Piriformis syndrom lyder som en præcis diagnose. Det er det ikke.
Det er en kontroversiel tilstand som forskningen har kæmpet med i over 70 år - og vi er stadig ikke enige om hvordan den diagnosticeres, hvor hyppig den er, eller om den overhovedet eksisterer som selvstændig tilstand.
Dine smerter er reelle. Men "piriformis syndrom" er måske ikke den rigtige forklaring.
Hvad er piriformis syndrom - i teorien?
Piriformis er en lille muskel dybt i ballen. Den udspringer fra korsbenet, løber gennem bækkenet og hæfter på lårbenet. Dens job er at rotere hoften udad og stabilisere bækkenet.
Det interessante ved piriformis er dens forhold til iskiasnerven - kroppens tykkeste nerve. Hos de fleste løber nerven lige under musklen. Hos omkring 10-15% løber den faktisk gennem musklen.
Teorien: Når piriformis bliver spændt, irriteret eller hævet, kan den trykke på iskiasnerven og give iskias-lignende symptomer - smerte, prikken eller følelsesløshed ned i benet.
Det lyder logisk. Problemet er bare at vi har meget lidt solid evidens for at det faktisk sker særlig ofte.
Hvorfor diagnosen er problematisk
Et systematisk review fra 2010 - opdateret i 2017 - gennemgik al tilgængelig forskning om piriformis syndrom. Konklusionen var ærlig:
Litteraturen består primært af case series og narrative reviews. Ingen randomiserede studier. Ingen validerede diagnostiske kriterier. Ingen gold standard test.
I praksis betyder det: Når nogen diagnosticerer dig med piriformis syndrom, er det ofte et kvalificeret gæt baseret på symptomer og kliniske tests som aldrig er blevet ordentligt valideret.
Sundhed.dk formulerer det direkte: "Der er ikke enighed om, hvorfor piriformissyndromet opstår. Da der ikke findes én metode, som kan bruges til at stille diagnosen piriformissyndrom nøjagtigt, så er der heller ikke enighed om behandlingen."
De fire symptomer der bruges til diagnosen
Ifølge forskningen er de hyppigste fund:
- Smerte i ballen
- Ømhed ved tryk nær sædebensudskæringen
- Forværring af smerte ved sidden
- Smerte ved manøvrer der spænder piriformis
Problemet? Disse symptomer passer også på en række andre - langt hyppigere - tilstande.
Hvad er mere sandsynligt?
Når du har ondt dybt i ballen som løber, er der flere tilstande der er langt mere almindelige:
Gluteal tendinopati
Irritation af senerne fra gluteus medius og minimus - de muskler der stabiliserer hoften når du løber. Giver smerte på ydersiden af hoften og kan stråle ned i ballen og låret. Meget almindelig hos løbere, især ved pludselig øgning af træning. Læs vores artikel om gluteal tendinopati for mere.
Proximal hamstring tendinopati
Irritation af hasesenerne hvor de hæfter på siddebensknuden. Giver dyb baldesmerter der ofte forværres ved sidden - præcis som piriformis syndrom. Hyppig hos løbere og cyklister.
Referred pain fra lænden
Problemer i lænderyggen - diskus, facetled, muskler - kan give referred pain til ballen uden at der er noget galt i selve ballen. Det er faktisk en af de hyppigste årsager til baldesmerter. Læs mere om lændesmerter ved løb.
SI-leds dysfunktion
Irritation af korsbens-hoftebensledet kan give ensidig baldesmerter. Overlapper symptomatisk med piriformis syndrom.
Deep gluteal syndrome
Et nyere begreb der dækker alle tilstande hvor iskiasnerven påvirkes i det dybe gluteale område - ikke kun af piriformis, men også af andre strukturer. Mere præcist end "piriformis syndrom" fordi det anerkender at vi ofte ikke ved præcis hvilken struktur der er problemet.
For et samlet overblik over alle hofterelaterede smerter, se vores guide til hoftesmerter ved løb.
Symptomer ved baldesmerter
Uanset hvad årsagen er, vil du typisk opleve:
Smerte dybt i ballen. Kan være skarp eller murende, næsten altid på den ene side.
Udstråling til benet. Kan minde om iskias - smerte, prikken eller følelsesløshed på bagsiden af låret, nogle gange helt ned til foden.
