"Vi cuttede 25 minutter af min PR på halvmaraton og forbedrede min maraton endnu mere - kæmpe anbefaling her fra"
Gaia
Fra København

Gaia opsøgte LøberLab i december 2022 med målet om at løbe et maraton. Planen var klar - Gaia skulle i første omgang op og løbe flere km om ugen og samtidig blive bedre til at træne mere differentieret, når det kom til intensiteten på hendes ture. Det blev til et gennemført maraton og det blev hurtigt til et nyt mål om en hurtigere tid året efter.
Det endte med en forbedring på 25 minutter for Gaia og en sluttid på 3:19 minutter.
Ligesom så mange andre løbere oplevede Gaia smerter undervejs i sin træning samt manglende fremgang i perioder. Det var ofte meget frustrerende og noget som selvfølgelig påvirkede Gaias motivation.
Ved den rette håndtering igennem at tilpasse hendes løbetræning samt implementere relevant supplerende træning i kortere perioder blev smerterne aldrig så voldsomme, at Gaia måtte stoppe sit løb.
“Det var aldrig en løsning, at jeg skulle stoppe helt med at løbe, hvis jeg fik ondt. Jeg er sikker på, at det var med til at jeg ikke tabte ret meget af min opbyggede form selvom jeg blev ramt af tilbagefald”
Igennem forløbet var Gaia derfor altid i stand til at fortsætte med at løbe og oplevede aldrig at være nødsaget til at tage en pause. Ved at opbygge en forståelse for løbetræning og periodisering af træning forstod Gaia bedre, hvorfor det var forventeligt med tilbagegang i hendes form i perioder, hvilket blev nemmere at acceptere, da hun vidste, at det nok skulle vende igen.
Det næste store mål for Gaia bliver at gennemføre en Ironman og prøve kræfter med en endnu større mental udfordring. Vi glæder os til at følge med på sidelinjen og sørge for at løbetræningen er skarp hele vejen igennem.
