Plica syndrom: Smerter på indersiden af knæet

Smerter på indersiden af knæet. En klikken når du bøjer og strækker. Måske en fornemmelse af at noget sidder i klemme. Det lyder som en meniskskade, men scanningen viser intet.

Så er der en god chance for, at problemet er en irriteret plica.

Plica syndrom er en af de mest oversete årsager til knæsmerter. En oversigtsartikel kalder ligefrem medial plica en af de hyppigst overseede diagnoser i knæet, fordi den ikke kan stilles på en scanning og ligner andre lidelser (Bellary et al., 2012). Men når først diagnosen er stillet, er prognosen god: De fleste bliver raske med målrettet genoptræning, uden massage, uden ultralyd, uden operation.

Hvad er plica syndrom?

Plica syndrom er en irritationstilstand i knæet, hvor en slimhindefold (plica) på indersiden af knæskallen bliver hævet og kommer i klemme. Det giver smerter, klikken og ømhed, men det er ikke en strukturel skade, og de fleste bliver raske med genoptræning.

En plica er en fold i knæets slimhinde, en rest fra fostertilværelsen, hvor knæet bestod af flere adskilte kamre. Folden er der hos rigtig mange. Den mediale plica, den der sidder på indersiden, blev fundet i 92-95% af knæene i et studie der gennemgik både kikkertoperationer og kadaverknæ (Gurbuz et al., 2006). Den har normalt ingen funktion og giver normalt ingen problemer overhovedet.

Symptomatisk bliver den langt sjældnere. Hvor mange der reelt udvikler plica syndrom afhænger af hvordan man tæller. Den mediale (mediopatellare) plica, som oftest giver symptomer, udgør 18-60% af alle plicae (Zmerly et al., 2020). Pointen er den samme: de fleste har en plica, de færreste mærker den.

Når folden bliver irriteret, kan den hæve op og blive fortykket. Når det sker, kan den komme i klemme mellem knæskallen og lårbenet, og det gør ondt. Den mest almindelige type er den mediale plica, som sidder på indersiden af knæet, lige ved kanten af knæskallen. Det er den, der oftest giver problemer hos løbere.

Symptomer på plica syndrom

Plica syndrom giver typisk smerter på indersiden af knæet, lige ved eller under knæskallen, over ledlinjen (Zmerly et al., 2020). Smerten beskrives ofte som dump og murrende, ikke skarp som ved en akut skade.

Det karakteristiske er, at symptomerne forværres ved aktiviteter med bøjet knæ. Løb nedad bakke, cykling med høj belastning, squats, trappegang og længere tid i siddende stilling med bøjede knæ kan alle provokere symptomerne. Mange oplever også en klikken eller knækkende fornemmelse når knæet bøjes og strækkes.

I nogle tilfælde kan plicaen komme så meget i klemme, at knæet føles låst, en fornemmelse der kan minde om en meniskskade. Derfor forveksles de to tilstande ofte. Men ved plica syndrom er smerten typisk lokaliseret til et relativt afgrænset område på indersiden af knæskallen, hvor folden kan mærkes som en øm streng under huden.

Sådan ved du, om det er en plica (og ikke noget andet)

Plica syndrom stilles klinisk, ikke med en scanning. Det er faktisk en del af pointen: en MR-scanning viser sjældent plicaen tydeligt, og derfor bliver mange fejldiagnosticeret eller efterladt uden svar. I et studie af 33 unge med en bekræftet medial plica var både MR-scanningen og den kliniske undersøgelse upålidelige til at finde folden på forhånd (Weckström et al., 2010). Diagnosen bygger derfor på, hvor det gør ondt, hvornår det gør ondt, og hvad der kan mærkes med fingrene.

Det er ikke det samme som at diagnosen er gætværk. Da en gruppe forskere prøvede en fast klinisk fremgangsmåde af på 66 knæ og bagefter tjekkede med kikkertoperation, ramte den kliniske vurdering rigtigt i 91,7% af tilfældene (Shetty et al., 2007). En grundig undersøgelse er altså både billigere og mere præcis end en scanning her.

