Mortons Neurom: Behandling og øvelser for løbere

Mortons neurom kan føles som en showstopper: en brændende smerte mellem tæerne, som om du træder på en sten der ikke er der. Den dukker op midt i løbeturen, og du begynder at ryste foden, løsne snørebåndene og frygte din næste lange tur. De fleste løbere får ét råd: hold pause. Det er det forkerte første råd.

Passivitet gør sjældent en irriteret nerve rask. Det der virker, er at forstå hvad der sker i foden, give nerven mere plads og bygge forfoden stærkere, så den kan tolerere belastning igen. Denne guide giver dig den evidensbaserede vej: symptomer, diagnose, behandling og konkrete øvelser, så du kan træffe de rigtige valg for din fod og din løbetræning.

Hvad er Mortons neurom?

Mortons neurom er en irritation af en nerve i forfoden, typisk mellem 3. og 4. tå. Navnet er misvisende: det er hverken en tumor eller et egentligt "neurom". Det er en fortykkelse af vævet omkring nerven, som opstår når nerven gentagne gange bliver klemt eller irriteret.

Når du løber, presses forfoden sammen ved hvert afsæt. Bliver nerven klemt mellem mellemfodsknoglerne, kan den med tiden blive irriteret og hæve. Det skaber mere tryk og mere irritation, og en ond cirkel er i gang.

Mortons neurom er ikke farligt. Det spreder sig ikke, og det bliver ikke til noget værre. Og i modsætning til hvad mange tror, behøver det ikke betyde farvel til løbetræningen.

Din fod er ikke "gået i stykker". Nerven har reageret på mere tryk end den var klar til, og den kan trænes til at tolerere mere igen. Det er en tilpasningsreaktion, ikke en permanent skade. Det er præcis den tankegang vi bygger al vores behandling af løbeskader på.

Symptomer på Mortons neurom

Mortons neurom har nogle karakteristiske symptomer, som adskiller det fra andre forfodssmerter. Smerten sidder typisk mellem tæerne, ikke under metatarshovederne, og den letter ofte når du tager skoene af.

Typiske symptomer:

• Brændende eller stikkende smerte mellem tæerne (oftest 3. og 4. tå)
• Følelsen af at træde på en sten eller kugle
• Følelsesløshed eller prikken i de berørte tæer
• Smerten forværres ved gang og løb, især i stramme sko
• Smerten letter når du tager skoene af og masserer foden

Det adskiller Mortons neurom fra andre forfodssmerter:

• Smerterne er typisk mellem tæerne, ikke under metatarshovederne
• Barfodgang gør det ofte bedre, ikke værre
• Der er ingen synlig hævelse eller rødme
• Smerten kan føles som "elektriske stød" ud i tæerne

Forfodssmerter kan have mange andre årsager, og det er ikke altid let at skelne dem fra hinanden. Er du usikker på hvad der gør ondt, kan vores oversigt over ondt i foden ved løb hjælpe dig med at indkredse det.

Er du i tvivl om du har Mortons neurom eller en anden forfodsproblematik, kan du læse vores artikel om nedsunken forfod for at se forskellene. Du kan også læse mere om stressfraktur i foden.

Har jeg Mortons neurom? Sådan stilles diagnosen

Diagnosen stilles primært klinisk: en erfaren fysioterapeut eller læge kan ofte genkende Mortons neurom uden scanning, fordi symptomerne og de provokerende tests er ret karakteristiske. Mange løbere går rundt med forfodssmerter uden at vide præcis hvad det er. Her er hvad du kan forvente af en udredning.

Den kliniske undersøgelse afgør

De klassiske tests er:

Mulders test: Undersøgeren klemmer forfoden sammen fra siden mens der trykkes mellem metatarshovederne. Ved Mortons neurom kan man ofte mærke et "klik" eller høre en lille lyd, når nerveknuden glider mellem knoglerne. Testen kan også fremprovokere dine genkendelige symptomer.

Palpation: Direkte tryk mellem metatarshovederne (ikke på dem) udløser smerte og evt. udstråling til tæerne.

Sensorisk test: Nedsat følesans mellem de berørte tæer tyder på nervepåvirkning.

Hvornår er scanning relevant?

