Hvad er Mortons neurom?
Mortons neurom er en irritation af en nerve i forfoden, typisk mellem 3. og 4. tå. Navnet er lidt misvisende: Det er hverken en tumor eller en egentlig "neurom". Det er en fortykkelse af vævet omkring nerven, som opstår når nerven gentagne gange bliver klemt eller irriteret.
Når du løber, presses forfoden sammen ved hvert afsæt. Hvis nerven bliver klemt mellem mellemfodsknoglerne, kan den med tiden blive irriteret og hæve. Det skaber mere tryk, mere irritation – og en ond cirkel er i gang.
Den gode nyhed? Mortons neurom er ikke farligt. Det er ikke noget der "spreder sig" eller bliver til noget værre. Og i modsætning til hvad mange tror, behøver det ikke betyde farvel til løbetræningen.
En vigtig pointe: Din fod er ikke "gået i stykker". Nerven har reageret på mere tryk end den var klar til – og den kan trænes til at tolerere mere igen. Det er en tilpasningsreaktion, ikke en permanent skade.
Symptomer på Mortons neurom
Mortons neurom har nogle karakteristiske symptomer, som adskiller det fra andre forfodssmerter:
Typiske symptomer:
- Brændende eller stikkende smerte mellem tæerne (oftest 3. og 4. tå)
- Følelsen af at træde på en sten eller kugle
- Følelsesløshed eller prikken i de berørte tæer
- Smerten forværres ved gang og løb – især i stramme sko
- Smerten letter når du tager skoene af og masserer foden
Hvad der adskiller Mortons neurom fra andre forfodssmerter:
- Smerterne er typisk mellem tæerne, ikke under metatarshovederne
- Barfodgang gør det ofte bedre, ikke værre
- Der er ingen synlig hævelse eller rødme
- Smerten kan føles som "elektriske stød" ud i tæerne
Hvis du er i tvivl om du har Mortons neurom eller en anden forfodsproblematik, kan du læse vores artikel om nedsunken forfod for at se forskellene.
Har jeg Mortons neurom? Sådan stilles diagnosen
Mange løbere går rundt med forfodssmerter uden at vide præcis hvad det er. Her er hvad du kan forvente af en udredning.
Klinisk undersøgelse
En erfaren fysioterapeut eller læge kan ofte stille diagnosen uden scanning. De klassiske tests er:
Mulders test: Undersøgeren klemmer forfoden sammen fra siden mens der trykkes mellem metatarshovederne. Ved Mortons neurom kan man ofte mærke et "klik" eller høre en lille lyd når nerveknuden glider mellem knoglerne. Testen kan også fremprovokere dine genkendelige symptomer.
Palpation: Direkte tryk mellem metatarshovederne (ikke på dem) udløser smerte og evt. udstråling til tæerne.
Sensorisk test: Nedsat følesans mellem de berørte tæer tyder på nervepåvirkning.
Hvornår er scanning relevant?
Scanning er ikke altid nødvendigt. Men det kan være relevant når:
- Diagnosen er uklar efter klinisk undersøgelse
- Du overvejer injektion eller operation (for at måle størrelsen)
- Symptomerne ikke responderer som forventet på behandling
Ultralyd er førstevalgsscanningen. Den kan vise nervefortykkelsen og måle størrelsen. Et neurom over 5 mm anses typisk for signifikant.
MR-scanning bruges sjældnere, men kan udelukke andre årsager som stressfraktur eller bursitis.
Vigtigt: Op mod 30% af alle mennesker har mindre nervefortykkelser i forfoden uden symptomer. Scanning skal derfor altid tolkes sammen med dine symptomer – ikke isoleret.
Årsager: Hvorfor opstår Mortons neurom?
Mortons neurom handler grundlæggende om tryk på nerven. Når nerven mellem mellemfodsknoglerne gentagne gange klemmes, reagerer den ved at hæve. Med tiden dannes der bindevæv omkring nerven, og den fylder mere – hvilket skaber endnu mere tryk.
Faktorer der øger risikoen:
Fodtøj spiller en stor rolle i de fleste forfodssmerter hos løbere. Sko med smal tåboks presser mellemfodsknoglerne sammen og klemmer nerven. Løbesko der er for korte eller for smalle er en klassisk synder. Paradoksalt nok kan sko der er for lange også give problemer – foden glider frem og tæerne klemmes mod fronten.
Fodens struktur har betydning. Løbere med nedsunken forfod (lav tværbue) har tendens til at belaste nerverne mere. Det samme gælder løbere med hammertæer eller knyster, hvor tæernes stilling ændrer trykfordelingen.