Tre ting peger på plica frem for andre knæskader:

Se også pes anserinus tendinopati, der også sidder på indersiden af knæet og kan forveksles. En fysioterapeut bekræfter typisk diagnosen med en kombination af palpation (føle efter folden), bevægetests og ved at udelukke menisk og andre tilstande. Du behøver sjældent en scanning for at komme i gang med genoptræning.

Plica eller noget andet? Sådan skiller du dem ad

Plica syndrom forveksles ofte med andre knæskader, fordi knæet kun har et begrænset repertoire af måder at gøre ondt på. De hyppigste differentialdiagnoser ved smerter foran og indvendigt på knæet er meniskskade, osteochondrale skader og inflammation i ledhinden (Bellary et al., 2012). Her er de forvekslinger, vi oftest ser hos løbere:

Meniskskade ligner plica mest, fordi begge kan give låsninger og klikken. Forskellen: meniskskade følger oftest et tydeligt vrid eller traume, og smerten sidder dybere i ledlinjen. Plica sidder mere overfladisk, lige ved kanten af knæskallen, og kan mærkes som en streng. Læs om meniskskade og løb.

Løberknæ (ITBS) sidder på ydersiden af knæet, ikke indersiden. Hvis smerten er udvendig, er det ikke plica. Læs om løberknæ, og se den uddybende guide til ITB-syndrom.

Patellofemoralt smertesyndrom giver smerter omkring og bag knæskallen, ofte ved trappegang og lang tids siddende. Kan overlappe med plica, men er typisk mere diffust placeret. Læs om patellofemoralt smertesyndrom.

Springerknæ giver smerter lige under knæskallen i senen, oftest ved hop og hurtige retningsskift. Læs om springerknæ.

Læs også om Hoffas fedtpude, quadriceps tendinopati og Baker's cyste. Er du i tvivl, er det værd at få det undersøgt. Den gode nyhed er, at behandlingsprincippet for de fleste af disse tilstande er det samme: find en belastning kroppen kan tolerere, og byg gradvist op. Generel guide til ondt i knæet ved løb.

Årsager til plica syndrom

Plica syndrom er en overbelastningsskade. Folden har altid været der, men den bliver først symptomatisk, når den irriteres.

Det sker når belastningen overstiger vævets kapacitet. Det kan være en pludselig stigning i træningsbelastning, gentagne bevægelser med bøjet knæ, direkte slag mod knæet eller et vrid. Hos løbere ses det ofte ved øget bakkeløb (især nedad), øget kadence på cykel, eller simpelthen for hurtig progression i træningen. Folden kan blive symptomatisk uden et tydeligt traume; i flere studier af unge med plica syndrom havde de fleste ingen forudgående skade på knæet (Weckström et al., 2010).

Nogle har også anatomiske faktorer der øger risikoen. Måden underbenet drejer på ved belastning kan ændre, hvordan plicaen presses mod lårbenet over tid. Det er værd at huske, at sådan en faktor ikke betyder, at der er noget "galt" med dit knæ. Det betyder bare, at belastningen lige nu rammer folden uheldigt, og det kan ændres.

Kernen er den samme som ved andre overbelastningsskader: Løsningen er at finde en belastning kroppen kan tolerere og bygge op derfra. Det er det samme grundprincip, vi bruger til al behandling af løbeskader.

Smerte betyder ikke skade

Her er en vigtig pointe: Smerte ved plica syndrom betyder ikke, at du skader dit knæ.

Plicaen er irriteret og hævet, men den er ikke ødelagt. Der er ingen strukturel skade der bliver værre af bevægelse. Smerte er kroppens beskyttelsessignal, ikke en direkte måling af vævstilstanden. Mange ting påvirker hvor følsomt det alarmsystem er: søvn, stress, tidligere erfaringer og træningstilstand.

Det betyder, at du ikke behøver at være bange for at bruge knæet. Tværtimod: Gradvis belastning er det, der får plicaen til at falde til ro og knæet til at blive stærkere. Hvis du undgår al bevægelse af frygt for smerten, forsinker du din egen heling. Den misforståelse er en af de mest udbredte løbemyter.

