Gluteal tendinopati: Smerter på ydersiden af hoften der ikke vil forsvinde

De fleste med smerter på ydersiden af hoften får at vide at de skal hvile, tage gigtmedicin eller have en kortisonsprøjte i en slimsæk. Vi gør det modsatte. Vi finder ud af hvor meget senen KAN belastes lige nu, og bygger op derfra. Fordi senen bliver stærkere af det den gør, ikke af det den undgår, og fordi det største studie på området viser at træning slår både kortison og afventning.

Gluteal tendinopati er den mest udbredte tendinopati i underkroppen og en af de hyppigste årsager til vedvarende smerte på ydersiden af hoften. Alligevel bliver den ofte fejldiagnosticeret som "slimsæksbetændelse" og fejlbehandlet med ro og medicin. Her får du hvad der faktisk virker, hvordan du genkender tilstanden, og en konkret plan du kan starte på i denne uge.

Hvad er gluteal tendinopati?

Gluteal tendinopati er en belastningsrelateret tilstand i senerne fra ballemusklerne gluteus medius og gluteus minimus, der hvor de hæfter på den store trochanter, den knogle du kan mærke på ydersiden af hoften. Senen reagerer på mere belastning end den var klar til, bliver smertefuld og taber midlertidigt kapacitet. Den kan trænes stærkere igen.

Gluteus medius er den primære hofteabduktor. Den stabiliserer bækkenet når du står på ét ben og forhindrer hoften i at "falde ind" under gang og løb. Gluteus minimus ligger dybere og hjælper med samme funktion. To ting belaster disse sener: træk (når musklerne arbejder) og kompression (når senen klemmes mod knoglen). Kombinationen af høj trækbelastning og kompression er den mest belastende for senevæv (Grimaldi et al., 2015).

Tilstanden hører til familien af løbeskader, der opstår når belastningen overstiger vævets kapacitet, og den deler grundmekanisme med blandt andet akillessenebetændelse.

Smerte er ikke det samme som skade

Ordet "tendinopati" lyder alvorligt, og mange bliver bange når de hører om "degeneration" eller "forandringer i senen". Men hos sener korrelerer smerte dårligt med hvor medtaget vævet er på en scanning. To personer med næsten ens MR-fund kan have vidt forskellig smerte, og mange uden nogen smerte overhovedet har "forandringer" på scanning (Grimaldi & Fearon, 2015). Smerte er kroppens måde at bede dig justere belastningen på, ikke en måling af at noget er gået i stykker.

Det er vigtigt, fordi frygt i sig selv forværrer smerteoplevelsen og får folk til at undgå netop den bevægelse der bygger senen op. En øm sene er ikke en skrøbelig sene. Den er en sene der skal have den rette dosis belastning, ikke beskyttes mod al belastning.

Gluteal tendinopati eller "slimsæksbetændelse"? Det er senen

Mange patienter får diagnosen "trochanter bursitis" eller "hofteledsbetændelse". Forskning har vist at det oftest er en misvisende betegnelse.

Trochanter bursitis refererer til irritation i slimsækken (bursa) mellem senen og knoglen. Tidligere troede man at slimsækken var hovedkilden til smerte på ydersiden af hoften.

Gluteal tendinopati refererer til ændringer i selve senen og er i dag anerkendt som den primære lokale kilde til lateral hoftesmerte (Grimaldi et al., 2015).

Moderne billeddiagnostik og kirurgiske studier viser at langt de fleste med lateral hoftesmerte har forandringer i senerne snarere end i slimsækken. Derfor bruger man i dag samlebetegnelsen Greater Trochanteric Pain Syndrome (GTPS), der dækker både tendinopati og eventuel bursitis.

I praksis betyder det at behandlingen er den samme: belastningsstyring og styrketræning, ikke antiinflammatorisk medicin rettet mod en slimsæk der sandsynligvis ikke er hovedproblemet.