Løbemængde og belastning er relevant. Hvert afsæt presser forfoden sammen. Løbere der træner meget – især med højt tempo eller bakkeløb – udsætter nerven for flere belastningscyklusser. Det er sjældent én enkelt tur der udløser problemet, men summen af mange belastninger over tid.
Det er værd at bemærke: Mortons neurom er ikke noget du selv har "forårsaget" ved at løbe forkert. Det er en kombination af anatomi, fodtøj og belastning. Og det vigtigste: Det kan ændres.
Smerte og nervesystemet
En vigtig pointe ved Mortons neurom – og nervesmerter generelt – er at smerte ikke altid afspejler vævets tilstand.
Smerte er et beskyttelsessignal, ikke en skadesmåler. Nervesystemet kan blive overfølsomt når det har været irriteret over længere tid. Det betyder at du kan have smerte selv når nerven ikke længere er under direkte tryk – og omvendt kan du have en nervefortykkelse på scanning uden at have symptomer.
Mange løbere udvikler fear-avoidance: Frygten for at løb gør det værre får dem til at undgå aktivitet. Men denne undgåelse kan faktisk forlænge problemet, fordi foden ikke får mulighed for at tilpasse sig og blive stærkere.
Det vigtige at huske: Smerte ved løb betyder ikke nødvendigvis at du gør skade. Det betyder at nervesystemet er på vagt. Med gradvis eksponering og korrekt belastning kan nervesystemet "skrue ned" igen.
Kan man løbe med Mortons neurom?
Ja, de fleste kan. Det er et af de vigtigste budskaber i denne artikel.
Der er en udbredt myte om at Mortons neurom betyder løbepause. Mange får at vide at de skal "holde pause fra løb" eller "undgå belastning". Men evidensen fortæller en anden historie: Passivitet løser sjældent problemet. Det der virker, er at tilpasse belastningen – ikke fjerne den.
Fysioterapeut Morten Jensen fra Løberne.dk har erfaring med at selv løbere der træner over 100 km om ugen kan træne sig smertefri. Det kræver ikke magi – det kræver at man adresserer årsagen og ikke bare symptomerne.
Principper for at fortsætte løbetræning:
Sko med bred tåboks er ofte det første og vigtigste tiltag. Giv tæerne plads. Mange oplever markant bedring bare ved at skifte til en løbesko med bredere front.
Tilpas belastningen efter symptomerne. Brug lyskrydsmodellen til at vurdere om du kan fortsætte, reducere eller pause.
Undgå sko der klemmer – også i hverdagen. Hvis du træner rigtigt men går i stramme sko resten af dagen, modarbejder du dig selv.
Byg forfodsstyrke op gennem målrettet træning. En stærkere forfod er mindre sårbar over for tryk.
Behandling af Mortons neurom
Behandling af Mortons neurom handler ikke om at "fikse" nerven med passive behandlinger. Det er lidt som en stueplante med et gult blad: Du kan ikke massere bladet grønt igen. Du må i stedet undersøge om planten får nok lys, vand og næring – og så vil den selv producere nye, grønne blade.
På samme måde kan vi ikke massere en nerve rask eller justere den på plads. Vi kan skabe de rette betingelser – mindre tryk, mere plads, stærkere forfod – så irritationen falder til ro og nerven kan tolerere belastning igen.
Vi bruger genoptræningspyramiden til at prioritere indsatserne:
I mange tilfælde kan man med den rette tilgang opleve tilstrækkelig bedring uden operation. Som vi viser nedenfor er det vigtige at fokusere på "systemiske" tiltag en helt specifikke tiltag som akupunktur, shockwave eller laser.
Kunne du tænke dig at høre mere om hvordan vi i LøberLab arbejder med genoptræning af løbeskader kan du booke et uforpligtende opkald her.
Nednefor viser vi hvordan genoptræningspyramiden anvendes i praksis når det kommer til behandling af mortons neurom.
Hvad siger forskningen?