Lidt ubehag under aktivitet er acceptabelt. Det vigtige er, at smerten ikke eskalerer, og at du er tilbage til baseline næste dag. Målet er ikke nul smerte for enhver pris; målet er et knæ, der kan det, du gerne vil, og en forståelse af hvad der sker, så frygten ikke fylder.

Behandling af plica syndrom

De fleste med medialt plica syndrom kommer sig med konservativ behandling: belastningsstyring, midlertidig aktivitetstilpasning og styrketræning af låret. Operation er sjældent første valg. Et systematisk review og en meta-analyse fra 2025 (527 patienter på tværs af 6 studier) fandt ingen sikker fordel ved kirurgi frem for konservativ behandling og anbefaler en konservativ-først-tilgang (Franco et al., 2025). Det skal dog siges, at evidensen på området er af lav kvalitet, så vi kan ikke love et bestemt resultat efter et bestemt antal uger.

Behandlingen følger en klar prioritering. Vi starter i bunden af genoptræningspyramiden: passende løbetræning og restitution kommer før alt andet, styrketræning bygger ovenpå, og passive tiltag ligger i toppen.

Det vigtigste kommer først. Passive behandlinger som massage og ultralyd prioriteres ikke. De kan føles godt, men de bygger ikke kapacitet.

Løb er en del af behandlingen

Du kan ikke styrketræne dig til at kunne løbe. Kroppen tilpasser sig de specifikke krav, den udsættes for. Vil du løbe igen, skal løb introduceres gradvist som en del af din genoptræning, ikke som noget du venter med til "alt andet er på plads".

Plicaen irriteres primært ved bøjet knæ, typisk omkring 30-45 graders bøjning. Det betyder, at løb på fladt underlag med moderat tempo ofte er tolerabelt, fordi knæet aldrig bøjes særlig dybt. Løb nedad bakke er værre. Start med korte intervaller på flad rute og byg gradvist op.

Styrketræning bygger kapacitet

Styrketræning af muskulaturen omkring knæet, særligt quadriceps, øger knæets evne til at håndtere belastning. Det er ikke symptombehandling; det er det der gør dig robust nok til at træne som du gerne vil. I en RCT med 80 deltagere reducerede et 6-ugers øvelsesprogram smerten ved plica syndrom, og tilføjelse af kinesiotape forbedrede desuden funktionsniveauet yderligere (Genc & Duymaz, 2022).

Et særligt fokus er den indre del af forlårmusklen, vastus medialis. En velfungerende vastus medialis hjælper knæskallen med at spore korrekt over knæet, og bedre patellar tracking betyder, at folden belastes mindre uhensigtsmæssigt. Det er værd at understrege, at træningen ikke virker, fordi en enkelt muskel "træner plicaen væk". Den mediale plica er anatomisk en slimhindefold og ikke koblet til vastus medialis som en muskel-insertion. Effekten kommer fra bedre bevægekontrol omkring knæskallen og generel styrke i låret, ikke fra at isolere én muskel.

Mange løbere med plica-irritation har også stramme haser (baglårmuskler). Stramme haser ændrer måden knæet belastes på, og let strækarbejde for baglåret kan derfor være et fornuftigt supplement. Men husk: stræk er tilbehør, ikke fundamentet. Fundamentet er styrke og gradvis belastning. Se vores guide til styrketræning for løbere, og hvis du vil vide hvornår stræk faktisk gør en forskel, så læs vores gennemgang af udstrækning for løbere.

Start med øvelser der ikke provokerer plicaen, typisk øvelser med relativt strakt knæ. Her er tre gode startøvelser:

1. Isometrisk quadriceps-spænding (siddende). Sid på en stol med benet strakt frem. Spænd quadriceps så hårdt du kan i 30-45 sekunder. Gentag 4-5 gange. Ingen bevægelse, ingen provokation af plicaen, men quadriceps arbejder.

2. Benpres med begrænset bøjning. I benpres: Start med kun 0-60 graders bøjning og undgå dyb bøjning der provokerer. 3 sæt af 8-12 gentagelser. Øg gradvist range of motion efterhånden som tolerancen stiger.