Hvem rammes? Især kvinder over 40

Gluteal tendinopati rammer nogle grupper langt hyppigere end andre:

Kvinder er markant overrepræsenterede. Studier viser at kvinder har op til fem gange højere risiko end mænd. I LEAP-studiet var 167 ud af 204 deltagere kvinder (Mellor et al., 2018). En stor undersøgelse blandt amerikansk militærpersonel fandt en samlet incidens på 2,03 pr. 1.000 personår, med kvinder på markant højere niveau (Blank et al., 2012).

Alder spiller en rolle. Risikoen stiger efter 40-årsalderen og er højest hos kvinder i og efter overgangsalderen. Det kan skyldes hormonelle forandringer der påvirker senevæv, samt akkumuleret belastning over tid. Er du i den aldersgruppe, er det værd at læse hvordan kroppen ændrer sig når du løber efter 40.

Løbere og gående. Aktiviteter med gentagen énbensbelastning som løb, gang og trappegang stiller høje krav til glutealsenerne. Det gør løbere til en udsat gruppe.

Symptomerne sidder på ydersiden og er værst om natten

Gluteal tendinopati har nogle karakteristiske symptomer der adskiller den fra andre hoftetilstande:

Smerte på ydersiden af hoften. Smerten sidder typisk lige over eller omkring den store trochanter. Den kan stråle ned på ydersiden af låret, men sjældent længere end til knæet.

Smerte ved at ligge på siden. Et af de mest klassiske tegn. Mange vågner om natten når de vender sig over på den ømme side. Presset mod madrassen komprimerer senen mod knoglen.

Smerte ved trappegang. Gang op ad trapper kræver kraftig aktivering af gluteus medius og kan provokere smerten. Det samme gælder gang op ad bakke.

Smerte ved at stå på ét ben. At stå på det påvirkede ben, for eksempel når du tager sko på eller venter ved et fodgængerfelt, udløser typisk smerten.

Morgenstivhed. Mange oplever at hoften er stiv og øm om morgenen, men at det bedres efter 15-30 minutters bevægelse.

Hvorfor gør hoften ondt om natten?

Natlig smerte er et af de mest frustrerende symptomer. Der er typisk to grunde:

Kompression mod madrassen. Når du ligger på den ømme side, presses senen mod den store trochanter. Selv en blød madras giver et vist tryk, og over tid akkumulerer irritationen.

Mindre cirkulation i hvile. Under søvn er senens stofskifte lavere, og morgenstivhed er typisk for tendinopatier generelt.

Løsningen: Lig på ryggen eller den raske side. Placer en pude mellem knæene så hoften holdes i neutral position og det øverste ben ikke falder ind i adduktion.

Kan gluteal tendinopati give udstrålende smerter?

Ja, smerten kan stråle ned på ydersiden af låret, typisk til midt på låret, sjældent længere end til knæet. Det skyldes at smertesignaler fra senen kan opfattes bredere i nervesystemet (referred pain).

Vigtigt at skelne: Hvis smerten stråler under knæet, følges af prikken eller følelsesløshed, eller forværres af lændebevægelser, kan det tyde på nerveproblemer fra lænderyggen snarere end gluteal tendinopati. Læs mere om ondt i lænden ved løb, hvis du genkender det mønster.

Symptomer der IKKE peger mod gluteal tendinopati

Følgende symptomer peger typisk mod andre diagnoser:

Smerte dybt i lysken peger oftere mod hofteleddet selv (artrose, labrum) eller problemer med hoftebøjeren.

Smerte der stråler under knæet eller følges af føleforstyrrelser og svaghed peger mod nerveproblemer, potentielt fra lænderyggen.

Låsninger eller klik i hoften peger mod problemer inde i selve leddet som labrum-skader. Det ses blandt andet ved hofteimpingement (FAI).

Gluteal tendinopati vs. andre hoftetilstande

Har du smerter flere steder i hoften, eller er du usikker på diagnosen? Læs vores hovedartikel om ondt i hoften ved løb for at finde den rette behandling baseret på din smertelokation.

Diagnosen stilles klinisk med tre tests

Gluteal tendinopati kan i de fleste tilfælde diagnosticeres klinisk, altså uden billeddiagnostik. Forskning har identificeret en simpel kombination af tests med høj diagnostisk værdi.