Værre ved sidden. Klassisk tegn der ses ved både piriformis syndrom, proximal hamstring og flere andre tilstande. Hårde stole er det værste.
Stivhed og ubehag ved løb. Især ved bakkeløb, sprint eller lange ture.
Bedring ved bevægelse. Mange oplever at let aktivitet lindrer, mens stillesidden forværrer. Det er faktisk et godt tegn.
Hvornår peger symptomerne mod piriformis?
Hvis der virkelig er tale om piriformis syndrom, vil smerten typisk:
- Sidde dybt i ballen - ikke på ydersiden af hoften
- Forværres ved manøvrer der strækker eller aktiverer piriformis
- Eventuelt ledsages af neurologiske symptomer (prikken, følelsesløshed)
- Ikke forværres væsentligt ved lændebevægelser
Men igen: Disse symptomer overlapper med mange andre tilstande. Det er derfor diagnosen er så problematisk.
Tests for piriformis syndrom - og deres begrænsninger
Der findes flere kliniske tests der bruges til at diagnosticere piriformis syndrom. Problemet er at ingen af dem er ordentligt valideret:
FAIR-test (Flexion, Adduction, Internal Rotation): Hoften bøjes, føres ind mod midten og roteres indad. Positiv hvis det reproducerer smerte.
Pace sign: Smerte ved at rotere hoften udad mod modstand i siddende stilling.
Freiberg test: Smerte ved passiv indadrotation af strakt hofte.
Beatty test: Smerte ved at løfte det bøjede ben væk fra lejet i sideleje.
Bundlinjen: Disse tests kan hjælpe med at identificere at noget er galt i det dybe gluteale område - men de kan ikke præcist fortælle os at det er piriformis der er problemet.
Øvelser mod piriformis syndrom: Behandling der virker
Her kommer den gode nyhed: Behandlingen er den samme uanset hvad der præcist forårsager dine baldesmerter.
Styrketræning af hofte- og baldemuskulatur er det der virker - hvad enten det er piriformis, gluteal tendinopati, proximal hamstring eller noget helt fjerde. Ikke hvile. Ikke massage. Ikke stræk alene.
Styrketræning for baldesmerter
Fase 1: Aktivering og smertekontrol (uge 1-2)
Clamshells:Lig på siden med knæene bøjet. Hold fødderne samlet og løft det øverste knæ som en muslingeskal. 3 sæt x 15 gentagelser.
Glute bridges:Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft bækkenet op så kroppen danner en lige linje. Hold 2-3 sekunder i toppen. 3 sæt x 12 gentagelser.
Isometrisk hofteudadrotation:Sid med en elastik eller bold mellem knæene. Pres udad mod modstand og hold 20-30 sekunder. 4-5 gentagelser.
Fase 2: Styrkeopbygning (uge 3-6)
Side-lying hip abduction:Lig på siden med strakt ben. Løft det øverste ben 30-45 grader. Kontrolleret ned. 3 sæt x 12-15 gentagelser.
Single leg glute bridge:Som glute bridge, men med det ene ben strakt. Kræver mere stabilitet og styrke. 3 sæt x 10-12 pr. ben.
Romanian deadlift:Stå på et ben eller to. Vip fremad fra hoften med let bøjet knæ. Fokus på at mærke stræk i baglåret og aktivering af balle. 3 sæt x 10-12 gentagelser.
Fase 3: Funktionel styrke (uge 7+)
Step-ups:Træd op på en kasse i hoftehøjde. Fokus på at skubbe fra det arbejdende ben. 3 sæt x 10-12 pr. ben.
Split squats:Stå i split-stilling. Sænk kroppen ved at bøje begge knæ. Det bageste knæ går mod gulvet. 3 sæt x 10-12 pr. ben.
Single leg deadlift:Stå på et ben. Vip fremover fra hoften mens det frie ben går bagud. Kræver både styrke og balance. 3 sæt x 8-10 pr. ben.
Piriformis stræk - supplement, ikke løsning
Stræk kan give midlertidig lindring, men løser ikke problemet i sig selv. Det er styrketræningen der bygger kapacitet.
Hvis du vil strække, gør det forsigtigt:
Piriformis stræk (siddende):Sid på en stol. Læg den ene ankel over modsatte knæ. Læn overkroppen forover med ret ryg. Hold 30-60 sekunder.