Ifølge PubMed findes der ikke én "guldstandard" behandling. En systematisk oversigt fra Matthews et al. (2019) fandt at kortisoninjektioner og manipulation/mobilisering har stærkest evidens for smertereduktion, men konkluderede at flere højkvalitets-studier er nødvendige. DOI: 10.1186/s13047-019-0320-7
Thomson et al. (2019) fandt at kortison viste omkring 50% succes ved 12 måneder – hvilket også betyder at halvdelen ikke får varig effekt af injektioner alene. DOI: 10.1016/j.fas.2019.09.009
Forskning i fodstyrketræning specifikt til Mortons neurom er begrænset. Men Tourillon et al. (2019) viste at de intrinsiske fodmuskler spiller en central rolle for fodens stabilitet og stødabsorption. Forfatterne anbefaler øvelser som "short foot exercise" og tåspredning. DOI: 10.3389/fspor.2019.00046
Opsummering: Evidensen støtter en tilgang hvor konservativ behandling prøves først. Det inkluderer fodtøj, øvelser og evt. injektioner. Kirurgi bør reserveres til tilfælde hvor konservativ behandling fejler.
Kortisoninjektioner og andre passive behandlinger
Kortisoninjektioner kan reducere inflammation og smerte midlertidigt. De er bedst ved mindre neuromer (<6 mm) og kan gentages 2-3 gange. Men de ændrer ikke på den underliggende årsag – og halvdelen får ikke varig effekt.
Forfodspelotte (lille pude bag metatarshovederne) kan midlertidigt aflaste nerven ved at sprede knoglerne. Det er et billigt og ufarligt førstevalg i den akutte fase. Men det bygger ikke kapacitet.
Shockwave-terapi og alkoholinjektioner har varierende evidens. De kan overvejes hvis andet ikke virker.
Det vigtige at forstå: Passive behandlinger kan have en plads som supplement. Men de bør aldrig være fundamentet. En forfod der er afhængig af indlæg eller injektioner er ikke en stærk forfod.
Øvelser til Mortons neurom
Styrketræning af forfodens muskulatur kan øge pladsen omkring nerven og reducere trykket. En stærkere forfod med bedre kontrol over den tværgående svangbue giver mere plads mellem mellemfodsknoglerne – og dermed mindre tryk på nerven.
1. Tåspredning (Toe Splay)
Sid eller stå med fødderne fladt på gulvet. Spred alle tæer så langt fra hinanden som muligt – som en vifte. Hold 5 sekunder. Slap af. Gentag 10-15 gange.
Hvorfor det virker: Aktiverer de intrinsiske fodmuskler og øger pladsen mellem mellemfodsknoglerne – præcis der hvor nerven ligger.
2. Short Foot Exercise (Fodforkortning)
Stå med fødderne i hoftebredde. Uden at krumme tæerne: Prøv at "forkorte" foden ved at trække fodballen mod hælen. Du løfter den tværgående bue. Hold 5 sekunder. Slap af. Gentag 10-15 gange.
Hvorfor det virker: Styrker de dybe fodmuskler der støtter svangbuerne. En højere tværbue giver mere plads til nerven.
3. Håndklædetræk med tæer
Placer et håndklæde på gulvet. Stå på håndklædet og brug tæerne til at krølle det ind under foden. Træk hele håndklædet ind. Gentag 3 sæt.
Hvorfor det virker: Styrker tåbøjerne og de intrinsiske fodmuskler.
4. Balanceøvelse med tåaktivering
Stå på én fod mens du løfter og spreder tæerne. Hold balancen i 30-60 sekunder. Skift fod. For ekstra udfordring: Luk øjnene eller stå på en blød overflade.
Hvorfor det virker: Kombinerer balance, fodstyrkelse og svangaktivering under funktionel belastning.
5. Tåløft med isolation
Stå med fødderne i hoftebredde. Løft alle tæer fra gulvet. Sænk kun storetåen ned mens de andre tæer forbliver løftet. Skift – løft storetåen og sænk de andre. Gentag 10 gange hver vej.
Hvorfor det virker: Forbedrer den isolerede kontrol af tæerne og styrker abductor hallucis.
Dosering: Start med 2-3 sæt af hver øvelse, 3-4 gange om ugen. Det skal ikke gøre ondt – men du må gerne mærke at musklerne arbejder. Forvent at det tager 6-12 uger før du mærker reel forandring i fodens styrke.
Fodtøj: Løbesko og hverdagssko
Fodtøj er ofte den hurtigste vej til lindring – og det vigtigste langsigtede tiltag efter styrketræning.
Løbesko
Bred tåboks er nøgleordet. Tæerne skal kunne sprede sig frit uden at blive presset sammen. Mærker som Altra, Topo Athletic og visse New Balance-modeller er kendt for bred forfod.
Fleksibel forfod tillader foden at arbejde naturligt gennem afsættet. En meget stiv sko kan øge trykket på nerven.