De vigtigste kliniske tests

30-sekunders ét-bens-stand. Stå på det påvirkede ben i op til 30 sekunder. Genkendelig smerte på ydersiden af hoften taler stærkt for gluteal tendinopati. I et studie gav en positiv test 98% sandsynlighed for diagnosen (Grimaldi et al., 2017).

Palpation af trochanter major. Tryk med fingrene over den store trochanter og lige bagved. Ømhed ved tryk er et klassisk fund. Omvendt: er der ingen ømhed ved palpation, er gluteal tendinopati usandsynlig.

Modstandstest for hofteabduktion. Lig på siden med det påvirkede ben øverst, eller pres knæet udad mod modstand. Smerte på ydersiden af hoften ved denne bevægelse støtter diagnosen.

Testklyngen der giver sikker diagnose

Et systematisk review fra 2024 fandt at en kombination af tests er mest pålidelig (Kinsella et al., 2024):

Hvis både palpation og modstandstest er negative: Sandsynligheden for gluteal tendinopati falder fra 59% til kun 14%.

Hvis både palpation og modstandstest er positive: Sandsynligheden stiger fra 59% til 96%.

Hvornår er scanning relevant?

MR-scanning kan vise forandringer i senerne, men er sjældent nødvendig for at stille diagnosen eller planlægge behandling. Scanning kan være relevant hvis:

• Symptomerne ikke passer det typiske mønster
• Der er mistanke om andre tilstande (stressfraktur, labrumskade)
• Behandlingen ikke har effekt efter 3-4 måneder

MR viser ofte forandringer hos personer uden symptomer, så fund på scanning skal altid tolkes sammen med klinikken. Det samme gælder ved andre overdiagnosticerede tilstande, for eksempel slidgigt i hofte og knæ.

Årsager: belastning over kapacitet, plus kompression

Gluteal tendinopati opstår når belastningen på senen overstiger hvad den kan håndtere. Det handler om balancen mellem belastning (summen af mekanisk påvirkning over tid) og kapacitet (hvad senen kan tåle). Tip balancen for langt i den forkerte retning, og senen reagerer med smerte.

Tænk på det som en kop. Koppen er senens kapacitet. Vandet er al den belastning du hælder i: løbeture, trapper, lange dage på benene, dårlig søvn, stress. Løber koppen over, opstår smerten. Du har to greb: gøre koppen større (styrketræning, restitution) eller hælde mindre i ad gangen (justere belastningen). De fleste forløb kræver begge dele.

To hovedmekanismer spiller ind (Grimaldi et al., 2015):

Mekanisk overbelastning

Gentagne bevægelser hvor gluteus medius og minimus arbejder hårdt, som løb, gang og trappegang, kan med tiden overbelaste senerne. Det sker særligt ved:

For hurtig progression. En pludselig stigning i træningsmængde giver ikke senen tid til at tilpasse sig. En løber der fordobler sin ugentlige distance på kort tid er i risikozonen.

For lidt restitution. Selv en fornuftig træningsmængde kan blive for meget hvis kroppen ikke får tid til at genopbygge sig. Søvnmangel, stress og lav energitilgængelighed forværrer problemet. Vil du arbejde målrettet med det, har vi samlet hvad der virker i vores guide til restitution for løbere.

Lav styrke. Er hofteabduktorerne svage, skal senerne arbejde relativt hårdere ved hvert skridt. Derfor er styrketræning for løbere et centralt redskab både til behandling og forebyggelse.

Kompression af senen

En vigtig og ofte overset mekanisme er kompression. Glutealsenerne kan klemmes mellem den store trochanter og det stramme iliotibiale bånd (ITB) i visse stillinger. Det er især kombinationen af kompression og høj trækbelastning der belaster senevæv (Grimaldi et al., 2015).

Adduktion. Når hoften føres ind mod midterlinjen, komprimeres senen. Det sker for eksempel når du:

• Ligger på siden (hoften er i adduktion mod madrassen)
• Sidder med krydsede ben
• Står med hoften skudt ud til siden (det klassiske "hang on the hip")
• Lader bækkenet falde ind under løb

Denne kompression er sandsynligvis med til at forklare hvorfor tilstanden er så udbredt hos kvinder med bredere hofter. Det samme stramme ITB kan i øvrigt give symptomer længere nede ad benet ved ITB-syndrom på ydersiden af knæet.

