke helt klar til næste session.
Andre symptomer inkluderer hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, bleg hud og øget tendens til infektioner.
Det vigtige at forstå er, at du kan have jernmangel – og mærke symptomerne – længe før du udvikler egentlig anæmi (lav blodprocent). Det kaldes "jernmangel uden anæmi". Dine jernlagre er tomme, men kroppen opretholder stadig en normal hæmoglobinkoncentration. Det er derfor, en almindelig blodprøve for hæmoglobin ikke altid fanger problemet.
Blodprøver for jern: Hvad skal du bede om?
En blodprøve hos din læge er den eneste måde at vide det på. Men det er vigtigt at bede om de rigtige målinger.
Ferritin er den vigtigste markør for dine jernlagre. Det er et protein, der binder og opbevarer jern i kroppen. Ferritinniveauet i blodet afspejler, hvor meget jern du har i reserve.
Hæmoglobin (Hb) måler din blodprocent – altså hvor meget iltbærende protein der er i dine røde blodlegemer. Lav hæmoglobin betyder anæmi, men normal hæmoglobin udelukker ikke jernmangel.
Transferrinmætning viser, hvor stor en del af dit jerntransportprotein der faktisk bærer jern. Kan være nyttig som supplement.
CRP (inflammationsmarkør) er relevant, fordi ferritin er et akutfaseprotein, der kan være kunstigt forhøjet ved inflammation. Hvis du har en infektion eller betændelsestilstand, kan ferritin se normal ud, selvom jernlagrene er lave.
Ferritin-grænseværdier for løbere
Her bliver det interessant. De referenceværdier, du får fra laboratoriet, er baseret på den generelle befolkning. For atleter diskuteres det, om grænseværdierne bør være højere.
En systematisk gennemgang fra 2018 fandt, at jerntilskud til atleter med ferritin under 20 µg/L konsekvent forbedrede præstationen, mens effekten var mere usikker ved højere udgangsniveauer. Det tyder på, at ferritin under 20-30 µg/L er den kritiske grænse for, hvornår jernmangel begynder at påvirke din løbepræstation.
Praktisk anbefaling: Bed din læge om at måle ferritin (og gerne CRP samtidig). Hvis ferritin er under 30 µg/L og du har symptomer, er behandling sandsynligvis relevant. Hvis du ligger mellem 30-50 µg/L, kan koständringer være tilstrækkeligt.
Sports-anæmi: Når lav hæmoglobin ikke er jernmangel
Her er en vigtig nuance, som mange – inklusiv læger – overser: Løbere kan have "lav" hæmoglobin uden at have jernmangel.
Fænomenet kaldes sports-anæmi eller pseudoanæmi og skyldes, at regelmæssig udholdenhedstræning udvider dit plasmavolumen. Du får simpelthen mere blod, men den ekstra volumen er primært plasma (væskedelen). Det fortynder koncentrationen af røde blodlegemer, så hæmoglobin ser lavere ud på blodprøven – selvom det totale antal røde blodlegemer faktisk er normalt eller endda forhøjet.
Sports-anæmi er ikke en sygdom. Det er en fysiologisk tilpasning til træning og kræver ingen behandling.
Sådan skelner du: Ved ægte jernmangel er ferritin lav. Ved sports-anæmi er ferritin normal, men hæmoglobin kan være i den lave ende af normalområdet. Derfor er ferritin den afgørende markør for løbere – ikke hæmoglobin alene.
Hvis din læge kun måler hæmoglobin og konkluderer "let anæmi", så bed om at få målt ferritin før du starter behandling.
Hvad siger forskningen om jerntilskud?
Evidensen er efterhånden ret klar: Jerntilskud til løbere med dokumenteret jernmangel forbedrer præstationen. Men det er vigtigt at understrege "dokumenteret jernmangel". Tilskud til løbere med normale jernlagre giver ingen effekt – og kan potentielt være skadeligt.
En systematisk gennemgang fra 2024 i Journal of Sport and Health Science samlede al tilgængelig evidens for kvindelige atleter. Konklusionen var, at jernmangel reducerer udholdenheden med 3-4%, og at behandling med cirka 100 mg elementært jern dagligt kan forbedre udholdenheden med 2-20% over 6-8 uger. Den maksimale iltoptagelse (VO2max) kan forbedres med 6-15%.