3. Step-ups på lav kasse. Brug en kasse på 10-15 cm. Step op med det ramte ben, kontrollér ned. 3 sæt af 10 gentagelser. Øg kassehøjden gradvist over uger.

Efterhånden som tolerancen øges, kan du inkludere mere bøjning: split squats, lunges, og til sidst fulde squats.

Sådan styrer du belastningen

Brug smerte som guide, men ikke som stopklods.

Gul zone er okay. Det er her genoptræning foregår. Målet er funktionel fremgang som leder til smertefrihed, ikke smertefrihed før funktion. Bruger du smerte som guide på denne måde, gælder det dog kun belastningsrelaterede smerter. Natlige smerter der vækker dig, smerter i hvile uden forudgående belastning, hævelse efter et reelt traume eller smerter der slet ikke ændrer sig med belastning hører ikke under lyskrydsmodellen. Det er tegn på, at noget skal undersøges, ikke trænes igennem.

Sådan kan et forløb se ud

Genoptræning ved plica syndrom er sjældent en lige linje, men det følger en logik: aflast det, der provokerer, byg kapacitet med strakt knæ, og før gradvist løb og bøjning tilbage.

Tidsrammerne er vejledende, ikke en facitliste. Nogle er hurtigere igennem, andre langsommere. Det er symptomresponsen, ikke kalenderen, der bestemmer hvornår du går videre til næste fase.

Hvad du skal gøre, og hvad du skal undgå

Virker massage og ultralyd på en irriteret plica?

Nej, ikke rigtigt.

Passive behandlinger som massage, ultralyd, shockwave og akupunktur kan måske give kortvarig lindring, men der er ingen dokumentation for at de har langtidseffekt på plica syndrom. De bygger ikke kapacitet. De gør dig ikke stærkere. Og de ændrer ikke på det underliggende problem.

Tænk på det sådan: Vi er gartnere, ikke mekanikere. Vi kan ikke massere en plica rask, ligesom vi ikke kan massere et gult blad grønt. Vi kan skabe de rette betingelser, altså belastning, restitution og tid, og så klarer kroppen resten selv.

De kliniske oversigtsartikler peger samstemmende på, at førstevalget er konservativt med fysioterapi og aktivitetstilpasning, ikke passive modaliteter (Zmerly et al., 2020; Al-Hadithy et al., 2011). Det betyder ikke, at du ikke må få massage, hvis det føles godt. Men det skal ikke være fundamentet i din behandling. Fundamentet er styrketræning og gradvis belastning. Alt andet er tilbehør.

Søvn, stress og restitution

En irriteret plica heler ikke i et vakuum. Din krops evne til at reparere sig selv afhænger af de omstændigheder, du giver den.

Søvn er kroppens primære reparationsmekanisme. Hvis du sover for lidt eller for dårligt, heler du langsommere. Stress påvirker kortisol og kan hæmme vævsheling. Og hvis du ikke spiser tilstrækkeligt, har kroppen ikke de ressourcer, den behøver til genopbygning.

Du behøver ikke optimere alt. Men hvis du træner hårdt, sover dårligt og er stresset på arbejdet, skal du ikke undre dig over at knæet er langsomt om at reagere på genoptræning. Vil du grave dybere i det, så læs vores guide til restitution for løbere.

En typisk historie: Mette og den klikkende inderside

Det følgende er et illustrativt, sammensat eksempel. Det er ikke en konkret patient, men et mønster vi ser ofte.

Mette er 38, løber tre-fire gange om ugen og var i gang med at bygge op til sit første halvmaraton. For at få benene vant til kuperet terræn lagde hun pludselig flere bakkeintervaller ind, mange af dem nedad. Et par uger senere begyndte indersiden af venstre knæ at klikke, og der kom en murrende smerte lige ved kanten af knæskallen, værst når hun gik ned ad trapper eller sad længe i bilen.

Hun fik taget en MR-scanning, der ikke viste noget. Beskeden var, at "der ikke var noget galt", men knæet blev ved med at klikke og gøre ondt. Det er præcis den situation, hvor mange bliver efterladt uden svar, fordi plicaen sjældent ses på en scanning.