Scanning er ikke altid nødvendigt. Men det kan være relevant når:

• Diagnosen er uklar efter klinisk undersøgelse
• Du overvejer injektion eller operation (for at måle størrelsen)
• Symptomerne ikke responderer som forventet på behandling

Ultralyd er førstevalgsscanningen. Den kan vise nervefortykkelsen og måle størrelsen. Et neurom over 5 mm anses typisk for signifikant.

MR-scanning bruges sjældnere, men kan udelukke andre årsager som stressfraktur eller bursitis.

En vigtig pointe: et fund på scanningen er ikke i sig selv et bevis. Op mod halvdelen af alle voksne uden symptomer har en nervefortykkelse i forfoden. I et ultralydsstudie af 48 personer med smertefrie fødder havde 54% en sonografisk nervefortykkelse over 5 mm, og fundet var hyppigere hos ældre og hos fødder med positiv Mulders test (Symeonidis et al., 2012). Forfatterne konkluderer at ultralyd alene er upålideligt, og at den kliniske undersøgelse fortsat er guldstandarden. Med andre ord: scanning skal altid tolkes sammen med dine symptomer, ikke isoleret. Læs også vores artikel om de største myter blandt løbere.

Hvorfor opstår Mortons neurom?

Mortons neurom handler grundlæggende om tryk på nerven. Når nerven mellem mellemfodsknoglerne gentagne gange klemmes, reagerer den ved at hæve. Med tiden dannes der bindevæv omkring nerven, og den fylder mere, hvilket skaber endnu mere tryk.

Vil du vide hvad der faktisk har betydning når du vælger sko, så læs vores evidensbaserede guide til valg af løbesko. Og hvis du vil forstå strukturens rolle, kan du læse om pronation og løb.

Det er værd at bemærke: Mortons neurom er ikke noget du selv har "forårsaget" ved at løbe forkert. Det er en kombination af anatomi, fodtøj og belastning. Og det vigtigste: det kan ændres.

Smerte er en alarm, ikke en skadesmåler

En vigtig pointe ved Mortons neurom, og ved nervesmerter generelt, er at smerte ikke altid afspejler vævets tilstand.

Smerte er et beskyttelsessignal, ikke en måling af skade. Nervesystemet kan blive overfølsomt når det har været irriteret over længere tid. Det betyder at du kan have smerte, selv når nerven ikke længere er under direkte tryk, og omvendt kan du have en nervefortykkelse på scanning uden at have ondt. Det så vi netop i tallene ovenfor: over halvdelen af smertefrie fødder har en nervefortykkelse (Symeonidis et al., 2012).

Nervevæv tilpasser sig anderledes end fx en sene. Det handler ikke om strukturel ombygning af vævet, men om at nervesystemet gradvist "skruer ned" for følsomheden, når det igen tolererer belastning. Den proces hedder desensibilisering, og den tager tid, men den er reversibel.

Mange løbere udvikler fear-avoidance: frygten for at løb gør det værre får dem til at undgå aktivitet, og undgåelsen forlænger ofte problemet, fordi foden ikke får mulighed for at tilpasse sig og blive stærkere. Smerte ved løb betyder ikke nødvendigvis at du gør skade. Det betyder at nervesystemet er på vagt. Med gradvis eksponering og korrekt belastning kan det skrue ned igen.

Kan man løbe med Mortons neurom?

Ja, de fleste kan. Det er et af de vigtigste budskaber i denne artikel.

Den udbredte myte er at Mortons neurom betyder løbepause. Mange får at vide at de skal "holde pause" eller "undgå belastning". Men passivitet løser sjældent problemet. Det der virker, er at tilpasse belastningen, ikke fjerne den. Det er kernen i hvordan vi arbejder: aflastning får måske smerten til at falde, men det gør ikke foden stærkere. Det er den aktive træning, der bygger tolerance. Doing is the fixing.

Selv løbere der træner over 100 km om ugen kan ofte træne sig smertefri med den rette belastningstilpasning. Det kræver ikke magi. Det kræver at man adresserer årsagen og ikke bare symptomerne.

Principperne for at blive ved med at løbe:

Sko med bred tåboks er ofte det første og vigtigste tiltag. Giv tæerne plads. Mange oplever markant bedring bare ved at skifte til en løbesko med bredere front.

Tilpas belastningen efter symptomerne. Brug lyskrydsmodellen nedenfor til at vurdere om du kan fortsætte, reducere eller holde igen.