Behandling: træningen ER behandlingen

Der er solid evidens for hvad der virker ved gluteal tendinopati. Det vigtigste budskab: målrettet træning slår steroidinjektioner på kort sigt og passiv afventning, og giver bedre samlet bedring på lang sigt. Og træningen er ikke noget du gør FOR at få lov at løbe igen bagefter. Den aktive belastning er selve det der bygger senen op. Komplet hvile er sjældent svaret og kan gøre problemet værre ved at reducere senens kapacitet yderligere.

LEAP-studiet: træning vinder

Det hidtil største og bedst designede studie på området er LEAP-studiet (Mellor et al., BMJ 2018). Forskerne randomiserede 204 patienter (167 kvinder, gennemsnitsalder 55 år) med MR-bekræftet gluteal tendinopati til tre grupper:

1. Uddannelse + træning (14 sessioner over 8 uger)
2. Kortisoninjektion (én ultralydsvejledt injektion)
3. Vent og se (basale råd, ingen aktiv behandling)

Resultater ved 8 uger (andel der rapporterede global bedring): uddannelse + træning 77%, kortisoninjektion 58%, vent og se 29%.

Resultater ved 52 uger: uddannelse + træning 78%, kortisoninjektion 57%, vent og se 52%.

Træningsgruppen havde desuden signifikant lavere smerteniveau end injektionsgruppen ved 8 uger, og var bedst på global bedring ved både 8 og 52 uger. For hver 2 patienter der fik træning frem for at vente, oplevede 1 ekstra patient global bedring (number needed to treat 2,0).

Hvad meta-analysen siger

LEAP er ikke det eneste studie. En systematisk gennemgang med meta-analyse samlede de tilgængelige forsøg (Cordeiro et al., 2024, 3 studier, 383 deltagere i den kvantitative analyse). Den fandt at træning er bedre end minimal behandling for funktion, både på kort sigt (gennemsnitlig forskel 10,2 point) og lang sigt (6,5 point). For ren smerteintensitet var træning på niveau med kortisoninjektion, men træning havde en højere andel der oplevede behandlingssucces. Forfatterne understreger at den samlede evidensgrad stadig er lav til meget lav, så vi skal være ærlige: retningen er klar, men feltet mangler flere store studier af høj kvalitet.

Du behøver ikke 14 fysiosessioner

LEAP-træningsarmen bestod af 14 sessioner over 8 uger. Få i Danmark får så mange. Det er der taget højde for: en irsk gruppe undersøger nu om 6 sessioner over 8 uger kan give samme effekt, netop fordi 5-6 sessioner er det typiske i praksis (Almousa et al., 2024). Pointen for dig: kernen er selvtræningen derhjemme og forståelsen af belastning. Et par kvalificerede kontroller til at justere programmet rækker langt. Du skal ikke vente på et langt behandlingsforløb for at komme i gang.

Øvelser mod smerter på ydersiden af hoften

Træningsprogrammer for gluteal tendinopati bygger på progressiv styrkelse af hofteabduktorerne med samtidig undgåelse af kompression (Mellor et al., 2016). Her er principperne og konkrete øvelser.

Træningsprincipper

Start simpelt. Begynd med isometriske øvelser (spænding uden bevægelse) eller øvelser med lav belastning. Progrediér gradvist over uger.

Undgå kompression. Mange klassiske hofteøvelser komprimerer senen og kan forværre symptomerne. Undgå øvelser med dyb adduktion, lange stræk over hoften, og øvelser hvor du ligger på den ømme side.

Tung nok belastning. Efterhånden som smerten tillader det, skal træningen være tung nok til at udfordre senerne. Let træning med mange gentagelser er mindre effektivt end færre gentagelser med højere belastning.

Tålmodighed. Sener tilpasser sig langsomt, typisk over uger til måneder. Forvent ikke hurtige resultater.

Lidt smerte under og efter øvelserne er acceptabelt, så længe den holder sig på et tåleligt niveau og er tilbage på udgangspunktet næste morgen. Brug lyskrydsmodellen længere nede som rettesnor.