Piriformis stræk (liggende):Lig på ryggen. Træk det ene knæ op mod modsatte skulder. Hold 30-60 sekunder.
Vigtigt: Hvis stræk forværrer dine symptomer, så drop det. Nogle reagerer bedre på styrketræning alene.
Baldesmerter og løb: Kan du fortsætte?
Ja, de fleste kan fortsætte - og bør faktisk fortsætte. Komplet hvile gør sjældent tingene bedre. Tricket er at finde det niveau hvor du kan træne uden at grave dig dybere ned.
Lyskrydsmodellen: Hvor meget smerte er okay?
Grøn zone (0-2/10): Kør på som planlagt. Lidt mærken er helt fint.
Gul zone (3-5/10): Acceptabelt under genoptræning, så længe smerten er tilbage til baseline næste dag.
Rød zone (>5/10 eller forværring): Reducer belastningen. Kortere ture, langsommere tempo, fladere ruter.
Tilpasninger der hjælper
Undgå hårde overflader. Løb på græs eller skovstier hvis muligt.
Reducer bakkeløb. Både op og ned belaster baldemuskulaturen ekstra.
Eksperimenter med kadence. Nogle oplever lindring ved lidt hurtigere, kortere skridt.
Bryd sidden op. Hvis du arbejder ved skrivebord, rejs dig hver halve time. Det gør en reel forskel.
Passive behandlinger: Hvad virker - og hvad er spild af tid?
Lad os være ærlige: Evidensen for passive behandlinger er svag. Det gælder både piriformis syndrom og baldesmerter generelt.
Massage og manuel behandling: Kan føles godt og give kortvarig lindring. Men det bygger ikke kapacitet. Fint som supplement hvis det hjælper dig med at komme i gang med styrketræning - ikke som primær behandling.
Akupunktur: Svag evidens. Kan muligvis hjælpe på smerter kortvarigt, men ingen langtidseffekt dokumenteret.
Tennisbold/lacrossebold: Populært "selvbehandling". Kan give midlertidig lindring, men løser ikke det underliggende problem. Hvis det føles godt, fint - men stol ikke på det.
Injektioner: Kortikosteroid eller botox bruges nogle gange. Et review fandt effekt, men kvaliteten af studierne var lav. Og injektioner adresserer ikke årsagen - de køber bare tid.
Bundlinjen: Hvis du har brugt uger på massage, stræk og tennisbold uden fremgang, er det tid til at skifte strategi. Styrketræning er det der løser problemet.
Hvornår kan du forvente bedring?
Her er de realistiske tidshorisonter:
Milde tilfælde: 2-4 uger med aktiv styrketræning. De fleste mærker forskel efter 1-2 uger.
Moderate tilfælde: 6-12 uger med systematisk træning. Tålmodighed betaler sig.
Langvarige tilfælde: 3-6 måneder. Især hvis du har haft symptomer i lang tid før du startede ordentlig behandling.
Nøglen: Hvis du ikke ser fremgang efter 6-8 uger med konsekvent styrketræning, søg professionel hjælp. Så er der sandsynligvis noget andet på spil der kræver en mere præcis diagnose.
Hvornår skal du søge læge?
De fleste baldesmerter kan du håndtere selv. Men visse ting bør få dig til lægen:
- Meget intens smerte eller akut skade (du ved præcis hvornår det skete)
- Tydelige neurologiske symptomer (kraftnedsættelse, følelsesløshed i skridtet, blære/tarmproblemer)
- Feber eller generel utilpashed
- Smerten forværres markant trods hvile og behandling
Hvornår giver en specialist mening?
Professionel hjælp kan spare dig måneder med frustrationer hvis:
- Du er i tvivl om hvad der faktisk er årsagen
- Du har haft smerter i mere end 6-8 uger uden bedring
- Du vil have en grundig undersøgelse der udelukker andre årsager
- Du har prøvet styrketræning uden effekt
Hos LøberLab ser vi mange løbere med baldesmerter der har fået "piriformis syndrom" som diagnose. Vores tilgang er at finde ud af hvad der faktisk er galt - ikke bare give en nem forklaring - og så lægge en plan der får dig tilbage til smertefri løb.