Undgå sko der klemmer, også i hverdagen. Træner du rigtigt, men går i stramme sko resten af dagen, modarbejder du dig selv.

Byg forfodsstyrke op gennem målrettet træning. En stærkere forfod tolererer mere tryk.

Brug lyskrydsmodellen til at dosere

Du behøver ikke være smertefri for at løbe. Du skal holde dig inden for det grønne og gule felt og reagere på det røde. Vurder din smerte under og efter løb, og brug skemaet til at beslutte næste tur.

Behandling: skab betingelserne, fiks ikke nerven

Behandling af Mortons neurom handler ikke om at "fikse" nerven med passive greb. Det er lidt som en stueplante med et gult blad: du kan ikke massere bladet grønt igen. Du må undersøge om planten får nok lys, vand og næring, og så producerer den selv nye, grønne blade.

På samme måde kan vi ikke massere en nerve rask eller justere den på plads. Vi kan ændre forholdet mellem belastning og kapacitet: give nerven mere plads (mindre tryk) og bygge forfoden stærkere (mere kapacitet), så irritationen falder til ro og nerven kan tolerere belastning igen. Det er hele logikken bag genoptræningspyramiden, som vi prioriterer indsatserne efter.

I de fleste tilfælde kan man med den rette tilgang opnå tilstrækkelig bedring uden operation. Det vigtigste er at fokusere på de grundlæggende tiltag (belastning, restitution, styrke og fodtøj) frem for de specifikke tiltag som akupunktur, shockwave eller laser. En systematisk gennemgang af behandlinger for Mortons neurom konkluderede netop at invasive indgreb gav bedre resultater i de inkluderede studier, men at evidensgrundlaget er svagt og kræver bedre randomiserede forsøg (Valisena et al., 2018, n=29 studier). Derfor giver det mening at prøve det konservative af først.

Bemærk en vigtig nuance om netop denne diagnose: for Mortons neurom er bred tåboks ikke et "sko-supplement" i toppen af pyramiden. Det er en direkte ændring af den mekaniske belastning på nerven, altså en belastningsjustering på linje med at tilpasse løbemængden. Derfor hører fodtøj her sammen med fundamentet, ikke i toppen.

Vil du høre hvordan vi i LøberLab arbejder med genoptræning af løbeskader, kan du booke et uforpligtende opkald her.

Hvad siger forskningen om de enkelte behandlinger?

Der findes ikke én guldstandard. En systematisk oversigt fra Matthews et al. (2019) fandt at kortisoninjektioner og manipulation/mobilisering har stærkest evidens for smertereduktion, men konkluderede at flere studier af høj kvalitet er nødvendige (Matthews et al., 2019).

Kortison hjælper et stykke hen ad vejen, men ikke alle, og ikke varigt. Thomson et al. (2020) fandt cirka 50% succes ved 12 måneder, hvilket også betyder at halvdelen ikke får varig effekt af injektioner alene (Thomson et al., 2020). En systematisk gennemgang af kortisoninjektioner specifikt (n=590 patienter) pegede på at neuromer under cirka 6,3 mm responderer bedst, og at injektion bedst ses som et mellemtrin mellem skoændringer og mere invasive indgreb (Samaila et al., 2021).

Forskning i fodstyrketræning specifikt til Mortons neurom er begrænset. Anbefalingen hviler derfor på mekanisme-baseret ræsonnement frem for direkte RCT-evidens: Tourillon et al. (2019) viste at de intrinsiske fodmuskler spiller en central rolle for fodens stabilitet og stødabsorption, og anbefaler øvelser som short foot exercise og tåspredning (Tourillon et al., 2019). Vi er ærlige om at vi her slutter fra mekanisme: en stærkere, mere kontrolleret forfod giver mere plads mellem knoglerne, men der mangler studier der tester præcis dette ved neurom.

Samlet støtter evidensen en tilgang hvor det konservative prøves først (fodtøj, øvelser og evt. injektion), og hvor kirurgi reserveres til de tilfælde, hvor konservativ behandling fejler.

Kortisoninjektioner og andre passive behandlinger

Kortisoninjektioner kan reducere inflammation og smerte midlertidigt. De er bedst ved mindre neuromer (under cirka 6 mm) og kan gentages 2-3 gange (Samaila et al., 2021). Men de ændrer ikke på den underliggende årsag, og omkring halvdelen får ikke varig effekt (Thomson et al., 2020).