Et studie fra 2014 sammenlignede oral jerntilskud med intravenøst jern hos løbere med lav ferritin. Begge metoder øgede ferritin effektivt. Men kun de løbere, der startede med kompromitteret hæmoglobinmasse, oplevede forbedret VO2max og udholdenhed. Det understreger, at jerntilskud ikke er en præstationsfremmende "booster" for alle – det er en behandling for dem, der faktisk mangler jern.
Vigtigt: Evidensen for effekt af jerntilskud til atleter med ferritin over 35-40 µg/L er svag. Tilskud i denne gruppe giver sandsynligvis ingen præstationsgevinst.
Behandling af jernmangel hos løbere
Behandlingen afhænger af, hvor udtalt din jernmangel er.
Ved mild jernmangel (ferritin 20-35 µg/L)
Start med kosten. Øg dit indtag af jernrige fødevarer og optimer optagelsen.
Hæmjern vs. non-hæmjern: Jern fra animalske kilder (hæmjern) optages 2-3 gange bedre end jern fra planter (non-hæmjern). Det betyder ikke, at vegetarer ikke kan få nok jern, men det kræver mere opmærksomhed.
C-vitamin øger optagelsen af non-hæmjern markant – op til 2-3 gange bedre. Spis frugt eller grøntsager rige på C-vitamin sammen med dine jernrige måltider.
Kaffe, te og mejeriprodukter hæmmer optagelsen. Tanniner i kaffe og te samt calcium i mælkeprodukter binder jern og reducerer optagelsen. Hold 1-2 timers afstand mellem disse og dine jernrige måltider.
Ved moderat til udtalt jernmangel (ferritin <20 µg/L)
Her er koständringer sjældent nok. Du har brug for tilskud for at genopbygge jernlagrene inden for en rimelig tidsramme.
Dosering: De fleste studier bruger 100 mg elementært jern dagligt. Det svarer til cirka 300 mg jernsulfat eller 500 mg jernfumarat. Tjek indholdet af elementært jern på pakken.
Varighed: Det tager typisk 2-3 måneder at genopbygge jernlagrene ved oral behandling. Fortsæt til ferritin er over 50 µg/L, og overvej derefter vedligeholdende tilskud eller koständringer.
Kontrolprøve: Få målt ferritin igen efter 6-8 ugers behandling for at se om niveauet stiger som forventet. Hvis ferritin ikke stiger trods korrekt indtagelse, kan det tyde på optagelsesproblemer eller fortsat blodtab – og du bør tale med din læge om yderligere udredning.
Bivirkninger: Jerntilskud kan give maveproblemer – kvalme, forstoppelse eller løs mave. Hvis bivirkningerne er uacceptable, kan du prøve en lavere dosis, tage tilskuddet med mad, eller skifte til et jernbisglycinat-præparat, som ofte tolereres bedre.
Ved svær jernmangel eller manglende respons
I nogle tilfælde er oral behandling ikke tilstrækkelig. Det kan være, fordi jernoptagelsen i tarmen er nedsat, fordi bivirkningerne er for udtalte, eller fordi der er behov for hurtig genopbygning (fx før vigtig konkurrence).
Her kan intravenøst jern være en mulighed. Det kræver henvisning fra læge og gives typisk på hospital eller i specialklinik. Fordelene er hurtigere genopbygning af jernlagrene og ingen gastrointestinale bivirkninger. Ulempen er risiko for allergiske reaktioner og behovet for sundhedsprofessionel administration.
Hvornår skal du tage jerntilskud? Timing og hepcidin
Timing af jerntilskud er vigtigere end de fleste tror – og her begår mange løbere en klassisk fejl.
Hepcidin er et hormon, der regulerer jernoptagelsen i tarmen. Når hepcidinniveauet er højt, optager kroppen mindre jern fra kosten og tilskud. Og her kommer problemet: Træning – særligt intensiv træning – øger hepcidinniveauet markant i 3-6 timer efter træningspas.
Et studie fra 2015 viste, at jernoptagelsen var op til 40% lavere, når tilskud blev taget 3 timer efter træning sammenlignet med om morgenen før træning.