Ved undersøgelsen kunne vi mærke den ømme streng på indersiden, og klikket kom omkring 30-40 graders bøjning. Smerten sad afgrænset, ikke diffust rundt om knæet. Billedet pegede på en irriteret medial plica, ikke en menisk.

Planen var enkel. De stejle nedløb røg ud i en periode, og løbet blev holdt på fladt underlag i kortere ture. Hun startede med isometrisk quadriceps med strakt knæ og step-ups på en lav kasse, og brugte lyskrydsmodellen til at holde sig i grøn og gul zone. I gul zone fortsatte hun, så længe knæet var tilbage til baseline dagen efter.

Over de følgende uger øgede hun gradvist både styrketræning og løbevolumen. Klikket aftog, og smerten blev sjældnere. Da hun igen lagde bakker ind, skete det i små portioner. Det vigtigste skridt var det sidste: hun fortsatte med to korte styrkepas om ugen, også efter knæet føltes helt fint, fordi det var dér, den tidligere optrapning var gået for stærkt.

Skal plicaen opereres?

Sjældent.

Artroskopisk fjernelse af plicaen er en mulighed, men den er forbeholdt de tilfælde, hvor konservativ behandling ikke har hjulpet. Litteraturen anbefaler typisk mindst 3 til 6 måneders struktureret optræning, før mere indgribende behandling overvejes (Blanke et al., 2020; Al-Hadithy et al., 2011). Når operation bliver aktuel, er resultaterne generelt gode: i et langtidsstudie havde 17 ud af 25 patienter gode til fremragende resultater efter kikkertoperation, men forfatterne understreger, at indgrebet først bør overvejes efter fejlslagen konservativ behandling (Weckström et al., 2010).

Hvem har størst sandsynlighed for at få brug for operation? Et studie af 117 patienter fandt, at en større plica og kontakt mellem folden og brusken, samt vedvarende smerte gennem hele bøje-stræk-bevægelsen og snapping, var forbundet med, at den konservative behandling ikke slog til (Blanke et al., 2020). De fleste hører ikke til den gruppe.

Operationen er lille og ambulant. Plicaen klippes væk via kikkertoperation, og de fleste kan genoptage aktivitet når knæet er smertefrit og uden hævelse, typisk inden for få uger.

Men pointen er: Du behøver sandsynligvis ikke operation. Start med genoptræning, og giv det tid.

Hvor lang tid tager det at komme over en irriteret plica?

De fleste tilfælde af plica syndrom bedres inden for 4-8 uger ved struktureret genoptræning. Mildere tilfælde kan være overstået hurtigere, mens mere langvarige eller genstridige tilfælde kan tage 2-3 måneder eller mere. Bedring afhænger blandt andet af, hvor stor plicaen er, og om den er i kontakt med brusken (Blanke et al., 2020), så vi kan ikke love en bestemt procent inden for et bestemt antal uger.

Hvis der ikke er fremgang efter et par måneder med konsekvent genoptræning, bør du overveje om diagnosen er korrekt, eller om der er behov for supplerende behandling som kortisoninjektion eller i sjældne tilfælde operation.

Det vigtige er at holde fast i genoptræningen. Mange stopper for tidligt, fordi symptomerne aftager, og så vender de tilbage når aktiviteten øges igen. Bliv ved med styrketræningen, også når knæet føles godt.

Sådan undgår du, at plicaen vender tilbage

Det mest almindelige mønster ved plica syndrom handler sjældent om, at det ikke bliver bedre. Det typiske er, at det bliver bedre, løberen stopper styrketræningen, og så vender det tilbage, når træningen øges igen. Folden var aldrig problemet i sig selv. Den egentlige årsag var, at belastningen oversteg det, knæet kunne håndtere på det tidspunkt.

Tre ting holder plicaen i ro på lang sigt:

Bliv ved styrketræningen, også når det føles godt. Den kapacitet, du byggede op for at blive smertefri, forsvinder igen, hvis du dropper styrketræningen. To gange om ugen er nok til at vedligeholde.