Forfodspelotte (en lille pude bag metatarshovederne) kan midlertidigt aflaste nerven ved at sprede knoglerne. Det er et billigt og ufarligt førstevalg i den akutte fase. Men det bygger ikke kapacitet. Læs også vores artikel om indlægssåler til løb.

Shockwave-terapi og alkoholinjektioner har varierende evidens. De kan overvejes hvis andet ikke virker.

Det vigtige at forstå: passive behandlinger kan have en plads som supplement, men de bør aldrig være fundamentet. En forfod der er afhængig af indlæg eller injektioner er ikke en stærk forfod.

Øvelser til Mortons neurom

Styrketræning af forfodens muskulatur kan øge pladsen omkring nerven og reducere trykket. En stærkere forfod med bedre kontrol over den tværgående svangbue giver mere plads mellem mellemfodsknoglerne, og dermed mindre tryk på nerven. Husk forbeholdet fra forskningsafsnittet: dette er mekanisme-baseret, ikke bevist i RCT for netop neurom. Læs også vores artikel om styrketræning for løbere.

Fodtøj er din hurtigste vej til lindring

Fodtøj er ofte det første der giver effekt, og det vigtigste langsigtede tiltag ved siden af styrketræning. For netop denne diagnose ændrer det ikke kun komforten, det ændrer trykket på nerven.

Løbesko: giv tæerne plads

Bred tåboks er nøgleordet. Tæerne skal kunne sprede sig frit uden at blive presset sammen. Mærker som Altra, Topo Athletic og visse New Balance-modeller er kendt for bred forfod.

Fleksibel forfod tillader foden at arbejde naturligt gennem afsættet. En meget stiv sko kan øge trykket på nerven.

Korrekt størrelse: din løbesko bør være en halv til hel størrelse større end dine hverdagssko. Der skal være en tommelfinger-bredde mellem din længste tå og skoens front.

Du går i hverdagssko 10 gange så mange timer, som du løber

Du løber måske 5-10 timer om ugen, men du går i hverdagssko 50-100 timer. Klemmer dine hverdagssko forfoden sammen, modarbejder du alt det gode arbejde fra løbetræningen.

Konkrete tips:

• Undgå spidse sko og smalle lædersko
• Vælg sneakers eller casual sko med bred tåboks
• Kvinder: undgå højhælede sko i perioder med symptomer
• Overvej barefoot-sko eller minimalistiske hverdagssko med bred tåboks

Gør dette, undgå dette

Det meste af forløbet ligger i dine egne hænder. Her er det vigtigste samlet, så du ved hvad du skal gå efter, og hvad du skal lade være med.

Har løbestilen betydning?

Mange løbere spørger om forfodsløb vs. hælløb har betydning for Mortons neurom. Det er sjældent det vigtigste.

Ved forfodsløb lander du længere fremme på foden, hvilket kan give mere belastning af forfoden. Men sammenhængen er ikke entydig, og mange forfodsløbere har aldrig problemer.

Det vigtigere spørgsmål er: hvordan reagerer dine symptomer på din løbestil? Får du konsekvent symptomer når du løber med højt tempo (mere forfodsafsæt), kan du eksperimentere med at:

• Løbe i lavere tempo midlertidigt
• Øge kadencen (flere, kortere skridt) for at reducere belastningen pr. afsæt
• Fokusere på en let landing under forfoden

Læs også vores artikel om kadence og løb.

For de fleste er fodtøj og fodstyrke vigtigere end løbestil. Brug ikke energi på at ændre din løbestil, medmindre du har en klar sammenhæng mellem stil og symptomer. Vil du vide hvad du reelt kan ændre ved din teknik, og hvad der ikke kan betale sig, så læs vores gennemgang af løbestilsanalyse.

Hvornår er operation nødvendigt?

Operation for Mortons neurom indebærer typisk at nerveknuden fjernes (neurektomi). Det er effektivt, men det koster følesansen. I en meta-analyse af 2998 patienter opnåede 74% komplet smertefrihed efter neurektomi, mod 68% efter neurolyse og 43% efter injektion alene (Lu et al., 2020). Bagsiden er permanent følelsesløshed mellem de to berørte tæer, og samme analyse fandt at den fulde tilfredshed efter neurektomi (57%) faktisk lå lidt lavere end efter den nervebevarende neurolyse (63%).