Korrekt størrelse: Din løbesko bør være en halv til hel størrelse større end dine hverdagssko. Der skal være en tommelfinger-bredde mellem din længste tå og skoens front.
Hverdagssko – glem ikke dem
Du løber måske 5-10 timer om ugen. Men du går i hverdagssko 50-100 timer. Hvis dine hverdagssko klemmer forfoden sammen, modarbejder du alt det gode arbejde fra din løbetræning.
Konkrete tips:
- Undgå spidse sko og smalle lædersko
- Vælg sneakers eller casual sko med bred tåboks
- Kvinder: Undgå højhælede sko i perioder med symptomer
- Overvej barefoot-sko eller "minimalistiske" hverdagssko med bred tåboks
Løbestil: Har det betydning?
Mange løbere spørger om forfodsløb vs. hælløb har betydning for Mortons neurom. Det korte svar: Det er sjældent det vigtigste.
Ved forfodsløb lander du længere fremme på foden, hvilket kan give mere belastning af forfoden. Men sammenhængen er ikke entydig – mange forfodsløbere har aldrig problemer.
Det vigtigere spørgsmål er: Hvordan reagerer dine symptomer på din løbestil?
Hvis du konsekvent får symptomer når du løber med højt tempo (mere forfodsafsæt), kan du eksperimentere med at:
- Løbe i lavere tempo midlertidigt
- Øge kadencen (flere, kortere skridt) for at reducere belastningen pr. afsæt
- Fokusere på "let landing" under forfoden
Men for de fleste er fodtøj og fodstyrke vigtigere end løbestil. Brug ikke energi på at ændre din løbestil medmindre du har en klar sammenhæng mellem stil og symptomer.
Hvornår er operation nødvendigt?
Operation for Mortons neurom indebærer typisk at nerveknuden fjernes (neurektomi). Det er effektivt – omkring 74% oplever smertefrihed – men det kommer med en konsekvens: Permanent følelsesløshed mellem de to berørte tæer.
Operation kan overvejes når:
- Konservativ behandling er forsøgt i mindst 3-6 måneder uden effekt
- Smerten er invaliderende og påvirker dagligdagen væsentligt
- Neuromet er stort (>6 mm på scanning)
- Gentagne kortisoninjektioner har ikke givet varig lindring
Operation bør ikke være førstevalg fordi:
- De fleste responderer på konservativ behandling
- Følelsesløsheden er permanent
- Der er risiko for at et nyt neurom dannes i nervestumpen (stump-neurom)
Hvis du overvejer operation, så sørg for at du reelt har givet de konservative tiltag en fair chance – inklusiv fodstyrketræning, bredere sko og evt. injektioner. Mange får tilbudt operation uden at have prøvet systematisk fodtræning først.
Tidsperspektiv og forebyggelse
Hvor lang tid tager det?
Mortons neurom er ikke en skade der forsvinder på en uge. Her er realistiske tidshorisonter:
Forebyggelse af tilbagefald
Når symptomerne er væk, er det fristende at glemme øvelserne og gå tilbage til de gamle sko. Men det er opskriften på tilbagefald.
Sådan holder du problemet væk:
- Fortsæt fodstyrketræningen – reducer evt. til 2 gange om ugen som vedligeholdelse
- Behold de brede sko – både til løb og hverdag
- Byg løbemængden op gradvist efter symptomfri periode
- Reager tidligt hvis symptomerne vender tilbage – jo hurtigere du handler, jo kortere setback
Tænk på fodstyrketræning som tandbørstning: Det er ikke noget du gør én gang og så er du færdig. Det er vedligeholdelse af en sund forfod.
Røde flag: Hvornår skal du søge læge?
Mortons neurom er ufarligt, men visse symptomer bør få dig til at søge læge for at udelukke andre tilstande:
- Synlig hævelse eller rødme (tyder på infektion eller inflammation)
- Smerte der også er til stede i hvile og om natten
- Pludselig opstået smerte efter traume
- Symptomer der forværres trods korrekt behandling i 6+ uger
- Udbredt følelsesløshed i hele foden (kan tyde på nervekompression højere oppe)
- Generelle symptomer som feber, vægttab eller træthed
Hvis du er i tvivl, så få det tjekket. Det er bedre at få afkræftet andre diagnoser end at gå og bekymre sig.
Hvornår skal du søge hjælp?