Praktiske anbefalinger for timing:
Tag jerntilskud om morgenen på tom mave, gerne med C-vitamin og mindst 1 time før morgenmad. Hvis du træner om morgenen, tag tilskuddet efter morgenmaden – det er stadig bedre end efter træning.
Undgå at tage jerntilskud i de første 3-6 timer efter træning. Hepcidinniveauet er forhøjet, og optagelsen er reduceret.
Hvis du træner to gange dagligt eller har svært ved at finde et godt tidspunkt, kan hver anden dag-dosering faktisk være mere effektivt. Nyere forskning tyder på, at jernoptagelsen pr. dosis er højere, når du holder en dag mellem doserne, fordi hepcidinniveauet når at normalisere sig.
Kombiner med C-vitamin: Tag 50-100 mg C-vitamin sammen med jerntilskuddet for at øge optagelsen yderligere.
Undgå samtidig indtag af: Kaffe, te, mælkeprodukter, calciumtilskud og antacida. Hold mindst 2 timers afstand.
Jern til vegetarer, kvindelige løbere og højdetræning
Kvindelige løbere med kraftig menstruation
Kraftig menstruation er en væsentlig risikofaktor for jernmangel. Hvis du oplever gentagne episoder med jernmangel trods behandling, kan det være værd at diskutere med din læge, om der er mulighed for at reducere blødningen – fx med hormonspiral eller p-piller.
Jernbehov for vegetarer og veganere
Plantebaseret kost kan sagtens dække jernbehovet, men det kræver mere opmærksomhed. Non-hæmjern fra planter optages 2-3 gange dårligere end hæmjern fra kød. Det anbefales, at vegetarer og veganere sigter mod 1,8 gange det normale jernindtag for at kompensere.
Fokuser på jernrige planter (bælgfrugter, fuldkorn, mørke bladgrøntsager, tørret frugt, nødder og kerner) og kombiner altid med C-vitamin. Overvej regelmæssig monitorering af ferritin og lavdosis tilskud i perioder med hård træning.
Undgå at drikke kaffe eller te til dine hovedmåltider – vent mindst en time.
Løbere i højdetræning
Højdetræning øger behovet for jern markant, fordi kroppen producerer flere røde blodlegemer som respons på den tyndere luft. Denne proces kræver jern som råmateriale.
Sørg for at have optimale jernlagre (ferritin >50 µg/L, helst >100 µg/L) før en højdelejr. Overvej jerntilskud under opholdet, og få tjekket ferritin igen 2-4 uger efter hjemkomst.
Løbere med mave-tarm-problemer
Løb kan forværre mave-tarm-problemer, og mave-tarm-problemer kan reducere jernoptagelsen. Hvis du har kroniske maveproblemer (fx irritabel tarm eller cøliaki), kan du have nedsat evne til at optage jern fra kosten. Tal med din læge om monitorering og eventuelt behov for højere doser eller intravenøst jern.
Fejl du skal undgå med jerntilskud
Tag ikke jerntilskud uden at kende din jernstatus. For meget jern er skadeligt. Kroppen har ingen effektiv mekanisme til at udskille overskydende jern, og ophobning kan skade lever og hjerte. Få altid en blodprøve først.
Tag ikke jern lige efter træning. Hepcidinniveauet er forhøjet i 3-6 timer efter træning, hvilket reducerer optagelsen markant. Tag det om morgenen i stedet.
Forvent ikke mirakler fra dag til dag. Det tager uger til måneder at genopbygge jernlagrene. Vær tålmodig og bliv ved.
Ignorer ikke vedvarende symptomer. Hvis du har symptomer på jernmangel, men din ferritin er normal, kan der være andre årsager. Tal med din læge om yderligere udredning.
Selvmediciner ikke med høje doser. Mere er ikke bedre. Høje doser jern optages dårligere og giver flere bivirkninger. Hold dig til 100 mg elementært jern dagligt medmindre andet er aftalt med læge.
Glem ikke at drikke kaffe og te adskilt. Tanniner hæmmer jernoptagelsen. Hold 1-2 timers afstand.