Hovedpointer: Det vigtigste om piriformis syndrom
- Diagnosen er kontroversiel - ingen valideret test, forskningen er primært case reports
- Baldesmerter skyldes oftere andre ting - gluteal tendinopati, hamstring-problemer, referred pain fra lænden
- Den præcise diagnose er mindre vigtig end behandlingen - styrketræning virker uanset årsag
- Passive behandlinger løser ikke problemet - massage og stræk kan lindre, men det er styrken der bygger kapacitet
- Du kan fortsætte med at løbe - komplet hvile er sjældent svaret
- Søg hjælp hvis det ikke bliver bedre - efter 6-8 uger uden fremgang er der sandsynligvis noget andet på spil
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om piriformis syndrom
Er piriformis syndrom det samme som iskias?
Nej, men de kan ligne hinanden. Iskias er en samlebetegnelse for smerte ned i benet fra påvirkning af iskiasnerven. Piriformis syndrom er én teoretisk årsag - men langt fra den hyppigste. Diskusprolaps og spinalstenose er meget mere almindelige. Så hvis du har "iskias-symptomer", er piriformis sjældent synderen.
Hvorfor er piriformis syndrom så overdiagnosticeret?
Fordi det er en nem forklaring. Du har ondt i ballen, måske lidt ned i benet - "det må være piriformis". Problemet er at der ikke findes nogen test der kan bekræfte det, og mange andre tilstande giver præcis samme symptomer. Det er blevet en slags skraldespandsdiagnose for diffuse baldesmerter.
Kan en MR-scanning vise piriformis syndrom?
Sjældent noget brugbart. MR kan vise om musklen er hævet eller asymmetrisk, men det beviser ikke at den er årsag til dine smerter. Mange mennesker har asymmetrisk piriformis uden symptomer overhovedet. MR bruges mest til at udelukke andre ting som diskusprolaps.
Hjælper det at sidde på en tennisbold?
Det kan give midlertidig lindring - men det løser ikke problemet. Hvis det føles godt, fint. Men hvis du har siddet på tennisbolden i ugevis uden fremgang, er det tid til at prøve noget andet. Styrketræning, for eksempel.
Hvor lang tid tager det at blive rask?
De fleste mærker forskel inden for 2-4 uger med aktiv styrketræning. Moderate tilfælde tager 6-12 uger. Langvarige tilfælde kan tage 3-6 måneder. Nøglen er konsekvent træning - ikke hvile, ikke passive behandlinger.
Skal jeg holde helt op med at løbe?
Nej. De fleste kan fortsætte med tilpasninger. Hold smerten i grøn-gul zone (under 5/10), undgå bakker og lange ture i starten, og byg gradvist op. Komplet hvile er sjældent svaret - det kan faktisk gøre tingene værre ved at du mister kapacitet.
Kilder
- Hopayian K, Song F, Riera R, Sambandan S. The clinical features of the piriformis syndrome: a systematic review. Eur Spine J. 2010;19(12):2095-109. DOI: 10.1007/s00586-010-1504-9
- Hopayian K, Danielyan A. Four symptoms define the piriformis syndrome: an updated systematic review of its clinical features. Eur J Orthop Surg Traumatol. 2018;28(2):155-164. DOI: 10.1007/s00590-017-2031-8
- Park JW, Lee YK, Lee YJ, et al. Deep gluteal syndrome as a cause of posterior hip pain and sciatica-like pain. Bone Joint J. 2020;102-B(5):556-567. DOI: 10.1302/0301-620X.102B5.BJJ-2019-1212.R1
- Kizaki K, Uchida S, Shanmugaraj A, et al. Deep gluteal syndrome is defined as a non-discogenic sciatic nerve disorder with entrapment in the deep gluteal space: a systematic review. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 2020;28(10):3354-3364. DOI: 10.1007/s00167-020-05966-x
- Vasudevan JM, Smuck M, Fredericson M. Evaluation of the athlete with buttock pain. Curr Sports Med Rep. 2012;11(1):35-42. DOI: 10.1249/JSR.0b013e3182423d71
- Hilal FM, Bashawyah A, Allam AE, et al. Efficacy of Botulinum Toxin, Local Anesthetics, and Corticosteroids in Patients With Piriformis Syndrome: A Systematic Review and Meta-analysis. Pain Physician. 2022;25(5):325-337.