Fase 1: isometrisk (uge 1-2)

Isometrisk træning, hvor musklen spændes uden bevægelse, er typisk tolerabelt selv ved irriterede sener.

Isometrisk hofteabduktion i rygliggende. Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet. Placer en bold eller pude mellem knæet og et fast objekt. Pres knæet udad mod modstanden uden at bevæge benet. 4-5 hold a 30-45 sekunder.

Isometrisk væg-tryk. Stå med siden mod en væg. Pres ydersiden af knæet mod væggen uden at bevæge benet. 4-5 hold a 30-45 sekunder.

Fase 2: isotonisk uden adduktion (uge 3-6)

Nu tilføjes bevægelse, men stadig uden stillinger der komprimerer senen.

Stående hofteabduktion med elastik. Stå oprejst med en elastik omkring anklerne, hold ved en stol for balance. Før det ene ben ud til siden mod modstand, og kontrollér bevægelsen tilbage. Hold overkroppen oprejst. 3 sæt x 12-15 gentagelser.

Sideliggende muslingeøvelse (clamshell). Lig på den raske side med hofter og knæ bøjet ca. 45 grader. Hold fødderne samlet og løft det øverste knæ op. Kontrollér ned. 3 sæt x 15-20 gentagelser. Tilføj elastik om knæene for progression.

Brobygning. Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i hoftebredde. Løft bækkenet ved at spænde ballerne, hold 2-3 sekunder i toppen, sænk kontrolleret. 3 sæt x 12-15 gentagelser.

Fase 3: funktionel styrke (uge 7+)

Når smerterne er under kontrol, tilføjes mere udfordrende øvelser.

Split squat. Stå i en lang skridt-position. Sænk kroppen ved at bøje begge knæ, hold overkroppen oprejst, pres dig op igen. 3 sæt x 10-12 gentagelser pr. ben.

Ét-bens dødløft. Stå på det påvirkede ben. Læn overkroppen frem mens det frie ben strækkes bagud, hold ryggen neutral, vend tilbage. 3 sæt x 8-10 gentagelser.

Sideliggende hofteabduktion. Lig på den raske side med strakte ben. Løft det øverste ben, hold 2 sekunder i toppen, sænk kontrolleret. 3 sæt x 12-15 gentagelser. Tilføj ankelvægt for progression.

Step-up. Stå foran en bænk eller trappe (15-25 cm høj). Step op med det påvirkede ben og pres dig op til stående, sænk kontrolleret. 3 sæt x 10-12 gentagelser pr. ben.

Hvad du skal gøre og undgå

Mindst lige så vigtigt som øvelserne er at justere de daglige vaner der enten bygger senen op eller vedligeholder irritationen. Her er de vigtigste regler samlet.

Kan du fortsætte med at løbe? Ja, med tilpasninger

I de fleste tilfælde ja. Komplet løbepause anbefales sjældent og kan være kontraproduktivt, fordi det reducerer senens kapacitet. Spørgsmålet er ikke om du må løbe, men hvor meget. Det styrer du med lyskrydsmodellen.

Tilpasninger under genoptræning

Reducér volumen midlertidigt. Kortere ture med lavere intensitet er ofte tolerable. Find et niveau hvor smerten holder sig i grøn eller gul zone.

Undgå bakkeløb. Løb op ad bakke øger belastningen på glutealmuskulaturen markant. Hold dig til fladt terræn i starten.

Løb på blødt underlag. Græs eller skovsti er mere skånsomt end asfalt.

Overvej kortere skridt. En let øgning af kadencen kan reducere hvor meget hoften "falder ind" ved hvert skridt. Læs mere om hvornår det giver mening at justere din kadence.

Løbestil ved gluteal tendinopati

Løbere med gluteal tendinopati har ofte tendens til at hoften "falder ind" (adduktion) ved landingen. Det øger belastningen på glutealsenerne. Fokuspunkter:

• Hold bækkenet stabilt og vandret under løb
• Undgå at hoften falder ind mod midterlinjen
• Løb som om du løber på to parallelle linjer

Har du brug for hjælp til at vurdere din løbestil? Hos LøberLab tilbyder vi løbestilsanalyse med video og individuel vejledning til løbere med hoftesmerter.