Pas på zink-interaktion. Jern og zink konkurrerer om optagelse i tarmen. Hvis du tager et multivitamin eller zinktilskud, bør du ikke tage det samtidig med dit jerntilskud. Hold mindst 2 timers afstand – eller tag dem på forskellige tidspunkter af dagen.
Praktisk: Jerntilskud er billigt håndkøb. En pakke jernsulfat koster typisk 30-50 kr. og rækker flere uger. Du behøver ikke dyre specialprodukter.
Hvornår mærker du effekt af jerntilskud?
Jernbehandling kræver tålmodighed. Her er en realistisk tidsramme:
1-2 uger: Du kan måske mærke en subjektiv forbedring i energiniveau, selvom jernlagrene endnu ikke er genopbygget.
4-6 uger: Ferritin begynder at stige målbart. Hvis du havde anæmi, vil hæmoglobin også forbedres.
8-12 uger: Jernlagrene nærmer sig optimale niveauer. Du bør kunne mærke en tydelig forskel i træningskvalitet og restitution.
3-6 måneder: Ved udgangspunkt med meget lave jernlagre kan det tage op til et halvt år at normalisere ferritin fuldt ud.
Efter behandlingen bør du fortsætte med regelmæssig monitorering og forebyggende tiltag (kost, eventuelt lavdosis vedligeholdende tilskud), da løbere har vedvarende øget risiko for jernmangel.
Hvornår skal du søge læge?
Du bør kontakte din læge hvis du oplever vedvarende træthed, tunge ben eller nedsat præstation uden oplagt forklaring, hvis du har symptomer på anæmi som svimmelhed, åndenød eller hjertebanken, hvis du er kvindelig løber med kraftig menstruation, hvis du er vegetar eller veganer og træner meget, eller hvis du tidligere har haft jernmangel.
Din læge kan rekvirere de relevante blodprøver og hjælpe dig med at tolke resultaterne i forhold til din situation som løber. Hvis du har svær jernmangel eller ikke responderer på oral behandling, kan lægen henvise til specialist.
Hvornår skal du søge hjælp hos LøberLab?
Jernmangel er sjældent isoleret. Ofte er det et symptom på noget større – underrestitution, for lav energitilgængelighed, eller en træningsbelastning der overstiger din krops kapacitet.
Hos LøberLab kan vi hjælpe med en helhedsvurdering af din situation, vejledning om relevante blodprøver og tolkning af resultaterne, tilpasning af din træning mens du genopbygger jernlagrene, og identifikation af underliggende årsager som utilstrækkelig energiindtag eller overbelastning.
Vi fokuserer på det, der faktisk virker: passende belastning, god restitution, og – når det er relevant – målrettet håndtering af mangler som jernmangel. Ikke quick-fixes, men bæredygtige løsninger.
Book en tid hvis du vil have hjælp til at komme tilbage i form.
FAQ
Hvor meget jern skal jeg tage som løber?
Ved dokumenteret jernmangel (ferritin under 30 µg/L) er den typiske dosis 100 mg elementært jern dagligt. Det svarer til cirka 300 mg jernsulfat. Tag tilskuddet om morgenen på tom mave – ikke efter træning – sammen med C-vitamin for bedst optagelse. Behandlingen fortsættes typisk 2-3 måneder, indtil ferritin er over 50 µg/L. Ved normale jernlagre har du ikke brug for tilskud.
Hvordan ved jeg om jeg mangler jern?
Den eneste sikre måde er en blodprøve. Bed din læge om at måle ferritin, som viser dine jernlagre. Symptomer som træthed, tunge ben, høj puls ved træning og langsom restitution kan tyde på jernmangel, men symptomerne er uspecifikke. Du kan have jernmangel uden lav blodprocent – derfor er ferritin vigtigere end hæmoglobin for løbere.
Hjælper jerntilskud på min præstation hvis jeg ikke har jernmangel?
Nej. Forskningen er klar: jerntilskud forbedrer kun præstationen hos løbere med dokumenteret jernmangel. Ved normale jernlagre (ferritin over 35-40 µg/L) giver tilskud ingen effekt og kan potentielt være skadeligt. Kroppen kan ikke udskille overskydende jern effektivt, så for høje jernniveauer er problematiske.
