DATO TILGÅR - MarathonCamp 2027 Aarhus
Bliv klar til dit maraton i maj/juni med vores MarathonCamp. Kom med til vores events og bliv klogere på træningen op mod et maraton.

TrainingCamp maraton
Ønsker du at blive bedre på maratondistancen? Så er denne camp for dig. Hen over vinteren og foråret afholder vi en række events med specifik træning, der er relevant for dig, som gerne vil stå så skarpt som muligt til dit maraton.
Alle events er forskellige og med hvert sit fokus. Der er ofte et fagligt oplæg, efter vi har gennemført en fælles løbetræning - fra pacing og fueling til lange ture og skadesforebyggelse.
Deltagelse
Du kan deltage både som medlem af LøberLab og som ikke-medlem. Du deltager i de events, du har lyst til, og er ikke bundet op på at være med til dem alle.
Praktisk
Vi starter på vores klinik på Søren Frichs Vej 40B og løber derfra. Du kan lægge dine ejendele hos os, hvor der bliver låst af. Træningen planlægges så alle kan være med, men du skal som minimum kunne løbe 8 km.
Datoer
Opstart i januar 2027. De præcise datoer er ved at falde på plads - skriv dig op herunder, så er du blandt de første til at få besked.
Vi er altid i lommen og klar til at støtte dig
Glade løbere
Fortæl os om dit løb