En typisk løber vi ser i klinikken

Sådan forebygger du tilbagefald

Når du er kommet over gluteal tendinopati, gælder det om at holde fast i det der virkede:

Vedligehold styrken. Fortsæt med hofteabduktorøvelser 1-2 gange om ugen, også når du er symptomfri. Sener med høj kapacitet er mere modstandsdygtige.

Progrediér fornuftigt. Undgå pludselige stigninger i løbevolumen. Sener tilpasser sig langsomt, så giv dem tid. En struktureret periodisering af løbetræningen hjælper dig med at styre belastningen henover sæsonen.

Vær opmærksom på kompression. De gode vaner (undgå at ligge på siden, kryds ikke benene) bør fortsætte som standard.

Variér din træning. Monoton belastning er en risikofaktor. Variér tempo, terræn og distance.

Brug smerten som rettesnor. Mild ømhed efter hård træning er normalt. Men hvis den karakteristiske smerte på ydersiden vender tilbage og holder sig over 3-4/10 dagen efter, reagér hurtigt med midlertidig belastningsreduktion og genoptag øvelserne.

Passive behandlinger: hvad er evidensen?

Mange overvejer forskellige former for passiv behandling. Her er en nøgtern vurdering. Som Jill Cook har formuleret det: feeling better er ikke det samme som being better. En behandling der lindrer i øjeblikket, øger ikke nødvendigvis senens evne til at tåle belastning.

Steroidinjektioner (kortison)

Steroidinjektioner har været standardbehandling i mange år. LEAP-studiet og efterfølgende forskning viser dog at:

• Injektioner giver hurtigere initial lindring end "vent og se"
• Men træning giver bedre resultater end injektioner ved både 8 og 52 uger (Mellor et al., 2018)
• Evidensen for gentagne injektioner er bekymrende, og de bør ikke være en gentaget løsning

Steroidinjektion kan stadig have en plads for patienter med meget høje smerteniveauer der gør det svært overhovedet at træne. Men den bør aldrig stå alene.

Shockwave-terapi

Evidensen for shockwave ved gluteal tendinopati er begrænset. Nogle studier antyder en effekt, men kvaliteten er generelt lav. Det kan overvejes som supplement ved langvarige tilfælde der ikke responderer på træning.

Massage og manuel behandling

Der er ingen overbevisende evidens for at massage eller manuel behandling har varig effekt på gluteal tendinopati. Det kan føles godt og give kortvarig lindring, men det bygger ikke kapacitet i senen. Det gør din træning.

Hovedbudskabet

Passive behandlinger kan bruges som supplement, men de bør aldrig være fundamentet. Det der virker på lang sigt er aktiv træning.

Selvtillid og smertemestring betyder noget

LEAP-forskerne undersøgte også hvorfor træning virkede. Det handlede ikke kun om fysiske faktorer (Mellor et al., 2022). De der fik uddannelse og træning oplevede:

• Øget self-efficacy (tro på egen evne til at håndtere problemet)
• At smerten fyldte mindre i hverdagen
• Forbedret funktion

Disse psykologiske faktorer var faktisk medvirkende til behandlingseffekten. En del af virkningen kommer altså fra at du får redskaber til selv at håndtere problemet, ikke kun fra forandringer i selve senen. Det er en af grundene til at vi ser løb som en del af behandlingen snarere end noget der skal undgås.

Hvornår kan du forvente bedring?

Gluteal tendinopati kræver tålmodighed. Sener tilpasser sig langsomt, og du skal indstille dig på et forløb over måneder snarere end uger.

Typisk tidsramme:

• Milde tilfælde: 6-12 uger
• Moderate tilfælde: 3-4 måneder
• Svære eller langvarige tilfælde: 6+ måneder

Faktorer der typisk forlænger forløbet:

• Lang symptomvarighed før behandlingsstart
• Mange tidligere steroidinjektioner
• Fortsatte komprimerende vaner
• Utilstrækkelig træningsintensitet

Det vigtigste er systematisk fremgang over tid. Forvent ikke lineær bedring, der vil være udsving. Hold øje med den overordnede tendens over fire uger, ikke de sidste fire dage.