Overvejer du operation, så sørg for at du reelt har givet de konservative tiltag en fair chance, inklusiv fodstyrketræning, bredere sko og evt. injektion. Mange får tilbudt operation uden at have prøvet systematisk fodtræning først.

Tidsperspektiv: irritabiliteten falder først

Mortons neurom forsvinder ikke på en uge. Et realistisk tidsbillede hjælper dig med at holde kursen, når det ikke går så hurtigt som du håber. Et vigtigt mønster: irritabiliteten (hvor lidt der skal til for at provokere) falder typisk før selve smerteniveauet. Du vil ofte kunne tolerere mere, før smerten i hvile er helt væk.

Når symptomerne blusser op: din flare-up plan

Tilbageslag hører med til genoptræning. Et flare-up betyder ikke at du er gået i stykker eller har gjort noget forkert. Sådan håndterer du det:

1. Reducer belastningen, én variabel ad gangen: enten varighed, intensitet eller frekvens. Ikke det hele på én gang.
2. Tjek "koppen": har søvn, stress, sygdom eller nye sko ændret sig? Ofte er det summen, ikke selve løbet.
3. Giv det 48 timer og vurder igen. Brug lyskrydsmodellen som signal for hvornår du genoptager.
4. Zoom ud. Se på udviklingen over de seneste 4 uger, ikke de seneste 4 dage. Et enkelt dårligt døgn ændrer ikke retningen.

Sådan forebygger du tilbagefald

Når symptomerne er væk, er det fristende at glemme øvelserne og gå tilbage til de gamle sko. Det er opskriften på tilbagefald.

• Fortsæt fodstyrketræningen, evt. reduceret til 2 gange om ugen som vedligeholdelse
• Behold de brede sko, både til løb og hverdag
• Byg løbemængden op gradvist efter en symptomfri periode
• Reager tidligt hvis symptomerne vender tilbage. Jo hurtigere du handler, jo kortere setback

Tænk på fodstyrketræning som tandbørstning: du gør det ikke én gang og er færdig. Det er løbende vedligeholdelse. Læs også vores artikel om restitution for løbere.

Røde flag: hvad er normalt, og hvad skal tjekkes?

Mortons neurom er ufarligt, men visse symptomer bør få dig til at søge læge for at udelukke andre tilstande. Brug denne modstilling, så du ved hvad du roligt kan arbejde igennem, og hvad der skal undersøges.

Er du i tvivl, så få det tjekket. Det er bedre at få afkræftet andre diagnoser end at gå og bekymre sig.

Hvornår skal du søge hjælp?

Du kan selv gøre meget for Mortons neurom med principperne i denne artikel. Men overvej at søge professionel hjælp hvis:

• Du har forsøgt konservativ behandling i 4-6 uger uden fremgang
• Du er usikker på om diagnosen er korrekt
• Du vil have hjælp til at tilpasse din løbetræning
• Du har brug for vejledning i fodstyrketræning

Hos LøberLab hjælper vi løbere med forfodsproblemer hver dag. Vi laver en grundig vurdering og lægger en plan der passer til dit niveau og dine mål, så du kan komme tilbage til at løbe uden smerte. Du kan altid booke et uforpligtende opkald hvis du vil have sparring på din konkrete situation.

FAQ

Er Mortons neurom farligt?

Nej, Mortons neurom er ikke farligt. Det er en godartet tilstand hvor nervevævet bliver fortykket og irriteret. Det kan være smertefuldt og generende, men det udvikler sig ikke til noget alvorligt. Det spreder sig ikke og bliver ikke til kræft. Det vigtigste problem er smerte og ubehag, som kan begrænse din aktivitet hvis det ikke behandles.

Kan man løbe med Mortons neurom?

Ja, de fleste kan blive ved med at løbe. Det vigtige er at tilpasse belastningen, så symptomerne holder sig inden for det acceptable (op til 3-5/10 i smerte uden forværring næste dag), og samtidig arbejde på de underliggende årsager med bred tåboks og fodstyrke. Selv løbere med høj ugentlig kilometer kan ofte træne sig smertefri uden at holde pause. Komplet pause løser sjældent problemet, fordi foden så ikke får mulighed for at tilpasse sig.

Hvad er Mulders test?