Du kan selv gøre meget for Mortons neurom med de principper, der er beskrevet i denne artikel. Men overvej at søge professionel hjælp hvis:
- Du har forsøgt konservativ behandling i 4-6 uger uden fremgang
- Du er usikker på om diagnosen er korrekt
- Du vil have hjælp til at tilpasse din løbetræning
- Du har brug for vejledning i fodstyrketræning
Hos LøberLab hjælper vi løbere med forfodsproblemer hver dag. Vi laver en grundig vurdering og lægger en plan der passer til dit niveau og dine mål – så du kan komme tilbage til at løbe uden smerte.
FAQ
Er Mortons neurom farligt?
Nej, Mortons neurom er ikke farligt. Det er en godartet tilstand hvor nervevævet bliver fortykket og irriteret. Det kan være smertefuldt og generende, men det udvikler sig ikke til noget alvorligt. Det spreder sig ikke og bliver ikke til kræft. Det vigtigste problem er smerte og ubehag, som kan begrænse din aktivitet hvis det ikke behandles.
Kan Mortons neurom gå væk af sig selv?
I nogle tilfælde kan milde symptomer falde til ro af sig selv, især hvis du ændrer fodtøj til sko med bredere tåboks. Men i de fleste tilfælde kræver det en aktiv indsats med fodstyrketræning og evt. aflastning for at få varig bedring. Jo længere du venter, jo mere etableret kan problemet blive. Tidlig handling giver typisk hurtigere resultater.
Skal jeg stoppe med at løbe hvis jeg har Mortons neurom?
Nej, de fleste behøver ikke stoppe helt. Det vigtige er at tilpasse belastningen så symptomerne er acceptable, og at arbejde på de underliggende årsager (fodtøj, fodstyrke). Mange løbere kan fortsætte med at træne – evt. med reduceret mængde i starten – mens de arbejder på rehabiliteringen. Komplet pause løser sjældent problemet.
Hjælper indlæg mod Mortons neurom?
Forfodspelotter og indlæg kan aflaste nerven midlertidigt ved at sprede mellemfodsknoglerne. De kan være et nyttigt værktøj i den akutte fase. Men de løser ikke den underliggende årsag og bygger ikke kapacitet i foden. Indlæg bør ses som et supplement til fodstyrketræning og fodtøjsændringer – ikke som en permanent løsning.
Hvor lang tid tager det at blive rask fra Mortons neurom?
Det afhænger af sværhedsgraden. Milde tilfælde kan bedres på 4-8 uger med korrekt behandling. Moderate tilfælde tager typisk 2-4 måneder. Langvarige eller svære tilfælde kan tage 3-6 måneder eller længere. Det vigtigste er at fortsætte med fodstyrketræning også efter symptomerne er væk – det forebygger tilbagefald.
Kan Mortons neurom komme igen?
Ja, hvis de underliggende årsager ikke adresseres. Hvis du kun bruger passive behandlinger (indlæg, injektioner) uden at styrke forfoden og ændre fodtøj, er risikoen for tilbagefald højere. Selv efter operation kan et nyt neurom dannes i nervestumpen. Den bedste forebyggelse er vedvarende fodstyrketræning og sko med bred tåboks.
Kilder
- Matthews BG, Hurn SE, Harding MP, et al. The effectiveness of non-surgical interventions for common plantar digital compressive neuropathy (Morton's neuroma): a systematic review and meta-analysis. J Foot Ankle Res. 2019;12:12. DOI: 10.1186/s13047-019-0320-7
- Thomson L, Aujla RS, Divall P, Bhatia M. Non-surgical treatments for Morton's neuroma: A systematic review. Foot Ankle Surg. 2020;26(7):736-743. DOI: 10.1016/j.fas.2019.09.009
- Valisena S, Petri GJ, Ferrero A. Treatment of Morton's neuroma: A systematic review. Foot Ankle Surg. 2018;24(4):271-281. DOI: 10.1016/j.fas.2017.03.010
- Tourillon R, Gojanovic B, Fourchet F. How to Evaluate and Improve Foot Strength in Athletes: An Update. Front Sports Act Living. 2019;1:46. DOI: 10.3389/fspor.2019.00046
- Warden SJ, Davis IS, Fredericson M. Management and prevention of bone stress injuries in long-distance runners. J Orthop Sports Phys Ther. 2014;44(10):749-65. DOI: 10.2519/jospt.2014.5334
- Samaila E, Colò G, Rava A, et al. Effectiveness of corticosteroid injections in Civinini-Morton's Syndrome: A systematic review. Foot Ankle Surg. 2021;27(4):357-365. DOI: 10.1016/j.fas.2020.05.001