Hvornår skal du søge læge?

De fleste tilfælde kan håndteres med principperne ovenfor. Men visse symptomer bør få dig til at søge lægelig vurdering:

• Natlig smerte der vækker dig uafhængigt af liggestilling
• Smerte kombineret med feber eller generel utilpashed
• Betydelig hævelse, varme eller rødme
• Kraftnedsættelse i benet
• Symptomer der slet ikke responderer på behandling efter 3-4 måneder
• Mistanke om stressfraktur (dyb lyskensmerte, smerte ved al vægtbæring)

Hvornår skal du søge hjælp hos en specialist?

Selvom mange kan håndtere gluteal tendinopati selv, er der situationer hvor professionel hjælp giver værdi:

• Du er usikker på diagnosen
• Du har svært ved at finde tolerable øvelser
• Dine symptomer forværres trods forsøg på selvbehandling
• Du har brug for hjælp til at tilpasse din løbetræning
• Du vil have et individuelt tilpasset styrkeprogram

Hos LøberLab tilbyder vi genoptræning af gluteal tendinopati og andre hoftesmerter ved løb. Vi kombinerer evidensbaseret styrketræning med belastningsstyring og hjælper dig tilbage til smertefri løb.

Hovedpointer: det vigtigste om gluteal tendinopati

• Kvinder over 40 er i højrisiko: Op til fem gange højere forekomst end mænd.
• Det er senerne, ikke slimsækken: "Trochanter bursitis" er en misvisende diagnose. Problemet er næsten altid tendinopati.
• Smerte er ikke det samme som skade: En øm sene kan trænes stærkere. Frygt for "slid" er sjældent berettiget.
• Træning slår injektion: LEAP-studiet viste at uddannelse og træning er bedre end kortison på kort sigt, og på lang sigt mindst på niveau med bedre samlet bedring.
• Undgå kompression: Stillinger der fører hoften i adduktion (ligge på siden, krydsede ben) vedligeholder problemet.
• Progressiv styrketræning: Start isometrisk, progrediér til tungere funktionel træning over uger til måneder.
• Løb er tilladt: Med tilpasninger kan de fleste fortsætte med at løbe under genoptræningen.
• Tålmodighed er afgørende: Forvent et forløb over måneder, ikke uger.

FAQ: ofte stillede spørgsmål om gluteal tendinopati

Kan gluteal tendinopati helbredes helt?

Ja, langt de fleste opnår fuld smertefrihed og normal funktion med den rette behandling. LEAP-studiet viste at 78% rapporterede global bedring efter et år med træning og uddannelse. Nøglen er systematisk styrketræning og undgåelse af komprimerende stillinger.

Er det bedre at få en kortisoninjektion?

Nej, forskning viser at træning giver bedre resultater end steroidinjektioner på kort sigt, og på lang sigt mindst på niveau med bedre samlet bedring. Injektioner kan give hurtigere initial lindring, men effekten aftager, og gentagne injektioner frarådes. Træning bør være førstevalg.

Er smerte tegn på at senen er skadet eller slidt?

Nej. Hos sener korrelerer smerte dårligt med hvor medtaget vævet er på en scanning, og mange uden symptomer har "forandringer" på MR. En øm sene er ikke en ødelagt sene. Smerten er et signal om at justere belastningen, ikke et bevis på varig skade, og senen kan trænes stærkere igen.

Hvor lang tid tager det at blive rask?

Det afhænger af sværhedsgraden og hvor længe du har haft symptomer. Milde tilfælde kan bedres på 6-12 uger. Moderate tilfælde tager typisk 3-4 måneder. Svære eller langvarige tilfælde kan tage 6 måneder eller mere. Tålmodighed og systematisk træning er afgørende.

Kan jeg fortsætte med at løbe?

I mange tilfælde ja, men med tilpasninger. Reducér volumen og intensitet, undgå bakkeløb, og hold smerten under 3-4/10 under og efter løb. Nogle har brug for en kortere pause i de mest irritable faser, men komplet hvile anbefales sjældent.