Mulders test er den vigtigste kliniske test for Mortons neurom. Undersøgeren klemmer forfoden sammen fra siden, mens der trykkes mellem mellemfodsknoglerne. Ved et neurom kan man ofte mærke et "klik", når nerveknuden glider mellem knoglerne, og testen fremprovokerer typisk dine genkendelige symptomer. En positiv Mulders test sammen med karakteristiske symptomer er ofte nok til at stille diagnosen uden scanning.

Kan Mortons neurom gå væk af sig selv?

I nogle tilfælde kan milde symptomer falde til ro af sig selv, især hvis du ændrer fodtøj til sko med bredere tåboks. Men i de fleste tilfælde kræver det en aktiv indsats med fodstyrketræning og evt. aflastning for at få varig bedring. Jo længere du venter, jo mere etableret kan problemet blive. Tidlig handling giver typisk hurtigere resultater.

Hjælper indlæg mod Mortons neurom?

Forfodspelotter og indlæg kan aflaste nerven midlertidigt ved at sprede mellemfodsknoglerne. De kan være et nyttigt værktøj i den akutte fase. Men de løser ikke den underliggende årsag og bygger ikke kapacitet i foden. Indlæg bør ses som et supplement til fodstyrketræning og fodtøjsændringer, ikke som en permanent løsning.

Hvor lang tid tager det at blive rask fra Mortons neurom?

Det afhænger af sværhedsgraden. Milde tilfælde kan bedres på 4-8 uger med korrekt behandling. Moderate tilfælde tager typisk 2-4 måneder. Langvarige eller svære tilfælde kan tage 3-6 måneder eller længere. Det vigtigste er at fortsætte med fodstyrketræning også efter symptomerne er væk, fordi det forebygger tilbagefald.

Hjælper operation, og hvad koster det af følesans?

Operation (neurektomi) er effektiv: i en meta-analyse af knap 3000 patienter blev cirka 74% komplet smertefrie efter at nerveknuden blev fjernet. Prisen er permanent følelsesløshed mellem de berørte tæer, og tilfredsheden er ikke nødvendigvis højere end ved mindre indgreb. Derfor bør operation reserveres til tilfælde, hvor konservativ behandling med sko, fodstyrke og evt. injektion er forsøgt over 3-6 måneder uden effekt.

Kan Mortons neurom komme igen?

Ja, hvis de underliggende årsager ikke adresseres. Bruger du kun passive behandlinger (indlæg, injektioner) uden at styrke forfoden og ændre fodtøj, er risikoen for tilbagefald højere. Selv efter operation kan et nyt neurom dannes i nervestumpen. Den bedste forebyggelse er vedvarende fodstyrketræning og sko med bred tåboks.

Kilder

1. Matthews BG, Hurn SE, Harding MP, et al. The effectiveness of non-surgical interventions for common plantar digital compressive neuropathy (Morton's neuroma): a systematic review and meta-analysis. J Foot Ankle Res. 2019;12:12. DOI: 10.1186/s13047-019-0320-7
2. Thomson L, Aujla RS, Divall P, Bhatia M. Non-surgical treatments for Morton's neuroma: A systematic review. Foot Ankle Surg. 2020;26(7):736-743. DOI: 10.1016/j.fas.2019.09.009
3. Lu VM, Puffer RC, Everson MC, et al. Treating Morton's neuroma by injection, neurolysis, or neurectomy: a systematic review and meta-analysis of pain and satisfaction outcomes. Acta Neurochir (Wien). 2020;163(2):531-543. DOI: 10.1007/s00701-020-04241-9
4. Symeonidis PD, Iselin LD, Simmons N, et al. Prevalence of interdigital nerve enlargements in an asymptomatic population. Foot Ankle Int. 2012;33(7):543-547. DOI: 10.3113/FAI.2012.0543
5. Valisena S, Petri GJ, Ferrero A. Treatment of Morton's neuroma: A systematic review. Foot Ankle Surg. 2018;24(4):271-281. DOI: 10.1016/j.fas.2017.03.010
6. Samaila E, Colò G, Rava A, et al. Effectiveness of corticosteroid injections in Civinini-Morton's Syndrome: A systematic review. Foot Ankle Surg. 2021;27(4):357-365. DOI: 10.1016/j.fas.2020.05.001
7. Tourillon R, Gojanovic B, Fourchet F. How to Evaluate and Improve Foot Strength in Athletes: An Update. Front Sports Act Living. 2019;1:46. DOI: 10.3389/fspor.2019.00046