Hvorfor mister løbere mere jern end andre?
Løbere taber jern gennem flere løberspecifikke mekanismer. Foot-strike hemolyse betyder, at røde blodlegemer knuses under fodsålerne ved hvert fodslag. Gastrointestinale mikroblødninger opstår ved hård træning. Dertil kommer svedtab og – for kvinder – menstruation. Samlet set kan løbere tabe jern svarende til 1,5-6,6 ml blod dagligt afhængigt af træningsintensiteten.
Hvornår på dagen skal jeg tage jerntilskud?
Tag jerntilskud om morgenen på tom mave – helst mindst 1 time før morgenmad og sammen med C-vitamin. Undgå at tage jern i de første 3-6 timer efter træning. Træning øger hormonet hepcidin, som reducerer jernoptagelsen med op til 40%. Hvis du har svært ved timingen, kan hver-anden-dag-dosering faktisk give bedre optagelse.
Hvornår kan jeg forvente at mærke effekt af jerntilskud?
De fleste mærker en subjektiv forbedring i energiniveau efter 1-2 uger. Målbare forbedringer i ferritin ses efter 4-6 uger. Fuld genopbygning af jernlagrene tager typisk 2-3 måneder, og ved meget lave udgangsniveauer op til 6 måneder. Præstationsforbedringer på 2-20% er dokumenteret ved korrekt behandling af jernmangel.
Kilder
- Pengelly M, Pumpa K, Pyne DB, Etxebarria N. Iron deficiency, supplementation, and sports performance in female athletes: A systematic review. J Sport Health Sci. 2024;14:101009. DOI: 10.1016/j.jshs.2024.101009
- Coates A, Mountjoy M, Burr J. Incidence of Iron Deficiency and Iron Deficient Anemia in Elite Runners and Triathletes. Clin J Sport Med. 2017;27(5):493-498. DOI: 10.1097/JSM.0000000000000390
- Goodrich JA, Frisco DJ, Kim S, et al. Iron Status and Homeostasis Across 2 Competitive Seasons in NCAA Division I Collegiate Cross-Country Runners. Int J Sports Physiol Perform. 2022;17(12):1716-1724. DOI: 10.1123/ijspp.2021-0546
- Rubeor A, Goojha C, Manning J, White J. Does Iron Supplementation Improve Performance in Iron-Deficient Nonanemic Athletes? Sports Health. 2018;10(5):400-405. DOI: 10.1177/1941738118777488
- Nachtigall D, Nielsen P, Fischer R, Engelhardt R, Gabbe EE. Iron deficiency in distance runners. A reinvestigation using Fe-labelling and non-invasive liver iron quantification. Int J Sports Med. 1996;17(7):473-479. DOI: 10.1055/s-2007-972881
- Pedlar CR, Brugnara C, Bruinvels G, Burden R. Iron balance and iron supplementation for the female athlete: A practical approach. Eur J Sport Sci. 2018;18(2):295-305. DOI: 10.1080/17461391.2017.1416178
- Garvican LA, Saunders PU, Cardoso T, et al. Intravenous iron supplementation in distance runners with low or suboptimal ferritin. Med Sci Sports Exerc. 2014;46(2):376-385. DOI: 10.1249/MSS.0b013e3182a53594
- Peeling P, Sim M, Badenhorst CE, et al. Iron status and the acute post-exercise hepcidin response in athletes. PLoS One. 2014;9(3):e93002. DOI: 10.1371/journal.pone.0093002
- McCormick R, Sim M, Dawson B, Peeling P. Refining Treatment Strategies for Iron Deficient Athletes. Sports Med. 2020;50(12):2111-2123. DOI: 10.1007/s40279-020-01360-2
- Stoffel NU, Zeder C, Brittenham GM, Moretti D, Zimmermann MB. Iron absorption from supplements is greater with alternate day than with consecutive day dosing in iron-deficient anemic women. Haematologica. 2020;105(5):1232-1239. DOI: 10.3324/haematol.2019.220830
- Eichner ER. Sports anemia, iron supplements, and blood doping. Med Sci Sports Exerc. 1992;24(9 Suppl):S315-8. PMID: 1406203