Hvilke øvelser skal jeg starte med?

Start med isometriske abduktionsøvelser (spænding uden bevægelse), for eksempel at presse knæet udad mod en pude eller væg i 30-45 sekunder, 4-5 gange. Når smerten tillader det, progredierer du til isotoniske øvelser uden kompression som stående abduktion med elastik og brobygning, og senere til funktionel styrke som split squat og step-up.

Skal jeg have en MR-scanning?

Ikke nødvendigvis. Gluteal tendinopati kan diagnosticeres klinisk med simple tests (ét-bens-stand, palpation, modstandstests). Scanning kan vise forandringer, men ændrer sjældent behandlingen. Det er relevant hvis diagnosen er usikker eller hvis du ikke responderer på behandling.

Hvorfor rammer det især kvinder over 40?

Flere faktorer spiller ind: Kvinder har generelt bredere hofter, hvilket øger kompressionen af senerne. Hormonelle ændringer omkring overgangsalderen kan påvirke senevævets egenskaber. Og akkumuleret belastning over årene kan reducere senens kapacitet. Styrketræning er ekstra vigtigt for denne gruppe.

Kilder

1. Mellor R, Bennell K, Grimaldi A, et al. Education plus exercise versus corticosteroid injection use versus a wait and see approach on global outcome and pain from gluteal tendinopathy: prospective, single blinded, randomised clinical trial. BMJ. 2018;361:k1662. DOI: 10.1136/bmj.k1662
2. Cordeiro TTP, Rocha EAB, Scattone Silva R. Effects of exercise-based interventions on gluteal tendinopathy. Systematic review with meta-analysis. Sci Rep. 2024;14(1):3343. DOI: 10.1038/s41598-024-53283-x
3. Grimaldi A, Mellor R, Hodges P, et al. Gluteal Tendinopathy: A Review of Mechanisms, Assessment and Management. Sports Med. 2015;45(8):1107-19. DOI: 10.1007/s40279-015-0336-5
4. Grimaldi A, Fearon A. Gluteal Tendinopathy: Integrating Pathomechanics and Clinical Features in Its Management. J Orthop Sports Phys Ther. 2015;45(11):910-22. DOI: 10.2519/jospt.2015.5829
5. Grimaldi A, Mellor R, Nicolson P, et al. Utility of clinical tests to diagnose MRI-confirmed gluteal tendinopathy in patients presenting with lateral hip pain. Br J Sports Med. 2017;51(6):519-524. DOI: 10.1136/bjsports-2016-096175
6. Kinsella R, Semciw AI, Hawke LJ, et al. Diagnostic Accuracy of Clinical Tests for Assessing Greater Trochanteric Pain Syndrome: A Systematic Review With Meta-analysis. J Orthop Sports Phys Ther. 2024;54(1):26-49. DOI: 10.2519/jospt.2023.11890
7. Blank E, Owens BD, Burks R, Belmont PJ. Incidence of greater trochanteric pain syndrome in active duty US military servicemembers. Orthopedics. 2012;35(7):e1022-7. DOI: 10.3928/01477447-20120621-14
8. Mellor R, Kasza J, Grimaldi A, et al. Mediators and Moderators of Education Plus Exercise on Perceived Improvement in Individuals With Gluteal Tendinopathy. J Orthop Sports Phys Ther. 2022;52(12):826-836. DOI: 10.2519/jospt.2022.11261
9. Mellor R, Grimaldi A, Wajswelner H, et al. Exercise and load modification versus corticosteroid injection versus 'wait and see' for persistent gluteus medius/minimus tendinopathy (the LEAP trial): a protocol for a randomised clinical trial. BMC Musculoskelet Disord. 2016;17:196. DOI: 10.1186/s12891-016-1043-6
10. Almousa S, Vicenzino B, Mellor R, et al. An EDucation and eXercise intervention for gluteal tendinopathy in an Irish setting: a protocol for a feasibility randomised clinical trial (LEAP-Ireland RCT). HRB Open Res. 2024;6:76. DOI: 10.12688/hrbopenres.13796.2