Progredier i træningen, ikke i spring. Plica-irritation kommer typisk af for hurtig stigning i belastning, især bakkeløb nedad og dyb knæbøjning. Når du øger volumen eller intensitet, så gør det gradvist, og hold øje med, at knæet er tilbage til baseline dagen efter.

Respekter de provokerende positioner i en periode. Dyb knæbøjning under belastning og løb stejlt nedad er det, der oftest tænder folden. Du skal ikke undgå dem for altid, men det er klogt at dosere dem med omtanke, mens knæet er følsomt.

Forebyggelse ved plica er altså ikke noget mystisk. Det er den samme robusthed, der gør dig til en bedre løber generelt: stærke ben, tålmodig progression og respekt for, at kroppen tilpasser sig over uger, ikke dage.

Hvornår skal du søge hjælp?

Søg læge hvis du har haft et tydeligt traume med hævelse og låsning i knæet, da det kan tyde på meniskskade eller anden strukturel skade der kræver udredning. Det samme gælder ved natlige smerter der vækker dig, smerter i hvile uden forudgående belastning, eller hvis knæet slet ikke reagerer på, at du justerer belastningen. Det er røde flag, der hører til en lægefaglig vurdering, ikke til genoptræning på egen hånd.

Søg fysioterapeut hvis du har vedvarende smerter på indersiden af knæet der ikke bedres af sig selv, hvis du er usikker på diagnosen, eller hvis du har brug for et struktureret genoptræningsprogram.

Hos LøberLab hjælper vi løbere med plica syndrom og andre knælidelser. Vi laver en grundig undersøgelse, stiller den rigtige diagnose, og lægger en plan der får dig tilbage til løb. Det er ikke en generisk øvelsesliste, men et program tilpasset din situation, dit niveau og dine mål.

Book en tid til Rehab hvis du vil have hjælp til at komme videre.

FAQ

Hvad er plica syndrom?

Plica syndrom er en tilstand hvor en slimhindefold på indersiden af knæet bliver irriteret og hæver op. Folden kan komme i klemme mellem knæskallen og lårbenet, hvilket giver smerter og klikken. De fleste mennesker har en medial plica, men kun en mindre del udvikler symptomer. Det er en irritationstilstand, ikke en strukturel skade, og de fleste bliver raske med genoptræning.

Hvordan føles plica syndrom?

Plica syndrom giver typisk dump, murrende smerter på indersiden af knæet, lige ved kanten af knæskallen. Mange oplever også en klikken eller knækkende fornemmelse ved bøjning og strækning. Symptomerne forværres ved aktiviteter med bøjet knæ som squats, trappegang og løb nedad bakke.

Kan man løbe med plica syndrom?

Ja, de fleste kan løbe med plica syndrom, men det kræver at belastningen tilpasses. Løb på fladt underlag er ofte tolerabelt, mens løb nedad bakke og aktiviteter med dyb knæbøjning kan provokere. Gradvis genoptræning med fokus på styrke og løb er vejen tilbage.

Hvor lang tid tager det at blive rask fra plica syndrom?

De fleste oplever bedring inden for 4-8 uger med struktureret genoptræning. Mildere tilfælde kan være hurtigere, mens genstridige tilfælde kan tage 2-3 måneder eller mere. De fleste bliver raske med konservativ behandling uden operation, men hvor hurtigt afhænger blandt andet af plicaens størrelse, så en fast procent eller tidsramme kan ikke loves.

Skal plica syndrom opereres?

Sjældent. Operation er kun relevant hvis konservativ behandling ikke har hjulpet, og litteraturen anbefaler typisk mindst 3 til 6 måneders struktureret optræning først. Artroskopisk fjernelse af plicaen er en lille ambulant operation med generelt gode resultater, men de fleste behøver den ikke.

Hjælper massage mod plica syndrom?

Massage kan give kortvarig lindring, men der er ingen dokumentation for langtidseffekt. Styrketræning og gradvis belastning er det der virker, og passive behandlinger som massage, ultralyd og shockwave bør ikke være fundamentet i behandlingen.

Hvad er forskellen på plica syndrom og en meniskskade?

Plica syndrom og meniskskade kan begge give klikken og en fornemmelse af låsning, men de adskiller sig på placering og forhistorie. Plica-smerter sidder overfladisk på indersiden af knæskallen og kan ofte mærkes som en øm streng under huden. Meniskskade følger oftest et tydeligt vrid eller traume, og smerten sidder dybere i selve ledlinjen. En scanning viser plicaen sjældent tydeligt, mens en meniskskade ofte kan ses på MR.

Hvordan stilles diagnosen plica syndrom?

Plica syndrom diagnosticeres klinisk, ikke med en scanning. En fysioterapeut eller læge føler efter den ømme fold på indersiden af knæskallen, vurderer hvornår smerten og klikken opstår i bevægelsen, og udelukker andre tilstande som menisk- og bruskskader. En MR-scanning viser sjældent plicaen tydeligt og er derfor ikke nødvendig for at komme i gang med genoptræning.

Hvilke øvelser hjælper mod plica syndrom?

De bedste startøvelser ved plica syndrom belaster forlårmusklen uden at provokere folden, det vil sige med relativt strakt knæ. Gode eksempler er isometrisk quadriceps-spænding siddende, benpres med begrænset bøjning (0-60 grader) og step-ups på lav kasse. Efterhånden som tolerancen stiger, kan du tilføje mere knæbøjning med split squats og lunges. Fokus på den indre lårmuskel (vastus medialis) er relevant, fordi den hjælper knæskallen med at spore korrekt, ikke fordi den isoleret "træner plicaen væk".

Kan plica syndrom komme igen?

Ja, plica syndrom kan vende tilbage, og det gør det oftest, fordi løberen stopper styrketræningen, når smerten forsvinder, og derefter øger træningen for hurtigt igen. Den irriterede fold var aldrig problemet i sig selv; problemet var, at belastningen oversteg knæets kapacitet. Fortsat styrketræning to gange om ugen og tålmodig progression i løbetræningen er det, der holder plicaen i ro på lang sigt.

Hvor sidder smerten ved plica syndrom?

Smerten ved plica syndrom sidder typisk på indersiden af knæet, lige ved eller under kanten af knæskallen. Den beskrives oftest som dump og murrende snarere end skarp, og den forværres ved aktiviteter med bøjet knæ som squats, trappegang og løb nedad bakke. Smerten er som regel afgrænset til et relativt lille område, hvor folden kan mærkes som en øm streng.

Kilder

1. Franco P et al. Surgical and conservative management of medial plica syndrome: a systematic review and meta-analysis of functional outcomes. J Exp Orthop. 2025;12(4):e70473. DOI: 10.1002/jeo2.70473
2. Blanke F et al. Predictors for an unsuccessful conservative treatment of patients with medial patellar plica syndrome. Arch Orthop Trauma Surg. 2020;141(1):93-98. DOI: 10.1007/s00402-020-03646-6
3. Al-Hadithy N et al. Review article: plica syndrome of the knee. J Orthop Surg (Hong Kong). 2011;19(3):354-8. DOI: 10.1177/230949901101900319
4. Zmerly H et al. Clinical management of medial patellar plica syndrome: mini review from diagnosis to treatment. Curr Rheumatol Rev. 2020;16(1):9-11. DOI: 10.2174/1573397115666181123182633
5. Shetty VD et al. Clinical diagnosis of medial plica syndrome of the knee: a prospective study. J Knee Surg. 2007;20(4):277-80. DOI: 10.1055/s-0030-1248057
6. Bellary SS et al. Medial plica syndrome: a review of the literature. Clin Anat. 2012;25(4):423-8. DOI: 10.1002/ca.21278
7. Genc E, Duymaz T. Functional effects of kinesiology taping for medial plica syndrome: a prospective randomized controlled trial. Physiother Theory Pract. 2022;38(11):1581-1590. DOI: 10.1080/09593985.2021.1885089
8. Gurbuz H et al. The synovial plicae in the knee joint. Saudi Med J. 2006;27(12):1839-42. PMID: 17143360.
9. Weckström M et al. Arthroscopic resection of medial plica of the knee in young adults. Knee. 2010;17(2):103-7. DOI: 10.1016/j.knee.2009.07.010